Compumail Anmeldelser 

38.589
TrustScore 4.5 ud af 5

4,3

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Anmeldelser i korte træk

Oprettet med AI baseret på nylige anmeldelser

Ser man på 1.971 anmeldelser, anmelderne havde en exceptionel oplevelse med dette firma. Kunderne roser gentagne gange den utrolig hurtige levering og fremhæver, at de altid finder rigtig gode priser på tværs af sortimentet. Mange forbrugere fortæller desuden ofte, at bestilte varer bliver sendt afsted med det samme og typisk ankommer allerede dagen efter uden forsinkelser. Dog bemærkede nogle kunder også, at enkelte modtagne varer gik i stykker efter kort tid, eller at produkterne slet ikke virkede ved modtagelsen. Samtidig oplevede nogle anmeldere desværre, at deres ordrer blev annulleret efter et par dage, eller at kundeservicen i visse situationer fremstod temmelig ufleksibel.

Det, folk taler mest om

Delivery service

Forbrugere finder leveringstjenesten yderst tilfredsstillende og fremhæver især den meget hurtige og... Se mere

Product

Kunder havde tvetydige oplevelser med produktet, idet nogle fremhævede gode priser og hurtig levering, mens... Se mere

Order

Brugere beskriver tvetydige interaktioner med ordrer, idet mange roser hurtig levering og en god købsproces... Se mere

Price

Kunder deler positive meninger om priserne og fremhæver, at de ofte finder de bedste og mest rimelige priser... Se mere

Service

Mennesker rapporterer tvetydige oplevelser med service. Mens nogle kunder fremhæver super god service og... Se mere

Anmeldelser, der former dette resumé

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Fik mail om at varerne var sendt, men fik så dagen efter hvor jeg skulle kunne hente dem art den ene af 2 var forsinket - om det så var compumail eller post nord ved jeg ikke

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Compumail leverede som de havde bekræftet. Compumails kundeservice fulgte hurtigt og præcist op på leveringen, efter henvendelse. Det viste sig, at fragtmand havde lavet en fejl og det blev løst... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fin hjemmeside med relevante oplysninger. Super info gennem hele handlen og levering indenfor et døgn , kan vist ikke gøres bedre. Handler her gerne igen , kun plusser fra mig hele vejen .


Virksomhedsoplysninger

  1. Computerbutik
  2. Computer- og tilbehørsbutik
  3. Elektronikbutik
  4. Leverandør af printertoner

Om Compumail

Skrevet af virksomheden

Compumail - stort udvalg, billige priser og hurtig levering
Danmarks bedste leverandør af IT- og elektronikprodukter. Bredt udvalg af produkter med mere end 10.000 forskellige varer på lager - alle til billige priser

Kontaktoplysninger

4,3

Fremragende

TrustScore 4.5 ud af 5

39 t anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen nylige anmeldelsesinvitationer

Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Har besvaret 99 % af deres negative anmeldelser

Svarer typisk inden for 1 uge

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

4,3

Alle anmeldelser

(38.589)

1.824 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse
Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

En meget skuffende oplevelse blot to dage efter købet

Jeg købte en helt ny computer hos firmaet til 9.503 kr. og købte samtidig en ekstra RAM-klods til 1.905 kr., altså et samlet køb på 11.408 kr.

Desværre viste det sig kort efter købet, at den RAM-klods, jeg havde købt, ikke var kompatibel med den nye computer.

Jeg kontaktede firmaet allerede ca. halvandet til to døgn efter købet, da problemet blev konstateret. Jeg bad ikke engang om at få mine penge tilbage. Jeg foreslog blot, at de tog RAM-klodsen retur og ombyttede den til en anden model, som rent faktisk er kompatibel med computeren.

Den kompatible RAM-klods er ovenikøbet væsentligt billigere end den model, jeg havde købt til 1.905 kr. Jeg havde oprindeligt valgt den dyrere RAM, fordi jeg vurderede den som et bedre produkt, selv om den kostede næsten det dobbelte af alternativet.

Jeg tilbød derfor firmaet, at de kunne beholde hele det beløb, jeg allerede havde betalt. Jeg ønskede hverken pengene retur eller prisdifferencen. Jeg ønskede udelukkende at få en RAM-klods, som rent faktisk kunne bruges sammen med den computer, jeg netop havde købt.

Firmaets begrundelse for at afvise dette er, at RAM-klodsen har været taget ud af originalemballagen, og at emballagen dermed skulle være brudt.

Det er netop denne begrundelse, jeg har meget svært ved at acceptere, for RAM-klodsen blev slet ikke leveret i en egentlig forseglet originalemballage.

Jeg har som dokumentation vedhæftet et foto, som jeg tog i forbindelse med udpakningen af den nye computer. Allerede da jeg pakkede computeren ud, studsede jeg over måden, RAM-klodsen var pakket på.

Selve computeren var naturligvis forsvarligt pakket ind og beskyttet med den nødvendige stødabsorberende emballage. RAM-klodsen lå derimod længere nede i den ydre kasse, under kassen med computeren, stort set uden yderligere beskyttelse og blot placeret i en almindelig zip-pose.

Der var ingen forseglet originalemballage, ingen plombering, der skulle brydes, og efter min opfattelse heller ikke den form for beskyttende produktemballage, som man normalt ville forvente omkring en RAM-klods til 1.905 kr.

Netop derfor dokumenterede jeg også forholdet med et foto.

Jeg har gjort firmaet opmærksom på dette og fremsendt billedet som dokumentation. Alligevel har de ikke engang forholdt sig til denne del af min henvendelse. De fastholder blot, at RAM-klodsen har været pakket ud og taget i brug, og at de derfor ikke vil tage den retur.

Det synes jeg ikke er rimeligt.

Hvis begrundelsen for at afvise en returnering er, at en originalemballage skulle være blevet brudt, mener jeg som minimum, at man bør forholde sig til kundens dokumentation for, at varen slet ikke blev leveret i en sådan forseglet originalemballage.

Jeg henvendte mig allerede halvandet til to døgn efter købet og forsøgte samtidig at finde en løsning, som efter min opfattelse var særdeles fordelagtig for firmaet. De kunne beholde samtlige 1.905 kr., selv om den kompatible RAM-klods er betydeligt billigere. Jeg bad alene om at få et produkt, jeg rent faktisk kunne bruge.

Når man som kunde lægger 11.408 kr. hos en virksomhed på én gang, havde jeg forventet en helt anden grad af fleksibilitet og kundeservice – især når problemet bliver påpeget næsten med det samme, og kunden ovenikøbet tilbyder en løsning, hvor virksomheden kan beholde hele prisdifferencen.

Det, jeg finder mest skuffende, er derfor ikke kun selve afslaget, men at firmaet efter min oplevelse slet ikke forholder sig til den dokumentation og de konkrete argumenter, jeg har fremlagt.

På baggrund af hele dette forløb kan jeg desværre ikke anbefale firmaet til andre.

OPDATERING 1. SEPTEMBER 2026 – EFTER COMPUMAILS SVAR:

Compumail skriver, at kompatibilitet må afklares med producenten. Det gjorde jeg derfor. Dell oplyste, at de ikke kan garantere kompatibilitet/ydeevne med tredjeparts-RAM sammen med det originale SK Hynix-modul og anbefalede samme model/specifikation eller Dell-certificeret RAM.

Jeg forelagde derefter Compumail Dells svar og bad igen om en praktisk løsning – fortsat uden at kræve penge eller prisdifference retur.

En væsentlig del mangler imidlertid i Compumails offentlige svar. Efter min anmeldelse skrev Compumail direkte til mig:

“Jeg kan se, at du allerede har tilkendegivet på Trustpilot, at du ikke har interesse i at handle hos os fremadrettet. På den baggrund kan jeg desværre ikke se grundlag for at tilbyde en særskilt løsning i denne sag.”

Det mener jeg er relevant for andre kunder at kende, når Compumail forklarer, hvorfor der ikke kunne findes en løsning.

Jeg påstår ikke, at Crucial-modulet er dokumenteret defekt. Min kritik handler om den samlede håndtering og kundeservice.

Derfor står jeg ved min anmeldelse.

31. august 2026
Uopfordret anmeldelse
Compumail-logo

Besvarelse fra Compumail

Hej Ella

Vi forstår, at du er skuffet over, at vi ikke kunne tilbyde den ønskede ombytning.

Da der er tale om et erhvervskøb, tilbyder vi ikke fortrydelsesret, og RAM-modulet har desuden været monteret og taget i brug, hvorfor vi ikke kunne tage det retur som en ny vare.

Vi har noteret din oplysning om, at modulet blev leveret i en genlukkelig antistatisk pose, men det afgørende for vores vurdering er, at varen har været installeret og anvendt.

Compumail er en online selvbetjeningsbutik og har ikke teknisk support til at foretage kompatibilitetstjek mellem komponenter, hvorfor sådanne spørgsmål må afklares med producenten.

Vi beklager, at vi ikke kunne tilbyde en alternativ løsning i denne sag.

Med venlig hilsen
Compumail.dk

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

God service

God service, hurtig levering og ærlig kommunikation!
Jeg bestilte en telefon på Compumail.dk. Pakken kom rigtig godt indpakket i perfekt stand, og selve leveringen var hurtig.
Der var et lille minus: telefonen blev ikke sendt med det samme, da den skulle hentes fra et fjerntlager. Dette ødelagte dog ikke indtrykket. Kundeservice var fantastisk — de svarede altid hurtigt og kunne præcist fortælle, hvornår de forventede at modtage telefonen, og hvornår den ville blive sendt til mig.
Alt i alt er jeg meget tilfreds med mit køb og hjemmesiden, kan varmt anbefales!

22. juli 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Annullere ordre efter 11 dage

Bestilte en ny SSD den 16/08-26 da min gamle gik i stykker. Det var til en server hvor mange programmer kørte. Der var en ok på pris på Compumail men lang leveringstid. Det accepterede jeg og brugte en masse tid på at få lavet midlertidige løsninger til serveren. Den 27/08-26 altså 11 dage senere skriver de ordren er annulleret pga. de ikke kan skaffe varen til prisen. Det er simpelthen ikke i orden. De burde sluge den, når de laver fejl og jeg burde sende dem en regning for spildt arbejdstid på min server. Især når jeg kunne have fået et SSD leveret fra anden sælger på 1-2 dage.

27. august 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Returformularen går i stå inde hos dem…

Returformularen går i stå inde hos dem og må ringe for at få den bekræftet.
Sender varen retur og de fratager 25% af varens pris pga. Ridser? Varen var blot åbnet og lukket efter..

14. august 2026
Uopfordret anmeldelse
Compumail-logo

Besvarelse fra Compumail

Hej Jonas

Vi beklager, at returformularen gav problemer, og at du måtte kontakte os for at få returen oprettet.

Ved returnering vurderes varens stand, og hvis der konstateres ridser eller andre brugsspor, kan det medføre et fradrag for værdiforringelse.

Da der ikke er oplyst et ordrenummer i anmeldelsen, kan vi desværre ikke vurdere, hvad der konkret ligger til grund for fradraget på 25 %. Det vil dog være beskrevet i den fremsendte kreditnota.

Send derfor gerne dit ordrenummer til support@compumail.dk, såfremt du ønsker nærmere forklaring på sagen.

Med venlig hilsen
Compumail.dk

Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Leveret i pose

Hurtig levering, men blev leveret i en pose så varens æske var helt kvast. Selve varen ser ud til at være i fin stand og lader til at virke helt fint, men det kunne være rart hvis den blev sendt i en kasse i stedet for en pose, nu hvor man betalte tæt på 600 kr. for en PS5-controller.

27. august 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Irriteret mand i telefonen

Efter bekræftelsesmail sendte de to nye mails med at jeg skulle kontakte dem, samt et nr udenfor åbningstid som ikke virkede, deres chat virkede heller ikke.
I morges fik jeg en ny mail om at hvis ikke de hørte fra mig ville de annullere min ordre- jeg måtte derfor ringe i min arbejdstid i dag omkring kl. 11 for at høre hvad det drejede sig.
En mand tog telefonen og forklarede at leverandøren mente der kunne være tale om en fejl i bestillingen så de skulle have det bekræftet, jeg forstod ikke første gang hvad han mente og han virkede irriteret over at måtte gentage sig selv.
Jeg fortalte at det havde jeg aldrig oplevet før og de gjorde mig lidt utryg i og med at bestillingen var korrekt.
Han spurgte om jeg havde andre spørgsmål hvorefter jeg spurgte om jeg skulle foretage mig noget yderligere og så lagde han røret på.
Han virkede under hele samtalen irriteret, arrogant og havde ingen snilde for kundeservice eller "kundepleje"
Ekstremt ubehageligt og jeg har faktisk ikke lyst til at handle hos jer igen efter den oplevelse.

26. august 2026
Uopfordret anmeldelse
Compumail-logo

Besvarelse fra Compumail

Hej Eva

Vi beklager meget den oplevelse, du har haft.

Det er naturligvis ikke den service, vi ønsker at give vores kunder, og vi undersøger internt, hvad der gik galt den pågældende dag.

Vi håber, at du vil overveje at give os en chance igen en anden gang.

Med venlig hilsen
Compumail.dk

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Ualmindelige elendig kundeservice!

D. 26/8 kl. 10.08
Sjældent er jeg da blevet mødt af en så ligeglad og uinteresseret "service" medarbejder i telefonen.
Får fejlmelding ved betaling og ringer ind for at bekræfte om ordre og betaling er gået igennem. Personen i røret lagde ikke skjul på at jeg spildte hans tid med det dumme spørgsmål og ikke engang farvel kunne han få over læberne.
Ualmindelige elendig kundeservice!

26. august 2026
Uopfordret anmeldelse
Compumail-logo

Besvarelse fra Compumail

Hej Dan

Vi beklager meget din oplevelse med vores kundeservice.

Det er naturligvis ikke den service, vi ønsker at levere, og vi tager din feedback meget alvorligt. Vi vil undersøge sagen internt for at sikre, at dette ikke gentager sig.

Hvis du stadig har brug for hjælp til din bestilling, er du velkommen til at kontakte os på support@compumail.dk.

Med venlig hilsen
Compumail.dk

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Mistænkeligt billigt

Mistænkeligt billigt og navnet på hjemmesiden er lidt underligt og hjemmesidens design virkede lidt skummelt. Men jeg fik den vare jeg havde bestilt allerede dagen efter, så ingen fusk her.

25. august 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Aftalen findes kun når det passer dem

Bestilte en pc 21. august med forventet levering 31. august. Trak bestillingen tilbage 24. august kl. 12:49. Afvist kl. 14:19 med henvisning til manglende fortrydelsesret ved erhvervskøb.

Men deres egen bestillingsbekræftelse siger med fed: "Der er ikke indgået en bindende købsaftale, før du har modtaget en ordrebekræftelse." Ordrebekræftelsen kom først efter afvisningen, sammen med afsendelse af pakken.

De afviste altså at annullere en aftale, der ifølge deres eget dokument ikke fandtes.

I samme sætning i punkt 1 forbeholder de sig ret til at annullere din ordre ved prisstigninger, valutaændringer, leveringssvigt, udsolgte varer og trykfejl - udelukkende Compumails egne risici og Ikke-bindende når de risikerer et tab. Bindende når du gør.

Priser og levering fejler ikke noget, derfor to stjerner. Men læs punkt 1 og 4 først. En erhvervsfakturaadresse alene gør dig til erhvervskunde, også uden CVR-nummer.

24. august 2026
Uopfordret anmeldelse
Compumail-logo

Besvarelse fra Compumail

Hej Kasper,

Tak for din anmeldelse.

Vi forstår godt, at formuleringen kan give anledning til spørgsmål, men punkt 1 og punkt 4 i vores betingelser vedrører to forskellige forhold.

Når en bestilling afgives, bestiller vi som udgangspunkt varen hos vores leverandør med det samme. Bestillingsbekræftelsen er derfor ikke en endelig accept af købet, da vi først skal have varen leveret, før vi kan bekræfte købet og varens fremsendelse. Det er baggrunden for vores forbehold om bl.a. leveringssvigt, udsolgte varer og prisændringer.

Det betyder dog ikke, at en erhvervsordre samtidig kan annulleres frit, mens vi afventer leverandørens levering. Som det fremgår af punkt 4 i vores handelsbetingelser, tilbyder vi ikke fortrydelsesret på erhvervskøb.

Vi beklager, hvis formuleringen i vores betingelser har været uklar, men der er altså ikke tale om, at aftalen kun er bindende, når det er til vores fordel, men er et led i bestillings-/ og leveringsflowet, da vi er underlagt samme betingelser overfor vores leverandører.

Med venlig hilsen,
Compumail ApS

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Ingen kundeservice hos Compumail

Jeg har købt en 4K monitor ved Compumail som erhvervskøb og da jeg modtager pakken opdager jeg at jeg har lavet en fejl. Jeg har købt en 32" og ikke den 27" jeg troede jeg havde bestilt.
Jeg skriver derfor en mail til Compumail og spørger om de vil tage varen retur. Compumail svarer retur at de vil undersøge om de kan tage den retur. Jeg hører ikke tilbage, og rykker derfor for et svar, hvorefter jeg får at vide de ikke vil tage den retur med begrundelse om at det vil være for omkostningstungt på trods af jeg selv betaler returfragten og emballagen er uanbrudt.
Jeg har lavet en fejl, og Compumail ønsker ikke at yde en "fair" service og tage den retur. Der er ikke meget bæredygtig service eller menneskelig service at finde hos Compumail...
Så mit råd til andre, køb dit elektronik et andet sted. Der er ingen service hos Compumail hvis du laver en fejl.

24. august 2026
Uopfordret anmeldelse
Compumail-logo

Besvarelse fra Compumail

Hej Joachim

Vi beklager, at du er utilfreds med forløbet.

Din ordre var registreret som et erhvervskøb, hvortil returret frafalder.

Vi vurderede alligevel muligheden for at tage varen retur, men da det ville medføre en væsentlig omkostning, heriblandt fald i pris, returhåndtering, klargøring, lagerføring m.v. kunne vi desværre ikke imødekomme ønsket.

Vi forstår, at det er frustrerende, når en fejlbestilling opdages efter modtagelsen, og vi beklager, at vi ikke kunne finde en løsning, der passede dig.

Med venlig hilsen
Compumail.dk

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere