Ekstrem ventetid, uden varsel
Jeg bestilte d. 23/11 (Black Friday) en computer hos SharkGaming. Der blev ved bestillingen angivet op til 4 ugers ventetid, hvilket er i dag. Jeg har på intet tidspunkt i processen hørt noget fra Sharkgaming, kun når jeg selv har taget kontakt.
Efter 3 uger ringer jeg for at høre status, og får her besked om at de jo har fire uger og det hele ser fint ud. So far so good, de er bare langsomme. D. 20/12 ringer jeg så igen, for at høre hvornår jeg kan hente den, da der jo kun er 1 dag til juleferien starter og computeren er en julegave. Her bliver jeg så lige pludseligt gjort opmærksom på at mit bundkort har været i restordre, hvorfor blev dette ikke fortalt meget tidligere? Så havde der været mulighed for at se på alternativer. Da jeg så ringer senere igen, efter en kundeservicemedarbejder skulle have undersøgt alternativer, var disse bundkort pludseligt ankommet. Nu har jeg talt med kundeservice igen i dag (d. 21/12), der er gået fire uger, der skal leveres nu, men beskeden hedder "Engang i januar".
Jeg har altid købt mine setups ved MM og fortryder nu noget at jeg valgte shark. Yderligere har Sharkgamings elendige kommunikation betydet at jeg ikke kan vælge noget andet og stadig have computeren under træet juleaften.
For mig lugter det rigtig meget af, at de ikke har interesse i at levere disse maskiner, måske blev de solgt for billigt. Men det eneste de tilbyder igen og igen er at man kan annullere ordren.
Det samme gælder i øvrigt når der spørges til hvordan de vil kompensere for sådan en elendig service, du får kun varm luft og spildt din tid med snak.
Gid jeres røve må klø og jeres arme være for korte!
Kærlige julehilsner, Jesper