En kæmpe anbefaling
D 18. februar 2022 fik jeg tilbudt et forløb hos Din Vej Frem. Jeg havde skrevet på et Facebook opslag, og da de svarede mig, sagde jeg ja til en uforpligtende telefonisk samtale med Rikke.
Min historie er lang og fyldt med en masser traumer.
Og efter jeg flygtede fra et voldeligt forhold d.10 november 2021, har det været meget svært for mig, at finde en grund til at stå op. Så da Rikke ringede med en hel speciel energi, tøvede jeg ikke med at sige ja til et forløb hos dem.
Jeg lider af en svær ptsd og medfølgende angst, kroniske smerter i form af: fibromyalgi, crps, diskusprolapser i lænden og nakken.
Mit formål med at sige ja til forløbet, var og er, at jeg skal tabe mig, få mere livskvalitet og et bedre overskud i hverdagen.
Da Robin, den personlige træner ringede for en snak, blev jeg mødt med forståelse, imødekommenhed og en kækhed.
En spade er en spade og det er sådan jeg fungerer.
Robin lavede en kostplan og træningsplan til mig igennem appen Beefit Tracker. Appen er en stor motivation for mig, for jeg kan følge med i min livsstilsændring, da jeg indtaster mine fremskridt i form af vægttab og måling af fx taljen.
Jeg er tit i kontakt med Robin, som spørger ind til mig og hvordan jeg har det. Hvis jeg har nogle spørgsmål, så kan jeg altid skrive, og der går ikke længe, før at jeg har et svar.
Coachen Rikke, er en kæmpe stor støtte for mig. Vi mødes 1-2 gange om måneden, for at gå en god tur sammen. Vi sms’er og snakker i telefon. Rikke har formået at få mig til at åbne lidt op omkring mine traumer. Der bliver snakket meget frit. Lige fra de tunge ting, som fylder meget i min hverdag, til de helt almindelige hverdagsting.
I det her forløb, er der plads til at jeg har dårlige dage. De dage, hvor jeg dårligt nok kan rejse mig og kaster op pga. smerter eller mareridt.
Her formår både Rikke og Robin, at komme med opmuntrende ord og al verdens råd til mig. Jeg får også af vide, når de mener, at jeg kan gøre det bedre
Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her forløb, er noget af det bedste jeg har sagt ja til. På de næsten 3 måneder, jeg har været i gang, har jeg fået væsentlig bedre livskvalitet. Jeg har tabt og taber mig stadigvæk. Jeg bliver meget motiveret af, at de begge to, følger med. Der bliver heppet på mig og der er masser af plads til grin. Det er lige noget for mig.








