Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility Anmeldelser 

117
TrustScore 2 ud af 5

2,2

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Se, hvad kunderne siger

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

I slut februar køber vi en VW ID 7. Vi tegner en Fragus-garanti på bilen. I juli melder bilen fejl på aircondition. Vi står stillet en tid om 4-6 uger, selvom fejlen formentligt er... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg har lige været ude på deres værksted i Risskov hvor vi havde aftalt en tid i dag kl 14. Sidder så derude i næsten 3 timer (2 t 40 m)og får så at vide at jeg fået en anden dato end det der var afta... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Havde fået vores leasingsbil kørt der til med autohjælp ( ifølge deres forsikringsselskab skulle der bruges Semler værksted. ) Da jeg henvendte mig vedr. p-skaden, var første ledige tid de kun... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Tak for helt fantastisk og personlig hjælp fra VW Risskov! Vi stod i et akut behov for at få vores ID Buzz repareret, og værkstedet lykkedes med både at finde fejlen og at få den repareret dagen inden... Se mere

Virksomheden har svaret

Virksomhedsoplysninger

  1. Bilforhandler
  2. Volkswagen-forhandler

Skrevet af virksomheden

Hos Volkswagen Risskov er det den gode oplevelse, der er i fokus. Vi ønsker at skabe det lille ekstra, du ikke forventer og som betyder, at du som kunde bliver YDERST tilfreds. Vores medarbejdere gør hver dag deres bedste for at skabe de bedste rammer for dig og dine behov. Du bliver mødt med et smil, personlig kontakt og personale, der uddannes løbende så vi lever op til de højeste krav i branchen.


Kontaktoplysninger

2,2

Under middel

TrustScore 2 ud af 5

117 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen nylige anmeldelsesinvitationer

Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Har besvaret 100 % af deres negative anmeldelser

Svarer typisk inden for 24 timer

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

2,2

Alle anmeldelser

(117)

23 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse
Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Købte brugt Golf 7 med bil i bytte

Købte brugt Golf 7 med bil i bytte. Helt igennem en super god, og hurtig handel over telefonen med sælger Emil.

8. juli 2021
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Hej Kasper

Tak for din anmeldelse. Det glæder os at læse, at du har haft en god oplevelse med køb/bytte hos os. Vi er altid glade for at kunne hjælpe og vi siger tak for handlen. Vi håber, at du bliver glad for den, og ønsker en rigtig god sommer.

På gensyn!

Med venlig hilsen
Martin
Volkswagen Risskov

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Alletiders service ved køb af ny elbil

Alletiders service ved køb af ny elbil, Tak til Emil for den gode vejledning og hjælp/ Vi kan i høj grad anbefale et køb hos VW i Risskov

19. maj 2021
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Hej Agnethe

Tusind tak for din flotte anmeldelse. Den sætter vi stor pris på - og vi tager med glæde din anbefaling til os. Vi er her for at hjælpe vores kunder bedst muligt, og vi er glade for, at I er tilfredse med jeres oplevelse.

Vi siger tak for handlen og ønsker stort tillykke med jeres nye elbil. Vi står selvfølgelig klar til at tage imod jer, næste gang I kigger forbi.

Rigtig god dag fra os.

Med venlig hilsen
Martin
Volkswagen Risskov

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Overholder ikke aftaler

Lavede en aftale med sælger om at købe bil 3 dage efter samtale. Dagen efter havde de solgt bilen

2. maj 2021
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Kære Andreas,

Tak for din anmeldelse. Det ærgrer os meget at se, at du har haft så dårlig en oplevelse af vores forretning. Vi kan desværre ikke spærre brugte biler til vores kunder i en brugtvognshandel, hvilket vi har gjort din mor opmærksom på under vores samtale i telefonen.

Det er helt forståeligt at det er en ærgerlig situation at stå i når man selv er interesseret i bilen, men det er desværre de omstændigheder vi arbejder under.

Skulle du have yderligere behov for dialog omkring situationen, er du velkommen til at kontakte os igen. Ellers vil vi bare ønske dig en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Frederikke
Volkswagen Risskov

Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Er bilforhandlere altid ærlige og pligtopfyldende?

Kan man forvente, at bilhandlere altid er ærlige og siger sandheden? Vi har oplevet ved vores køb af brugt bil til kr. 280.000,-, at sælgeren ikke var meget for at skrive noget på skrift, men at alt kunne lade sig gøre mundtlig. Efterfølgende var der op til flere større og mindre fejl og mangler, som der ikke var fulgt op på trods den mundtlige aftale. Der kan blandt andet nævnes: 1) "Køretøjet indgår i et tinglyst konkursbo" (bemærkning fra Bilbogen), 2) Glemt, at der var aftalt service på bilen inden aflevering, hvilket gjorde, at servicen ikke blev udført som aftalt (forhandleren havde bilen i en uge efter handlens afslutning), 3) Af småting kan nævnes: Nøglestand viste manglende nyt batteri, Manglende indstruktionsbog, Manglende info omkring servicebog, Manglende installation af "Min Volkswagen" m.v.
Ovennævnte betyder, at vi må undvære vores "nye" bil unødigt, da bilen skal på værksted. Rigtig øv.

3. april 2021
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Kære Jytte,

Tak, for du har taget dig tid til at anmelde dit oplevelse hos os.

Vi er kede af at læse, at dine forventninger til købsoplevelsen ikke blev indfriet i forbindelse med købet af din nye bil. Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre vores kunder den bedst mulige oplevelse, men ved naturligvis også godt, at vi kan fejle. Det lader til vores salgsrådgiver og dig har misforstået hinanden på visse områder i købsprocessen, hvilket vi skal mange gange beklage, at vi ikke har været mere tydelige omkring. Yderligere beklager vi også den manglende instruktionsbog, som er på vej til dig, samt den manglende installation af Min Volkswagen. Dog blev det oplyst, at information om tinglyst konkursbo ville forsvinde efter et par dage, samt at bilen fik service, dog med en ventetid på 30 min for dig ved udlevering. Servicebogen blev også informeret om var digital, men vi beklager det ikke har været tydeligt for dig.

Vi håber, på trods af den ærgerlige start på dit ejerskab af bilen, at du vil få en masse skønne oplevelser med din nye bil. Vi står altid klar til at hjælpe dig, hvis du skulle have yderlige spørgsmål eller få brug for assistance.

Vi ønsker dig en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Mathias
Volkswagen Risskov

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Aldrig igen efter flere forsøg...

I september 2020 havde jeg bilen til eftersyn på værkstedet. Da jeg booker bliver jeg bedt om at aflevere bilen om morgenen, så den kan hentes igen inden kl. 16. Over middag bliver jeg ringet op og forklaret, at de ikke kan nå at få bilen færdig den pågældende dag, men at de kan "tilbyde" mig en lånebil, som jeg dog selv skal betale fuld pris for, på trods af at min egen var lovet færdig samme dag. Næste morgen omkring kl 0730 får jeg besked om, at bilen nu kan afhentes. Ved afhentning haltede servicen ligeledes gevaldigt omkring, hvad der var lavet samt betalingen herfor. Jeg ringes efterfølgende op og bliver bedt om at se bort fra min oplevelse og komme tilbage som kunde næste gang til en garanteret bedre oplevelse. Dette var så i dag. Jeg havde booket tid til et "olieservice" og havde spurgt grundigt ind til, hvad dette omfattede og hvor lang tid det ville tage. Bookeren forklarede, at vedkommende kunne se, at det udelukkende var skift af olie / oliefilter og at dette ville vare 1,5 time. Ved forespørgsel på et prisoverslag fik jeg blot oplyst, at det "ikke ville være ret meget", da det blot var et mindre service. Hvis jeg ville have det på skrift kunne jeg få det dagen efter. Det afstod jeg fra.
Ved ankomst i dag var prisoverslaget dog på 5.500,- for olieservice, skift af bremsevæske, skift af tændrør, motorrens mm.
Varigheden af dette ville være mere end 3 timer.
Ekspedienten i modtagelsen var uforstående overfor, at jeg ikke var blevet oplyst om det reelle omfang, som der var booket ind til. Han var undskyldende og venlig. Uoverensstemmelsen - igen - mellem den oplyste pris, omfang og ikke mindst tidsforbruget gjorde dog, at jeg kørte fra stedet igen og fremover vil finde et andet værksted at komme på. Jeg kunne aldrig drømme om, at benytte VW Risskovs værksted til arbejde af nogen art igen.

19. februar 2021
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Kære Morten,

Tak for din anmeldelse. Vi er kede af at læse, at dine forventninger til vores værksted ikke er blevet opfyldt i forbindelse med det olieskift, du har været booket ind til i sidste uge.

Det er naturligvis fuldt ud forståeligt, at du ikke er tilfreds med det forløb du beskriver. Vi gør alt hvad vi kan for at sikre vores kunder den bedst mulige oplevelse, men ved naturligvis også godt at vi kan fejle. Der kan blive identificeret nye problematikker undervejs i forberedelsen af et eftersyn, der kræver længere tid på værkstedet. Det er derfor vores opgave, at sikre at du ved hvad der skal foregå inden du kommer ind på værkstedet. Vi er kede af at vi har fejlet her!

Vi kan ikke finde din bil ud fra vores system, så vi kan ikke komme sagen nærmere for nuværende. Skulle du efter den beskrevede oplevelse have behov for yderligere dialog eller feedback med os, står vi altid klar til at høre fra dig - du er meget velkommen til at kontakte os pr. mail på Feedback@volkswagen.dk hvor vi sidder klar til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Frederikke
Volkswagen Risskov

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Glimrende service.

God service, selv under Corona-nedlukning og afgifts-genberegninger.

Vi har haft nogle sten på vejen i vores leasing forløb, som Volkswagen ikke er herre over. Til trods for det har jeg fået god vejledning og løbende opdateringer fra Kasper Yderholm, som har knoklet for at gøre vores forløb så gnidningsfrit som muligt.

Der er vist stor fleksibilitet fra VW Risskov; stillet lånebiler til rådighed når der var forsinkelser fra motorstyrelsen og løbende svaret på spørgsmål som opstod fra os.

Jeg føler mig rigtigt godt behandlet over det sidste halve år og ser frem til de næste tre, med vores leasede Passat.

Tak for god service.

25. januar 2021
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Hej Morten,

Mange tak for din anmeldelse. Det glæder os meget at læse dine rosende ord, der varmer meget på sådan en dejlig kold vinterdag.

Vi gør altid hvad vi kan for at hjælpe vores kunder til at få så nemt et forløb hos os som muligt, og er glade for at læse, at dette har kunne mærkes i dit forløb hos os.

Vi takker for at du har valgt at lease din Volkswagen Passat gennem os, og glæder os til at se dig næste gang du kigger forbi.

Rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Frederikke
Volkswagen Risskov

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Pas på når i køber bil hos vw Risskov…

Pas på når i køber bil hos vw Risskov det er godt når du skal købe ny bil men ellers er de ikke til meget hjælp de kunne ikke lave min bil de løber fra de 2 års garanti der er på ny bil jeg har selv betalt 2 gange selvom der var garanti på.. jeg blev smidt ud af deres værksted
Pas på

5. januar 2021
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Kære Nicolai,

Tak for din anmeldelse. Selvom vi er ærgerlige over at høre din holdning til vores service, er vi altid åbne for feedback og en konstruktiv dialog.

Vi er ikke enige i din beskrivelse af forløbet, men er ærgerlige over at vi ikke i fællesskab har kunne nå til enighed omkring en løsning på din anke.

Rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Frederikke
Volkswagen Risskov

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk service på begrænset tid

Vi havde fået øje på en Polo, og da vi tog turen fra KBH til Risskov, var vi lidt bange for ikke at nå færgen hjem kl 16. Vi ankom kl 13 og blev budt velkommen af den samme person vi havde skrevet med før - Mathias Hansen. Han hjalp os igennem hele processen fra start til slut. Da vi var tidspresset var vi ikke sikker på vi kunne nå at gennemføre ejerskifte igennem nettet, derfor tog Mathias selv til motorkontoret, en halv time før lukketid. I Mellemtiden tog hans nabo kollega godt imod os for at gennemføre betaling samt holde os opdateret om processen hos motorkontoret.

Alt i alt nåede vi lige akkurat færgen og det var takket været den fuldstændige og aldeles fantastiske service hos Mathias og VW Risskov. Vi tog hjem med et smil på læben og et tilfreds køb.

23. november 2020
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Kære Said,

Tusind tak fordi du har taget dig tid til at anmelde din oplevelse hos os. Det er vi så glade for.

Vi er til for at hjælpe vores kunder og give den bedst mulige service, og derfor glæder det os at høre, at du kun har haft positive oplevelser hos os. Det varmer vores hjerter.

Vi glæder os til at se dig næste gang det bliver nødvendigt og ønsker dig en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Frederik, Volkswagen

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Kunne man give 0 stjerner fik I det for…

Kunne man give 0 stjerner fik I det for dagens totalt manglende kundeservice.
Efter besigtigelse af min bil ringer I og meddeler I får en reservedel hjem og jeg blot skal bestille tid til at få udskiftet reservedelen på garantien.
Jeg får herefter tid til at at få udskiftet reservedelen 3 uger efter.
I dag indleverede jeg min bil. 3 timer EFTER bilen er blevet afleveret ved jer, ringer I og siger at delen ikke bliver udskiftet alligevel (på trods af at I har fået delen hjem til min bil), da der alligvel ikke kan ydes garanti på den del! Det er TIL GRIN! I påstår at den pågældende medarbejder ikke ikke har haft bemyndigelse til at give den pågældende garanti. Det er virkelig dårlig kundeservice! Ja. Service kan man jo ikke en gang kalde det. Det er ikke så sært I har så mange utilfredse kunder!!!

9. september 2020
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Kære Michael,

Tak for din anmeldelse. Vi er rigtig ærgerlige over at høre, at du oplever en utilfredsstillende kundeservice i vores forretning.

Når vi har en potentiel garantisag vil reservedelen altid blive bestilt hjem til forretningen - uanset om det er fastlagt at der er tale om en garantisag eller ej. Dette gøres for at undgå unødig ventetid.
Garantivurderingen fastsættes ikke af os på værkstedet, men af fabrikanten og vi har derfor ikke haft mulighed for at indvirke sagen.

Vi beklager din oplevelse, og ønsker dig en god weekend.

Med venlig hilsen
Frederikke
Volkswagen Risskov

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Langtrukkent og overraskende dyrt service

Jeg fik i juni 2020 sendt min bil til service hos jer, da der blev kørt kampagnen tryghedsservice 5+. Forløbet blev desværre en meget dårlig oplevelse:

Jeg kommer ind om morgenen og blev fortalt at servicet ville tage 3-4 timer. Jeg satte mig ind i venteområdet og der var hurtigt gået 4 timer. Jeg opsøger personalet og får at vide at den er klar om 30 minutter. Jeg går lidt rundt, og får igen at vide at der går 30 minutter. Jeg går en tur, og beder dem om at ringe til mig når de har noget. Jeg bliver ringet op med et overslag på ALLE reparationer. Jeg siger kun god for service, i den tro at det nok bare vil koste de oprindeligt reklamerede 1595. De siger at det nok vil tage 1 time. Jeg bliver IKKE informeret om pris på det jeg lige har sagt god for. Efter 1 times tid opsøger jeg personalet løbende og bliver hver gang spist af med at de er færdige om en halv time. Det viser sig så efter noget tid at de mangler en reservedel, hvilket jeg virkelig undrer mig over, for den dukker vel ikke lige pludseligt op. Jeg får efter lidt pressen, at vide at den først er klar næste dag kl. 9.30. Jeg får hertil en lånebil uden beregning, hvilket naturligvis var meget rart. Da jeg møder op næste da kl. 9.30 er den så heller ikke klar. De ender vist med at køre til Randers efter reservedelen, og jeg får bilen 5 timer senere end lovet. En mere klar tidshorisont havde været meget rart, det er godt træls at blive bespist med "Det tager bare en halv time" hele tiden.

Da jeg skal betale, viser det sig så at jeg skal betale for skift af samtlige filtre i bilen, hvilket løber op i 5200 fremfor de oprindeligt reklamerede 1595. Jeg er aldrig blev informeret om det reelle beløb for reparationen, hvilket jeg finder meget uprofessionelt. Der er i princippet blev udført noget, jeg aldrig har bedt om.

Eneste rabat jeg fik for reparationerne var at jeg ikke skulle betale for et ødelagt tændrør, som de selv havde ødelagt.

Jeg har været klar omkring min oplevelse til både medarbejdere samt givet feedback over telefonen. Begge beklagede oplevelsen, dog uden nogen former for direkte handling. Der er nu gået en måneds tid og jeg har intet hørt fra dem.

4. juli 2020
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Hej Jeppe,

Tak for din anmeldelse.
Selvom vi er kede af at høre om din oplevelse, sætter vi stor pris på din feedback. Den er super vigtig, da du tydeligvis ikke har fået den informationsmængde du har haft behov for. Det er absolut en erfaring vi tager med os videre, da vores kunder naturligvis ikke skal gå ud af forretningen uden at være 100% sikre på hvordan forløbet skal være.

Det er yderst beklageligt at du og værkstedet har talt forbi hinanden, hvilket har resulteret i at du ikke har følt dig oplyst omkring den endelige pris. I vores system er det noteret, at pris og tillægsydelser er godkendt. Det er tydeligvis misforstået, og din frustration over dette er absolut forståelig. Vi beklager virkelig!

Når man får lavet disse tillægsydelser i forbindelse med et Tryghedsservice 5+ vil man ligeledes få en rabat på arbejdstimerne for at imødekomme tilbuddet yderligere. Denne har du naturligvis også fået på din ordre.

Vi har fuld forståelse for at dette naturligvis ikke er nok i forhold til din forventning om en pris på 1.595,- men vi har desværre ikke kunne tilbyde skift af tændrør, pollenfilter, bremsevæske og luftfilter gratis.

Vi har forsøgt at kompensere dig så godt som muligt ved naturligvis at tage omkostningen for de ødelagte tændkabler på vores kappe, samtidig med at vi har givet dig en gratis erstatningsbil for den lange ventetid.
Desværre kan vi se i systemet at det ikke ser ud til at du har fået refunderet udgiften for de ødelagte tændkabler. Du må derfor meget gerne sende os en mail på Feedback@volkswagen.dk så vi kan få arrangeret en refundering af de ødelagte tændkabler.

Vi glæder os til at høre fra dig, så vi kan få en afslutning på sagen.

Med venlig hilsen
Frederikke
Volkswagen Risskov

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Super hurtig service.

Super hurtig service.
Tak til Kasper Yderholm.😀👍
Mvh Stig Jørgensen.

8. maj 2020
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Kære Stig,

Mange tak for din dejlige anmeldelse - hvor er det dejligt at høre, at du og Kasper har fundet frem til en hurtig og tilfredsstillende løsning sammen. Det er vi så glade for at høre!

Vi glæder os til at kunne hjælpe dig næste gang du har brug for hjælp, og ønsker dig en rigtig dejlig dag.

Med venlig hilsen
Frederikke
Volkswagen Risskov

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Skal betale for deres fejl

I forbindelse med at jeg skulle have installeret Apple Carplay i min bil i fredags. Da jeg henter bilen virker mit bakkamera ikke og der acceptere at tage bilen retur og lover at det skal de naturligvis nok rette op på. Da jeg så modtager bilen opkræver de 2200 kr. for at udbedre deres egen fejl. Da jeg får lov at snakke med deres servicechef Johs bliver han ved med at påstå at jeg selv havde lavet en fejl ved ikke at informere om at bilen havde eftermonteret et kamera. Jeg er i chok over at jeg som privat person skal vide at de når man skal installere Apple Carplay skal vide at de så også koder bilen således at kamerarat pludselig ikke fungere. Johs mener endvidere at det er stort af dem at de vil give mig 10% rabat på en fejl de har lavet og skal rette op på.

4. marts 2020
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Kære Christoffer,

Tak for din anmeldelse - selvom vi naturligvis er meget ærgerlige over situationen sætter vi pris på din feedback.

Det er naturligvis en ærgerlig situation for begge parter, i og med der er foretaget det arbejde som fabrikken foreskriver i en situation som din. Vi kan ikke omtale konkrete sager som denne i et åbent forum som her på Trustpilot, men du er naturligvis velkommen til at kontakte os ifald du har yderligere spørgsmål eller lignende.

De bedste hilsner
Frederikke
Volkswagen Risskov

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

En uprofessionel virksomhed

En uprofessionel virksomhed.
Modtog en helt ny bil med fedtfingre rundt på alle ruder og instrumentbræt og et styreudslag, hvor hjul kører mod skærmkasser.
Dårlig/mangelfuld introduktion.
Jeg oplever en ligegyldighed for at tage hånd om fejl og mangler, selvom bilen er inden for garanti.
Snakker med nye medarbejdere hver gang. Ingen kan komme med et svar, som kan bruges til noget.
Aftalte tider på værksted overholdes ikke og aftaler om lånebil af en vis størrelse overholdes heller ikke.
Afleverede en liste med 16 fejl og mangler - der tages kun hånd om ca. 7.
Den nye Passat bruger ca. en liter olie pr 1500 km. Det synes man bare er helt i orden. Det koster jo kun kunden 6000-7000 kr årligt i ekstra olie.
Bremser ruster hurtigere end man kan køre det af - det er mener man er helt normalt. Sådan er det bare.
Selvom man beder om ekstra olie udleveret op til flere gange inden for en uge, så får man det aldrig med.
Værkstedet siger at have fikset et problem, selvom det ikke er.
Værkstedet melder at vil montere nogle opdateringer, men gør det ikke.
Uprofessionelt værksted og en dårlig bil til pengene. Kører egentlig okay, men holder for dårligt. For dårlig kvalitet.

ALDRIG mere VW.

24. februar 2020
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Kære RT,

Tak for din feedback - Selvom vi selvfølgelig er kede af at høre, at du ikke er tilfreds med din oplevelse i vores forretning sætter vi stor pris på at du deler din oplevelse med os. Det er udelukkende sådan vi kan blive bedre.

Vi er selvfølgelig rigtig kede af at du ikke har fået opfyldt dine forventninger til vores produkt og har oplevet skuffelser ved dine værkstedsbesøg hos os.
Jeg vil meget gerne have mulighed for at undersøge sagen nærmere, og håber derfor at du vil sende mig en mail på Feedback@volkswagen.dk med dit registreringsnummer så jeg kan vende sagen med de relevante personer.

Jeg håber at høre fra dig, og ønsker dig en rigtig dejlig dag.

Med venlig hilsen
Frederikke
Volkswagen Risskov

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

God behandling og service

Har netop handlet bil for anden gang ved VW Risskov, og ja grunden til jeg valgte dem her anden gang er den betjening og service jeg har fået siden jeg købte bil nr et.
Fået god behandling hver gang jeg har været forbi, også de gange man bare kommer for at kigge lidt eller prøve nyheder.
Hver gang er jeg blevet hilst velkommen, og man har ønsket at hjælpe med noget.
Rigtigt fint vente område når man er til service, og der mangler intet.
Så alt ialt, gode positive oplevelser hvergang, og tænker med ret stor sandsynlighed dette bliver centrum for næste bilkøb også.

10. februar 2020
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Kære Christian,

TUSIND tak for dine fine ord - hvor er det skønt at høre, at du har haft så dejlig en oplevelse hos os. Det er vi så glade for at høre!

Det er hver eneste dag vores ydmygeste opgave at sikre vores kunder en god betjening, både når det kommer til svar på spørgsmål og rare omgivelser at opholde sig i. Dette er noget vi arbejder hårdt hver dag for at sikre vores kunder, så vi bliver så glade for at høre, at du har nydt dette :-)

Vi glæder os til at se dig næste gang du kigger forbi, og ønsker dig en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Frederikke
Volkswagen Risskov

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Løgn er ikke ok

Tog der hen for service af en bil jeg låner af mine forældre i går (ultimo januar 2020). Jeg blev fortalt at der var en måneds tid til syn, så det vil give mest mening at få lavet bremser imens jeg nu var der.
Regningen gik fra 1900 til 6200 så, og da jeg kom hjem fandt jeg ud af at den først skal synes til december 2020.
Jeg kan på ingen måder se hvordan 10 måneder, bliver til én måneds tid i i hovedet på medarbejderne hos VW Risskov.
Der skal meget til for jeg klager, men det her er ikke acceptabelt.

28. januar 2020
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Hej Waypkay,

Tak for din henvendelse - Selvom du ikke er tilfreds med processen værdsætter vi at du deler din oplevelse.

Vi prøver altid at afhjælpe vores kunder bedst muligt ligesom vi rådgiver så godt vi kan, men det er selvfølgelig rigtig ærgerligt at der er set forkert på datoen, og den først skal synes til December.

Jeg vil meget gerne undersøge sagen nærmere for dig, men da vi ikke kan indgå dialog omkring specifikke episoder på offentlige medier håber jeg at vi kan fortsætte dialogen pr. mail. Du må meget gerne sende mig en mail på Feedback@volkswagen.dk hvor du sætter din anmeldelse og dit registreringsnummer ind så jeg kan finde dig i systemet.
Så undersøger jeg gerne sagen med værkstedet.

Jeg beklager naturligvis det uheldige forløb og håber at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Frederikke
Volkswagen Risskov

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Arrogant og nedladende betjening

Min kæreste skulle have sig en ny bil, og havde efter mange overvejelser snævret feltet ned til to potentielle modeller. Kort historie lang så blev det IKKE VW-modellen, hun endte med at købe.

Efter at have ventet længere tid på betjening, kom der endelig en medarbejder hen til os. Og jeg ved ikke, om årsagen var vores unge alder eller min grå hoodie og kasket, men vi følte begge, at personen var både arrogant og nedladende - og faktisk ikke specielt interesseret i at spilde sin tid på os. Dette blev da også hurtigt bekræftet. Så snart vi fortalte, at vi var på udkig efter en brugt bil, forsvandt al interesse i at hjælpe os, og få sekunder efter var vi på vej ud ad døren igen. Uden at have fået brugbar hjælp og uden at være blevet klogere på den bil, vi var efter.

Min kæreste endte med at lægge sine penge andetsteds, hvor betjeningen var god fra start til slut. Og det samme gør jeg, når jeg snart skal have bil.

OBS. Da vi fortalte vores vennepar om vores oplevelse hos WV i Risskov, fortalte de, at den enes forældre havde haft samme oplevelse med ventetid og nedladende betjening. Det er åbenbart en generelt tendens.

16. december 2019
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Kære Steffen,

Tak fordi du har taget dig tid til at fortælle os om din oplevelse hos os - vi er dog meget kede af at læse om forløbet, og at I er gået derfra med denne oplevelse. Det er naturligvis på ingen måde den oplevelse vi ønsker at vores kunder skal have i vores forretning. Uanset om du har haft hoodie og kasket på skal betjeningen selvfølgelig være i orden.

Jeg vil meget gerne undersøge sagen videre med den sælger I har haft talt med, og håber derfor at du vil sende mig en mail på feedback@volkswagen.dk, så vi har mulighed for at give feedbacken videre.

Endnu en gang beklager jeg meget situationen, og håber at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Frederikke
Volkswagen Risskov

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

De er nogle banditter!

De er nogle banditter!
De fik vores bil ud til service og syn, hvortil de ringede til os og sagde at det ville koste os 42.000 kroner at få den igennem - men vi kunne købe en ny bil hos dem, og så kunne de købe vores for 5.000 kr.
Vi kørte straks derfra til en anden mekaniker som fik den synet for 14.000.
Det kostede os næsten 700kr bare for tilbuddet, hvor de på regningen skrev at de havde ventet på en kollega?!
Jeg har absolut ingen tillid til dem.

24. august 2019
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Hej Karen
Jeg har prøvet at arbejde lidt i din sag her, og har også haft fat i vores servicerådgiver. Det lyder for mig som om der har været en kommunikationsbrist her mellem os og dig som kunde. Der er jo helt naturligt forskel på at få en bil (Touran fra 2004) gennem syn, eller at sætte den i tip top stand. Tilbuddet til de kr. 42.000 kr. var med komplet bremser, forhjulslejer, tandrem m/vandpumpe mv.
Vores servicerådgiver har i den bedste mening været af den opfattelse at det har været det sidste der har været på tale her.

Vi er naturligvis rigtig kede af at vi ikke har været enige om hvad resultatet skulle være, men det har bestemt ikke været vores mening at være nogle banditter.

Venlig hilsen
Kasper Hovberg // Volkswagen Risskov

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Arrogant og ugidelig behandling

Kør et andet sted hen. Amatør agtig service og rådgivning.
Jeg har købt en bil her for 4 år siden, hvor jeg oplevede en utrolig nedladende og arrogant attitude af sælgeren. Men da bilen var brugt og det var den jeg skulle have var der ingen vej udenom.
Det var derfor med let skepsis, at jeg trillede forbi igen - denne gang for enten at købe lettere brugt eller ny. Det kunne jo være en uheldig dag for firmaet

Men desværre....
ift. rådgivning og at spotte vores købssignaler var denne sælger helt off. Der blev igennem besøget lavet så mange giga selvmål hvor sælgeren formåede at nedgøre vores eksisterende bil, anbefalede køb af andre bilmærker end man selv solgte, gav ingen rådgivning, svarede undvigende på spørgsmål og kom ikke med løsninger.

Så vil man virkelig ikke sælge åbenbart.
Jeg vil være særdeles bekymret hvis jeg var chef for denne butik ift. attitude og indsigt i de signaler man sender til kunderne.

Jeg kører til anden forhandler og køber min nye VW bil - og vil anbefale andre at gå en fin bue udenom VW Risskov.

———-
Opdatering:
Vi har efterfølgende været i dialog med Kasper, dels om forløbet, men også om mulighederne for at købe hos dem alligevel. På trods af at man i den grad var bagud på tillidskontoen valgte vi i sidste ende at købe bil her. Og hvorfor dog det?
Dette er udelukkende grundet den professionelle service og servicemindede tilgang som denne sælger havde i forløbet. Der blev svaret på mails hurtigt, konkret i forløbet, der blev givet god rådgivning uden at presse unødigt på og der blev lavet løsninger på de forhindringer vi havde i købsprocessen. Stærkt!
Denne del af behandlingen har været til topkarakter og jeg giver for denne del 5 fortjente stjerner.

2. august 2019
Uopfordret anmeldelse
Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility-logo

Besvarelse fra Volkswagen Risskov - en del af Semler Mobility

Hej Søren

Vi er kede af at hører du føler du har fået en anden rådgivning end det du havde forventet. Jeg vil gerne finde ud af hvilken sælger du har været i dialog med, og hvor i er kørt skævt af hinanden henne.
Hvis du vil sende mig en mail på kaho@vw-aarhus.dk, så vil jeg kontakte dig med det samme.

Venlig hilsen
Kasper Hovberg // VW Risskov

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Har lige købt en Polo GTI

Har lige købt en Polo GTI, ved VW Risskov.
Har fået en fantastisk service fra start til slut.
Var der ude over flere gange, da jeg var i tvivl om hvilken bil jeg skulle vælge. Hver gang blev jeg mødt af venlige og imødekommende personale.
Kan varmt anbefales og jeg kommer helt sikkert igen.

18. juni 2019
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Service på vores bil gik lige som det…

Service på vores bil foregik som forventet. God service og kompetent rådgivning. Eneste anke var betaling for en lejebil imens vores bil blev serviceret, hvor jeg måtte spørge til, hvorvidt man skulle betale for lejebilen.
VW Risskov er ikke de billigste, men leverer god service - dog burde de overveje om man kunne låne en bil i stedet for at leje når man får ordnet bilen.

6. juni 2019
Uopfordret anmeldelse

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere