Generelt en meget skuffende oplevelse
Generelt en meget skuffende oplevelse.
Efter en endt tur på strøget ville vi have lidt at spise og tog derfor ned i Strædet. Personalet virkede til at starte med meget imødekommende, men efter vi havde ventet 20 min. på vores drikkevarer bliver man lidt negativ. Det virkede som om at der ikke rigtigt var styr på rollefordelingen i personalet og hvem som gjorde hvad. Det virkede som om at nogen tog imod drikkevarer og andre tog imod madbestillinger, hvilket efter min mening ikke giver nogen mening når der her er tale om café mad. Et bord henvendte sig til tjeneren for at sige at de gerne ville bestille, men blev afvist og der blev sagt at hun altså kun tog imod drikkevarer. En anden kvindelig tjener ville rydde af på et bord men hun stoppet af en mandelig kollega (muligvis chef) hvorefter han siger at hun ikke må rydde af, men at hun skal tage imod bestillinger. Alle folk ventede lang tid på både mad og drikkevarer og snakken gik blandt gæsterne omkring dette. Vores nabo bord valgte at gå fra stedet da de stadig ikke havde modtaget drikkevarer. Generelt synes jeg at der er en meget stresset stemning, og maden var ingenting at råbe hurra for heller. Vi bestilte alle en kreuztberg burger og blev meget skuffet. Selve bollen var kold og tør. Bøffen og salaten virkede dog friskt. Pomfritterne var ikke lige min smag da jeg synes at de var for bløde, men det er jo en smagssag.
Generelt en meget dårlig oplevelse og vi kommer bestemt ikke igen.








