De er rejsen værd
Da jeg fik at vide på en klinik i Danmark at mit doner område var for svagt til at de kunne opfylde mine forhåbninger om et flot og tæt resultat tog jeg kontakt til denne klinik efter at have set en annonce på facebook. Jeg sendte en mail til dem med billeder af mit hår set fra alle vinkler. I løbet af få timer fik jeg et svar fra en mand ved navn Nick. Jeg fik at vide at de godt kunne foretage en hår transplantation på mig som ville indfri mine forhåbninger uden at jeg gik hen og blev pletskaldet i siderne og nakken hvor de tager doner hårsækkene fra. Efter en del mails frem og tilbage blev min tur planlagt. Jeg skal sige at deres talsmand Nick er yders serviceminded og god til at besvare alle spørgsmål og berolige dig i forhånd til hvad du nu går og ruger over. Det er jo trods alt noget af en beslutning at rejse til et fremmed land og få en operation. Jeg tog derned i april 2015 og jeg kan kun sige at det var en super god oplevelse. Faktisk helt behageligt hvis man kan sige at en operation kan være det. Det skal siges at i Tyrkiet går alting meget stærkt. Jeg oplevede næsten at jeg fik taget blodprøver samtidig med at jeg fik morgenmad, samtidig med at jeg havde min konsultation med lægen og fik barberet mit hår af. Helt sådan foregik det ikke, men det er blot for at sige at det går stærkt. Men når det drejer sig om selve operationen så skal man ikke tage fejl af dem. De ved præcis hvad de har gang i. De var meget lydhør overfor mine ønsker og gjorde meget for at indfri dem. Jeg har i dag 5 måneder efter operationen et helt fantastisk del resultat. Grunden til at jeg siger del resultat er at der skal gå et helt år før det endelige resultat viser sig. Men allerede nu er mine høje tindinger væk og det bare område omkring min måne er også flot dækket med hår. Så alt hvad der må komme de sidste 7 måneder er jo ren bonus. Jeg kan kun anbefale andre at tage den korte rejse til Antalya og få de bedste læger til at foretage denne transplantation. Der er ingen grund til at gå og være ked af manglende hår når de kan lave et så flot resultat. Og så er det oven i købet langt billigere end her i Danmark. Den pris jeg betalte dernede var ca.60.000 danske kroner billigere end den pris jeg fik oplyst på en klinik i Danmark. Og det var altså incl. ophold for mig og en ledsager med måltider. Du betaler selv fly billetterne frem og tilbage men det er stadig meget billigt.
Hvis nogen har behov for at se før og efter resultater eller har spørgsmål til min oplevelse så er i meget velkommen til at sende mig en mail. Jeg vil meget gerne gøre opmærksom på denne klinik. For det fortjener de. Jeg kan ikke udtrykke hvor glad jeg er for det de har gjort for mig. Nu tænker jeg ikke længere at jeg er halvskaldet og jeg kan oven i købet vælge en frisure. Det har jeg ikke kunne i meget lang tid.








