Anmeldelse af Familielæge Lindevang


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Fik ingen hjælp, da jeg havde mest brug for det

Jeg gik til læge Dunia, da jeg var i en meget svær periode psykisk og følte mig slet ikke taget alvorligt eller hørt.


Den aftalte henvisning til psykiatrien blev aldrig lavet, og ved opfølgende konsultationer kunne hun aldrig huske hvad vores tidligere samtaler handlede om.
Vi måtte nærmest starte forfra hver gang, selvom jeg grædende fortalte hende hvor slemt det stod til.


Jeg var på daværende tidspunkt sygemeldt fra mit job, men blev anbefalet at vende tilbage hurtigt, for “ellers ville kommunen skulle involveres”.
Det råd viste sig senere at være helt forkert.

Nu, to år senere, efter at have skiftet læge har jeg fået stillet to (ret alvorlige) psykiske diagnoser, har været sygemeldt i halvandet år og får endelig den hjælp jeg har haft brug for (fra kommunen blandt andre!).
Jeg tør ikke tænke på, hvor jeg havde været i dag, hvis jeg ikke havde skiftet.
Derfor anbefaler jeg absolut ikke denne læge hvis du kommer med psykiske problemer.

24. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra Familielæge Lindevang

Kære anonym,

Tak for din anmeldelse. Vi er kede af at høre, at du har haft en negativ oplevelse hos os, men vi er glade for at høre, at du i dag får den hjælp og støtte, du har brug for.

Vi tager alle henvendelser alvorligt, også når de er anonyme, men det er desværre svært for os at undersøge sagen nærmere uden at vide, hvem du er, eller hvornår forløbet fandt sted.
Du er meget velkommen til at kontakte os direkte, så vi kan gennemgå forløbet og lære af det.

Alt held og lykke fremover.
Familielæge Lindevang