Ødelagt cykel og dårlig service
Jeg indleverede min cykel med et fladt bagdæk. Først får jeg en besked om at den er fikset, men efterfølgende er den flad igen. Da cyklen er lavet igen henter jeg den. Jeg cykler på den på arbejde og kan mærke at bagdækket ligesom slår på stellet. Jeg indleverer den igen og får af vide at det kan de hurtigt fikse. Da jeg henter min cykel for 3 gang på en uge, får jeg af vide at det nu kommer til at koste mig 2300 kr for et helt nyt baghjul, da en eger i hjulet har ødelagt rammen til hjulet. Men til min fordel kan de give mig rabat, hvis jeg vil have det lavet. Jeg fortæller at hjulet ikke så sådan ud før indlevering, men cykelmekanikeren vil ikke anerkende dette og holder fast i prisen for hjulet. Nu er en anden cykelmekaniker kontaktet, som kan reparere hjulet, og som fortæller at denne skade er sket pga. for voldsom håndtering af hjulet og for stram påsætning på cyklen.
Denne oplevelse er fra Bike Fixers afdeling på Ugandavej 111..