Varna Palæet Anmeldelser 96

TrustScore 5 ud af 5

4,8

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Se, hvad kunderne siger

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Vi havde en magisk sølvbryllupfest i Egesalonen på Varna. Alt blev som vi drømte op. Smukt dækkede borde. Dejlig atmosfære. Tiptop betjening og ikke mindst flot mad og vine etc. Tak team Varna

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Absolut intet kunne være gjort bedre fra Varna’s side. Fra forberedelse inden festen, hvor jeg fik mine personlige ønsker opfyldt, blev meget venligt og under stor faglig kompetence vejledt m.h.t.... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Vi besøgte Varna lørdag aften d. 18. juni 2021. Vi fik ikke mindst udsøgt, vel tillavet mad som kunne måle sig med en Michelin Restaurant. Alt maden lige fra Snacks, brødkurven og tilhørende smør og... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Vi holdt vores bryllupsfest i de smukkeste og mest magiske rammer på Varna Palæet, og vi kunne ikke have ønsket os en bedre dag. Vi blev guidet og rådgivet på bedste vis igennem menu og vine under for... Se mere

Virksomhedsoplysninger


Kontaktoplysninger

4,8

Fremragende

TrustScore 5 ud af 5

96 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Placering i top, service i bund

En mail vi sendte umilbart nogle uger efter festen, til Varna palæet.

Vi har nu flere gange snakket om vores bryllupsfest, både indbyrdes og med vores gæster, og ønsker i den forbindelse, at give tilbagemelding på vores oplevelse hos jer den 5. august 2017.

Vi har givet vores umiddelbare tilbagemelding mundtlig til Annette dagen derpå, men ønsker også at give den skriftlig, da der er flere forhold ved festen vi var utrolig skuffet over, og som desværre bidrog til, at vores fest hos jer, på ingen måde levede op til forventningerne.

Vi starter med prøvemiddagen...:

Vi valgte at invitere to af vores nærmeste med til prøvemiddagen med det formål, at smage på mad og drikke vi som udgangspunkt har ønsket at få til vores bryllupsfest. Vi starter ud med velkomstdrinken, som viser sig ikke at falde i vores smag. Vi beder derfor om at smage på alternativet som bliver præsenteret at smage som Verdi. Dette er ikke muligt, da der ikke er en flaske åben og det er ikke en mulighed at åbne en ny flaske, da I er ved at lukke ned til ferie. Vi spørger efterfølgende, om vi så kan købe en flaske fordi vi utrolig gerne vil smage den, men får til svar, at I ikke sælger flasker?! Vi gik altså fra prøvemiddagen med uforrettet sag og måtte stole på, at smagen af Verdi ville være positiv. (Da vi kom forbi jer nogle dage før festen, lavede vi aftale med Annette, om at smage vinen, og det fik vi uden problemer lov til).

Derudover var vi skuffede over den måde vores vært præsenterede de alkoholfrie vine på. "Dette er en alkoholfri hvidvin.. Og så er der ikke mere at sige om den." Da han efterfølgende spurgte om vi kunne lide den og vi svarede at den var tynd, var hans kommentar: "Så vent til I smager rødvinen!". Forestil jer, hvor meget vi glædede os til at smage vinene........

Maden var udsøgt - og ikke noget at sætte en finger på. Og vi glæder os over, at værten forsikrer os om, at Varna er kendt for at servere nok mad, tilbyde to gange ved hovedretten, ikke at være fedtede med adlibitum-vinen osv. Men men men..



Selve festen:

Vores toastmaster kontaktede jer i dagene op til festen for at få aftalt hvordan programmet skulle planlægges osv., med det svar, at det skulle overtjener og toastmaster tale om på selve dagen. Da vores toastmaster så kontakter vedkommende på selve dagen, var der alt for travlt til at de kunne snakke om det til stor ærgrelse og irritation, da vores toastmaster ikke har prøvet det før og gerne ville have styr på det hele.

Desuden oplevede nogle af vores gæster en rigtig uheldig hændelse. De eller toastmaster havde kontaktet jer på forhånd for at høre, om I havde diverse udstyr til deres underholdning. Dette var intet problem og I skulle nok stille an med projektør, lærred, ledninger osv. og at det ville stå klar på dagen.

Da de så skulle til at stille frem, var der INGEN af tjenerne der vidste om dette, men fik da fundet det meste udstyr frem. Havde vores svoger ikke haft en bestemt ledning i bilen, var hele underholdningen gået i vasken. Og det hele var aftalt med jer!!!

Til receptionen var der ganske enkelt ikke nok mad.

Vi kom selv ind fra fotografering omkring kl. 16, hvor alle fade var tomme. En af gæsterne måtte gå ud i køkkenet for, for tredje gang, at bede om mere mad. Vi fik hver en brødstang og en lille sandwich. Det er simpelthen for dårligt!

Flere af vores gæster har efterfølgende kommenteret, at det var heldigt, at det var godt vejr på dagen, da der ikke var nær nok sidde- eller i det mindste ståpladser til alle. Folk skulle på akavet vis række ind over hinanden for at sætte deres kaffekopper fra sig eller tage lidt mad.

Til et bryllup får man ofte et ukendt antal buketter og det gjorde vi også. I den forbindelse efterspurgte vi vaser, men fik til svar, at vi ikke kan få nogle, da disse skulle forudbestilles (?!!!). Det er først da vores tredje efterspørgende gæst får "lov" til at få nogle.

Dette kunne desuden være fint, hvis den meget store vase/plante kunne flyttes ud af rummet, så der er plads til et større gavebord. Jeg tror egentlig ikke, at vi fik flere gaver end man normalt gør når man holder bryllup, men vi blev nødt til at stakke vores gaver fordi bordet ikke var stort nok. Det er rigtig ærgerligt når man får så fine gaver.

Spændte på, om det værten forsikrede os om angående maden, satte vi os til bordet. Og blev skuffede over, at der ikke blev tilbudt anden omgang af kødet. Det eneste der blev budt var sauce, men vi havde ikke mere mad at hælde den over.

Flere gange gennem hele aftenen, kunne vi konstatere, at der manglede vand på bordene.

Desuden (og meget skuffende efter endnu en forsikring under prøvemiddagen), manglede der flere gange vin på bordene. Vi havde hele konkret talt med værten om vand/vin under prøvemiddagen og Morten, som tidligere har arbejdet som tjener, foreslog endda, at der kunne stå en ekstra flaske vin på bordene, da vi forventede mange indslag, men blev affejet, da der nok skulle være styr på det. Det var der så ikke.. Der blev skålet flere gange i tomme glas!

Morten havde også en enkelt episode under middagen, hvor han bestilte en vand, men efter 20 minutter selv måtte hente den, da tjeneren aldrig kom med det. Ærgerlig oplevelse når der i forvejen manglede både drikkevarer på bordet og på "ta-selv-bordet".

Under natmaden måtte en af gæsterne (igen) ud i køkkenet og gøre opmærksom på, at fadene med biksemad var tomme, til trods for, at halvdelen af gæsterne endnu ikke var bespist.

Det virkede ganske enkelt som om festen var uplanlagt og at der ikke var personale nok, og at det personale der var, simpelthen havde for travlt til at kunne give en god service.

Varna var stuvende fuld af tre selskaber, men vi følte ikke, at vi fik den opmærksomhed vi havde forventet.

Vi havde en rigtig god fest, men det er bestemt ikke pga. jer.

Det er en rigtig kedelig oplevelse at sidde nu og skulle skrive denne mail - og egentlig kun snakke negativt om en fest vi har lagt rigtig mange penge i (bl.a. fordi vi ville lægge al ansvaret fra os og nyde at andre havde styr på, at dagen kørte på skinner).

Efter vores oplevelse, vi vil ikke anbefale andre, at holde deres fest på Varna.

27. september 2019
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Var den 26/9 til et heldagsseminar på…

Var den 26/9 til et heldagsseminar på Varna Palæet. Vi fik morgenmad, middagsmad og aftensmad der. Der jeg kom hjem blev jeg ca. 1-2 timer efteraftensmaden ramt af kraftig diarré hele natten og morgenen med. Måtte melde mig syg den følgende dag og mistede derfor en hel arbejdsdag.

Ringede til Varna Palæet, som afviste, at det kunne have noget med dem at gøre, da de ikke havde hørt fra andre med samme problemer. Ham, som svarede på telefonen, mente også, at det kunne kunne stamme fra dem, hvis diarréen var startet en halv til en hel time efter madens indtagelse. Det tror jeg ikke holder - og mit startede jo halvanden time efter, at vi var færdig med aftensmaden. Jeg havde ikke indtaget andet føde hele dagen end det, som Varna havde serveret. Om det så skyldes fordærvede fødevarer, dårlig køkkenhygiene eller at maden var fed og meget kødrig (spiser normalt sund mad) ved jeg ikke. Men det er som sikkert som amen i kirken, at det var relateret til det mad, jeg indtog hos Varna - for jeg fik som sagt ikke andet hele dagen.

Nå, men jeg synes egentlig, at man fra stedet kunne have kompenseret mig med en frokost eller noget. Har en gang tidligere oplevet noget lignende fra en restaurant og der undskyldte de mange gange og tilbød en gratis frokost. Nå, men sådan spiller klaveret ikke hos Varna Palæet. Der er det bare ærgerligt, hvis man bliver syg af deres mad.

27. september 2019
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Vi har holdt bryllup på varna d

Vi har holdt bryllup på varna d. 25. maj 2019. Pga. travlhed fik vi ikke justeret gæsteantallet ned fra 106 til 81 personer i tide i forhold til deres betingelser. OK, vi betalte for de 106 personer og jeg bad så bare om at få mad og vin udleveret for de overskydende 25 personer som ikke kom, da jeg nu havde betalt for dem. Men det fik jeg ikke, så min mad og vin bliver solgt igen til andre. Det havde da været et plaster på såret at få udleveret det man har betalt for. Så Varna scorer virkelig kassen på deres meget ikke kunde venlige betingelser. Så hvis andre vil bruge Varna vil jeg råde dem til at stille modkrav til deres forretningsbetingelser og få det skriftligt. Personalet har ikke meget forståelse for vores situation, men virker ligeglad og arrogant.

10. juni 2019
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Forfærdelig frokostoplevelse

Forfærdelig frokostoplevelse! Min gamle far blev nægtet adgang til restauranten da han sidder i kørestol. Da vi bad om at tale med chefen, fik vi af vide af en mandelig tjener, at han havde ret til at afvise folk i kørestol eller med barnevogne. Og hvis vi ikke forlod stedet ville han ringe efter politiet. Jeg er målløs over den uforstående og ufleksible tilgang til deres kunders situation. Vi kommer der aldrig igen og vil anbefale andre til at blive væk! Det er absurd!

4. februar 2019
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Helt igennem FORFÆRDELIG service!

I år afholdte vi vores årlige firmajulefrokost hos Varna Palæet. Vi havde i denne sammenhæng valgt en menu + fri bar indtil kl. 03.00, samt aftalt nogle forskellige indslag med personalet.

Under maden var tjeneren meget uhøflig. Når hun ville præsentere retten for bordet, havde hun en yderst arrogant attitude, hvor hun meget højt og surt bad bordet om at “høre efter!”.

Min kollega som havde forberedt et indslag, blev pludselig bedt om at “det skulle være NU”, selvom der ikke var aftalt et tidspunkt for indslaget. Det eneste der var aftalt, var rækkefølgen på diverse indslag og maden, hvilket vi havde overholdt - der var intet aftalt om, at indslaget skulle foregå på et specfikt tidspunkt. Da halvdelen af selskabet var udenfor, og DJ’en ikke var ankommet (som vi skulle bruge til indslaget) var det ikke et specielt godt tidspunkt for os som gæster.

Efterfølgende har vi modtaget en regning for drikkevarer under maden. Da vi har haft en lang samtale angående det praktiske til julefrokosten, og det ikke én eneste gang er blevet nævnt, at der var et bestemt starttidspunkt på den frie bar, kontaktede vi Varna.

Her blev vi mødt af en utrolig uhøflig mand som hævede stemmen, talte meget grimt og nedladende, beskyldte os for diverse andre ting, og som benægtede at de måske kunne have lavet en fejl eller gjort noget anderledes. Vi forklarede, at vi selvfølgelig ikke havde til hensigt at løbe fra regningen, men at vi blot ville gøre opmærksom på problemet, da vi ikke følte at vi var blevet informeret ordentligt.

Vi blev mandagen efter julefrokosten gjort opmærksom på, at vi havde spildt noget rødvin - her sagde de (på egen opfordring) at dette ville de selvfølgelig se igennem fingre med. Alligevel modtager vi en faktura på 3000 kr. for rengøring. Da vi gør opmærksom på, at vi var blevet lovet at der ingen faktura ville blive sendt for rengøring efter rødvinspletter, modtager vi følgende svar: “I betaler selvfølgelig jeres faktura, vi sender jo ikke en faktura for sjov!”. Aldrig har vi oplevet så flabet og dårlig attitude, samt mangel på service.

Der fandtes INGEN form for god service hos dem, og det er bestemt ikke en god måde at løse problemer på, ved at pege fingre og hæve stemmen. Min kollega var meget rørt og chokeret efter endt samtale med Varna. Og da det absolut ikke er et billigt sted at holde julefrokost, forventede vi slet ikke denne behandling.

Der kommer vi ALDRIG igen!

21. december 2018
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Helt usandsynlig dårlig oplevelse!

Vi var inviteret til brunch. Vi har klapvogn med, da vores mindste stadig sover til middag.
Da jeg var kommet op ad rampen, var der et lille skilt, med forbudt for klapvogne.
Jeg kunne ikke stille den på rampen, og satte den derfor indenfor mens jeg ville spørge tjeneren hvad mulighederne var. Mange steder, må man klappe den sammen og stiile den i garderopen.
Han informerede om at det ikke var muligt, og jeg spurgte derfor, om der var et sted udenfor, hvor den kunne stå overdækket. Før tjeneren kunne svare, kom ejeren/forpagteren og overfusede mig, så jeg blev helt chokeret.
Det samme blev de af selskabet, som stod i nærheden.
Da jeg kom tilbage efter at have gået ned til bilen med klapvognen, stod han og så surt på mig endnu, så jeg gik en tur ned på toilet, og fik lidt vand i hovedet efter det chok jeg havde fået.
Da jeg kom op, og ville gå ned til selskabet, stoppede han mig. Jeg troede det var for at give mig en undskyldning. Det var det ikke... Det var en overfusning mere, af en sådan grad, at jeg gik grædende derfra.
Hele selskabet var efterfølgende chokerede, og en bad endda en tjener om at give ejeren/forpagteren besked om den effekt hans opførsel havde havet.
Dagen var for mit vedkommende ødelagt, og jeg holdt mig inde i lokalet, for ikke at blive udsat for mere.
Jeg ville aldrig anbefale et sådan sted til andre, og det lød ikke til at nogen i selskabet vil komme igen.
Maden var almindelig cafe-standard. Ok, men ikke til prisen.

25. november 2018
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

De varmeste anbefalinger

Jeg kan kun give de varmeste anbefalinger af Varna Palæet! Vi holdt vores bryllup dér i september 2018, og vi havde den mest uforglemmelige dag!

Alt spillede bare, og både vi og vores gæster havde en pragtfuld dag. Maden var vidunderlig, vinen skøn og tjenerne intet mindre end fantastiske! Alle havde vin i glasset hele aftenen, og der blev taget så fint hånd om fødevareallergier.
Der var styr på det hele, og vi dansede brudevals et godt stykke tid inden midnat, så der var også god tid til at nyde det band, vi havde booket.

Vi er enormt taknemmelige og kan slet slet ikke udtrykke nok, hvor glade vi er for at have holdt vores bryllup på Varna Palæet. Vores drømme blev i den grad opfyldt!

Tusind tusind tak til alle hos Varna!

23. oktober 2018
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Dårlig afvikling

Den 14. september 2018 deltog jeg i en winemakers dinner på Varna. Der var tale om en seks retters menu med Krebs vine til. Mad og vin var i orden, men afviklingen fungerede ikke. Det startede med at Varnas højttalersystem ikke fungerede, således at repræsentanten fra Krebs måtte gå fra rum til rum og gentage sin tale om vinene 3 gange. Det skabte uro mellem bordene, da publikum måtte rejse sig fra bordene for bedre at kunne høre. Det skete3 gange i løbet af middagen. Dernæst gik der for lang tid mellem serveringerne af retterne, op til 3 kvarter. Om det skyldtes , at der gik for meget tid med afvikling af talerne om vinene eller om Varna køkken ganske enkelt ikke er bemandet til at overkomme serveringer til 124 personer på rimelig tid kan jeg ikke sige, men jeg hælder til det sidste. Til sidst gik folk også uden at afvente kaffen. Varna kan ganske enkelt ikke være bekendt ikke afvikle arrangementet bedre.

15. september 2018
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Beliggenhed og mad i top - service og attitude i bund

Beliggenhed og mad i top - service og attitude i bund

Vi har for nyligt holdt vores bryllup på Varna. Vi valgte stedet for den smukke beliggenhed - og den holdt hele vejen. Desværre har vi været igennem en proces, som har været ganske urimelig og langt henne at ønske.

Vi havde en god start. Men da vores kontaktperson stoppede, blev akt forandret. Den største frustration, som har bragt mest skuffelse har været håndteringen af os som kunde - med andre ord den service og attitude, som vi er blevet mødt af. Den har været helt igennem forfærdelig!! Og bliver årsagen til, at det var første og sidste gang, vi vælger Varna. Det er vores helt klare oplevelse, at den dårlige service og attitude stammer fra topledelsen (forpagteren). Vi har desværre flere gange selv oplevet, hvordan der kommunikeres fra denne side. Vi har flere gange måtte appellere til, at forpagteren fører en respektfuld kommunikation og sågar, at der blev talt ordentligt til os. Vi har aldrig oplevet noget lignende og det satte sit præg på hele vores oplevelse.

3 uger inden brylluppet skal de sidste detaljer skal afklares. Vores max budget er nået, og efter mødet går vi hjem med en forventning om, at vi holder samme pris, da vi har taget et par elementer ud og ellers holdt os til alle aftaler. Dog venter en træls overraskelse os - pludselig steg prisen med 400kr. pr. per. Chokeret, helt uforstående og chanceløse stod vi 3 uger inden dagen!! Da vi ringede godt rystede for at tale om, hvorfor prisen var blevet så markant forhøjet, blev vi mødt af respektløs kommunikation og fik tilmed at vide “I skal overhovedet ikke blande jer i prisen” og “alle mundtlige aftaler gælder ikke”. Der blev råbt og skældt i telefonen og den oplevelse sammen med at føle sig snydt fylder stadig meget for os og satte også sit præg på vores dag. Selv da vi skulle afregne dagen efter, havde vi en klar fornemmelse af, at der var skrevet meget mere på regningen end der reelt var konsumeret efter kl 02.00 (hvor all inclusive ophører) - selv den unge pige bag disken måtte medgive, at det lød af meget taget i betragtning, at vi kun var halvdelen af selskabet (20personer) tilbage og festen sluttede lidt 3. Vi orkede ikke endnu en konfrontation og betalte velvidende, at det var sidste gang for os på Varna under den forpagter!!

Vi sidder tilbage med en oplevelse af at være blevet snydt - og derfor er vores allerbedste råd til andre, som vælger Varna: sørg for at få ALLE aftaler og detaljer løbende på skrift og sikre jer, at alt er inkluderet. Vi havde løbende bedt om en opdatering af den skriftlige aftale men fik at vide, at de sidste justeringer tog vi til det afsluttende møde. Vi havde på det tidspunkt stor tillid til Varna, men den mistede vi brat, da det viste sig, at kun det gamle dokument gjorde sig gælde. Vi måtte justere og gå meget på kompromis for at få budgettet til at gå op.

Selve dagen forløb ok. Maden var fantastisk velsmagende og flot. Dog glippede vigtige detaljer på dagen, som var nøje aftalt på forhånd.

Champagnen ved ankomst var ikke klar - forsinkede desværre vielsen.

Det var vigtigt for os, at vores gæster ikke sad med tomme vinglas under maden. Vi ønskede, at der blev sat en flaske på hvert bord. Det ville Varna ikke imødekomme men lovede at være omhyggelige med at fylde op. Desværre skete det - tomme rødvinsglas. Da vi pænt bad personalet om at fylde op, fik vi at vide, at de havde travlt med at servere for et andet selskab. Vi bad to gange om at få rødvin fyldt op.

Flere af vores gæster bemærkede en træls attitude fra personalet.

Alt i alt en virkelig ærgerlig og skuffende oplevelse!! Vi havde et fantastisk bryllup takket være vores gæster. Smuk beliggenhed, lækker mad og vin opvejer ikke for os den oplevelse af service og attitude eller mangel på samme og oplevelsen af at blive snydt, som skinnede igennem vores samlede oplevelse.

13. juli 2018
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg har leddegigt og sidde i kørestol…

Jeg har leddegigt og sidde i kørestol og ha et hjælpemiddel med mig over alt. Det er en lille transportabel briks, som min handicaphjælper bærer. Pga rygsmerter kan jeg kun sidde op i kortere tid, en times tid, og skal ligge på den lidt for at kunne fortsætte. Jeg tager den med over alt og får normalt aldrig problemer med det, da folk forstår hvorfor jeg har den, og desuden er jeg meget opmærksom på at være diskret og gør det absolut ikke for at være til besvær! Men ejeren på Varna nægtede mit hjælpemmiddel adgang til den brunch min veninde havde bestilt til os. Så jeg nåede kun at spise af et af de 4 borde med dejlig mad, før jeg måtte køre hjem pga smerter. I godt vejr kunne jeg evt have ligget ude i havn, men det regnede. Jeg bad om den dog måtte stå i gardeoben, jeg er villig til at ligge under frakkerne, da den er lav kan det godt lade sig gøre. Men nej, ejeren sagde at den overhovedet ikke måtte komme inden døre! Det er et godkendt hjælpemiddel, som kommunen har bevilget, uden hvilket jeg ikke kunne være en del af samfundets fællesskab men måtte blive hjemme, og det er jeg altså for frisk og ung til.Det gjorde ondt og føltes ydmygende at måtte tage hjem, efter kun at have smagt på nogle af de fine ting, som min veninde havde betalt næsten 500 kr pr person for.

23. marts 2018
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk bryllupsarrangement

Fantastisk bryllupsarrangement - uforglemmelig oplevelse - gourmetoplevelse med fint afstemte vine.
Cheftjeneren Anette styrede tropperne perfekt ift. taler, servering etc.
Tusind tak for en dejlig dag , vi aldrig glemmer 🙂
Anne og Tore

14. september 2017
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Brunch

Ualmindelig smuk udsigt og dejlige smagsoplevelser.
Flere frokostretter end morgenmadsretter, dvs. meget fisk og kød.
Alt i alt positivt, så kan anbefales.

15. januar 2017
Uopfordret anmeldelse
Vis anmeldelser på alle sprog (96 anmeldelser)

Er dette din virksomhed?

Tilegn dig din profil på Trustpilot og få gratis adgang til vores værktøjer, så du kan komme i kontakt med dine kunder.

Få en gratis konto

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".

Læs mere om andre typer anmeldelser.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere