Har med stor tilfredshed handlet med Dansk Tonerservice gennem mange år. Har altid fået god, kompetent, hurtig service og levering fra firmaet.
Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere
Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere
Se, hvad kunderne siger
Har 2 gange købt blæk hos Dansk TonerService. Første gang uden problemer. Anden gang var én patron utæt og skulle ombyttes. Kontaktede Dansk TonerService via email og fortalte om problemet.... Se mere
Jeg har købt en kompatibel toner til min Brother printer. Modtog varen næste dag og den virkede i printeren og printkvaliteten er ligeså god som originalen. Er godt tilfreds med denne handel. 4 st... Se mere
Har netop i dag modtaget min første ordre hos fimaet, en tonerpatron til min laserprinter. Den er ankommet helt perfekt og virker helt som den skal, selvom jeg har valgt en kopi i stedet for en o... Se mere
Virksomhedsoplysninger
Oplysningerne kommer fra forskellige eksterne kilder
Inkjet og laserrefill til Danmarks billigste priser. Genfyld selv din tomme patron, det er nemmere og billigere end du tror. HP, Canon, Epson,Lexmark originale og kompatible patroner.
Kontaktoplysninger
Danmark
- www.dansktonerservice.dk
God service og levering
Har med stor tilfredshed handlet med Dansk Tonerservice gennem mange år.
Har altid fået god, kompetent, hurtig service og levering fra firmaet.
Gider ikke engang svare
25 august bestilte jeg en toner, med en uges leveringstid....4 oktober har jeg annulleret ordren, efter gentagne gange at have rykket for svar, de fleste gange gad de ikke engang svare........Jeg ved ikke lige hvad der går galt. Jeg har handlet masser af gange hos dem da de havde adresse i Aabenraa, da var de flinke, rare og med en lynende hurtig levering, men efter at de er gået sammen med Tri-Link i Kolding, er det hele da vendt 180 grader........nå pyt, jeg fandt toneren i en tysk netshop, endda billigere
Meget dårlig service
nu har jeg bestilt et sæt af Xerox Phaser 6110 gør det selv sæt da sage den der var mere en 430 på lager
købte det den 5/6-16 og vi har i dag den 13/7-16
jeg har intet fået eller hørt
Deres Nr tager de ikke telefonen den går på telefon svare
jeg syntes det er meget for dårligt man intet høre eller kan komme i kontakt med dem
Ingen kundeservice, holder ikke hvad de lover
Jeg bestilte en sort toner til min HP M177FW. Toneren ankom, og da tiden kom at det skulle i, gik det også fint. Indtil jeg skulle printe. Her kom en besked fra HP om at toneren var uoriginal, og satte computeren i stå i 5-10 sekunder. Dette sker hver gang der printes.
Jeg skriver til kundeservice og får følgende svar fra Per Nilsson: "Når man bruger uoriginale patroner får man i mange tilfælde denne besked. Det er noget printerproducenterne indbygger i deres chip. Vi fremsender undtagelsesvis en erstatningspatron til dig i dag."
Det til trods, modtager jeg aldrig en erstatningstoner. Jeg skriver igen 3 uger senere hvornår min toner kommer. Igen svar fra Per Nilsson: "Jeg har talt med leverandøren, som oplyser at denne ”uoriginal melding” kan man ikke gøre noget ved."
Da jeg beder om at få lov at returnere den, skriver Per: "Jeg går så fra at den så ikke er brugt, udover den første installation i din printer. I så fald tager vi den retur til kreditering."
Naturligvis har den været monteret - ellers havde jeg jo ikke fået fejlkoden. Jeg skriver til Per at den har været monteret og at jeg straks efter at have fået fejlen første gang kontakter ham. Herefter lover han at sende en ny toner. Da jeg ikke kan undvære at printe i 3 uger, bliver jeg nødt til at benytte mig af toneren indtil jeg får en erstatningstoner.
Først lover Per Nilsson altså at sende en ny toner til mig, og efterfølgende skriver han: "Køber du et defekt fjernsyn, kan du vel heller ikke forvente at de sender dig et nyt, uden at have haft det defekte til eftersyn." Altså mener han at han skulle have haft den defekte toner retur først. Det var ikke hvad jeg fik besked på i første mail. Her ville han blot sende en erstatningstoner.
JEG VIL ADVARE ALLE STÆRKT IMOD AT BENYTTE DENNE HJEMMESIDE. DET SES OGSÅ TYDELIGT AF ANDRE BEDØMMELSER.
Pas på....!!!
Jeg modtog den 25.9.2015 to toner TR-TN1050 som ifølge Dansk Tonerservice passer til Brother HL-1110 mf. Det passer desværre ikke.
Ringede derefter til Dansk Tonerservice for at finde ud af, hvad jeg så skulle gøre. Jeg har flere gange lagt besked på firmaets telefonsvarer og bedt dem ringe tilbage, men det gør de ikke!!!
Så den handel var penge ud af vinduet
Efterfølgende har jeg fundet flere andre der har oplevet tilsvarende problemer, når de handler med Dansk Tonerservice.
Ingen problemer.
Bestilte for et stykke tid siden 2x4 blækpatroner og de kom efter 2-3 dage.
Dette var første gang i mange år jeg brugte Dansk Tonerservice.
I "gamle dage" oplevede jeg heller ikke problemer.
Farvepatroner
Jeg har handlet med Dansk tonerservice igennem mange år og har altid været tilfreds . Sidste gang gik der dog lidt tid inden jeg fik mine varer og det sker desværre vist også denne gang . Jeg har dog altid kunnet ringe og har fået en pæn behandling .Patronerne fejler intet når de kommer.
man bliver jo helt bange
når man læser disse anmeldelser, har handlet med dem i flere år og 7 9 13 aldrig haft problemer.Har aldrig haft en reklamation hverken på levering eller kvalitet.
Ingen svar ved reklamationer
Jeg har lige købt en toner parton men da jeg fik den passede den fint i min printer men kunne ikke bruge jeg tjekkede om det var måske fordi jeg selv havde gjort en fejl men nej den havde alle de oplysninger som var på den oprendelige der sad i min printer så jeg ringede først men kom til en telefonsvare hvor jeg indtalte mit navn og order numme samt telefon nummer, jeg forventede at de ville ringe tilbage men efter et par dage og intet skete sendte jeg en mail men nu er der gåer 2 måneder og jeg har ikke hørt fra dem så jeg må nok erkende at jeg ikke kan få en anden der ikke er fejlbehæftet
Det med lovens bogstav tages heller ikke, skal vi sige, for bogstavligt
Først fik jeg trukket pengene på min konto, men intet blæk i al fald før før jeg have efterlyst mine varer, eller rettere kun noget af det, da de sorte patroner ikke var de rigtige (520C i stedet for 520BK). Dermed kunne min printer ikke genkende patronerne og endnu mindre printe noget. Dansk tonerservice svar var, at det er det rigtige nummer - det med bogstaverne er tilsyneladende ikke så afgørende for dem og gælder åbenbart også lovens bogstav, som åbenbart fortolkes lidt frit jvf. det med at trække penge før man sender varerne. Her synes man jo de burde sende en returlabel, men nej.
Jeg har efterfølgende og på egen regning returneret de pågældende patroner og prøvet at forklare ham, at printeren ikke kan genkende dem, ikke kan printe med dem, ikke er mærket med at være kompatibel med min printer, og ikke er den type jeg har bestilt. I stedet for så blot at ombytte til det jeg faktisk har bestilt og få sagen ud af verden fik jeg denne kundevenlige besked ordret citeret:
"... og hvordan får jeg dig til at forstå, at når jeg med mine 25 års erfaring i denne branche, fortæller dig at de patroner du har returneret, er kompatible sorte patroner svarende til Canon PGI520B, så passer det. Det er åbenbart håbløst, så jeg opgiver her."
Jeg tror det siger alt, hvad der er at sige om det firma. Mellemliggende har jeg sat en 520BK patron købt andetsteds i printeren - det er vel ikke nødvendigt at sige den virker som den skal.
EDIT
Er meldt til e-mærket. I øvrigt beholdte han blot mine to blækpatroner og fastholdte de virkede perfekt (det vil jeg tro er rigtigt når blot de er sat i en kompatibel printer).
EDIT 2
E-mærket er gået ind i sagen og bedt ham returnere patronerne til mig. Efterfølgende har jeg e-mærket meddelt mig at han oplyser, at patronerne desværre blev kasseret af producenten i Tyskland, da patronerne havde været forsøgt monteret i printeren og forseglingen derfor var brudt, og dette betød, at returforsendelsen var smurt ind i blæk.
Jeg skylder og sige e-mærket stadig behandler sagen og sørger for jeg holdes skadesløs og det er fornæmt. Men min jeg er nu mere interesseret i at han mister sit e-mærke, hvis ikke han lever op til betingelserne så andre ikke kommer i denne situation.
Fin toner til god pris, dog ret langsom levering.
Jeg vil gerne lige starte ud med at sige, at jeg er ret rystet over kommentarerne her på siden om firmaet. Så jeg vil lige kommentere forløbet for min egen handel med firmaet.
Vil gerne starte ud med de positive ting, for dem er der heldigvis en del af:
- Prisen er meget billig. Jeg skulle bruge en kompatibel toner til en Xerox Phaser 6120. Jeg fandt den til kr 395 her hos Dansk Tonerservice. Den er svær at finde andre steder (i Danmark), eksempelvis skal Inkpro have kr 814 + levering for samme produkt (dvs stadig en kompatibel patron).
- Hjemmesiden er nem og hurtig at navigere rundt på
- Forhandleren er e-handels mærket
- Når man køber for mere end kr 100 er fragten gratis, så de kr 395 var incl levering
- Der bliver først hævet på mit Dankort når varen afsendes
- Jeg har fået svar på mine mails samme dag
- Den leverede patron var fint emballeret.
- Den passer fint i min printer, og udskriver fint.
- Jeg har kørt med toneren i 1½ måned nu, og den printer helt fint.
Grunden til at jeg vurderer til 3 stjerner er følgende:
- Der står på hjemmesiden, at varen er 'på lager'. p.t. står der 435 stk på lager.
- Der står, at varer bestilt inden kl 17 sendes samme dag
- Jeg har valgt at købe hos et dansk firma netop for at få varen leveret hurtigt.
- Det viser sig åbenbart, at 'på lager' i dette tilfælde er på et 'meget fjernt lager'. Jeg bestilte patronen den 23-05-14, og afsendelsen skete 10-06-14.
- Der kom ingen mails fra firmaet til mig om forsinkelsen, så det er først når man selv henvender sig, at man får at vide at 'der går lidt længere tid'.
Derfor, hvis jeg igen skal bestille toner til min Phaser 6120, så kunne jeg sagtens finde på at bestille den hér, vel vidende, at leveringstiden må forventes at være ca 2-3 uger.
EDIT 1 den 28-12-2015:
De laser tonere, jeg har kørt med i 1,5 år har kørt helt upåklageligt. Nu hvor jeg så skulle skifte toner igen, fandt jeg via Google frem til et firma, der hedder Compredia.dk . Har så bestilt et sæt toner (4 stk) hos dem. De var en smule billigere end Dansk Tonerservice. Men kvaliteten var elendig. Den værste (den gule toner) var utæt, så der kommer en gul stribe på alle mine farveudskrifter... Og jeg gider ikke bøvle med at returenere, da der er tale om et firma fra Tyskland.
Så nu har jeg igen bestilt en toner her fra Dansk Tonerservice.
Undgå handel med dette firma, 0 stjerner
Kan ikke anbefale at købe dine forbrugsstoffer til laserprinter hos ( DanskToner-Service) DTS. Hvorfor.
Læs venligst.
Købte 2 flasker tonerpulver til min laserprinter ( troede jeg ), ifølge DTS´s hjemmeside, i december 2013.
Fik leveret tonerpulver i 4 små plast "parfume" flasker, UDEN etiket.
Nå, pulveret kunne være godt nok, brugte så de 2 af flaskerne, men i udskriften lå tonerpulveret som et udtværet pulvertæppe på min udskrift, i stedet for de ønskede tegn og dermed ødelagt tonerpatron.
Reklamerede detaljeret til DTS, hvad der var i vejen. Fik at vide, det var min egen og tonerpatronens skyld, og jeg ikke kunne få mine penge tilbage, heller ikke på det pulver der IKKE var taget i brug.
Åbenbart havde DTS også vejet for lidt pulver af pr. portion i henhold til hjemmesiden, som jeg også gjorde DTS opmærksom på, men dem ville jeg få NÆSTE gang jeg handlede! Sådan skal man ikke pisse på folk.
Da DTS bruger E-mærket, klagede jeg så til denne ordning ([external link]), der efter en længere kommunikation med DTS fik DTS gjort begribeligt:
1. at et produkt vist på hjemmesiden, SKAL svare til den aftalte vare en kunde får leveret.
( altså ikke umærkede plast parfume flasker i stedet for den viste flaske med etiket. )
2. at en kunde har 14 dages fortrydelsesret, det kan man IKKE nægte kunden.
Jeg forlanger ikke at kunden altid har ret, men jeg har oplevelsen af DTS altid har ret, når man reklamerer over en forkert vare.
Det DTS synes at leve højt på, er at udgifterne til reklamation for utilfredse kunder, måske nærmer sig det restbeløb man kan forvente at få retur. Man skal nemlig selv afholde alle tilbageforsendelses udgifter.
I mine øjne er DTS i min sag et firma der burde kunne straffes for deres håndtering af kundeklager.
Der er åbenbart en del kunder der har haft lignende uheldige oplevelser som jeg. DTS scorer også en bundplacering i sin klasse ... [ekstern reference].
PS.
Ved at gå på DTS´s hjemmeside i denne uge (30. feb. 2014), kan jeg se DTS har fjernet det pågældende pulverprodukt, ... HP C4092A sort refill.
Det burde jo ikke være nødvendigt, hvis DTS har solgt det samme tonerpulver i 12 år til denne HP printer som DTS oplyste til mig.
PPS.
Opdagede, at en udenlandsk leverandør tilbød en komplet "brugt" tonerpatron med pulver for kun ca. kr. 40 mere end jeg skulle give for pulveret alene hos DTS. Denne patron fungerer nu fint i min printer.
Take the money and run
Varen er ikke kommet
pakken kan ikke spores på posthuset
leverandøren svarer ikke på mail
leverandøren tager ikke sin telefon og ringer ikke tilbage på indtalt besked.
INGEN stjerner - Ukompetent fup firma
Jeg har købt en tonerpatron til min HP.
Da jeg fik patronen lignede den ikke den originale tonerpatron. Jeg fik den sat i printeren, men nej, printeren kunne ikke "læse" den og sagde den manglede. Så min mistanke om det var en fup-patron var rigtig.
Jeg har prøvet at ringe til firmaet og inden kl. 10.00 er der en tlf. svarer på, at telefontiden er fra kl. 10.00. Efter kl. 10.00 bliver telefonen ikke taget eller også bliver jeg "trykket ud".
Jeg har prøvet at sende en mail om at det ikke er en original farvepatron og min printer ikke kan læse den, men heller ikke her kommer der noget svar.
Så mine penge må jo være mistet, men man må da håbe, personen i firmaet har en dårlig smag i munden, over alle de personer der bliver fuppet, for han kan få lidt nemme penge!!!
Så hold jer væk fra dette firma!!
LIDT OPDATERING!!
Jeg fik et svar på min mail, hvori han skrev jeg kunne sende patronen tilbage og få mine penge refunderet - og glad var jeg.
Men nej, det viser sig, det stadig er et fup firma!!
Jeg pakkede patronen ind i en køkkenrulle og i samme pose (der var ikke andet end posen om da jeg fik den, ingen sikkerhedstape el. lign., og der var smurt toner ud over patronen) og sendte den tilbage.
Næste dag regnede jeg så med, at pengene var kommet ind på min konto, men nej - jeg fik en mail om, at han havde modtaget en patron, der var smurt ind i blæk og han ikke kunne betale pengene tilbage.
Jeg skrev den også var smurt ind i blæk, da jeg fik den og at den var uoriginal, og jeg havde sendt den tilbage, med samme enbalage som da jeg fik den og at jeg imødeså mine penge tilbage.
Fik igen en mail tilbage om, at jeg ikke kunne få mine penge tilbage, da blækket var flydt ud, men at de kunne returnere patronen til mig (og hvad skal jeg bruge en uoriginal patron til, der er uoriginal og hvor blækket er flydt ud - af flere omgange.....)?
Nu har jeg skrevet endnu en mail, hvori jeg skriver, jeg vil have mine penge tilbage, idet den var pakket ind - dog lidt bedre - som da jeg modtog den, og det ikke er rimeligt, han har en virksomhed, der lever af at fuppe fok med uoriginale printerpatroner.
Køb IKKE NOGET hos Dansk Tonerservice.
Handler her aldrig igen!!!
Har i flere omgange handlet med Dansk Tonerservice, de første par gange var der ingen problemer. Men pludselig var der en defekt toner imellem, som var skyld i at et styks printer skulle til raperation. Senest blev endnu en toner defekt og trods forsøg på at henvise til fejl ved produktet, blev det afvist af virksomheden grundet forkert brug. Så forvel og tak herfra.
Per Kurt Nilsson vurderer helt selv om ens spørgsmål er relevant..! Med forsættelse..!
jeg har lige købt et sæt printerpatroner til en Epson og den side af sagen er i orden, men da jeg skule installerer dem gik det galt og efter at ha' kørt renseproceduren nogle gange igennem meldte en af patronerne at den var tom og meget hurtigt var det 3 af patronerne det gik galt med, jeg ringede og talte med Per Nilsson, som meget hurtigt konstaterede at printerhovedet var slidt op eller var stoppet til - 4 år gammel printer brugt ca. 1- 2 gange om måneden - det er nu heller ikke så meget det som da jeg spurgte om patronerne skulle eller kunne resettes efter at de først havde meldt at de var tomme og som gammel programmør ved jeg at når først en indikator har sat sig skal der noget helt til for at ændre den, men Hr. Per Kurt Nilsson vurderede helt selv at det var et helt urelevant spørgsmål for mig jeg kom med, for hans patroner fejlede bestemt ikke noget - spørgsmålet er nu meget relevant for mig, for det er væsentlig at vide om jeg ka' regne med patronerne, hvis jeg vælger at prøve at rense printerhovedet..!!
Jeg må sige at hans forsat nægten at svare på mit spørgsmål unægtelig gir mig en følelse af at tale med et ubehøvlet, bedrevidende og højrøvet eksemplar af menneskeracen, som bestem ikke vil kunne ta' skade af at få et kursus i kundeservice - hvor er det synd at den slags mennesker forsat ska' ha' lov til at gøre livet surt for os andre..
Jeg har vist fået en meget grim oplevelse her..
- - --o O o-- - -
Nu har historien fået en forsættelse.. d. 24/6 - 2013
Jeg tog en beslutning og det på trods af Per Kurt Nilsson klare diagnose, nemlig at printerhovedet var slidt op eller tilstoppet - jeg tog den beslutning at alligevel købe nogle patroner i et konkurrerende firma til Dansk Tonerservice for det var svært at tro at de patroner jeg har fået fra Dansk Tonerservice ikke var "syge" og se - miraklet skete, jeg har nu fået min printer tilbage til livet og den printer så fint som nogen sinde og ikke nok med det, men de var også væsentlig billigere - patronerne, så Per Kurt Nilsson det er vist en rigtig kedelig historie denne her, ikk...??
Helt ærligt Per - jeg vil virkelig skamme mig hvis jeg var dig, der noget med kundeservice og specielt troværdighed der ska' arbejdes rigtig rigtig meget på - puha bøvser..!!
Tjae, lad dette være en anbefaling..
Svindel og bedrag!
Jeg bestilte tre originale Canon farvepatroner hos Dansk Tonerservice, men fik leveret tre patroner af tvivlsom oprindelse. Canons egne patroner var tydeligt afbilledet på bestillingssiderne.
Ved forsøg på henvendelse besvares telefonen ikke.
Det er falsk varebetegnelse, dårlig service og generelt en dårlig forretningsmoral.
Én handel - én velfungerende toner
Jeg har købt en kompatibel toner til min Brother printer. Modtog varen næste dag og den virkede i printeren og printkvaliteten er ligeså god som originalen.
Er godt tilfreds med denne handel.
4 stjerner: denne handel var fin, men det bekymrer mig lidt (efter at have set bedømmelserne her på siden) at nogen har haft dårlige oplevelser.
Pas på - tonerpatroner kan ikke bruges til HP printer
Selvom de skriver på siden at de passer - så virker de ikke.......
Så køb ikke toner hos tonerservice
Kæmpe besparelse
Har netop i dag modtaget min første ordre hos fimaet, en tonerpatron til min laserprinter.
Den er ankommet helt perfekt og virker helt som den skal, selvom jeg har valgt en kopi i stedet for en original.
Det har også betydet at jeg har sparet mange hundrede kroner.
Super service, super pris. Vender klart tilbage.
Dette er Trustpilot
Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.
Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".
Læs mere om andre typer anmeldelser.
Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.
Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.
Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.
Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.
Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.








