Kpa Company Anmeldelser 

65
TrustScore 3.5 ud af 5

3,5

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Se, hvad kunderne siger

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Vældig hjælpsomme og god betjening. Kommunikationen var en anelse langsom, men klogere mennesker end jeg havde også startet deres projekt i bedre tid end jeg gjorde. Indtil videre er jeg vældig ti... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Der er altid venlig og kompetent betjening uanset om det er pr. Telefon eller direkte i virksomheden. Fair priser og KPA har alt hvad vi skal bruge i vores restauranter. Vi har handlet der i mere end... Se mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Køb kun hos KPA, hvis i ønsker enheder med konstant behov for rep. De gaslighter en til at tro, at det køleskab skal serviceres halvårligt, for at overleve mere end et par år.

Virksomheden har svaret

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Dårlig kvalitet deres produkter, købte deres nye Fagor køleskab fryse for halvdelen år siden, fryse blev repareret mange gange i første et år, nu køleskab har også problemer. Men giver dem kun 1... Se mere

Virksomheden har svaret

Virksomhedsoplysninger


Kontaktoplysninger

3,5

Middel

TrustScore 3.5 ud af 5

65 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen nylige anmeldelsesinvitationer

Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Har besvaret 33 % af deres negative anmeldelser

Svarer typisk inden for 2 uger

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

3,5

Alle anmeldelser

(65)

7 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse
Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg har fået købt en flaskekøleskab

Jeg har fået købt en flaskekøleskab, som ikke fungerere optimalt, da jeg så henvender mig til deres servicelinje og fortæller om mit problem, kan de desværre ikke sende nogen tekniker og lader mig faktisk stå på egne ben og råder mig til at ringe til en anden køletekniker for at fikse problemet, selvom varen er købt hos dem.
Jeg fraråder alle til at handle med dem, da de princippet er ligeglade med dig som kunde, så snart du har købt hos dem og er ude af forretningen.

8. juli 2021
Uopfordret anmeldelse
Kpa Company-logo

Besvarelse fra Kpa Company

Hej Hatem

Jeg har slået dig og i vores servicesystem. Du har købt et flaskekøleskab fra Scandomestic d. 16/01/20 med 1 års garanti.

Du henvender dig til vores serviceafdeling 05/07/21 klokken 10.02, allerede klokken 10.09, ca. 7 minutter efter din sag er meldt ind meddeler vi dig at vi har tilmeldt Scandomestics serviceafdeling til at komme og kigge på dit skab. Scandomestic er en dansk virksomhed med eget servicenetværk og de servicerer deres egne produkter.

Vi har desværre svært at supportere dig hurtigere end vi har gjort i denne sag, men hvis du ønsker at et lokalt kølefirma skal kigge på dit skab er du naturligvis velkommen til det - der er ikke nogen forpligtelse idet skabet nu er knap 7 måneder over dit garantiudløb.

Mvh. Kristoffer / Kpa

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Spar dig selv for HOVEDPINE og VÆRSTE oplevelse

Jeg skriver normalt ikke dårlige anmeldelser af firmaer da jeg selv kender til hvor svært det kan være at drive en forretning MEN jeg har ikke set noget magen til den oplevelse jeg har fået hos catering inventar. Men nu kommer lige hele historien:

Jeg har siden 2020 købt inventar vare fra dem (over 100.000), herunder kølediske, klemmegrill, isterningsmasker, blender etc. Der har været problemer med alle produkter. Alt fra kølediske der ikke har kølet ordentligt ned til blender der begyndte at lave støj efter 4-5 måneders fornuftig brug. Sjovt nok hører jeg andre ejer af butikker der har haft samme problem med blender og køledisk.

Jeg får heldigvis disse ting fixet efter 3 ganges besøg af deres køletekniker som de sender ud.

For ca 6 måneder siden købte jeg en isterningsmaskine og 2 klemmegrill. Splinternye!
For en måned siden starter problemerne med den nye ismaskine som begynder at dryppe vand indenfra. Jeg sender retur og de skriver at der har været en lækage så de har fixet det. Jeg modtager maskinen igen og 1 uge efter stopper den med at producere isterningsterninger så jeg står og bliver nødsaget til at melde udsolgt for alle drikkevarer i butikken. Fedt!

1 uge efter går klemmegrillene i stykker hvor lamperne er blevet brændt, brændt lampe = ingen varme.
jeg sender retur og de fortæller mig det var lampen der var brændt og de har fixet den. Jeg modtager den en uge efter og nøjagtig samme situation sker. Jeg melder udsolgt, og sender maskinen ind retur igen. De skriver at samme problem havde fundet sted og at de nu sender klemmegrillen ind igen. Jeg modtager den og sjovt nok, ud over alle forventninger så går den i stykker igen bare 5 dage efter. Det skal siges at jeg havde købt 2, begge blev repareret første gang, men den ene er nu blevet sendt ind til reparation 3. gang nu. Jeg skriver til dem at jeg ønsker penge retur eller i det mindste en ny klemmegrill. De vælger at skrive at de kan give et afslag på 800. 800!!!! selvom jeg har købt den for over 1600 kr og jeg ikke kan få en ny eller penge tilbage. og til dagens griner skriver de at der ikke er noget galt med maskinen.

Det skal dog siges at jeg har en optagelse af klemmegrillen hvor jeg har en statsautoriseret elektriker på besøg der undersøger klemmegrillen så han måske kunne reparere den og sparer mig tid for selv for at sende den retu 2. gang. Han fortæller at lampen er brændt IGEN

Efter flere dages kamp, vælger de at sende en ny isterningsmaskine afsted da de endelig kan se at maskinen har fejlet flere gange.

Men med klemmegrillen? Det kan ikke lade sig gøre.
og til at fuldende anmeldelsen har jeg nu en blender der igen drypper nedenfor lige så snart man hælder juice i.

Jeg fik en gang fortalt fra en cafeejer i indre københavn at jeg skulle holde mig langt væk fra deres produkter og især SERVICE, men jeg tænker at det måske bare var ham der havde haft en dårlig oplevelse men jeg tog fejl. Flabet nok får jeg fortalt i telefonen at pris og produkt hænger sammen og fik det til at lyde som om det var meget normalt at ting går i stykker efter 5 månedrs brug. (hun valgte at sammenligne med en billig og dyr bil) Så man skal åbenbart forvente at de ikke holder

Det skal altså siges at jeg har købt ismaskinen for over 8000 kr ex moms

Så gør mig en tjeneste og spar jer for hovedpine igennem flere måneder og LAD VÆR med at handle her. Jeg har seriøst en medarbejder der valgte at sige op fordi hun gang efter gang stod i pressede situationer (uden klemmegrill den ene gang, uden ismaskine den anden, og kunder der råbte hende lige i ansigtet da hun ikke kunne serveres mad og drikke.)

Come on cat. inv det en ommer

6. maj 2021
Kpa Company-logo

Besvarelse fra Kpa Company

Hej Hesham

Vi er ikke helt enige i de faktuelle ting i din anmeldelse.

Du har valgt vores budgetprodukter over hele linjen og det lader til dine forventninger har været noget lidt andet end det du har fået (og betalt for). Det skal jeg beklage.

Du er blevet tilbudt ombytninger mv. men har ikke været interesseret i de mange løsninger vi er kommer med - bl.a. en klemgrill fra FKI som passer bedre til dit behov.

Du har til trods for vi har konstateret selvforskyldte fejl på din isterningemaskine fået ombyttet til en helt ny maskine uden omkostninger for dig.

Din blender er blevet utæt ved kniven i blenderkanden. Den skal enten spændes efter eller også er din kande flækket. Dette er almindelig vedligehold/misligehold og slitage når man bruger blenderen intensivt.

Senest har vi besluttet at give dig fuldt beløb for dine klemgrill - altså at fritstille dig. Vi har solgt mere end 400 af den pågældende variant og har en fejlrate på under 0,5 %.

Der er generelt end indtryk af manglende vedligehold på dine maskiner, dette har vi aldrig klandret dig for og det har heller ikke medført omkostninger for dig.

I 2020 købte du for 42720 kr. eksl. moms hos os og ikke 100.000 kr. som nævnt. Det er sådan set underordnet for dine produkter skal virke.

Du har været i løbende dialog med vores driftschef Thomas, som du har alle oplysninger på. Har du yderligere vi skal kigge på gør vi naturligvis gerne det.

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Super service!

Købte køkkenudstyr hos knivblokken.dk
Trods jeg var besværlig og skulle have ændret i både leveringsadresse samt faktura efter bestilling var de hurtige og effektive til ar hjælpe.
Mine varmeste anbefalinger!

9. april 2021
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Svindlere

Bestilte 3 varer.
Der kom 2.
Jeg betalte for 3.
Ingen undskyldninger.
De skrev: beklager forvirringen.
Jeg skriver: Svindlere

27. januar 2021
Kpa Company-logo

Besvarelse fra Kpa Company

Hej Søren
Jeg kan simpelthen ikke finde frem til hvem du er ud fra den data der er tilgængelig her. Selvfølgelig skal du modtage 3 varer når du betaler for 3 der er selvsagt. Jeg kan jo ikke udelukke vi har lavet en fejl og i såfald skal vi have rettet op på den. Skriv til os på mail@cateringinventar.dk med et ordrenummer eller andet vi kan identificere dig på, så løser vi det naturligvis.
/Kristoffer, Kpa

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Dårlig kvalitet deres produkter

Dårlig kvalitet deres produkter, købte deres nye Fagor køleskab fryse for halvdelen år siden, fryse blev repareret mange gange i første et år, nu køleskab har også problemer. Men giver dem kun 12 måneder garanti. Dårlig service.

Har haft besøg af CJ hvidevareservice. Køleskab har næsten ingen gas tilbage. Jeg forstår godt hvorfor give I 12 måneder garanti på jeres produkter i forhold 24 måneder garanti i andre butikker.
Fordi to års garanti er for dyr for dig.
Under normal brug vil dine produkter normalt ikke overleve i 2 år
Forklar, at du ikke har tillid til kvaliteten af ​​dine egne produkter。

13. november 2020
Uopfordret anmeldelse
Kpa Company-logo

Besvarelse fra Kpa Company

Hej Panda Sushi
Vi er meget kede af din anmeldelse og jeg har været inde og kigge på din historik både med det føste og det andet skab.

På dit fryseskab har vi 2 gange været ude og afrime dit skab fordi det har været tiliset ved fordamperen. Det skyldes som oftest én eller flere af følgende ting:

1. Døren har stået på klem ved en fejl og skabet er kommet på overarbejde
2. Skabet har været overfyldt i toppen og blæseren har derfor ikke kunne cirkulere frosten korrekt rundt.
3. Der er fyldt for mange ikke-frostne varer ind på samme tid.

Ovenstående er naturligvis frustrerende og da du oplevede det 2 gange valgte vi at indstille afrimningstervalet højere, så vi måske kan tage mere højde for dit brug.

På dit køleskabe - som korrekt er udenfor dine 12 måneders garanti (en meget normal erhvervs-garanti indenfor branchen) - har vi foreslået dig 2 ting, som er ret sandsynligt. Dit køleskab står på 5-7 grader hvilket betyder den har køleevnen endnu.

1. Rens kondensatoren - det er mere end 12 måneder siden du har fået skabet da vi foreslog dig rengøring ved kondensatoren var du ikke klar over hvad vi mente. Det er meget vigtigt du udfører denne rengøring løbende da dit skab ellers ikke kan trække vejret og køle korrekt.

2. Qua ovenstående kan det også være en mulighed at skabet er iset til af samme årsager som du oplevede med dit fryseskab - det kan løses ved at slukke skabet natten over og lade isen tø op.

Som du også er blevet oplyst kommer vi meget gerne ud og hjælpe med at løse dit problem hvad end det så måtte være, men eftersom din garanti er udløbet bliver det desværre på regning.

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Dårlig oplevelse ved ønsket køb af en…

Dårlig oplevelse ved ønsket køb af en Hendi blender.
Spørger ind til en anden type Greenis til samme pris og bliver bekræftet i at denne er lige så god og samme kvalitet.
Køber Greenis, den er elendig.
Kontakter KPA med klagen...får efter diskussion lov at aflevere og ombytte til Hendi, som jeg oprindelig kom før at købe, men må betale 243kr for al mit besvær og skuffelsen.
Dårlig stil!

3. juni 2020
Uopfordret anmeldelse
Kpa Company-logo

Besvarelse fra Kpa Company

Hej Dorte

Vi har været i dialog sideløbende.

Jeg har undersøgt sagen her på matriklen er jeg nu kommet til bunds i dette. Vores medarbejder er ikke af den opfattelse at han anbefaler Greenis blenderen fremfor den anden - men blot fortæller at den er god og mange er glade for den (vi sælger klart flere greenis end Hendi og har generelt ikke anmærkninger på det).

Når det så er sagt, så er vi helt enige i det ikke er sådan du skal føle når du handler med os og der er 2 sider af enhver sag. Derfor mener jeg også sagen har i huset er håndteret imod det vi står for.

Medarbejderen du handler med har været ansat i firmaet i ganske få måneder da han handler med dig og selvom det ikke skal være en undskyldning, så er der altid mange ting at forholde sig til på en ny arbejdsplads. Blandt andet hvordan man håndterer uoverensstemmelser.

Jeg vil gerne tilbagebetale det overskydende beløb du har måtte betale mere for Hendi blenderen (til trods for det egentlig var den du kom ind for at købe - og du aldrig er kommet til at betale mere end den blender du havde fået kig på i første omgang). Summa sumarum ender du altså med Hendi blenderen til Greenis prisen :-)

Send os gerne en mail på mail@cateringinventar.dk med et kontonummer, så får jeg klaret det praktiske.

Jeg beklager mange gange din uheldige oplevelse.

/Kristoffer

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Virkelig dårlig service. Som i VIRKELIG!

Jeg må desværre nok sige, at jeg er meget skuffet over dem. Jeg købte en CASO CS688 Dryage køleskab af dem for lidt over 2 måneder siden. Allerede efter en uges tid kunne jeg konstatere at skabet ikke kølede som det skulle, at det heller ikke kunne holde den indstillede luftfugtighed, overiser kraftigt, og skal manualt afrimes ca 1 gang om ugen. Skabet går også pludseligt i stå og melder fejl, hvorefter det skal genstartes. Jeg skriver til dem for at høre hvad de ønsker at gøre, underforstået, om de tager skabet retur eller vil forsøge en reparation, og KPA vælger at sende "Din hvidevareservice" ud og se på skabet. DHS måler sugetrykket på skabet, og efter samråd med Baukmann som jeg formoder er importøren, besluttes det at kølemidlet i kølekredsen skal udskiftes. Kølemidlet bliver udskiftet og skabet genstartet, og efter ca en uges tid med datalogger i skabet, står det klart at det intet har hjulpet. Jeg skriver til KPA igen, og beder denne gang om at handlen går retur, da jeg har en formodning om, at der er tale om et dårligt produkt som aldrig vil kunne komme til at fungere ordentligt. Hos KPA er man midlertidig ikke villig til at tage det retur, da jeg jo har haft det stående i nu 2 måneder. Jeg gør opmærksom på købelovens bestemmelser om gentagende forsøg på reparation, og efterfølgende ret til at lade handlen gå retur, men hører intet fra dem. Jeg har efterfølgende skrevet til dem 2 gange, men hører stadig intet, og er bange for at de har lagt mig på is, for at se om jeg opgiver. Til historien hører også at jeg havde købt for 2100 kr Amerikansk Black Angus ribeye og lagt i skabet, og kødet er fuldstændig ødelagt. Det er tørt som følge af den lave luftfugtighed, og er blevet surt på grund af den alt for høje temperatur det har været udsat for. Jeg har endnu ikke forholdt dem for det ødelagte kød, og ser det nok mest som en julefest for hunden, men skabet som jeg betalte over 5000 kr for, det vil jeg meget gerne have dem til at tage retur. Vi får se om de nu har lyst til at svare på mine henvendelser.

30. december 2019
Uopfordret anmeldelse
Kpa Company-logo

Besvarelse fra Kpa Company

Hej Michael
Din anmeldelse vedrører en anden virksomhed fra Ikast - Kpa Gastro / Gastrobutikken. De har deres egen cvr. nr. og også deres egen trustpilot.
Mvh. Cateringinventar.dk

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Dårlig service & lang levering er meget flinkt skrevet

Jeg skulle bruge en stor emhætte & 10 køleskabe
De skulle bruge 3 forsøg på at lave et tilbud som kunne mache deres egen pris på nettet. Flot start.
Levering på emhætten: Ved bestilling skulle man forvente ca 4 ugers levering. Efter 4 uger beder jeg om en status og bliver oplyst, der vil gå yderligere 4-5 uger, så nu er vi oppe på 8-9 uger. Efter 7 uger beder jeg om en forventet leverings dato, her er leveringen blevet rykket igen, så nu skal jeg vente 3 uger. Nu er vi oppe på 10 uger. Vi ender på 9 ugers leveringstid. (Til deres forsvar var dette inkl. En juleferie)
Levering på køleskabe: Ved bestilling skulle man forvente ca 4 ugers levering. Efter 4 uger beder jeg om en status og bliver oplyst, jeg blot skal betale fakturaen, så kan de sendes. Her skal det siges at jeg kun har fået en ordrebekræftelse og ingen faktura. Skidt tænker jeg, faktura må jeg få efterfølgende, så jeg betaler. Da de har modtaget pengene, henvender de sig og spørg om jeg vil have opgraderet mine køleskabe til nogen pænere helt gratis. Det takker jeg pænt nej tak til, da dem jeg har bestilt matcher nogen jeg har i forvejen. Dagen efter henvender de sig igen og siger at de desværre kun har 7 af køleskabene på lager. Okay så må de jo sende dem. Dagen efter igen bliver jeg så ringet op, hvor jeg får af vide, at de slet ikke har nogen af køleskabene på lager. De tilbyder mig så, at de kan sende mig de ”pænere” jeg blev tilbudt tidligere som låne køleskabe. Jeg står og skal bruge køleskabe, så det må jeg sige ja til. Vi ende på 10 ugers levering for de rigtig.
Mens alt dette står på, er jeg desværre så dum, at lægge en helt normal web ordre, da jeg tænkte, en fejl ikke kan ske 2 gange i træk. Men jeg tog fejl.
Jeg bestilte mine ting og det blev sendt afsted. På dagen det skulle leveres, fik jeg en besked fra fragt firmaet om, at de havde prøvet at levere mine ting, men der var ikke nogen på adressen. Vi var 10 mand på arbejde, så der var jo noget galt. Jeg fik fat i fragtfirmaet og efter længere diskussion fandt vi ud af, at der manglede en del af nr. på adressen. Jeg havde skrevet adressen rigtig, men der var sket et eller andet mellem afsender og fragtfirma. Fragtfirma oplyste mig, at jeg blot skulle få afsender til at kontakte dem og varen ville blive sendt ud til den rigtig adresse. Men dette skulle ikke være nemt, da firmaet hellere ville bruge en masse tid på at diskutere, at de ikke havde lavet en fejl. Jeg fik dem til sidst til at tage kontakt og mine vare blev sendt igen. På denne ordre har jeg været nødt til at annullere nogen bestillinger, da firmaet ikke kendte leveringstiden. (Og jeg har jo erfaret, at den kan være laaaang)
Det skal siges til alt dette, at jeg har brugt rigtig meget tid på at rykke dem for svar. Deres svar tid har været flere dage selv om de lovede svar dagen efter.
Jeg skal ALDRIG handle der igen. Så betaler jeg gerne lidt ekstra et andet sted.

30 min efter denne anmeldelse kom op, blev jeg ringer op af firmaet, som tilbød mig 5.000kr i gavekort for at fjerne eller redigere anmeldelse. Gad vide hvor mange der har sagt ja?

26. februar 2019
Uopfordret anmeldelse
Kpa Company-logo

Besvarelse fra Kpa Company

Vi kopierer lige det svar vi har givet dig på din anden anmeldelse her :-)

Hej Oliver

Først og fremmest beklager jeg meget din uheldige oplevelse, som vi bestemt vil bruge til at blive klogere. Jeg har her lavet et oprids af forløbet.

D. 08/01/19 modtager vi en indbetaling for din ordre. Denne består delvist af en specialproduceret vare, samt en standard lagervare. Vi har normal procedure med forudbetaling og efterfølgende modtagelse af faktura, når varen afgår fra vores lager – nøjagtigt som du gør det hvis du laver et køb hos Wupti, Whiteaway eller lign. online forhandlere.

Lagervaren er de benævnte køleskabe, som vi desværre havde en fejl på i vores lagersystem. Fejlen er sket da vi d. 06/01/19 (2 dage for inden din indbetaling) har lagerstatus og ved en fejl registrerer vinskabene fra samme producent som værende flaskekøleskabe. Det er desværre denne fejl som gør at både type og antal er skrevet forkert ind i systemet. Det er helt og aldeles vores fejl og det er vi meget kede af.

Af samme årsag bliver du tilbudt et andet produkt, uheldigvis passede dette ikke med det du havde i forvejen. Til gengæld bliver vi enige om at sende dig nye køleskabe til udlån indtil vi kan levere den korrekte model. Udlånet bliver tilbudt uden omkostninger for dig – naturligvis.

D. 07/02 afsender vi din specialproducerede vare – emfanget – 4 uger og 2 dage efter din indbetaling, som er krævet for at igangsætte en specialproduceret vare.

D. 19/02 får vi køleskabene på lager igen og du vil gerne udskyde modtagelsen, idet du havde et stort arrangement. Det har vi naturligvis accepteret qua din uheldige episode her.


At ovenstående bliver efterfulgt af en uheldig episode med vores fragtfirma Danske fragtmænd og efterfølgende vores kundeservice er bare ikke godt nok.

Jeg har krydstjekket alle informationerne på de forsendelser vi har lavet til din adresse og de er gået herfra til fragtfirmaet på samme måde alle gangene. Jeg skal derfor ikke kunne forklare hvorfor der på denne forsendelse skulle mangle noget data, men det har jeg forespurgt både Danske Fragtmænd og vores it-leverandør om.

Da du ringer ind får du fat i vores praktikant, som er i uddannelsesforløb. Desværre har han ikke fået skarpt nok fat i proceduren om hvordan sådan en sag her skal håndteres. Din vare skulle blot have været genudkørt og det skulle vi have stået for. Dette har vi indskærpet internt.

Da du laver din anmeldelse her ender den på et andet skrivebord og vi gennemgår vi forløbet internt fra top til bund og alle de involverede medarbejdere var stadig på arbejde. Vi kigger indad og finder frem til en ret klækkelig kompensation via et gavekort på 5.000 kr. fordi vi synes sagen er håndteret beklageligt internt. Til gengæld herfor beder vi dig nævne dette i din anmeldelse.

Det er bestemt ikke et yndigt forløb du har været igennem – jeg forstår din frustration og det er bare ikke godt nok. Vi har som nævnt gennemgået sagen internt og beklageligvis er der i et mix begået flere fodfejl her. Normalt er vi langt bedre end dette, men Murphys lov må være gældende. Alt hvad der kan gå galt går galt.

Vi har lovet dig at tage ekstra godt hånd om dig, hvis du skulle mangle noget ligesom vi - til trods for din afvisning - stadig har et gavekort liggende til dig, hvis du skulle få mod på at prøve igen. Gavekortet ligger på jeres konto.

Spørg efter Kjeld, Kristoffer eller Rasmus, så skal vi nok følge sagen helt i mål - vi er alle bekendt med din historik.

/Kristoffer
Direktør, KPA Company

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Dårlig svar tid

Dårlig svar tid. Både med afgivelse af tilbud og reklamation.

21. april 2018
Uopfordret anmeldelse
Kpa Company-logo

Besvarelse fra Kpa Company

Hej Kristina

Først og fremmest er vi kede af du har haft en dårlig oplevelse hos os. Det er normalt ikke hvad vi står for og det skal vi gøre bedre.

På vores hovednummer 20280274 sidder der altid mindst 10 medarbejdere klar til at besvare spørgsmål og opkald. Derfor virker det underligt, såfremt du ikke skulle have fået svar eller kunne komme igennem. Det beklager vi.

Jeg kan ikke i vores servicesystem se at du har oprettet en servicesag under AndrupVin – men måske i er kørt under et andet firmanavn.

Under alle omstændigheder skal vi have løst reklamationen og kommunikationsproblemet nu!

Her er nummeret til vores salgschef Torben, tlf. 6166 7944, som også forsøger at fange dig pr. telefon i morgen – hvis ikke han allerede har nået at se denne i løbet af i dag.

Noget som dette vil vi bestemt ikke have hængende på os, for det er ikke godt nok!

Mvh. Cateringinventar.dk

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Har købt 2 evo køledisk af KPA hvor der …

Har købt 2 evo køledisk af KPA hvor der har været fejl på begge maskiner nu, først den ene hvor temperaturmåler gik i stykker efter præcis 1 år.
nu er den anden køledisk som ikke kan holde temperatur på det tilladte 5grader kun det nederste del ca. 50 procent af disken holder temperaturen .. Det virkede førhen.

og samtidig bliver ruderne dugget når vi har udetemperatur på +20grader så man ikke kan se hvad der er indeni.

bestilte tekniker via dem og teknikeren kom og renset luftdelen ca. 15-20min og efter fik vi en regning på ca.1500kr som de påstår at have sendt til os samt rykkere og telefonopkald som vi ikke har modtaget.

så de har valgt at sende til inkasso som nemt har sendt regning til os..

så pas på dette firma .. de sælger varer som ikke holde det de lover .. samtidig har en dårlig service.

23. august 2017
Uopfordret anmeldelse
Kpa Company-logo

Besvarelse fra Kpa Company

Hej Eyub

Først og fremmest er jeg ked af du har haft problemer med dit produkt. Du har købt et produkt fra Tecnodom, som faktisk er europas største producent af kølemøbler, med stor erfaring. Vi har desuden handlet med dem i mere end 5 år med stor fornøjelse. Så en generel opfattelse har jeg svært ved at nikke genkendende til. Omvendt kan man modtage en uheldig model uanset om vi snakker Mercedes eller BMW.

Jeg har gennemgået din sag oven for og kan se du i 2014 købte en varmemontre. Faktisk kan jeg ikke se at vi har haft service på denne og i såfald vi har, så har du aldrig fået en regning på servicen herpå.

Hvad angår din kølemontre du har købt i 2016, så er servicebesøget faktureret jf. eksternt bilag. Det vil sige ud fra den regning vi har fået fra et servicefirma, som er eksternt fra os. Det er selvfølgelig ærgerligt, når produkter ikke fungerer, men manglende rengøring er desværre ikke indeholdt af nogle garantier. Hverken hos os eller andre leverandører - det er almen vedligehold. Når støv dækker for kuldeproduktionen kan udstyret ikke fungere.

Den eksterne kølemontør der har været ude noterer følgende til os: "Kondensator var tilstoppet af støv, så den ikke kunne trække vejret. Aftalt med kunde at han slukker montren natten over da der er is på fordamperen grundet den har været skruet helt ned."

Desuden bemærker han:

"Lamperne i montren er jfr. det tilsendte billede og kølemontør monteret forkert og blokerer luftcirkulationen, derfor den nedsatte køleevne øverst i montren"

Under tilmeldingen af servicesagen er du blevet spurgt af vores servicemedarbejder: er køleudstyr rengjort ved blæser / kondensator?: hertil er der svaret ja, hvilket senere viser sig at være forklaringen på dit problem. Desuden står dette som en af de tips / hjælp til selvhjælp du finder på vores hjemmeside. Havde vi fået præciseret at du måske var usikker på hvad spørgsmålet indebarer allerede på daværende tidspunkt, kunne vi måske have sparet servicebesøget - derfor er spørgsmålet også en helt fast del af den formular vi skal udfylde for at oprette en servicesag på køleudstyr.

Vores servicechef sender dig i servicesagen d. 03/07 desuden billeder af hvordan lamperne skal monteres. Den måde i har samlet montren på blokerer fuldstændig for luftcirkulationen. Jeres lamper var placeret helt bagtil langs lågen og ikke under glashylden, som den var beregnet til.

Efter vi forklarede dig at lamperne var forkert monteret - sammen med billederne vi sendte d. 03/07 - har vi ikke hørt fra dig og din servicesag er derefter lukket ned. Er der stadig problemer hører vi naturligvis gerne fra dig.

Fakturaen er sendt til den mailadresse der har været indtastet, da i lavede jeres køb online: mkorkmaz@(oplysesikke).dk - denne mail har du desuden kommunikeret til os på 30/06

Ydermere sender vi d. 10/08 en inkassovarsel pr. mail igen til ovenstående mail samt denne mail ligeså: mustii_2660@(oplysesikke).com. Denne mail er endda sendt udenom vores økonomisystem netop for at sikre mod SPAM fejl eller andre underlige hendelser - men fra vores kontoransattes egen mailadresse.

Herudover har vi forsøgt at kontakte dig pr. telefon.

Vi beklager selvfølgelig at sagen er endt til inkasso, vi ville aller helst have afsluttet sagen på "normal vis". Desværre kan vi ikke leve af ubetalte regninger og når manglende vedligehold i form af rengøring ikke er omfattet af garanti vil sagen blive udfaktureret.

Jeg føler vi har forsøgt behandle dig ordentligt med baggrund i:
1. Forebygge servicebesøget ved at henlede opmærksomheden på manglende rengøring, hvilket blev afvist som værende mulig årsag.
2. Har sendt adskillige rykkere til 2 mailadresser - og forsøgt at fange dig pr. telefon
3. Har faktureret jf. eksternt bilag dvs. ikke engang i forhold til vores egne noterede tider.

Vi sender dig meget gerne dokumentation for vores mailkorrespondancer, såfremt du måtte stille tvivl om dette. Jeg er desværre i tvivl om hvorvidt vores opkaldsstatistikker får så langt tilbage, så den del har jeg svært ved at dokumentere - men det er også en fast del af vores rykkerprocedure at du bliver forsøgt kontaktet pr. telefon.

Har du sat lamperne på plads og stadig har problemer med dit produkt vil jeg naturligvis meget gerne høre fra dig - men det er en forudsætning for at vi kan hjælpe dig at vi kender til dit problem først.

Måske hele forklaringen ligger i dit spam-filter - manglende faktura - manglende rykker - manglende billeder ?

Mvh. Kristoffer / Cateringinventar.dk

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Endeavour

Købte i forgårs en gave, bestående af to knive. Disse var lagt op som ønsker op i et forum, så gæsterne kan reservere gaverne, efterhånden som de bliver valgt.
Uheldigvis bliver den ene kniv reserveret i det korte tidsrum, som det tager os at bestille og betale med mobil pay.
Jeg skyndte mig at ringe til firmaet, men fik fat i en meget hurtigt snakkende telonsvarer, som jeg ikke ligefrem forstod meget af, jeg skulle vist trykke 3 og fik her at vide, at nummeret ikke var i brug. Øv, hvad skulle jeg så gøre? Straks efter kom en sms, hvor jeg skulle evaluere opkaldet. Jeg skrev så om ovenstående oplevelse. Knap et lille minut efter, blev jeg ringet op af en medarbejder, som spurgte til, hvad der var sket. Han beklagede meget, og vidste ikke hvad der var sket. Jeg forklarede mig dernæst omkring mit problem, og medarbejden lovede mig at ændre fakturaen.
I går fik jeg en advisering at pakken var afsendt. I dag har jeg hentet pakken. Jeg var spændt på, om mit køb var ændret fra to knive til en, og spændt på, om så også min betaling var reguleret.
Begge dele var i skønneste orden.
Min anbefaling herfra er køb trygt varer fra kPa Company. Hurtig levering, korrekt korrigering af min fejl, og venlig kundekontakt....men snak ikke med den der hurtigsnakker af en telefonsvarer, for der forstår man ingenting.;) ( PS Jeg ved godt, at der var foregået en fejl)
.

2. juni 2017
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

L*rte service!

Har købt en maskine hos KPA der bare 4 måneder efter brug næsten falder fuldstændig fra hinanden.
Kpa er ikke producenten og kan derfor ikke bebrejdes for dette.
Men jeg har som forbruger reklamationsret, og siger derfor til kpa at de må erstatte med et tilsvarende produkt.
Det vil de ikke, de ville hellere reperrere det for mig og så skal jeg samtidig betale for kørsel og reparation men ikke selve reservedel.
Jeg går med til dette, selvom jeg har min ret til at kræve et nyt produkt.

Nu kontakter jeg dem igen, mere end en måned efter at vi lavede en aftale for at høre hvornår de har i sinde at komme og fixe min maskine.
Jeg bliver mødt af en flabet medarbejder der ikke havde andet at sige end "jeg kan ikke trylle".
Så må jeg lægge på og vente på at julemanden måske giver mig en ny maskine at arbejde med på et tidspunkt!!

3. januar 2017
Uopfordret anmeldelse
Kpa Company-logo

Besvarelse fra Kpa Company

Hej Wisam

Først og fremmest er jeg ked af du har oplevet dårlig service. Det er afgørende for os at vores kunder kan stole på at vi gør hvad vi kan for at hjælpe. Det er en kommentar som "Jeg kan ikke trylle" ikke medvirkende til. Det skal jeg beklage - det skal vi gøre bedre.

Jeg har kigget ned i din sag og det tyder desværre på at din kebabsteger er brændt igennem risten på grund af den indregulering der er lavet (eller ikke lavet). Er det de korrekte dysser der sidder i, i forhold til din gastype?

Ved alt gasudstyr der tilsluttes i Danmark er det lovpligtigt at der er en gasmand, som indregulerer udstyret og søger for den er opsat til den gastype du skal bruge den til (naturgas eller flaskegas). Foretages regulering ikke, så vil brænderen ikke brænde korrekt. Gasmanden regulerer desuden luftmængden så gasudstyret ikke er skadeligt af hensyn til risikoen for at der kan gå ild i den eller at den laver for mange kulilte-gasser. En manglende indregulering kan desuden blive et problem ved evt. senere forsikringssag (hvis noget skulle gå i brand eller andet).

Fordi det ser ud som om der er noget galt med indreguleringen er vi nød til at have udstyret til tjek her - hvor vi også vil lave den uden beregning (reservedele og timeløn) selv hvis der ikke er lavet den lovpligtige indregulering.

Hvis du sender et gascertifikat til os fra den gasmand, som har lavet den lovpligtige indregulering og tilsluttet udstyret ved køb, så vil vi også dække reparationen på din adresse.

Desuden kan jeg nævne at du oplever alt for lang ventetid! - det er ikke vores standard og burde have været hurtigere. Vi har mange 1000 dele til rådighed, men desværre har vi ikke haft din del på lager idet der ikke er tale om en almindelig gængs reservedel (eller universel reservedel). Hertil bliver vi så ramt af jul hvor de fleste fabrikker lukker og speditionsfirmaer har meget begrænset adgang til chauffører. Læg dertil at kebabstegeren kommer fra Tyrkiet, hvor der også er store mængder trafik og sikkerhed ved grænserne grundet krisen i syrien. Det kan du ikke bruge til noget - og havde vi haft en lignende kebabsteger på lager vi kunne plukke dele fra havde vi gjort det - men der er desværre tale om en model som er udgået af vores sortiment.

D. 04/01 fik vi en brugt kebabsteger ind, som du har fået lov til at låne indtil vi har din reservedel hjemme - den er leveret hos dig 05/01. Det anser jeg faktisk for god service.

Du henviser desuden til dine krav som forbruger - men jeg gør opmærksom på at der er tale om et erhvervskøb, hvor købeloven ikke gør sig gældende. Havde købeloven været gældende havde man som forretning dog stadig have ret til at udbedre i stedet for at ombytte og endda nægte at reparere såfremt der er tale om eks. mangelende indregulering (det siger jeg ikke der er, men vi skal have din gasmand på banen, for den har ikke brændt korrekt!).

Det er en helt anden snak - vi vil rigtig gerne hjælpe dig alligevel og derfor har du også PT vores låne-maskine.

Send os dit lovpligtige gascertifikat (eller din regning fra gasmandens tilslutning), så dækker vi hele reparationen hos dig og snakker med gasmanden. Alternativt laver vi gerne kebabstegeren på vores adressen uden beregning for dig, til trods for der egentlig ikke er tale om en garantisag i så fald.

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Fik en løsning på det hele som var fint

Opdateret 19.01.17
Mange måneder efter det første skriv, bliver jeg kontakte af KPA som først nu finder ud af at der ligger en anmeldelse på dem.. Her bliver konflikten løst og de tilbyder at kompenserer en smule. Ærgerligt at vi overhovedet skulle her hen og ærgerligt at det først blev nu, da jeg har solgt stegepanden for kort tid siden med kæmpe underskud... Men trods alt en sød og venlig betjening og håndtering af sagen, som nu har fået sin endelig afslutning. Håber den medarbejder der håndterede sagen i sin tid, har fået sat sit hjerte på den rette plads og PGA og andre kunder ikke oplever lignede i fremtiden.

Hos KPA gik alt godt med handlen - ikke noget at sige der. Min kone skulle starte en drøm op og købte derfor en stegepande hos KPA. Hun fik i sidste uge desværre prognosen uhelbredelig kræft i en alder af kun 40 år, så nu i alt det personlige kaos og sorg, er vi også ved at lukke det firma ned der aldrig nåede at starte. I forbindelse med det kontaktede jeg KPA for at høre om de kunne hjælpe med at tage den stegepande (Som stadig står i original emballage) og som aldrig er brugt retur.. Efter 2-3 dages tænke pause, tilbød de at tage den retur -50% af hvad vi gav for den... Jeg er selvfølgelig mærket at sorg og bitterhed og KPA har ingen forpligtigelser, men helt ærgerligt... Hvor er hjertet hos KPA.. Tror de vi gør dette her for sjovt? Tror de det hjælper os i denne situation, hvor der er 1000 andre ting at tænke på.. Jeg håber ikke at ledelse i KPA kommer ud for samme situation som os og hvis de gør vil jeg krydse finger for dem at de møder en smule mere forståelse og hjælp på deres vej..

4. december 2015
Uopfordret anmeldelse
Kpa Company-logo

Besvarelse fra Kpa Company

Hej JJ

Beklager det alt for sene svar, vi var ikke klar over vi var på trustpilot eftersom vi ikke har en aftale med dem. Fordi vi ikke vidste dette opslag eksisterede har vi desværre ikke kunne kommentere på det før nu.

Vi er kede af den sorg og ærgrelse i utvivlsomt har været igennem med et kræftforløb. Det sidste man har brug for i sådan en sammenhæng er selvfølgelig firmastart og stegepander.

Som sådan har den medarbejder der har håndteret din sag gjort det efter bogen - som du selv siger har vi ikke nogle forpligtelser i den retning. Når det så er sagt, så skulle vi have været mere opmærksomme på din situation, men sagen er desværre ikke nået "langt nok i systemet" til at der individuelt kunne tages stilling til sagen. Vi er også mennesker herinde.

Jeg har ikke nok oplysninger her til at jeg kan spore dig i vores system - så jeg kan ikke kontakte dig på anden vis.

Skulle du på nogen måde se denne skrivelse, så skriv på mail@cateringinventar.dk evt. med fakturanummer, kundenummer eller firmanavn, så sender vi en erkendelighed til jer, som forhåbentlig kan få tankerne lidt væk den svære tid.

Mvh. Kpa Company

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere