Boutique Nicolai Anmeldelser 

98
TrustScore 4.5 ud af 5

4,4

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Se, hvad kunderne siger

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg var ude for at lede efter brudekjole til mit kommende bryllup og hos Nicolai brudekjoler, modtog vi den bedste service. Jeg som kommende brud følte mig set og forstået ift. ønske og stil af brudek... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg har i dag været med min datter for at finde brudekjole, vi fik den finest betjening af Lena. Hun var meget inspirerende og i mødekommende. Det bliver nemmere at beslutte sig når der er forståelse... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg var inde for nogle uger siden i kbh for at finde en brudekjole, og jeg mødte fantastisk service og rådgivning. Jeg tror, min ekspedient hed Lena. Virkelig dygtig, kompetent og hun fandt den flotte... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Har dags dato været i butikken på Nørre Farimagsgade med henblik på at finde en brudekjole til min datter. Lena lyttede intenst til min datters ønsker om, hvilken stil og hvilke detaljer, der var øn... Se mere

Virksomhedsoplysninger

  1. Bryllupsarrangør

Oplysningerne kommer fra forskellige eksterne kilder

En eventyrlig verden af kjoler, forventninger og drømme der går i opfyldelse. Eventyret starter i Nicolai Brudekjoler, konfirmations kjoler, og selskabskjoler


Kontaktoplysninger

4,4

Fremragende

TrustScore 4.5 ud af 5

98 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen nylige anmeldelsesinvitationer

Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

4,4

Alle anmeldelser

(98)

4 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse
Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Enhver bruds mareridt

Køb ikke brudekjolen hos Nicolai!!!

Jeg fandt, hvad jeg troede, var min drømmekjole hos Nicolai. Ekspedienten var sød og hjælpsom og jeg gik derfra med en god fornemmelse i maven.

6 mdr senere ringede butikken og sagde, at kjolen var kommet hjem. Men forventningens glæde tog jeg derind. Men da jeg fik den på, viste det sig, at de havde de bestilt den hjem i str 44!! Jeg er en str 38!! Selvom jeg begyndte at panikke (da der var 2 mdr til brylluppet og 6 mdrs leveringstid), fik jeg at vide, at jeg ikke skulle panikke, for den kunne jo bare syes ind! Øh nej! Og i øvrigt fik jeg at vide, at den var så stor pga mit taljemål?! Men det gav jo ingen mening eftersom jeg svømmede i den - også ved taljen. Den bemærkning opfattede jeg som deres måde at fralægge sig et ansvar for den tydelige fejl, som DE havde begået. Jeg fik dog ingen undskyldning og fik at vide, at de ville ringe i den for en uge med en løsning!

Den nat sov jeg slet ikke og ringede derfor selv dagen efter grædende og krævede at komme ind og prøve andre kjoler i min størrelse. Det fik jeg lov til og tog to veninder med, da jeg regnede med, at jeg skulle "starte forfra". Da vi kommer derind har de pludselig fremskaffet kjolen i flere størrelser, og jeg fik den på i str 40 (fransk str 38) og den passede næsten perfekt! Jeg var lettet, men fik stadig ingen forklaring eller undskyldning.

Da dagen så oprandt hvor jeg skulle hente kjolen, havde de to kjoler på med mit navn - en i str 40 og en str 42. Jeg sagde specifikt, at jeg skulle have den i str 40 (igen fransk str 38) med hjem. Da jeg så kom hjem, havde de givet mig den forkerte med hjem alligevel!!!!!!!

Dagen efter ringede jeg igen og fik at vide, at det da var den rigtige, jeg havde fået med hjem. Men der stod jo str 42 i den og jeg skulle have str 40! Jeg blev tilbudt at komme ind igen, hvilket jeg selvfølgelig gjorde, da de havde givet mig den forkerte kjole med hjem. Da jeg kom ind til butikken, var det deres påstand, at det var den rigtige størrelse, de havde givet mig og at jeg aldrig havde prøvet en i str 40! Også selvom den i str 42 var synligt for stor til mig. Og selvom jeg forklarede, at vi var flere (mig selv og flere veninder), der husker, at jeg prøvede og valgte kjolen i str 40. Problemet var jo bare, at ingen mulighed for at bevise, at jeg havde ret. Jeg havde jo ikke taget billeder af størrelserne eller lignende. Det var SÅ frustrerende!!

Jeg endte ENDNU en gang med at forlade butikken skuffet, frustreret og ked af det. På det tidspunkt ønskede jeg mest af alt at brænde kjolen og finde en ny. Heldigvis fik jeg fat i en fantastisk skrædder (IKKE butikkens), som forvandlede min mareridtskjole til min drømmekjole igen.

Men jeg har på INTET tidspunkt modtaget nogen undskyldning, forklaring eller tilbud om kompensation for de helt tydelige fejl, som butikken har begået. Jeg sætter aldrig mine ben i den butik igen og advarer alle mine veninder mod at købe deres brudekjoler der. Ingen brud bør gennemgå sådan et forløb op til deres bryllup!!

19. juni 2016
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fandt drømmekjolen!

For nylig fandt jeg min drømmekjole i Nicolai-brudekjoler. Ekspedienten var så sød og hjælpsom, hun var god til at hjælpe mig og mit lille følge med at se muligheder i forskellige kjoler og holdt sig nogenlunde inden for budgetet. Vi fik også lov selv at kigge kjoler igennem og gå rundt i butikken. Jeg prøvede mange mange kjoler, men der var intet stress eller pres af køb (det følte jeg i hvert fald ikke). Til sidst fandt vi den helt rigtige kjole og ekspedienten lavede en god pris til mig :D Min oplevelse i Nicolai var rigtig fin og jeg vil anbefale andre kommende brude om at få en tid her, de er dygtige til at finde kjolen til den store dag, lige meget hvilket slags bryllup, det er jeg sikker på.
Tak til Karina :)

18. november 2015
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Undskyld vi ville handle

Vi ankom til butikken med en forventning om at få en god betjening ved køb af kjole.
Vi blev mødt af en arrogant og uinteresseret ekspedient som efter 1,5 minut kom med den lakoniske meddelse at vi selv kunne se på "de to stænger".
Efter 5 min kom en ny ekspedient hvis mest oplysende information var at vi kunne gå på 1. Sal og se på kjoler.
Vi besluttede os derfor at bruge vores penge et andet sted.

24. august 2015
Uopfordret anmeldelse
Boutique Nicolai-logo

Besvarelse fra Boutique Nicolai

Hej Poul

Mange tak for din bedømmelse, vi sætter stor pris på både ris og ros.
Jeg tror ikke I har været hos os da vi kun sælger brudekjole og ikke har en 1. sal. Kan I have været i Miss Nicolai, med selskabstøj og konfirmations kjoler?

Jeg videre giver Miss Nicolai din bedømmelse, så er jeg sikker på at de derfra vil reagere.
Vi ønsker alle at kunne yde den bedst mulige service.

De venligste hilsner
Nicolai Brudekjoler

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fik en kjole selvom jeg var sent ude!

Jeg var i den situation at en anden forretning havde givet min brudekjole væk, som jeg havde bestilt et halvt år i forvejen.
Men jeg var så heldig at få MEGA god service herinde. Der var forståelse og så sød ekspedient som hjalp mig i denne presset situation.
Nu har jeg heldigvis en smuk brudekjole til om 3 1/2 uge hvor mit bryllup skal stå!
Tak!

24. juni 2015
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Dårlig kundebehandling

Jeg er andengangsbrud og en "moden" dame, og jeg har så en fordel i og med, at jeg har prøvet det hele før. Jeg ved, at man skal starte i rigtig god tid med at kigge kjoler, og jeg VED at man skal bestille tid i forvejen. MEN - da jeg er i meget god tid, er jeg pt. kun på "kiggestadiet".Altså, jeg vil blot tjekke udvalget ud, for at se hvor drømmekjolen fiindes.

Min oplevelse med Nicolai Brudekjoler var helt igennem negativ. Vi (min veninde og jeg) blev mødt af en ekspedient i døren (vi var end ikke nået ind i butikken), der spurgte om vi havde bestilt tid. Det forklarede vi så, at vi ikke havde, da vi blot ville kigge udvalg. Jeg forventede ikke speciel service fra nogen, da jeg netop IKKE havde bestilt tid, men vi fik bare et svar om at vi kunne kigge på deres hjemmeside så... Som iøvrigt ikke indeholder nogle priser, hvilket jeg gjorde opmærksom på. Så fik jeg lige "måleblikket" (fra top til tå), og en bemærkning om, at de havde udsalgskjoler fra 3000 kr. og så blev døren ellers smækket i hovedet på os.

En forretning, med en uforskammet og ubehøvlet tone, er ikke et sted jeg ønsker at handle, og når man end ikke må komme indenfor døren for at se udvalget, så kan de ikke være interesserede i at sælge noget som helst. Jeg vil godt advare kommende brude mod denne forretning, da netop denne kjole nok er den vigtigste i de fleste pigers/kvinders liv. Kjoleprøvning skal være en positiv oplevelse, og det bliver den ikke her.

8. juni 2015
Uopfordret anmeldelse
Boutique Nicolai-logo

Besvarelse fra Boutique Nicolai

Hej Anni

Tak for din anmeldelse.
Nicolai Brudekjoler, beklager dybt at du har fået denne oplevelse med vores butik. Den pågældende ekspedient, er på vej ud for at lukke. Da hun ser jer stå uden for, derfor henviser hun til vores hjemmeside, med henblik på at se vores store udvalg. Med kjoler i alle prisklasser.

Alle er meget velkommen til at kigge i butikken, også uden tidsbestilling.
Vores åbningstider er Mandag -torsdag 10.00-17.30, Fredag 10.00-18.00 og Lørdag 10.00-15.00

Nicolai's Personale ønsker altid at yde den bedste service når butikken er åben.
Vi beklager at det ikke er den oplevelse du har haft, da vi altid gør vores bedste for at alle får en god oplevelse, med at finde drømme kjolen.

Med Venlig Hilsen
Nicolai Brudekjoler

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Dejlig oplevelse

Bestilte min tid hos Nicolai Brudekjoler på Bryllupsmessen 2015, og så frem til at besøge butikken.
Nicolai brudekjoler var 2. sted jeg besøgte for at finde brudekjole - og må sige at Karina fra Nicolai Brudekjoler gjorde et fantastisk arbejde mht til at finde den perfekte kjole frem til mig. Prøvede omkring 6 kjoler, men kunne hurtigt se at jeg skulle tilbage til den første hun fandt frem - kjolen passede til mine ønsker og Karina formåede at skabe en rar stemning med plads og tid til at finde den helt rigtige kjole - især kjolen som lige præcis passede til mig, og hvor jeg følte mig tilpas.
Da det var en lørdag, var der naturlig vis mange mennesker i butikken, både brude og hjælpere, samt medarbejdere. Men det gik egentlig rigtig fint - det ville dog være rart hvis kunder ( folk som ikke havde booket en tid!), respekterede at det var folk med en tid, som kom i første række, og når et prøverum samt spejle var i brug, burde disse ikke forsøgt benyttet.
Alt i alt kan jeg på det varmeste anbefale kommende brude at booke en tid i Nicolai Brudekjoler :)

14. februar 2015
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

trist oplevelse

Jeg har kigget på kjoler tre andre steder, og følte mig klar til at købe en brudekjole, så jeg bestilte tid da jeg så nicolai havde udsalg.
Udefra er det ikke noget at råbe hurra for, men jeg blev da mødt med et smil og stillet om i baglokalet, hvor der et par minutter senere kom en. Jeg beskrev hvad jeg ledte efter og viste billeder af kjoler fra deres hjemmeside, men fik at vide de ikke var hjemme. Fair nok. hun henter nogle kjoler som intet har med at gøre hvad jeg beskriver. Efter at have prøvet et par med et snit jeg virkelig ikke kan lide prøver jeg at forklare at det ikke er mig, hun kommer tilbage med flere med det snit. Lige meget hvad jeg siger er godt eller skidt bliver der ikke lyttet, jeg bliver bare rakt kjoler som jeg for den sags skyld selv må åbne og kæmpe mig i. "Prøverummet" er et gardin midt i det hele, og skamlen jeg bliver stillet på har et hul i midten der faktisk får revet min fod.
på trods af jeg har bestilt tid til udsalg viser hun ikke en eneste udsalgs kjole, og spørger ikke om budget.
Kjolerne er nussede og slidte, og fandtes ikke i noget der mindede om min størrelse. Der bliver inter gjort for at passe kjolen til så det er til at forestille sig.
alt i alt var det en rigtig trist oplevelse, og ikke et sted jeg kunne drømme om at købe min kjole. Det bliver nok lily, de har da service.

4. januar 2015
Uopfordret anmeldelse
Boutique Nicolai-logo

Besvarelse fra Boutique Nicolai

Kære Iris og Marianne,

Nicolai Brudekjoler er utroligt kede af, at I har fået den oplevelse, der er beskrevet for os. Det er bestemt ikke det indtryk, vi ønsker at give vores kommende brude; og vi gør vores yderste for netop at lytte til den enkelte brud. Vi beklager derfor meget, at dette ikke har været tilfældet i jeres situation.

Nicolai Brudekjoler har et kæmpe udvalg og dermed også kjoler i alle størrelser. Vi kan imidlertid ikke have alle kjoler hjemme i alle størrelser, idet udvalget da ville blive betydeligt mindre. Der er ikke mange kjoler i de helt små størrelser på udsalg; måske det var derfor, at den pågældende ekspedient har vist kjoler, som beklageligvis var for store. Udsalgskjolerne har vi kun én kjole af. De nye kjoler er selvfølgelig nogle, vi bestiller hjem, så de kommer så tæt på dine mål, som det er muligt.

Jeg kan se, at du skal giftes til oktober, så i de nye modeller vil det ikke være noget problem at bestille den rigtige størrelse hjem til dig.

Vi gør altid vores yderste for, at vores hjemmeside opdateret med de nyeste kjoler, vi får hjem.

Jeres klage bliver naturligvis taget meget seriøse; og jeg forsikrer, at episoden vil blive taget op på førstkommende personalemøde, ligesom den involverede ekspedient vil få forelagt episoden.

Med venlig hilsen
Nicolai Brudekjoler

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Den værste oplevelse

Min datter skal giftes og der bliver kigget kjoler - indtil nu en skøn oplevelse. I dag gik turen til Nicolai, der var booket tid og så må man vel forvente lidt service.
Vi kommer ind til butikken og en rigtig sød kvinde tager imod og fortæller at der er lidt ventetid. Det er da ok, det kan jo være svært præcist at beregne hvor lang tid det tager at ´finde kjolen. Efter 5-10 minutter kommer nok verdens sureste ekspedient. Efter at have forhørt sig om hvem vi er vender hun opmærksomheden til min datter for at høre hvad hun har tænkt sig af kjole. Ekspedienten komme tilbage med 3-4 kjoler der bestemt ikke svarer til beskrivelsen af hvad min datter forstiller sig. Kjolerne var i øvrigt i str. 40 min datter er en 34!!!! Ekspedienten mener ikke det er noget problem at sy en kjole ind fra 40 til 34. Det ved jeg man aldrig vil få noget godt ud af. Hvordan skal man forstille sig hvordan en kjole ser ud, når den er så meget for stor????
Prøverummet er urimelig småt, der er ingen hjælp til at komme i kjolen, og det meste af tiden kan min datter stå i sit undertøj midt i butikken. Ekspedienten bliver blot mere og mere sur for hver kjole min datter prøver, hun lytter overhovedet ikke til hendes ønsker og virker fuldstændigt ligeglad med hvad hun laver.
Jeg vil sige - heldigvis fandt min datter intet i butikken og kjolen bliver købt et andet sted. Et sted hvor de er interesseret i at yde en service.

3. januar 2015
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk!!

Jeg havde den bedste oplevelse da vi kom ind for at prøve kjole.

Vi fik alt den tid vi skulle bruge, brugte godt 2 timer i butikken og fik prøvet samtlige spejle..

Er så forelsket i min kjole og glæder mig så meget til at hente den..

11. november 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Skøn oplevelse!!

Havde en rigtig god oplevelse hos Nicolai Brudekjoler. Jeg fik hjælp af dygtige Kathrine, som var super profesionel, rolig og meget tålmodig.
Hun fik hurtig en fornemmelse af hvad jeg ville have - selvom jeg egentlig ikke vidste det helt selv. Jeg fandt den mest fantastiske kjole, som jeg nu glæder mig meget til at få på, på vores store dag.
Tak til Kathrine og Nicolai Brudekjoler.

2. november 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Billeder forbudt

Jeg havde bestilt tid til kjoleprøvning og oplyst, at jeg havde 4 veninder med. Da vi kom blev vi vist ind i .... ja, jeg ved faktisk ikke helt, om det var baglokalet, lagerlokalet eller prøveafdelingen.
Der var ikke sat stole nok frem og der blev serveret lunken vand på et ødelagt bord.
Jeg fik mine veninder til at finde en kjole hver, som jeg skulle prøve. De tog dem fra udsalget, da prisen var 5000 kr. som mindstepris.
Da jeg skulle prøve kjolerne, foregik det i en lille bitte prøverum med små ikke helt lukkende gardiner. Kjolen blev rakt ind mod mig bagfra. Jeg kunne knap stå derinde (og jeg er str. 34). På et tidspunkt slog jeg mit hoved på vægspejlet pga. den lille plads.
Pludselig under prøvningen stod der en midaldrende mand ved mine veninder. Jeg blev ret stresset over det, da jeg ikke kunne lukke prøverummet helt til og ikke havde for meget tøj på. De kjoler jeg prøvede fra udsalget havde alle store fejl såsom manglende perler, løse tråde, afsmitning fra make-up og sågar manglende lynlås. Ekspedienten oplyste, at det var derfor de var på tilbud. (skrædderomkostninger ville koste mig ca. 3-4000).
Man stod på selve kjolen, når man skulle have den på og blev stillet op på en skammel, når man skulle bruge spejlet.
Og så måtte man ikke tage billeder!! De kunne ikke svare på hvorfor...
Hvordan skulle jeg dog komme i stemning til at købe brudekjole under de omstændigheder??
Da vi gik derfra fik vi et lille visitkort og en brochure fra en skrædder. Man kunne ikke få kjolenummer eller model på dem man havde prøvet. Men hvad skulle jeg også bruge det til....

22. juli 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk service

Så frem til at prøve brudekjole med lige dele glæde og frygt da det ikke altid er nemt at finde tøj når man er plus size, men Marianne var ikke mindre end fantastisk, hun lavede en utrolig god stemning både omkring bruden og min mor og søster der var med. Jeg gik ind absolut uden forventninger, men gik ud med en fantastisk kjole og super service....

Stor ros til Marianne der gjorde mit brudekjole køb til en god oplevelse

29. maj 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Ligegyldig og elendig service

Kom ind med min datter der er størrelse 36 forneden og om taljen og 40 om barmen. Hun skal bruge en stor hvid kjole med et farvet bånd om livet, som vi selv har, til sin 15 års fødselsdag der bliver holdt efter Sydamerikansk tradition, hvor pigerne har store overdådige kjoler på. Vi var blevet henvist af Miss Nicolai til Nicolai brudekjoler da ekspedienten der havde en god ide af hvad min datter ønskede og vidste de havde sådan en kjole i Nicolai brudekjoler. Da vi kom derhen var ekspedienten meget afvisende sagde gentagende gange "Vi har ikke noget du kan bruge" trods vi lige vendte os om og så en kort kjole med strut i og sagde " Det er netop sådan noget i den stil". Ekspedienten sagde så det tog 4-6 måneder at få sådan en kjole hjem. Vi spurgte om hvis der hang en hun passede nogenlunde så kunne vi vel købe den og selv sørge for skrædder tilretning. Men hun var ubehøvlet og decideret ubehagelig da hun sagde at hun ihvertfald ikke kunne hjælpe os og at vi måtte finde et andet sted. Vi tog efterfølgende i Casa Lezar fik den mest fantastiske service og gik derfra med en kjole med en listepris på 8500 kroner. Et salg Micolai kunne have fået var vi bare blevet mødt på en anden måde. Aldrig vil jeg nogensinde hverken anbefale eller forsøge at handle igen i den butik.

8. april 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

God service af Mette

Jeg har i dag købt min brudekjole hos søde Mette. Det var første sted jeg prøvede, og det tog en time. Det gik så fint, og betjeningen var god.
Der var rigtigt mange mennesker derinde, men det er klart når der er udsalg - så det må man jo forvente, man vælger jo selv at ville pare en masse penge! Men det generede mig ikke.
Faktisk havde vi masser af tid, og blev spurgt om jeg ville prøve flere - så jeg følte mig ikke stresset på nogen måde.

Mette er også skrædder, og jeg vil glæde mig til, at det er hende der skal tilpasse kjolen (da jeg er i gang med et vægttab).
Så jeg kan anbefale butikken.

4. januar 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Øv øv og atter øv

Nicolai var den første brudebutik jeg var inde i, da jeg skulle lede efter min brudekjole. Da jeg ikke har særlig meget forstand på bryllup, og da det er min første gang (og forhåbentlig sidste) vidste jeg ikke man skulle booke tid. Ekspedienten fortalte mig så, at jeg skulle bestille tid og hun altså ikke havde tid nu. Fair nok tænkte jeg, men spørger hvornår hun så har tid. Hun svarer i en irriteret tone: "om et kvarter". Herregud tænker jeg, det kan jeg sagtens vente. Hun vender om på hælene og går. Efter ca 10 min kommer hun tilbage med et smil.
Vi finder en masse kjoler jeg skal prøve. Hun hiver og flår både i kjolen og mig når den skal på og passer overhovedet ikke på kjolerne. Det undrer mig, da det er rimelige dyre kjoler jeg prøver.
Jeg finder to kjoler jeg er interesseret i, og spørger ind til hvad de hedder, så jeg nemt kan finde dem på deres hjemmeside.
Ekspedienten vræsser af mig og siger, at hun under igen omstændigheder vil oplyse hvad kjolerne hedder. Så spørger jeg hende, godt nok skeptisk, om det skal forstås som, at jeg skal tage ind i forretningen, hvis jeg vil vise mine veninder kjolen. Hun svarer køligt ja. Jeg rynker på panden og siger: "Jamen jeg kan jo finde kjolerne på jeres side, så dette besværliggøre jo bare min proces". Hun svarer, "det er jo dit problem og ikke mit". Med de ord vender jeg om mod udgangen, og sætter aldrig mine ben mere i Nicolai, og anbefaler bestemt ikke andre at gå derind.
At finde brudkjole skal være en rar og lykkelig oplevelse. Ikke en kamp med en ekspedient der hellere vil holde pause.
Det skal afslutningsvis sige, at jeg derefter gik i Lilly, og her fik jeg verdens bedste service og behandling, hvilket gør Nicolai oplevelsen endnu værre.

3. december 2013
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Det værste helhedsoplevelse

Lad mig først slå en ting fast som sætter ting i perspektiv. En brudekjole er en meget vigtig kjole, og nok den dyreste en gennemsnits-kvinde kan købe. Vi taler mellem 5.000-20.000 kr (eller mere). Så ja, jeg forventer at den butik der vil gerne sælge brudekjoler er klar over dette og behandler kunder som om de har forståelse for hvor specielt det er. Og jeg er ikke engang en bridezilla.;)
Jeg har bestilt tid i Nicolai brudekjoler på Nørre Voldgade i København. Vi ankom til en butik som var rodet, proppet med kjoler og accessories og havde en lidt nedslidt og ikke-imponerende look. Vi blev mødt af en salgsassistent som virkede en smule distræt og havde en - pænt sagt - usoigneret look (sorry, men det er rigtigt... jeg synes butikken er nød til at tænke på om kunden vil have lyst til at få style-råd af deres ansætte). Jeg fortalte mine ønsker til hende, og vi blev ført til en område i butikken, hvor der var også en anden pige som prøvede kjole med sin familie (far inkluderet). Jeg fik instruktionen til at lægge mit overtøj og taske på en stol butikassistenten tryllet frem, og bagefter træk hun en grim grå gardine rundt omkring mig og stolen - vupti så var jeg i en prøverum. Ovenpå mig var der en spot lampe med mindst 2 gazillion watts, så den var utrolig varm og gav en lys som alle kvinder frygter i en prøverum - den lys som forstørrer alle kurver og buler med mindst 3x.. Gardinen kunne ikke trækkes helt ind, så jeg skulle hele tiden holde det selv, da som sagt, der var også en ældre herre lige udenfor og jeg er, trods alt, lidt genert..
Assistenten har vist mig to kjoler som lignede nogenlunde min beskrivelse. Hun har tabt dem på gulvet og kom til at trampe lidt på den ene (den kostede 12.000 kr). Hun gav ikke udtryk for at det generede hende. Jeg har prøvet dem, men de var ikke helt rigtige for mig. Bagefter fandt hun et par andre kjoler frem, som var stik modsat af hvad jeg beskrev og efter min smag var rædselsfulde, plus plettet med makeup. Jeg har prøvet et par stykker (med en hånd, da hun hjælper ikke og jeg bruger den anden hånd til at holde gardinen, mens lampen brænder og dellerne buler.. you get the idea). Hun blev ved med at sige at hun har ikke flere kjoler som passer mig (der er flere hundrede kjoler i butikken og jeg er størrelse 38-40, så ret almindelig). Hun sagde også flere gange 'nu har jeg gjort hvad jeg kunne'. Det var godt nok trist hvis hun har gjort alt hvad hun kunne ved at vise 5 kjoler frem.
der var sat 1,5 time af, men efter 20 minutter takker vi pænt og flygter ud af butikken.
Hvis de andre salgsassistente er mere professionelle, så kan man sikkert få en bedre oplevelse, men for mig var det en grotesk oplevelse. Det er ikke på den måde jeg vil købe det dyreste kjole i mit liv.:)

23. oktober 2013
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Dårlig service

Jeg skulle finde en brudekjole sammen med min mor og søster. Jeg havde bestilt tid, men på trods af det, var de meget utålmodige, og pressede virkelig for at jeg skulle købe en der. De lyttede ikke til mine ønsker og var ekstremt ubehøvlede. Jeg kan ikke anbefale nogen at handle der.

2. februar 2012
Uopfordret anmeldelse
Vis anmeldelser på alle sprog. (98 anmeldelser)

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere