TH

Thomas Haupt

Danmark

Anmeldelser

Anmeldelse af POWER.dk


Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Uforskammet og mangelfuld montering

Købte en vaskemaskine ifm. Black Friday. Maskinen er fin, leveret på aftalt tidspunkt. Montørerne særdeles uforskammede og med hård tone. De konstaterede på 5 min. at vaskemaskinen ikke kunne tilsluttes pga. tilkalket vandafbryder. Det tog en vvs'er 1 minut med en tang at løsne hanen. Han fortalte at de har en del monteringer som Power ikke udfører da installationen nærmest skal være helt ny for at de kan finde ud af det.

Retfærdigvis fik jeg pengene igen får monteringen efter kun 1 times kø til support.

Kan fraråde at bestille montering af hvidevarer fra Power.

22. november 2022

Besvarelse fra POWER.dk

Hej Thomas!

Mange tak for din anmeldelse.

Vi er meget ærgerlige over at høre om din oplevelse her, den er bestemt ikke optimal. Vi beklager meget at det ikke har været muligt at montere din maskine som planlagt, det har bestemt ikke været vores hensigt. Vi sætter dog stor pris på at du gør os opmærksomme på hændelsen her, og vi vil sørge for at tage din feedback med videre til fragtfirmaet 🙏

Vi takker mange gange for din tid og lyst til at dele din oplevelse med os her, og vi håber på at få chancen for at byde dig velkommen igen, så vi kan give dig den 5-stjernede oplevelse du fortjener! 😊

Vi håber at du får stor glæde af din nye vaskemaskine 🙌

Du ønskes en dejlig dag!

De bedste hilsner
Astrid/POWER

Anmeldelse af PostNord i Danmark


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Vanlig svindel med levering

Vanlig svindel med levering. Fra T&T fremgik et leveringsforsøg mens jeg var hjemme. Her var naturligvis ingen. Blev heller ikke leveret i pakkeboks, men på posthus i andet postnummer.

Vælger altid anden leverandør end PostNord hvis muligt.

3. juni 2022
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra PostNord i Danmark

Hej Thomas

Det er jeg rigtig ked af at høre! Det er naturligvis ikke meningen, og det bør bestemt ikke gentage sig. Skulle det alligevel mod forventning hænde igen, er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice, så vi kan kigge på det - vi vil hjertens gerne hjælpe dig!

Jeg beklager meget det besvær, det har måttet medføre...

De bedste hilsener
Esther, PostNord

Anmeldelse af 01-05-2025


Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Meget svingende kvalitet af…

Meget svingende kvalitet af rengøringen, desværre oftest med mangler (fx flader ikke aftørret, stadig pletter på gulvet efter gulvvask) som man efterhånden ikke gider klage over. 3-4 gange i løbet af det seneste år med betydelige mangler, fx helt utilstrækkelig støvsugning, manglende aftørring af vindueskarme som vi har betalt ekstra for at få gjort.

I starten kom 2 mand i ca. 1 time hvilket er fair for 750 kr. pr. gang, flere gange har det taget 40-45 min., enkelte gange har der kun været en person i 45 min. hvorfor det ikke er så mærkeligt at rengøringen generelt ikke er grundig. Alt i alt er 750 kr. alt for dyrt for en rengøring man selv kan gøre bedre på 2 timer.

I afslutningsforløbet skrev direktøren at han ville rette op på den seneste dårlige rengøring. Der kom aldrig nogen den dag vi aftalte, og vi har derfor afbrudt samarbejdet. Retfærdigvis rettede de op på den sidste rengøring som lovet (dog en anden dag).

Kan ikke anbefales.

26. august 2021
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra 01-05-2025

Kære Thomas
Jeg er ked af din oplevelse, det er selvfølgelig ikke i orden at produktet ikke har levet op til hvad du fik i sigte. Vi har prøvet at løse det efterfølgende sammen med dig og håber trods vi fik rettet op på vores fejl. De bedste hilsener CC Rengøring.

Anmeldelse af Apcoa


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Gør indsigelse mod bøde

Gør indsigelse mod bøde - får bekræftelse pr. mail. APCOA sender herefter første rykker.

Gør ny indsigelse pr. mail hvor jeg gør opmærksom på at bøden skal sættes i bero indtil klagen er afgjort.

Modtager herefter ny rykker. Ringer til APCOA, medarbejderen skriver i sagen at bøden skal sættes i bero.

Modtager herefter inkassovarsel. Ringer igen til APCOA, medarbejderen siger at de kun behandler klager skriftligt. Hun nægter overhovedet at slå sagen op med henvisning til GDPR. Komplet nonsens.

Det er i orden at give en bøde, men ikke denne systematiske sabotage af at behandle indsigelser korrekt.

7. februar 2020
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af Cykelpartner.dk


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fremragende sted

Har handlet via cykelpartner.dk mange gange. Altid dag-til-dag-levering med T&T, varerne er som beskrevet og forsvarligt indpakket, og priserne er konkurrencedygtige omend ikke altid de allerlaveste.

Kan varmt anbefales.

1. juli 2019
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af 3x34 Transport


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Skulle flytte en toværelseslejlighed…

Skulle flytte en toværelseslejlighed fra Nørrebro til City Self Storage med min kæreste. Vognmanden afviste at det kunne blive kl. 12, men insisterede på kl. 9. Han ringede på dagen kl. 9 og sagde at de blev forsinket med en time. De endte med at dukke op kl. 12.

Arbejdet forløb på den måde at den ene flyttemand pakkede bilen i et yderst mageligt tempo mens han skældte ud på den anden flyttemand over at han ikke kom med tingene i den rigtige rækkefølge, ikke løftede med rette teknik og lignende. Jeg fik også nogle syrlige bemærkninger om et par af flyttekassernes kvalitet, og min kæreste fik skældud over at man ikke må parkere på fortovet foran opgangen.

Skønsmæssig bar jeg vel lidt under halvdelen af tingene ned selv da det var den lidt tungere flyttemand som fik opgaven med at bære det meste alene. Det tog ca. 2 timer, men lederflyttemanden havde advaret om at det altid tog længere tid end kunden troede - det er ikke så mærkeligt når professionelle flyttemand er væsentligt langsommere end deres kunder selv er.

Nuvel, seancen gentog sig mere eller mindre ved City Self Storage, dog med den fine lille detalje at der nu også skulle skældes ud på manden som passede kontoret for dårlig service fordi han ikke lige kunne reparere en defekt elevator på 30 min. og i stedet gav os to erstatningsrum i stueetagen. Service som ligger langt over hvad 3x34 kunne præstere.

Regningen lød på 3600 kr. - tak for kaffe. Kunne være klaret på den samme tid med to venner for en pizza og to øl.

26. juni 2019
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra 3x34 Transport

Kære Thomas Haupt,

beklager hvis du føler din oplevelse af 3x34 Transport ikke var optimal, ligesom forvirringen omkring starttidspunkter. Det skal oplyses, at det ikke er unormalt, at den ene flyttemand får pakket vognen mens hans kollega og i, kommer med tingene. På den måde er vi sikker på, at tingene pakkes korrekt og der ikke opstår skader på godset. De store ting vil han selvfølgelig sammen med sin makker sørge for bliver båret ud til vognen og pakket.

Dan Pedersen

Anmeldelse af ProBikeKit (UK)


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg bestilte en Stages Gen 3-wattmåler…

Jeg bestilte en Stages Gen 3-wattmåler (pedalarm). Det leverede produkt var åbentlyst brugt med dybe ridser efter at have ramt asfalten. Kundeservice tilbød initielt 10 % rabat hvis jeg beholdt produktet.

Returprocessen var besværlig med mange mails frem og tilbage, men har nu fået mine penge retur ca. 1 måned efter levering. Der har på intet tidspunkt i processen været nogen erkendelse fra Probikekits side af at de har solgt et brugt produkt som nyt. Denne praksis er ulovlig og fuldstændig uacceptabel uagtet at jeg fik pengene retur - jeg må derfor give laveste karakter og kraftigt advare imod firmaet.

16. maj 2019
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra ProBikeKit (UK)

Hej Thomas,

Jeg vil meget gerne undersøge dette for dig. Kan du komme tilbage med et ordre nummer? MVH ProBikekit Kundeservice

Anmeldelse af Dell


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Meget hurtig service!

Der var en fejl på min nye Dell XPS 15 som får skærmen til at gå i sort. Jeg talte med Dell support mandag morgen kl. 9, og allerede næste dag kl. 9 stod teknikeren ved min dør og skiftede bundkortet.

Det er selvfølgelig ikke optimalt at der overhovedet er fejl på en helt ny pc, men Dells håndtering af problemet er til UG!

12. april 2016
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra Dell

Hej Thomas

Tak for at du tog dig tid til at dele din oplevelse med os! Vi er rigtig glade for at høre, at du har været tilfreds med supporten, og vi håber du får rigtig mange gode år med din nye XPS 15.

Skulle der dukke spørgsmål op, må du endelig ikke tøve med at kontakte os på f.eks Facebook eller Twitter.

Ha en dejlig dag!

Med venlig hilsen

Karina Hansen
Dell Nordic Social Media Support Specialist
Følg os på Twitter: @DellLytter og Facebook
YouTube: Dell Nordic

Anmeldelse af Axel.dk


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Flot udvalg, hurtig levering.

Rigtigt godt udvalg af mærker og hurtig levering. Ingen problemer. Dog kom der aldrig noget T&T-nummer på min pakke, men ved ikke om det skyldes at jeg valgte "uden omdeling".

15. januar 2014
Uopfordret anmeldelse