Rå og blodig kylling serveret TO gange i træk
Min date og jeg var inde at spise på denne restaurant i går.
Vi havde bestilt bord to uger i forvejen, vi havde bestilt noget All-you-can-eat-kylling, og da vi får serveret første portion, kan vi konstatere, at kyllingen er rå i midten og fyldt med blod. Vi sender selvfølgelig maden tilbage.
Tjeneren vender tilbage og siger, at han skulle sige fra køkkenet, at kyllingen ikke fejler noget som helst, og det er helt normalt, at den er rå i midten og blodig inden i. Men når det var sagt, var de i gang med at lave en ny portion til os begge.
Vi får serveret en ny portion, som desværre heller ikke er spiselig. Min kylling, der er paneret, ligger og drypper blod, inden jeg overhovedet har skåret i den. IKKE klar kødsaft. Men blod.
Jeg tager et billede af det samt et billede af hvordan kyllingen ser ud inden i og sender til min bror, der er slagter. Han skriver tilbage, at det må vi under ingen omstændigheder spise.
Min date kontakter sin far, der er læge, bare lige for at være HELT sikker på, vi ikke sidder og bilder os ind, at kyllingen ikke er god, og han siger også, at vi absolut ikke må spise kyllingen.
Vi sender vores mad retur igen, og vi får igen at vide at maden ikke fejler noget. Vi beder om at få pengene retur, og vi får at vide at tjeneren vil hente chefen. Da hun ankommer, gør hun igen klar for os, at maden ikke fejler noget, og at hun selv har spist det til frokost, og hun altså har det helt fint...
På det her tidspunkt er jeg rimelig hangry og skuffet, og min date er mindst ligeså hangry og skuffet, så vi beder selvfølgelig om at få pengene retur og måtte finde et andet sted at spise.
Dem ved bordet skråt bag os, sendte også deres mad retur...
30. juni 2017
Uopfordret anmeldelse