Vi var 5 personer, som kom kl 18.45 og fik at vide at der var ca 30 minutters ventetid på mad, da der kun er 1 kok i køkkenet. Vi bestilte 3 gange herregårdsbøf og 2 gange wienerschnitzel plus drikke... Se mere
Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere
Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere
Se, hvad kunderne siger
Lækker mad og venlig betjening. Vi var 6 personer til stegt flæsk. Maden og betjeningen var helt i top. Der var rigtig god stemning i restauranten og vi kan klart anbefale Gjøl kro
Næsten en times ventetid på 2 stjerneskud, 2 røde pølser og lidt bløde pomfritter. Der var stort set ingen gæster og vejret var godt - det siger også lidt. Da der var gået ca 30min spurgte vi om d... Se mere
Sidder her på Gjøl kro og får superlækkert stjerneskud. Meget anderledes end andre stjerneskud vi har prøvet. Det er en oplevelse. Rigtig god . Store flotte rejer med en dejlig frisk smag ligesom den... Se mere
Ingen nylige anmeldelsesinvitationer
Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative
Har ikke besvaret negative anmeldelser
Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot
Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.
Hej jeg er kokke elev på gjøl kro og…
Hej jeg er kokke elev på gjøl kro og jeg vil lige sige den sidste anmeldelse her på trustpilot har jeg læst og vil sige jeg er super glad for og gå på arbejde hverdag for der en masse kærlighed til hinanden og plads til og ha sygdomme og vær forskellige men hvis man hør en halv samtale kan man ikk danne hvorfor det nu var der blev talt lidt hårdt ... vil bar gerne gi mit job 5 stjerne fordi der plads til jeg må og kan lære en masse nye ting
Mvh Oli (kokkeeleven)
Skøn mad - elendig service
Skøn mad, men servicen skal man selv sørge for. Som gæst måtte vi selv spørge efter servietter, bestik, salt og peber. Når et bord mangler og spørger efter ovenstående, så kan krofatter da lige tjekke, om de andre gæster også mangler i stedet for, at alle gæster skal spørge efterhånden som maden bliver serveret.
Det var åbenbart heller ikke dagen, hvor det passede krofatter at have gæster på kroen. Aldrig har jeg hørt en kokkeelev få så meget skældud for, at han ikke kunne finde ud af at følge med i køkkenet, når der var gæster og at krofatter ikke havde tid til at hjælpe ham, da han var igang med noget på første salen, hvilket serveringerne fra krofatter også viste, da maden blev smidt ind på bordet. Lad nu være at skælde så højlydt ud, at gæsterne kan høre det, men vær i stedet vejledende overfor den stakkels kokkeelev.
Beklager at vi kom en dag, hvor det ikke passede krofatter at have betalende gæster.
Vi ville gerne feje min mands…
Vi ville gerne feje min mands fødselsdag på Gjøl kro og han havde 3 uger tidligere ringet til kroen og bestilt ål til 5 personer. De andre, som ikke ville have ål, ville bestille, når vi kom frem. Vi var 10 personer heraf 2 børn på 4 og 1 år. Bordet var bestilt til kl 17.30. Da vi ankom, kom ejeren og fortalte, at vi ikke kunne få de ål, som vi havde bestilt, fordi køkkenchefen havde sagt op i mandags (vi var der fredagen efter). Vi blev lidt paf, men bestemte, at vi selvfølgelig godt kunne spise noget andet på menukortet. Vi bestilte. Børnene fik mad, som de første, halvanden time efter bestillingen. De sidste fik maden ca. 2 timer efter bestillingen. Betjeningen virkede lidt tilfældig. Til nogen retter manglede der kartofler og til andre manglede der sovs. En af vores gæster er diabetiker og der var der udsolgt af sukkerfri sodavand. Altså helt ærlig Gjøl Kro - det kan I sgu godt gøre bedre!
Dejlig mad i hyggelige omgivelser
Vi havde en hyggelig aften på Gjøl Kro. Først og fremmest var maden rigtig god. Jeg fik dagens fangst og det var godt forberedt og de tilhørende grønsager og sauce var helt fantastiske. Kroens hyggelige spisestue og god personlig service gjorde det fuldendt. Det var en stille aften og forpagteren/kokken tog sig tid til at kigge forbi vores bord for at fortælle om dagens fangst og tilberedningen af grønsagerne. Middagen og oplevelsen var langt over forventning.
Lækkert smørrebrød
Mig og kæresten fik nogen lækker smørrebrød kom enlig afsted og prøv det....
Kan du varmt anbefale stedet i skønne omgivelser
Værd at køre efter!
Den nye ejer har virkelig formået at nytænke maden fra klassisk kromad til en større smagsoplevelse. Vi fik en tre-retters menu, som kokken valgte. Det byggede på kvalitet, lokale råvarer og godt håndværk. Alt sammen smukt præsenteret. Vi kommer igen!
Dårligere service skal man lede længe…
Dårligere service skal man lede længe efter, kokken er meget dårlig til at modtage kritik.
Et Stjerneskud uden lige
Et Stjerneskud uden lige. En smag man slet ikke forventer. Kan stærkt anbefales og sikke nogle værter. Jeg kommer snart igen 😍
Peter er den mest fantastisk vært
Peter er den mest fantastisk vært! Maden er helt igennem vanvittig god, og hans værtsskab kan ikke fåes andre steder! Jeg vil anbefale alle at tage på Gjøl kro! Vil 100% blive ved med at komme på Gjøl kro 💗
Bedste stjerneskud jeg nogensinde har…
Bedste stjerneskud jeg nogensinde har fået mums
Magen til dårlig mad skal man lede…
Magen til dårlig mad skal man lede længe efter
Usmagelig opførsel og mad
Vi havde for godt 1 år siden givet mine…
Vi havde for godt 1 år siden givet mine forældre en dags oplevelse i bryllupsgave med afslutning på Gjøl kro til stegte ål.
Oplevelse det blev det. Maden bliver serveret af en ung mand der nærmest lignede en der havde stået i opvasken hele dagen og den ene tallerken var ikke ren og blev byttet. Maden blev serveret . Efter et stykke tid spørger vi om ikke der hører sovs til retten. Den havde de lige glemt . Kartoflerne var overkogte ,ålen grov paneret og ikke gennem stegt. Så kom kokken forbi og spurgte til maden og jeg påpegede at ålen ikke var ordentligt stegt . Han tog dem med ud og kom tilbage med benene fra et stykke ål og sagde at kødet var gennem stegt ,men vi kunne ikke få kødet af benene. Vi spurgte om mere sovs forhåbentlig lidt tyndere end den første knap så klumpere . Den kom også efter vi var færdig med at spise. Kunderne rendte konstant og bankede på til køkkenet,da der manglede både det ene og det andet . Det blev åbenbart også for meget for forpagteren. Det endte med han stod og råbte og skreg af et hold kunder i alles påhør og kaldte dem både det ene og det andet. Jeg vil håbe for Gjøl by I får det cirkus stoppet heller idag end imorgen . En der ikke hang i bremsen var regningen . 2 øl en kande vand og 1 sodavand plus 4 x stegt ål lige knap 1600 kr. Men man må jo også betale lidt for showet som blev leveret .
Mangelfuld catering-oplevelse.
Ikke styr på noget som helst. Maden var god nok, men ikke det, vi havde aftalt. Det skriger til himlen af mangel på struktur og overblik.
Catering: Der blev leveret kogte kartofler i stedet for ovnkartofler, der var ikke salat nok, dessertkagen var decideret ringe/tør og den veganer-kuvert, vi havde bestilt, manglede helt. Da vi ringede til stedet, kom de med det, der manglede, men uden undskyldninger og erkendelse af, at de havde lavet flere fejl. Uden forståelse for den frustration mine forældre stod med, som værter for 25 mennesker. Uden tilbud om afslag eller kompensation.
Når jeg alligevel sniger mig op på 3 stjerner er det fordi maden var fin - dét vi fik leveret var godt og pænt anrettet. Men jeg ender alligevel med IKKE at anbefale stedet til catering, før de får ansat en, der har styr på arrangementer, aftaler og kundekontakt.
Vi har selvfølgelig sagt dette direkte til ejeren, men kritikken preller af, han går i forsvar og skyder skylden på sine ansatte. Og da vi nævnte at veganerkuverten manglede helt, lød svaret: "Men det var jo bare én ting"....som om at så var alt okay i hans verden. :-)
En voldsomt saltet oplevelse
Nedenstående er uddrag fra mail og chat til Gjøl Kro efter besøg 26. August 2021.
Ville give dem mulighed for, at svare på kritikken i en intern henvendelse. Men trods disse to henvendelser er det ikke lykkedes.
Derfor alligevel denne anmeldelse.
Hej
Netop hjemkommet fra besøg hos jer til aften med en bøfsandwich og en helstegt rødspætte på tallerkenerne, er der lige et par ord, der presser sig på.
Med hensyn til vores bøfsandwich vil jeg sige, at den var speciel, hvilket også fremgår af menukortet - og derfor jeg valgte den.
Den synes lidt salt. Og efterhånden som måltidet skred frem vil jeg nærmest betegne den som værende hvinende salt. Derfor sparede jeg lidt på indtaget af sovsen. Og resten af retten.
Jeg har aldrig oplevet en så hvinende oversaltet ret serveret.
Den var decideret uspiselig.
Flinkeskolen gjorde, at den ikke kom retur til køkkenet, idet min kone så skulle spise alene.
En rødspætte, der ikke gjorde noget væsen af sig, og lå ensom på tallerkenen.
Påtalte ved betalingen det beskrevne, og håber, at det blev viderebragt til køkkenet.
Hele vejen til Aalborg sved det på tungen, og læberne brændte lidt.
(Jeg gør via denne mail opmærksom på oplevelsen, og vil ikke gå ind med en anmeldelse på diverse sider, idet det ikke vil være fair over for jer, idet det er et fint initiativ I har taget med overtagelsen af kroen.)
Men det gør jeg så alligevel.
Det er uanstændigt ikke, at svare på henvendelser. Dette viser, at man ikke tager kunden særligt seriøst.
Fik stegte ål
Fik stegte ål, som var paneret i rigeligt med rasp og derefter formentlig en tur i frituren - ALT for længe...
De var så overstegte, at benene var helt smuldrede indeni og ålene knasede som chips... En meget lille portion kartofler og sovs, som til gengæld smagte fint. Fik automatisk afslag i prisen da vi gik, så er sikker på de var klar over det ikke var ok mad de havde serveret.
Skrækkelig mad
Skrækkelig mad.
Uden tvivl det ringeste stjerneskud jeg har fået. Optøede fisk, som kroen ikke engang selv har paneret og enkelte rejer ved siden af.
Derudover et fraværende personale og virkelig uhumsk sted. Umiddelbart har der ikke været rengøring længe.
Hvis I har forventninger til kvaliteten, så er det nok det forkerte sted.
Helt igennem forfærdelig oplevelse på…
Helt igennem forfærdelig oplevelse på Gjøl kro efter nye ejere!
En optøget rødspætte, uden nogen form for tilbehør.
Endte med at betale 10 efter maden var ankommet, og gå på grillen ved siden af og få et par hotdogs.
Har kommet sejlene til Gjøl gennem flere år og spist på kroen, men det var absolut sidste gang!
Krydser fingre for nye ejere asap!
Halv-rå ål og ingen service.
Ankom til en indgang uden håndsprit (slut på Covid-periode), ikke interesseret i Coronapas. Havde bestilt bord til stegt ål. Kokken var ikke mødt ind på daværende tidspunkt. Fik hurtigt serveret drikkevarer. Fik serveret halv-rå ål, gode kartofler, god sovs. Gik i køkkenet og spurgte til stegte ål, fik halvtræt svar om at vi da godt kunne få dem på panden igen. Næste portion kom på bordet, nu var halestykkerne stegte. Da vi i mellemtiden var løbet tør for kartofler og sovs, måtte vi i køkkenet og spørge for mere. 3. portion ål var stort set tilfredsstillende - nu var vi bare ved at være mætte af gode kartofler og god sovs. Ingen stof servietter, kun 1 lille tynd papirs serviet - stegt ål fedter meget og kunne fordre en god serviet. Ingen opfølgende besøg ved bordet om vi var tilfredse, om vi manglede noget - så får man da i hvert fald ikke skabt et mersalg på vores tomme drikkevarer. Bestilte kaffe og fik en god, stærk kop mormor-kaffe. Trods vi var første hold gæster den dag, var affaldsspand på toilet overfyldt og flød på gulvet.
Venlig og sød betjening.
Ny ejer laver fantastisk mad
Ny ejer laver fantastisk mad, men lige så vigtigt skaber en hyggelig atmosfære. Det at solen skinnede og der var musik, gjorde kun oplevelsen større, men jeg ville ikke tøve med at komme tilbage en trist tirsdag i november, for jeg er sikker på maden og personalet holder hele vejen
Dette er Trustpilot
Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.
Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".
Læs mere om andre typer anmeldelser.
Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.
Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.
Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.
Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.
Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.








