Jan Nygaard AS Anmeldelser 

406
TrustScore 2.5 ud af 5

2,5

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Anmeldelser i korte træk

Oprettet med AI baseret på nylige anmeldelser

Ser man på 59 anmeldelser, de fleste anmeldere var utilfredse med deres overordnede oplevelse. Mange kunder oplevede problemer med service og personale, herunder uhjælpsomhed, uprofessionalisme og manglende opfølgning på aftalte reparationer. Flere anmeldere fandt priserne urimelige for reparationer eller reservedele, og der var bekymringer vedrørende produktkvaliteten, såsom fejl på bilens komponenter og skader opstået under værkstedsbesøg. However, some customers also noted positive oplevelser med personalet, som blev beskrevet som venligt, imødekommende og professionelt. Nogle anmeldere var tilfredse med den gode service, herunder rene lånebiler, hurtige reparationer og effektiv kommunikation. Enkelte kunder fremhævede også tilfredshed med nye biler og specifikke funktioner.

Det, folk taler mest om

Service

Brugere beskriver tvetydige interaktioner med service, hvor nogle kunder roser fantastisk service og... Se mere

Product

Kunder deler tvetydige meninger om produktet, hvor nogle udtrykker stor tilfredshed med deres nye bil og det... Se mere

Staff

Kunder havde tvetydige oplevelser med personalet, hvor mange roser medarbejdere for deres professionelle,... Se mere

Quality

Mennesker rapporterer tvetydige oplevelser med kvalitet, hvor nogle forbrugere udtrykker stor tilfredshed og... Se mere

Price

Anmeldere fremhæver negative aspekter af priser, idet mange oplever, at priserne er for høje og urimelige.... Se mere

Anmeldelser, der former dette resumé

Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Havde en serviceaftale i Hillerød.Blev mødt af en venlig og imødekommende person som fortalte jeg skulle henvende mig forenden af lokalet hvor der sat tre medarbejdere ved en skranke,og en fjerde sto... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Efter lidt indkøringsproblemer løste alt sig i sidste ende. Ikke mindst takket være Sylvester, som sørgede for, at jeg fik en lånebil. Og da jeg fik min bil tilbage, var den tip top, og ikke mindst re... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

I perioden fra vinteren foråret 2023 til forsommeren 2025, 8 gange været forbi afd. på Amager, for at få udbedret dug og decideret vandoptagelse i mine forlygter. Problemet blev kun afhjulpet sporadis... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Vildledende salgstrick! Hvis i overvejer at kigge på bil hos BMW i Birkerød, så vær opmærksom på proceduren ved køb. Ved alle andre forhandlere foretages der en kreditgodkendelse før man underskriver... Se mere

Virksomheden har svaret


Virksomhedsoplysninger

  1. Bilforhandler

Oplysningerne kommer fra forskellige eksterne kilder

Jan Nygaard AS er autoriseret BMW og MINI forhandler. Det betyder, at De i vores huse kan opleve alle de nyeste modeller fra BMW og MINI verdenen.


Kontaktoplysninger

2,5

Under middel

TrustScore 2.5 ud af 5

406 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen anmeldelsesinvitationer registreret

Denne virksomhed har ikke inviteret sine kunder til at skrive anmeldelser, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

2,5

Alle anmeldelser

(406)

60 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse
Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jan Nygaard på Englandsvej er de…

Jan Nygaard på Englandsvej, brug dem ikke med mindre I vil betale overpriser. Lad jer IKKE SNYDES AF DE over grådige bilforhandlere. Fik for et stykke tid siden et tilbud på noget udskiftning af brændstof tryk føler på kr. 15500,- Fik det heldigvis lavet hos min mekaniker til under kr. 3000,- Jeg tænker på alle de udvidende kunder der kommer og ikke forstår en skid og betaler i kasse et! Brug Jeres sunde fornuft og spørg nogle andre inden I ryger i fælden.

13. november 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Gunnar

Tak for din feedback og for at dele dine oplevelser med os. Vi er kede af vi ikke har levet op til forventningen og anerkender din frustration.

Vi stræber hver dag efter at levere den bedst mulige service, så derfor, så længe du ikke er glad, er det heller ikke en succes for os.

Med venlig hilsen
Jan Nygaard AS

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Købte en brugt BMW og alt spiller efterfølgende…

Købte en brugt BMW 745e tilbage i juli måned 2024 hos BMW Jan Nygaard i Lyngby.
Alt spillede helt fra købsprocesen til udleveringen (med en meget teknisk dygtig fyr, der gennemgik bilen med mig) til lidt garanti sager efterfølgende på BMW værkstedet i Ejby.
5 stjerne fra en meget tilfreds kunde.

11. december 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Karsten

Mange tak for din pæne anmeldelse og fem stjerner. Vi sætter stor pris på du ville bruge tid på at beskrive din oplevelse.

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Elendig service hos Jan Nygaard værksted, Ejby

Mit forløb hos Jan Nygaard har været dybt utilfredsstillende og langt fra det, jeg forventer af et autoriseret BMW-værksted.

Jeg indleverede min bil, som er dækket af BMW Premium Selection-garantien, for over en måned siden med klare problemer: bilen hoppede i tomgang og gik sporadisk ud ved lave omdrejninger. Til trods for gentagne forsøg fra værkstedet og flere opfølgninger fra min side, står jeg i dag med en bil, der er lige så defekt som ved indleveringen.

Problemerne skyldes en kombination af Jan Nygaards egne manglende kompetencer inden for fejlsøgning og deres afhængighed af godkendelser fra Real Garant – en tredjepart, der forsikrer Premium Selection-garantien. Jan Nygaard har indrømmet, at de ikke har tilstrækkelig erfaring med M-modeller, og Real Garant nægter at dække noget, som værkstedet ikke konkret kan pege på som fejlagtigt. Det efterlader mig som kunde i en situation, hvor intet bliver løst.

BMW markedsfører deres Premium Selection-garanti med lovord som:
"Når du køber en næsten ny bil fra BMW Premium Selection, har du automatisk 24 måneders garanti på mekaniske og elektroniske komponenter for at sikre kørsel uden bekymringer."

Min oplevelse har dog været det stik modsatte. Bekymringerne har kun hobet sig op, og garantien har vist sig at være en tom skal, der kræver, at kunden selv kæmper sig gennem forsinkelser og undskyldninger.

Jeg kan på ingen måde anbefale Jan Nygaard som værksted. Deres mangel på kompetence, dårlige kommunikation og afhængighed af Real Garant gør det umuligt at få den service og løsning, man forventer. Produktet BMW Premium Selection lever slet ikke op til de løfter, det markedsføres med.

Jeg giver derfor Jan Nygaards værksted i Ejby den laveste rating, jeg overhovedet kan give.

7. november 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Lukas

Tak for din feedback og for at dele dine oplevelser med os. Vi er kede af vi ikke har levet op til forventningen og anerkender din frustration.

Vi stræber hver dag efter at levere den bedst mulige service, så derfor, så længe du ikke er glad, er det heller ikke en succes for os.

Hvis du vil skrive en mail til os på mail: info@jan-nygaard.dk vil vi kontakte dig.

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

jan nygaard hillerød værksted

hillerød værkstedet er bare alt for langsomt ingen hjælp med at få lavet en skade ingen kontakt har været der 3 gange ringet 5 gange har en tilbagekaldelse.ingen hjælp at hente er der mon en chef i det firma.
men tak for altid venlig og hjælpsom salgs afdeling

10. december 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Johnny

Tak for at dele din oplevelse hos os, dog det på ingen måde er den oplevelse vi ønsker at give. Vores ambition er altid at levere den bedste service. Vi tager din kritik meget alvorligt - det skal ikke være en undskyldning, jeg ved at de i værkstedet gør alt hvad de kan for at følge med.

Dejligt at høre din oplevelse af salgsafdelingen er god☀️

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Nul stjerner

Nul stjerner
Havde en tid d. 27/11 til komplet vinterhjul til til min BMW hos Jan Nygaard i Hillerød. Da jeg ankommer havde de ganske vist booket en værkstedstid, men de havde ikke dæk og fælge, da bookingen var oprettet forkert, til trods for at jeg havde fået en mailbekræftelse. Havde taget fri fra arbejde, så det var spild af tid at benytte Jan Nygaard i Hillerød.

27. november 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Sara

Tak for din anmeldelse. Vi kan da kun medgive det er frustrerende at køre forgæves. Vi stræber hver dag efter at levere den bedst mulige service, men det er åbenlyst glippet for os her. Vi tager dit feedback meget alvorligt og tager det til efterretning.

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Varme i bilen er gået på Ny I5 og kan først hjælpes i slut januar

Jeg kan absolut ikke anbefale at lease eller købe bil hos Jan Nygaard. Biler kan gå i stykker, men man forventer at blive hjulpet, når det så sker og bilen er leaset og 6 mdr. gammel.

Varmen i min nye I5 er gået, så der kun blæses kold luft efter jeg har siddet i kø 30-40 min og skubbet rundt mellem forskellige afdelinger får jeg af vide at den kan laves i slut januar og at jeg i øvrigt ikke kan få en lånebil imellemtiden. Det er fuldstændigt uacceptabelt at service er så ringe. Det bliver nok sidste gang at jeg kører BMW.

6. december 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Mads

Vi er kede af din oplevelse, og vi sætter pris på, at du deler din feedback. Så lang ventetid på værkstedet er bestemt ikke målet for den service vi ønsker at levere, og vi forstår din frustration. Vi tager din henvendelse alvorligt og arbejder på at bringe ventetiden ned.

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Nej hvor er det elendigt

Så lang tid troede jeg kun man kunne sidde i kø hos SKAT! Lige nu har jeg siddet 48 minutter i kø for at høre på min X5 som de ville ringe om i mandags og tirsdags. De ringer ikke tilbage, de har værkstedstider i slut januar 2025 og kan i det hele taget ikke hjælpe med noget. Det eneste positive er, at jeg nu har tiden til at skrive her på Trustpilot.

4. december 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Lars

Tak for din anmeldelse, vi beklager den lange ventetid, både på telefon og værksted. Vi gør alt hvad vi kan for at bringe ventetiden ned.

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

En kaffe bar mere end de er mekanikere

En kaffe bar mere end de er mekanikere.
Hvis du køber en bil fra dem med alle deres pakker, så kør den lige forbi en rigtig mekaniker og få den tjekket.

Så længe du har tegnet deres garanti pakker og service pakker, tager de ikke din bil og dine henvendelser alvorligt. Alting er altid en diskussion med dem. De kan aldrig finde ud af hvad de har lavet på din bil på trods af de har et register.

Min g20 har haft problemer med at holde på kølervæsken i de 3 år jeg har haft den og havde det også ved dens tidligere ejer.
Den har været inde 5-6 gange for at få tjekket dette problem. Jeg har service pakke og garanti pakke, men får alligevel en regning får at de laver fejlsøgning på min bil. De kan heller ikke finde en fejl på den, på trods af jeg har haft kørt den til en voksen mekaniker, der har set den drypper.

De "fikser" en knækket vandstuds i foråret efter 4. Gang jeg er inde med den. Jeg får ikke en video som de ellers plejer at lave. Min bil har allerede igen brug for at få fyldt kølervæske på, så jeg kører ind med den. Problemet er at min garanti er udløbet for 3 måneder siden og sjovt nok finder de ud af at problemet nu ikke havde noget at gøre med den tidligere reparation, så sjovt nok vil det koste mig penge og den her gang fik jeg en video af det de tjekkede.

Oven i købet ved deres personale intet om deres biler. Fik en sprit ny coopervan som låne bil. Den skal selvfølgelig afleveres tanket. Jeg afleverer den tanket, men fik den aldrig leveret med fuld tank. Så i sjov siger jeg til personalet at deres sprit ny bil kun kører 3 på literen, fordi jeg gerne vil kompenseres for det benzin jeg ikke har brugt. Hvortil de bare står og kigger på mig og siger "kører den kun 3 på literen?"

Jeg er ikke imponeret, jeg er stadig ikke blevet kompenseret for deres benzin, min bil er stadig utæt og de gør alt for at snyde en virker det som.

26. september 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Patrick

Vores ambition er at levere den bedst tænkelige service hver gang, så vi er oprigtigt kede af vi ikke har levet op til forventningen.

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Ødelagt ratbetjening og fuld ansvarsfraskrivelse

Vores 520d bliver kaldt ind for at få løst et problem med airbaggen. Altså de kalder os ind!

Vi tager naturligvis ind til Jan Nygaard Amager som aftalt.

Efter at de har rodet rundt med airbaggen i rattet, opdager vi på turen hjem, at rat betjeningen ikke virker ordentligt. Vi kan blandt andet ikke skrue op for hastigheden, kun ned.

Vi kontakter herefter Jan Nygaard og vi får en ny tid til eftersyn.

Her får vi beskeden, at det er en sikring der er gået, og det sker ved en ældre bil. Meget påfaldende er det sket lige præcis som de har pillet rundt ved rattet.
Mekanikeren min mand snakkede med mente bestemt ikke, at det var dem, som havde lavet en fejl. Dog ville han godt tilbyde lidt rabat på at få det ordnet.

Jeg er forundret over, at de 100% fralægger dem ansvaret, når problemet er opstået, da de har haft vores bil i deres varetægt.

Så nu skal vi ende med en regning på omkring 3000kr., fordi vi overholdte deres indkaldelse på et problem med airbaggen.

31. oktober 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Michael

Tak for din feedback og for at tage dig tid til at dele din oplevelse. Vi er kede af at høre, at du har haft en udfordring med ratbetjeningen efter besøget hos os, og at du føler, vi har fralagt os ansvaret for problemet.

Når vi servicerer biler, gør vi altid vores bedste for at sikre, at alt er i orden, før bilen returneres til kunden. Vi forstår din bekymring og tager det meget alvorlig.

Vi vil gerne i dialog og så vi kan finde en løsning, som du er tilfreds med, og som giver dig tryghed fremover. Mail: info.kobenhavn@jan-nygaard.dk

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Dårlig service

Min bil har altid været serviceret af Jan Nygaard ishøj værksted. Sidste år skiftede I bælten og andre dele på grund af støj. Efter udskiftningen var støjen der stadig. Jeg informerede Morten med det samme men han børstede mig af med at der ikke var noget støj. I oktober fik jeg skiftede bremseolie og talte med Jer om det igen og I sagde at I vil tjekke det. Støjen er der stadig og I har opkrævet 1200 kr. for at tjekke fejl som jeg havde betalt Jer for at rette sidste år. Fejlen er IKKE blevet løst. Jeg ringede til værkstedet og de oplyste at de vil ringe tilbage til mig men jeg har stadig ikke hørt fra dem. Jeg har herefter sendt mail til Jer men har stadig ikke hørt noget.
Jeg skal ikke betale 1200 kr for en fejl som I ikke har bedret selvom jeg har skiftet delene ud. Det er Jeres ansvar at rette fejlen.

3. oktober 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Kamran

Tak for din anmeldelse. Dit forløb er yderst beklageligt og rammer ikke det serviceniveau vi hver dag stræber efter at levere. Vi har krediteret dig kr. 1.200, det skal du selvfølgelig ikke betale.

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jan Nygaard København

Havde et virkeligt god forløb med Mads Kirkegaard i forbindelse med vores bilkøb hos Jan Nygaard København.
Vi er virkelig glade for hele vores forløb og Mads tålmodighed med os i forhold til prøvekørsler og vejledning. Følte os virkelig godt rustet til at tage en beslutning om bilkøb og er nu en meget glad BMW bilejer. Tak for at være vores guide og en drøm er blevet til virkelighed.

20. september 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Anders

Tak for din anmeldelse og tak fordi du tog dig tid til at sætte ord på. Dine pæne ord er givet videre.

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Fabriksny BMW i5 Touring med ladeproblemer

Har for ti dage siden fået en fabriksny BMW i5 Touring.
Det viser sig at den ikke kan "oplade i tidsvindue". To gange har jeg så om morgenen stået med en bil der ikke er opladt.
Salgfsafdelingen fortæller, at det nok har noget med en nylig opdatereing fra Tyskland at gøre og flere har ringet ind med problemet.
Så nu skal min helt nye bil på værsted - med tre dage afsat til fejlsøgning..... Men første ledige tid er om tre uger.....
Kæmpe skuffelse - efter mange år som BMW bruger

10. oktober 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære N.C. Holm

Tak for din anmeldelse og for at dele din oplevelse. Vi beklager, at din nye bil har haft ladeproblemer, og vi forstår din frustration. Vores teknikere arbejder på en løsning, og vi forsøger at fremskynde processen. Vi sætter stor pris på din tålmodighed og vil gøre vores bedste for at løse problemet hurtigst muligt. Tak for din loyalitet som BMW bruger.

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Nærværende kunderejse

Jeg havde fornøjelsen af at prøvekøre en BMW iX1 hos Jan Nygaard A/S Hillerød.
Her blev jeg betjent af Mathias W, som holdte et meget højt serviceniveau igennem hele processen.

Jeg bestilte tid til prøvetur telefonisk, hvor jeg talte med Mathias, som nemt og hurtigt kunne besvare de spørgsmål jeg havde.

Da jeg dukkede op, blev jeg mødt med et smil og et fast håndtryk. Mathias er nede på jorden, rolig og ikke mindst nem at snakke med.

Med det samme efter jeg var ankommet, havde de kørt bilen frem som jeg skulle prøve. På trods af at den var rullet ud så hurtigt, var der ingen fornemmelse af at de ønskede at fremvisningen “bare skulle overstås”. Jeg fik lov til at stille alle de spørgsmål jeg havde, uden at skulle stresse over tiden, inden jeg kørte afsted.

Da jeg kom retur tog de sig af parkeringen (nemt), og jeg fik endnu en god snak med Mathias om hvad jeg synes der var godt ved bilen.

Vi fik kigget på hvordan jeg ønskede bilen skulle se ud, hvad den skulle indeholde af udstyr, og ikke mindst leveringstid og sagsbehandling. Mathias vidste jeg havde en times kørsel, så han tilbød mig noget koldt at drikke til vejen hjem. Hertil fik jeg hans visitkort, og har gjort brug af det i dag, hvor jeg ringede og fik fat på ham i første hug.

Alt i alt en nærværende og god kunderejse, primært faciliteret af Mathias W.

29. september 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Nicklas

Mange tak for din flotte anmeldelse. Vi sætter stor på både de fem stjerner og de pæne ord - begge dele er delt med Mathias.

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Service er ikke eksisterende hos jan Nygaard.

Vi købte en 1 år gammel bil af Jan Nygaard i Lyngby. Vi fik at vide at det var en Premium selection model, så alt ville blive gennemgået og udbedret inden levering.
Da vi skal afhente vores nye bil i December måned, det var snevejr, ser jeg at bagdækkene er helt blankslidte, og der er mange stenslag i forruden. Så bilen er tydeligvis ikke gennemgået ?? At levere en bil i snevejr på nedslidte sommerdæk er ikke ok.
Det får vi så at vide vil blive udbedret, så vi aftaler en tid med værkstedet i Ejby til udskiftning af forrude og 2 bagdæk. Da jeg afhenter bilen sidder der sådan nogle hvide rester fra en klud fast i viskerbladene, men jeg ser med det samme at der er de samme stenslag i forruden, så ruden er ikke skiftet, de ringede mig ellers op og fortalte at nu er forruden udskiftet. De beklagede de, og beholdte bilen en dag til. Efter et Service og udskiftning af et plast panel kommer jeg for at afhente bilen men 10 minuter efter kommer værkføreren tilbage og siger at bilen ikke kan starte, så jeg må køre videre i lånebilen. jeg fik aldrig en plausibel forklaring på hvorfor den ikke ville starte. ?? Da vi fik monteret nye dæk på vores bagdæk, bliver hjulene leveret i poser da vi kører på vinterhjul på daværende tidspunkt, da vi kommer hjem kigger vi i poserne, og ser at den ene fælg er helt ridset på ydersiden næsten hele vejen rundt ?? fælgen blev udskiftet med en ny. Vores bagerste nummerplade er faldet af et par gange, så vi har bedt dem om at sætte den ordentligt fast, og det siger de så at de har gjort, da min kone går om bag ved bilen og sætter en finger ind bag nummerpladen, falder den helt af, og skruerne ridser vores bagklap og kofanger. Så den har de heller ikke taget sig af på trods af at de bekræfter at de har fastgjort den. 3 gange har de sagt at de har sat nummerpladen korrekt fast men hver gang jeg lukker bagklappen falder den ud i den ene side. 4 gang lykkedes det, da jeg fortalte dem at de var nød til at skifte plast clipsen der sidder i bagklappen. Nu har vi lige været til service med bilen, og denne gang kørte vi til Kastrup, da tilliden til Ejby er helt væk. Der skulle laves et 80,000 km service. Da jeg henter bilen spørger jeg om bilen så er ok, og det er den får jeg så at vide, jeg ved at mine 4 dæk er helt nedslidte, viskerbladene er rigtig dårlige, og de forreste bremser er næsten nedslidte. Det nævner jeg så til værkføreren, som så siger at den serviceaftale jeg har indeholder kun olie og oliefilterskifte og så et mikrofilter skifte. Og de kunne jo ikke bruge en halv time på at kigge min bil igennem, for det havde jeg ikke betalt for ?? Jeg spurgte om de ikke var interesserede i at tjene penge, for det var jo hurtigt en reparation til 15000 kr. og jo det kunne værkføreren jo godt give mig ret i, og beklagede mange gange. Jeg syntes at det er allarmerende at de sender kunder på gaden uden at informere om eventuelle fejl og mangler på kundens bil.
Det er den dårligste og mest uprofessionelle bil forhandler vi nogensinde har mødt.

13. september 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Carsten

Tak for din anmeldelse. Vi er kede af høre hvordan dit forløb har været. Det er bestemt ikke i nærheden af den service og oplevelse vi ønsker at levere. Vi vil gerne i dialog så derfor er du meget velkommen til at kontakte vores COO Troels Nielsen på mail troels.nielsen@jan-nygaard.dk

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

BRUG IKKE DENNE AFD.

Jeg var idag hos Jan Nygaard i Kastrup til et bremsevæske skift. Jeg har kun bedt om denne service, men da bilen bliver udleveret kan jeg se den er drivvåd inde og ude. Det skal siges at bilen IGÅR var hos Golden Touch cph og få lavet den store klargøring, og da jeg går ud til min bil spørger jeg hvorfor den er våd; de har kørt den i en vaskehal??? 1: jeg har IKKE bedt om at få den vasket og SLET ikke i en vaskehal. 2: hvis så bare de kunne finde ud af at tørre den ordentligt af så jeg ikke selv skal stå og gøre det eller køre den til en klargøring IGEN. Så har jeg da lige fået den omkostning yderligere samt vaskeridser 👍 jeg vil IKKE anbefale nogen at bruge denne afdeling. Det mindste i kan gøre ude i skranken er sku da at spørge: kunne du tænke dig en bilvask med? - NEJ TAK.. og hvilken medarbejder har tænkt at Mik bil trængte i første omgang? Jeg kunne også havde sparet 20-30 min og det kunne i også selv. Jeg er rasende og sætter IKKE mine fødder her igen.

5. september 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Martin

Tak for din anmeldelse. Hos Jan Nygaard AS er det standard vi vasker bilerne efter besøg på et af vores værksteder. Hvis du ved indskrivning har gjort opmærksom på vi ikke skulle vaske din bil, og det alligevel er sket, er det naturligvis yderst beklageligt - er det tilfældet vil vi gerne tilbyde en klargøring af din bil, uden beregning.

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Dårlig service

Jeg købte en BMW I5 på Amager af som gik fint.
Da vi møde op til den aftale dag for at hente vores bil (i Lyngby) melder vi vores ankomst og bliver vist op i en flot lounge og her sidder vi pænt og venter, længe. Vi begynder at tro at de har glemt os men venter pænt. Efter længer tids venten bliver det også bekymrende for baristaen som spørger ind til om vi har en aftale. Jeg bekræfter og kan se at hun begynder at ringe rundt og efter lidt tid kommer der så en vældig flink mand som skal vise os vores nye bil men, der er dog lige opstået en fejl så vi skal venter lidt endnu. Jeg er blevet lovet en grundig gennemgang af bilen af den flinke sælger som solgte den til mig men vores nye ven som skal vise os vore nye bil har ganske kort tid da han har en ny aftale. Jeg spørger ind til mine vinterhjul som skulle udleveres sammen med bilen men de er også glemt. Dem må jeg hente på et senere tidspunkt evt. sammen med den rude som de skal skifte. Jeg har købte en del nye biler af forskellige mærker og her var min første undren af BMW, for i forruden var der påklistret et parkeringsskive med plastik viser, ikke en Park One som jeg har set i alt fra KIA og hele vejen op til ja så nu BMW hvor man åbenbart vil spare væk.
Der var dog et lille skade på forruden som selvfølgelig skulle skiftes og det var ok. I den forbindelse spørger jeg så lige ind til om "vi" ikke kan sætte en Park One i og jo intet problem.
Jeg afleverer min EL bil til udskiftning af rude og her opstår det næste store issue for mig og min opfattelse af kunde service. I forbindelse med at ruden skal skiftes får værkstedet lavet en skade på bilen som gør at jeg må undvære den i 3 dage. Det er umiddelbart fint nok for jeg har en lånebil som dog er på benzin hvilket gør at jeg som pendler har langt på job og giver mig en regning på lidt over 500 kr. i benzin hvilket jeg ikke har som EL bils bruger. Da jeg skal have min bil igen står de unge mennesker og udlevere min bil men har ikke noget info andet at de spørger ind til om jeg har fyldt lånebilen op og om jeg har lavet skader på den. En måned sener kommer der så en regning på min Park One. Lidt undren ringer jeg for at høre om det også er en fejl eller om de mener det og det gør de, med beskeden om at det kan de ikke gøre noget ved. Jeg var i den naive tro at den fik jeg i den mindste som undskyldning for at jeg havde måtte undvære min nye bil fordi de har lavet en skade på den i deres varetægt men nej. Jeg spørger derfor om det kan passe om de følge omkostninger som jeg får fordi de laver en skade på min bil om det kan være rigtigt at jeg hæfter for dem og her er svaret at det er det han får af vide.
Min samlet vurdering af virksomheden Jan Nygaard er ikke positiv. Det er den dårligste kundeservice jeg nogle sinde har oplevet ifm. køb at nye som brugt biler. Jeg vil på baggrund af dette køb ikke overveje en BMW igen og slet ikke her.

19. august 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Tom

Tak for din anmeldelse. Jeg er ked af din oplevelse af Jan Nygaard AS. Vores ambition er altid at levere den bedst mulige service til alle som besøger os. Hvis du vil sende din kontaktinfo til os på mail, vil vi meget gerne i dialog, info@jan-nygaard.dk

Hej Tom, tak for din mail. Jeg har videresendt dine oplysninger til vores salgschef som vil kontakte dig.

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Kundepleje i topklasse

Fredag d.09-08-24 blev vi betjent af salgskonsulent Jonas Rønnov.
Det var en meget positiv oplevelse.
Jonas mødte os med stor ydmyghed og tog sig god tid til at svare på alle vores mange spørgsmål. Blandt andet omkring økonomien og forskellen på at lease og købe en elbil.
Jonas rolige smilende sind gjorde oplevelsen af at kigge på ny bil til en fornøjelse. Han er yderst kompetent og dygtig til sit arbejde og besidder en stor viden omkring biler.
På intet tidspunkt fik vi følelsen af han ville presse os til et køb.
Alligevel endte vi med at sælge vores benzin bil og lease en elbil.
Jonas har igennem køb og salg holdt alle aftaler til punkt og prikke samt sendt opfølgende sms, hvilket gør vi varmt vil anbefale Jonas Rønnov næste gang du/I skal købe bil.
Mette Bastiansen

9. august 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Mette

Mange tak for den flotte anmeldelse og fem fine stjerner. De pæne ord er givet videre til Jonas :)

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Hurtig diagnosticering af fejl på bilen

Hurtig diagnosticering af fejl på min BMW med efterfølgende hurtig reparation i Glostrup. Samtidig var der tydelig og konstruktiv kommunikation med værksted/værkfører - både Lyngby og Glostrup. Det nytter - og har værdi - at tage kontakt til BMW eksperterne.

5. juli 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Vibeke

Tak for 5 fine stjerner og din flotte anmeldelse, begge dele er vi meget glade for :)

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

I april måned 2021 bad jeg om at…

I april måned 2021 bad jeg om at bestille en ny BMW i4 M50 i jeres afdelingpå Amager. Jeg har flere gange rykket... uden at jeg har set skyggen af min nye bil...???

Synes I at det er noget at være stolte af...???

Jeg er glad for jeg har fundet en anden løsning i mellemtiden...😡😡😡

30. juli 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære LF

Tak for din anmeldelse. Til at starte med vil jeg lige nævne jeg slet ikke kender din konkrete sag. Det er bestemt ikke vores normale procedure ikke at levere de biler vores kunder bestiller, det er meget beklageligt hvis det er sket. 2021 er længe siden så jeg er da glad for du har fundet en anden løsning.

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

I skal ikke lease en bil gennem dem

I skal ikke lease en bil gennem dem. Både Jan Nygaard og BMW finans er total amatør. Jeg vil slet ikke anbefale nogen bruge dem nogensinde og spilde deres tid med leasing eller bil køb.

25. juli 2024
Uopfordret anmeldelse
Jan Nygaard AS-logo

Besvarelse fra Jan Nygaard AS

Kære Denis,

Tak for din anmeldelse. Vi er naturligvis kede af du ser os som amatører. Vores ambition er at levere den bedste oplevelse hver gang. Du er meget velkommen til at skrive os en mail på info@jan-nygaard.dk vi vil gerne høre hvad der ligger til grund for din anmeldelse, måske vi kan gøre "skaden" god igen.

Med venlig hilsen
Marlene - Jan Nygaard AS

Er dette din virksomhed?

Tilegn dig din profil på Trustpilot og få gratis adgang til vores værktøjer, så du kan komme i kontakt med dine kunder.

Få en gratis konto

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere