Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Se, hvad kunderne siger

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Før Pricerunner overtog Edbpriser brugte jeg ALTID siden når jeg skulle købe grej. Den er nu så elendig at jeg helt ignorere den. Utroligt at et så godt produkt kan spoleres på en måde så det bliver f... Se mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg har tidligere brugt edbpriser hver gang, jeg skulle købe computere til mine børn eller mig selv, og det har fungeret super godt. MEN, HOLD DA OP, hvor det bare ikke virker mere. Filtrene fungerer... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Det nye søgesystem er så dårligt, at jeg næsten bliver fysisk dårlig af at bruge det. Man kan ikke længere bruge "minimum" eller "maksimum" i en søgning som man typisk bruger på f.eks harddiskstørr... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg har læst meget negativt om den nye " EDB-priser " og nu er jeg også overbevist. Jeg ville finde en passende HP printer men uden held. Når man kommer ind på printer siden og i Filtre under "Ov... Se mere

Virksomheden har svaret

Virksomhedsoplysninger

  1. Prissammenligningsside

Oplysningerne kommer fra forskellige eksterne kilder

Danmarks største prissammenligning for IT. Find de bedste priser og de mest seriøse forhandlere. Læs nyheder, produktinformation og meget mere.


Kontaktoplysninger

1,0

Dårlig

TrustScore 1 ud af 5

461 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Sådan

Sådan - det er kundeservice! At reagere på input her på trustpilot. Tak!

31. oktober 2019
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Tak for din feedback, Anders – og også mange tak for den opdaterede anmeldelse! Den er vi enormt glade for 🙌 Du må endelig hive fat i os her igen eller på mailen kontakt@edbpriser.dk, hvis du har andre kommentarer/feedback til os. Så tager vi naturligvis et kig på det.

Med venlig hilsen
// EDBPriser
-----
[Besvarelse fra 31. oktober 2019]
Hej Anders og tak for din anmeldelse.

’Pris pr. GB’/’Pris pr. TB’ er bestemt en relevant information, når man leder efter eksempelvis harddiske. Helt enig. Den sortering har vi også med i kategorien – men sorteringsmuligheden har desværre været lidt skjult. Det beklager vi.

Nu skulle det dog være lidt mere tydeligt, at muligheden er dér.

Klikker du på teksten ”Popularitet ⇅” i toppen af Harddisk-kategorien, får du mulighed for at få vist produkterne efter ”Pris pr. TB” som vist her: https://imgur.com/a/HkgDl8b. Du kan vende sorteringen ved at klikke på samme punkt igen.

Vi kommer til at arbejde lidt mere med at synliggøre de andre sorteringsmuligheder, vi har. Men vi håber, at du er glad for funktionen. Og så må du endelig sige til, hvis der er andre dele af sitet, du har feedback til.

Med venlig hilsen
// EDBPriser

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Den gamle side var mere overskuelig

Den gamle side var mere overskuelig, og nu virker den ikke mere
på windows 7 så desværre slut med edbpriser som jeg har brugt i
mange år.

28. oktober 2019
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej Torsten,

Tak for at kontakte os her. Æv at der har været bøvl med adgangen til vores site – det beklager vi.

Hvilken browser bruger du? Vi tog et kig på teknikken og fandt nogle funktioner, som Internet Explorer 11 ikke understøttede. Det skulle dog gerne være rettet nu. Virker det hos dig nu?

Ellers må du endelig kontakte os på mailen kontakt@edbpriser.dk med mere information om din browser. Så undersøger vi det nærmere.

Med venlig hilsen
// EDBPriser

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Priserne passer ikke på produkterne

Priserne passer ikke på produkterne. Især prisbaskerne kan man aldrig regne med. Pinligt!

- EDIT: Jeg er ikke interesseret i at symptombehandle. Problemet er, som jeg skrev, synligt ved "prisbaskere". Lige nu er kun Asus ZenBook der burde koste godt 14000,- i stedet for 6200,-. I refererer til forkert produkt.

12. juli 2019
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej Per og tak for din anmeldelse.

Vi gør et stort arbejde ud af at sikre, at vi har så nøjagtige priser og informationer som muligt - men fejl kan desværre ske. Det er ingen undskyldning, for selvfølgelig skal man kunne regne med priserne hos os.

- EDIT: Point taken - og du skal selvfølgelig heller ikke gøre det arbejde, vi er sat i verden for at klare. Nemlig prissammenligningen og selve sorteringen af priser og produkter.

Ift. dit eksempel med Asus ZenBook Pro, du fremhæver, kan jeg se, at vi desværre har haft et fejlmatch i systemet. Det har betydet, at to butikker blev listet med prisen for Asus ZenBook Pro 256GB-udgaven i stedet for 512GB-udgaven.

Det er noget rod, som vi har fået rettet op på. Beklager fejlen.

Skulle der være andet, der springer i øjnene, kan du altid kontakte os direkte via kontakt@edbpriser.dk eller alternativt bruge fejlrapporteringsknappen inde på produktsiden, så vi kan tage et kig på det, du har oplevet.

Med venlig hilsen
// EDBPriser

Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Ikke hvad den var engang

Jeg må også tilslutte mig mængden, som absolut ikke er fan af sidens nye design. Siden man overgik til nyt design, har jeg et meget fåtal af gange valg at bruge edb priser - tidligere brugte jeg den konstant og har været bruger siden den spæde start af sitet.
Men når man formår at lave noget sjusk som nuværende, så er det en trist udvikling.

1. Bruger man tablet/mobil er ALT langsomt, specielt når man prøver at navigere med filtre.
2. Der er for meget 'blank space' og for store fonte - man laver jo ikke andet en at scrolle når endeligt der kommer et resultat.
3. Overblikket er svært og i det hele taget er søgning blevet en ret triviel og langsommelig operation.
4. Virke mest af alt som om man har villet lave det pænere, men de typer er personer som er primære brugere, er folk som vil have ting listet på en så komprimeret måde som muligt og hvor man får de nødvendige data præsenteret.

Har man inden overgangen til det nye site overhovedet brugt tid på at samle op på hvad der gjorde den gamle side så populær, hvad brugerne synes fungerede og hvilke typer de primære brugere består af?

Jeg håber da at den dag vil komme, hvor edbpriser igen er den side man tyr til, når man vil have et godt overblik og ikke bare en sekundær side man slår op på, når man har været på pricerunner.

12. juli 2019
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej HHN og tak for dine indspark her.

Vi er kede af at høre, at du ikke er fan af vores nye site. Vi har ellers bestræbt os på at bevare kvaliteterne fra det gamle site i et nyt og opdateret EDBPriser.

For der var bestemt mange ting, der var værd at bevare ved det gamle site. Men der var også plads til forbedringer.

Er der noget konkret på sitet, du tænker kan gøres smartere? Vi kunne bl.a. godt tænke os at høre mere om, hvad du mener, når du skriver "i det hele taget er søgning blevet en ret triviel og langsommelig operation"? Du må meget gerne kontakte os via kontakt@edbpriser.dk, så vi kan se nærmere på det.

Bl.a. en kompakt listevisning af produkter, så man skal scrolle lidt mindre i resultatoversigten, er noget af det, som vi gerne vil tilføje.

Det er desværre endnu ikke alle funktionaliteter, vi har lanceret på det nye site, og det er på mange måder beklageligt, at det har taget uforholdsmæssig lang tid at nå dertil. Vi nærmer os, så det snart er muligt at oprette både prisagenter, lister og mere til på EDBPriser.

Vi håber at høre fra dig via mailen - og at du fortsat vil gøre brug af EDBPriser til dine produkt- og prissammenligninger.

// EDBPriser

Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Det går den rigtige vej

Det går den rigtige vej, men jeg forstår ikke hvorfor man lancerer et nyt site, når det på flere parametre er ringere end det foregående. (Hastighed og udseende er dog væsentligt forbedret).

Jeg vender tilbage, når der igen er mulighed for at sammenligne produkter (det er der så nu), og gemme en "indkøbsliste".

PS: Også temmeligt tarveligt at slette alle gamle brugere (og deres lister), uden at advare.

29. januar 2019
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej Mikkel,

Tak for din feedback.

Det var bestemt også en svær beslutning for os sådan at skifte til en ny platform i maj sidste år, men det var desværre for omkostningstungt at holde fast i det gamle setup. Så vi valgte at lancere et nyt EDBPriser på en ny platform, som vi også kunne udvikle på.

Jep, der er stadig funktioner, bl.a. agenter og indkøbsliste, som endnu mangler at blive rullet ud på sitet. Det er funktioner, som vi i øjeblikket arbejder på.

• Sammenligning af produkter har vi lanceret via www.edbpriser.dk/sammenlign - klik blot på ↗↙-ikonet ud for et produkt på en kategori-/produktside for at tilføje det til sammenligning.

• Mht. din afsluttende kommentar, så har vi et dump af brugerdata, som vi vil forsøge at matche til nye brugere i det omfang det er os muligt. Det er vores plan pt.

Vi håber, at vi ser dig tilbage på sitet, når brugerlogin og de tilknyttede (og stærkt efterspurgte) funktioner igen er tilbage på EDBPriser. Vi giver lyd fra os, når det er.

Med venlig hilsen
// EDBPriser

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

EDBpriser.dk, nej tak

Har igennem mange år brugt EDBpriser.dk til at søge hardware
- 100% god søgemaskine og prissammenlignings tjeneste
(tidligere site skulle have haft 5 stjerner)

Men efter lanceringen af den nye brugerflade, oplever jeg så mange problemer at jeg ser mig nødsaget til at finde en alternativ tjeneste. Der er dog blevet rettet en del fejl, siden lanceringen f.eks. er der nu muligt at bruge "filtre" dog ikke så effektiv og let som før.
En anden funktion, som MANGLER/IKKE VIRKER, er søgning under "filtre".

Sad her til aften og ville søge efter nyt bundkort.
- med HDMI

Derfor valgte jeg Bundkort -> GPU -> DDR4 (700 hits)
Herefter kommer en blanding af, VGA, DVI m.v.,
men skal bruge et med HDMI, så derfor skriver HDMI i søgefeltet.

Så bliver skærmen "grayed out" og eneste mulighed er at klikke tilbage.
Nægter at kigge 700 hits igennem, for at finde et med HDMI som opfylder mine krav.

Det må kunne gøres bedre, ellers ender i med at alle Jeres kunder flytter til andre tjenester.

Kom nu ind i kampen, det er efterhånden et stykke tid siden det nye sites blev lanceret!

9. december 2018
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej Kim,

Tak for din ærlighed og konstruktive feedback.

Jeg kan godt se, at vi desværre manglede et filter for eksterne porte i vores kategori med bundkort, så sådan et filter har vi lige nu tilføjet. Filteret mangler dog lige den sidste finish, det ved jeg godt, men det burde kunne bruges i sin nuværende form: http://bit.ly/EDB_BundkortmedHDMI.

Hvis der er andet, du savner på sitet, så må du endelig dele flere af dine konstruktive input direkte med os via mail (kontakt@edbpriser.dk). Så følger vi op på det.

// EDBPriser

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Tidligere det eneste sted jeg gik hen for at shoppe hardware.

Tidligere det eneste sted jeg gik hen for at finde hardware, nu en tom skal af sit tidligere jeg. Foreslår nu utroværdige butikker med brugtvarer og refurb's, og viser ingen resultater fra de kendte og billige store danske webshops.

8. december 2018
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej Martin,

Tak for din anmeldelse.

Hvilke butikker savner du? Vi lister i dag priser og produkter fra 1.500+ butikker. Det er markant flere butikker end på vores gamle site, og de populære danske webshops fra vores gamle site er selvfølgelig stadig med i oversigterne.

Mht. brugtvarer og refurbs, så er det på ingen måde vores intention at inkludere sådanne produkter i vores oversigter. Det er beklageligt, hvis det er tilfældet.

Håber du vil kontakte os med et par eksempler via mail (kontakt@edbpriser.dk), så undersøger vi det nærmere og retter op på det hurtigst muligt.

// EDBPriser

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Søger på jbl charge 3

Søger på jbl charge 3. De 4 billigste priser er temmelig meget dyrere når man trykker videre.

28. november 2018
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej John,

Vores ambition er at vise korrekt og aktuel prisinformation, og derfor er jeg selvfølgelig også ærgerlig over, at der er nogle priser, som ikke er opdaterede i vores prisoversigt. Sådan som du her påpeger med dit konkrete eksempel.

Når vi opdaterer prisen dagligt, kan det ske, at butikken ændrer sin pris efter vores opdatering. Det kan give en uoverensstemmelse, og det beklager vi - der arbejdes dog hele tiden på at forbedre dette.

Har du anden feedback til os og EDBPriser, så må du endelig kontakte os direkte via kontakt@edbpriser.dk.

// Oliver, EDBPriser

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg har brugt portalen gennem mange år

Jeg har brugt portalen gennem mange år. Jeg tror at 90% af min køb har været på baggrund af info fra sitet. Den nye her gør mig helt blank. Kæmpe tilbageskridt, hvis man spørger mig.
If it ain't broke, why fix it?

4. november 2018
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej Erik,

Tak for at dele din ærlige oplevelse af vores nye site, og jeg er selvfølgelig ked af at høre, at du ser det nye EDBPriser som et stort tilbageskridt.

Jeg ved godt, at der bl.a. stadig er funktioner, der mangler hos os. Funktioner som gør en stor forskel i hverdagen og brugen af EDBPriser. Her tænker jeg især på vores prisagenter og lister. Vi har i øjeblikket fuldt fokus på at få brugerlogin på sitet, så vi efterfølgende kan tilbyde de velkendte funktioner igen.

Er der noget konkret, du savner på EDBPriser? Eller som, du mener, kunne fungere bedre eller anderledes? Så må du endelig dele et konkret eksempel eller to med os. Enten her på Trustpilot eller direkte i en mail til os via kontakt@edbpriser.dk. Vi lytter til al feedback, vi får.

// Oliver, EDBPriser

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Ubrugelig.

Ubrugelig.

Var tidligere klart den bedste søgemaskine for it og foto.

Med det nye uoverskuelige layout og en søgemaskine, som er så pivringe, at den end ikke kan finde produkter, selv om man indtaster (kopier) teksten præcis fra edbprisers egen hjemmeside, så er den totalt ubrugelig.

25. oktober 2018
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej F-M Mellbin,

Tak for din bedømmelse - og det vil vi selvfølgelig gerne se nærmere på.

Hvilke produkter er det, du søger efter, som ikke dukker op i søgefeltet? Jo mere konkret du har mulighed for at være i din bedømmelse, jo større mulighed har vi for at genskabe og undersøge det, du har oplevet.

Vi tager alle anmeldelser og input til os, og er der noget, du mener, vi bør gøre anderledes eller bedre, så ser vi hurtigst muligt på det.

// Oliver, EDBPriser

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Tæt på ubrugelig

For nogle år siden besøgte jeg edbpriser.dk næste dagligt, og havde stor fornøjelse af siden, men i dag er den stort set ubrugelig pga. den elendige søgefunktion.

4. oktober 2018
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej Thomas,

Jeg sætter pris på din ærlige bedømmelse af os, og jeg er naturligvis ked af at høre, at du oplever vores søgefunktion som ‘elendig’, og at vi ikke er til megen hjælp.

Må jeg høre på hvilken måde, du oplever vores søgemaskine som ‘elendig’?

Vi har siden lanceringen af vores nye site i maj lagt meget energi i at fintune og skrue på vores søgemaskine, men der kan selvfølgelig stadig være plads til forbedringer. Det vil jeg gerne undersøge nærmere. Så har du et konkret eksempel, så giv det endelig her/send en mail til os via kontakt@edbpriser.dk, så ser vi på det hurtigst muligt.

Håber vi hører fra dig, så vi med afsæt i din konkrete feedback kan gøre vores tjeneste endnu bedre.

// Oliver, EDBPriser

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

jeg skrev min direkte mening omkring…

jeg skrev min direkte mening omkring sitet og de anmoder om at få min vurdering slettet. kanon dårligt.
viser bare hvor ringe de er måske skulle i focus på at fixe jeres site end at fjerne alle de 1 stjerners meninger på trustpilot.
der er en grund til der kun bliver givet 1 stjerne.
hvis i vil have flere, så gør jer fortjent.
hvis i ikke har øjne til at se jeres site stinker i forhold til den forrige så findes der medicin mod det. i spørger om hvad der er galt, det er det samme som at spørge om hvor regnen rammer når det øser ned.
den korte forklaring er at det ikke er den edbpriser vi kender fra før i opkøbte den og lavede en ny over dens domæne. det er hvad der er galt, den har ikke samme stuktur som den gamle. jeg kan forstå i gerne vil have html5 på den så der kan blive pushed nogle reklamer under adblockeren. ehm nej.
gendan den gamle version eller lav det nye design efter den uden den er fyldt med bugs eller sneaky ads, som den her html5 era er meget kendt for, så får i 5.

den "rigtige" edbpriser.dk er rip

jeg stopper mine vurderinger, lukker min konto og tager alt hvad trustpilot skiver om andre sites ukorrekt fremover, det er uacceptabelt at store firmaer misbruger deres magt til at fjerne ens mening.

folk har ret til at give deres mening uden at skulle skrive en bog om hvorfor.

mennesker har også ret til gennemsigtighed så her er mailen:

-------

EDBPrisers rapporteringsårsag:
Hos EDBPriser læser og lytter vi til alle kommentarer, vi får, og vi modtager gerne kritik og feedback. Særligt når vi, som det her er tilfældet, har lanceret et helt nyt site og lavet en masse ændringer på edbpriser.dk. Dét kalder naturligvis på reaktioner og input fra vores fantastiske brugere.

Desværre er det i dette tilfælde særdeles vanskeligt for os at vide, hvad vi konkret bør gøre anderledes, bedre eller rette op på hurtigst muligt, da anmeldelsen ikke giver konkrete eksempler og sætter ord på selve brugervenligheden og oplevelsen af at bruge edbpriser.dk.

Blot at sige ”trist, den "rigtige" edbpriser er rip” er altså ikke tilstrækkeligt konkret og noget, vi kan handle på. Derfor har vi tilladt os at rapportere denne anmeldelse til Trustpilot.

Vi vil altid gerne vide, hvis der er noget, vi konkret kan gøre anderledes eller bedre. Så hvis du har lyst til at give os en ny anmeldelse med konkrete eksempler, ser vi bestemt frem til at modtage og læse den.

Venlig hilsen
EDBPriser

11. september 2018
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej,

Vi vil selvfølgelig meget gerne høre din (og vores andre brugeres) ærlige mening om vores nye site. Så får vi et klart svar på, hvad vi bør fokusere på. Og vi tager det hele til efterretning, som det også ses med de andre anmeldelser her på Trustpilot.

Men et statement uden et konkret eksempel gør det desværre meget svært for os at vide, hvor vi skal rette vores fokus. Af den grund rakte vi også ud til dig via Trustpilots interface i håbet om en uddybning, men desværre uden respons. Din nye anmeldelse her siger dog det hele meget klart, og din mening tager vi til efterretning.

Mht. html5, så er vi ikke html5 compliant og har ingen planer om at blive det. Og vi ønsker ikke at pushe reklamer udover det, vi tidligere har haft. Faktisk har vi pt. færre reklameplaceringer end på det gamle site, og det er nøjagtig samme implementering, vi benytter.

Det gamle site kommer ikke tilbage, og det er uden diskussion. Vi måtte desværre konstatere, at der var så få brugere på det gamle site, og vedligeholdelsen/omkostningen var så høj, at sitet til sidst ikke kunne bære sin egen udgift. Så vores mål har været at beholde EDBPriser online og få vendt den brugerflugt, der var fra det gamle site.

Når det så er sagt, så er det også ærlig snak, at lanceringen af vores nye site ikke er gået problemfrit, og det er forståeligt nok gået ud over den tillid og troværdighed, som du og andre brugere ellers har haft til EDBPriser.

Vi knokler for at skabe et bedre EDBPriser og få flere af de velkendte funktioner i luften igen. Her og nu er fokus på at få brugerlogin tilbage. Har du anden konkret feedback til os, må du endelig dele den med os - enten her på Trustpilot eller via kontakt@edbpriser.dk.

// Oliver, EDBPriser

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Nu har jeg virkelig givet jer lang snor…

Nu har jeg virkelig givet jer lang snor med denne nærmest alpha udgave af et nyt edbpriser.dk
Måske I lige er nået i beta udgave nu. Alle funktioner er ved at være der. De virker bare ikke. Utrolig skuffende I føler I kan tillade jer at lade det sejle i så lang tid efter release.

Det må være trist for skaberne af edbpriser.dk at se hvordan I har formået at ødelægge et legendarisk site som dette.

Jeg er nu tilbage til ren google søgning, samt søgning direkte på min trofaste butikker som jeg plejer at bruge.

R.I.P edbpriser.dk.

I kan ikke engang få siden til at vise en søgning på Rent ' Core I5 ' processortype hvor intet andet er valgt i filtret. Hvad er det for et amatørarbejde?

(( Må desværre ikke medsende link for min søgning, pga. trustpilot regler .... )) Jeg får bare jeres underlige ÆV! bæver, eller muldvarp?

Og det er desværre ikke den eneste fejl jeg har mødt, men de fleste andre anmeldelser har vist været så rigeligt inde over de fleste af fejlene. Man skulle ikke tro I har haft beta testet dette nye site overhovedet.

Og så er der også lige en lille design irritation med jeres dropdown rullemenuer når man f.eks. vil vælge hvilken processortype man vil søge efter. Den menu er jo alt alt for kort. 300 pixel er den vist ikke engang, hvilket giver en utrolig dårlig UX. Alt for langsommeligt at scrolle så meget som man er tvunget til pga. det.

Skal gerne komme med mange flere inputs på både UI delen samt UX delen. Er dog ikke ansat til det. Synes bare der er alt for mange åbenlyse fejl, som I burde have fanget længe inden release.

Det er skuffende. Få det nu fikset en gang for alle.
ELLER roll back til det gamle indtil det er fikset.

Designet er flot. Hvis det virkede.

2. september 2018
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej Michael,

Tak for din bedømmelse af os og vores nye site.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilke funktioner det er, du oplever, som ikke virker efter hensigten? For så vil jeg naturligvis gerne undersøge det nærmere og se på, om der er noget, vi kan gøre anderledes eller bedre.

Mht. de konkrete eksempler du giver her:
• Core i5: Jeg får pt. vist 109 produkter, når jeg vælger processortypen Core i5 i vores Processor-kategori: https://www.edbpriser.dk/computer/hardware/processor/?processor_type=core+i5. Er det en anden kategori, du har søgt i?

• Dropdown rullemenuer: I nogle dropdown menuer, f.eks. for ‘Processortype’, er det muligt at søge specifikt, f.eks. ved at skrive ‘Core i7’ eller ‘Ryzen’. Det skulle gerne betyde, at man ikke skal scrolle så meget. Hvad synes du om den mulighed?

Vi har henover sommeren i øvrigt haft et stort fokus på bl.a. filtrene og vores søgemaskine, men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at der ganske rigtigt har været issues og plads til forbedringer i kølvandet på lanceringen af vores nye site i maj. Meget skulle gerne være forbedret og optimeret siden da.

Hvis du har anden feedback eller nogle konkrete eksempler ift. vores nye site, så må du endelig dele det med os. Vi læser og lytter til alle kommentarer, og er der noget, der kan forbedres, så er det selvfølgelig noget, vi ser på.

// Oliver, EDBPriser

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

hvor faEN er den side de i tidernes…

hvor faEN er den side de i tidernes morgen åbnede med meget bedre og fiungerede skrevet i mere korretkt html så ok langsom osv

25. august 2018
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej Mikkel,

Jeg er ked af høre, at du ikke kan lide vores nye site. Er der noget særligt ved det, som du ikke kan lide?

Vi har ellers givet EDBPriser.dk en tiltrængt makeover - både frontend (som det ses) og backend for at skabe et endnu bedre site. Det er bl.a. også derfor, at vi har lanceret EDBPriser på en ny platform, som vi modsat vores gamle site nu kan arbejde på. For vi vil jo gerne tilbyde dig og vores andre brugere nogle nye spændende funktioner.

Lige nu arbejder vi på at få brugerlogin tilbage på sitet, og når det er sket, går vi i gang med at få nogle af de tilknyttede funktioner såsom prisagenten tilbage.

Håber du ender med at blive glad for vores nye site. Vi knokler i hvert fald for at skabe et bedre EDBPriser.dk.

// Oliver, EDBPriser

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg synes at siden dag for dag bliver…

Jeg synes at siden dag for dag bliver bedre og bedre - fortsæt det gode arbejde!
Hilsen en trofast bruger.

17. august 2018
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej RLJ,

Det er vi bestemt glade for at høre. Vi klør på og knokler for at skabe et bedre EDBPriser! 👍

// Oliver, EDBPriser

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Hvorfor lave noget ringere?

Har igennem mange år brugt edbpriser.dk og det har været min klart foretrukne.
Med det nye design må jeg dog sige at det er gået stærkt ned ad bakke.
Hele siden virker nærmest som en beta der aldrig skulle have set dagens lys.

Der er ofte fejl hvor prisen i oversigten ikke stemmer overens med de priser der er under produktet.
Der er ofte fejl hvor priserne som står under produktet ikke stemmer overens med forhandlerens hjemmeside.
Der er ofte fejl hvor der linkes til det forkerte produkt.
Nogle produkter er vist to gange selvom produktet er fuldstændig det samme.
Lagerstatus passer sjællent.

Og hvorfor fjerne nogle gode funktioner??

Hvor er prisbaskere henne?
Hvor er prishistorik?

Generel er siden uoverskuelig med manglende info om produkterne.

Og hvad laver "Hus & Have" på EDBpriser.dk?

12. august 2018
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej Jesper,

Jeg er ked af at høre, at du føler, at vi bevæger os i den gale retning med vores nye site. Meget skulle ellers gerne være forbedret ift. vores lancering i maj, men jeg må medgive, at der har været issues og altså plads til forbedringer i kølvandet på lanceringen.

Vi vil meget gerne sætte nogle flere ord på det, vi har fokus på netop nu, i en mail, hvis det har interesse? I så fald skriv endelig til os via kontakt@edbpriser.dk. Men ellers har jeg her forsøgt at besvare det hele, du bemærker (beklager det lange svar):

• Prishistorikken har hele tiden været på sitet - se blot efter knappen “↗↙’ på en produktside - men vi arbejder stadig på et nyt setup af vores prisbaskere. De vender selvfølgelig tilbage.

• Fejl i priser/produkter er selvfølgelig ikke godt, og vi har al interesse i at få sådanne rettet. Jeg har dog noget nemmere ved at sætte ord på og løse evt. fejl, hvis du har et konkret eksempel? Men det kan som udgangspunkt skyldes, at der beklageligvis er blevet koblet et forkert EAN / MANSKU på produktet i systemet - enten fejlagtigt tilføjet af os eller butikken.

• Lagerstatus: Et produkt kan være på lager på det tidspunkt, hvor vi modtager oplysningerne fra butikken, men det kan selvfølgelig ændre sig i løbet af dagen. Det er også et spørgsmål om, hvor mange varer, som den enkelte butik nu havde på lager.

• Dobbeltvisning af produkter? Ja, det kan desværre forekomme. Forklaringen er, at produkter kan fås i flere varianter, f.eks. forskellige farver, og dem skal vi manuelt slå sammen i vores database. Og derefter vil et produkt altså dukke op i søgningen. Men giv os endelig et praj, når/hvis du ser det igen - så ser vi fluks på det.

Og ja, hvorfor egentlig Hus & Have på EDBPriser? Med lanceringen af det nye EDBPriser.dk har vi valgt at samle vores søstersites på én og samme side, altså det tidligere hifipriser.dk, spilpriser.dk og priser.dk. Derfor er en kategori som bl.a. ‘Hus & Have’ nu på EDBPriser.

Men tag ikke fejl: Vi har stadig et absolut dedikeret fokus og en kærlighed til hardware og tech, så vores fokus vil altid være EDB! 💪

Håber at vi igen kan blive din klart foretrukne tjeneste, når der skal sammenlignes priser og produkter. Vi knokler i hvert fald på det 🙂

// Oliver, EDBPriser

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg synger med i koret her

Jeg synger med i koret her. Jeg søger ofte på varens nummer, for at sikre, at jeg får nøjagtig det jeg leder efter. Ellers giver det jo ingen mening at sammenligne. Men jeg finder alle mulige andre varer, der måske minder om det jeg søger efter. Det kan jo være relevant, men bør så være et tilvalg/fravalg. Den viser også varer, som I ikke har priser på. Det giver heller ikke mening. Jeg forstår at det er Pricerunner, der har overtaget edbpriser, men selv Pricerunner fungerer bedre. Kan I ikke bare køre tilbage til den gamle version, indtil I har bedre styr på det. Vi er mange, der har været glade for disse værktøjer. Ellers fint design, men det er så ikke det vigtigste. PS: Og synd for dig, der svarer, at du skal høre på alt det brok fra os. Du tager det pænt!

3. august 2018
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej Jakob,

Man kan sagtens finde produkter på vores site ved at søge på EAN / MAN-SKU - selvfølgelig forudsat at vi har det specifikke EAN og/eller MAN-SKU registreret i vores database. Men hvad har du konkret søgt efter? For så vil jeg gerne tjekke op på det.

Mht. siden uden priser, så kan der være flere forklaringer på, hvorfor du har oplevet det. F.eks. hvis forhandlerne ikke længere forhandler produktet, hvis et produkt har været matchet forkert til siden ud fra EAN / MAN-SKU eller hvis vi f.eks. har slået flere produktvarianter sammen til én side. Sådan en side uden priser bliver dog senere automatisk fjernet fra vores søgemaskine, så det kun er produkter med priser, der dukker op blandt søgeresultaterne.

Du skal ha’ tak for din bedømmelse af os her på Trustpilot. Og har du anden feedback, må du endelig dele den med os. Enten her på siden eller direkte til os via kontakt@edbpriser.dk - vi læser det hele og tager alle kommentarer til efterretning.

// Oliver, EDBPriser

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Filtrene virker ikke

Filtrene virker ikke. Der kommer helt andre produkter frem end det man søger efter.
Søg fx efter en SATA SSD og få en liste over PCI og M.2. enheder.
Billederne passer heller ikke med det viste produkt.

Det samme var problemet for nogle måneder siden. Så de lovede forbedringer kommer nok ikke foreløbig.

28. juli 2018
Uopfordret anmeldelse
EDBPriser-logo

Besvarelse fra EDBPriser

Hej Søren,

Tak for din bedømmelse og for det konkrete eksempel i korrespondancen direkte her på Trustpilot.

Jeg kan forstå, at du har søgt efter en SSD med min. 240 GB og grænsefladen Serial-ATA 600 og efterfølgende valgt at sortere på ‘Pris pr. GB’. Noget tyder på, at vores system beklageligvis har fået blandet to produkter sammen, hvorfor en M.2 enhed dukkede op blandt resultaterne. Det er selvfølgelig ikke godt nok, men det skulle gerne være bragt i orden igen.

Oplever du andre søgninger, du mener, vi bør kaste et ekstra blik på, så må du endelig kontakte os igen. Gerne direkte i en mail til os via kontakt@edbpriser.dk, så ser vi fluks på det! 🙂

// Oliver, EDBPriser

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".

Læs mere om andre typer anmeldelser.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere