VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden) Anmeldelser 230

TrustScore 4 ud af 5

3,8

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Se, hvad kunderne siger

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Rigtig fin og hurtig hjælp på mail. Løsningsbeskrivelsen var fin, jeg kunne umiddelbart selv finde ud at at få gang i vinduet igen. Eneste udfordring var at få gen registreret fjernbetjeningen. Der s... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

De er flinke i kundeservice. Det ved jeg fordi man har desværre alt for meget kontakt med dem. Velux Netatmo (automatisk udluftning) mister alt for ofte forbindelse til serveren. Der meldes ikke ud nå... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fornøjelse og god kundeservice Først spurgt om det var muligt få lidt rabat da jeg skulle købe 6 stk, hurtig svar inden for 30min og 15% Ik nok med det fik jeg desværre en af min mørklægning... Se mere

Virksomheden har svaret

Virksomhedsoplysninger

  1. Leverandør af vinduer
  2. Ovenlysvindueentreprenør

Om VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)

Skrevet af virksomheden

I 80 år har VELUX Gruppen skabt bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysløsninger til både skrå og flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter og produkter til fjernbetjening.

VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 9.500 medarbejdere, heraf ca. 2.450 i Danmark.

VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.dk.

Kontaktoplysninger

3,8

God

TrustScore 4 ud af 5

230 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Har besvaret 100 % af deres negative anmeldelser

Svarer typisk inden for 1 uge

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Kan ikke finde ud af at annullere en ordre

Jeg bestilte et gardin i forkert farve, og skriver straks til dem. Jeg får besked tilbage om at ordren er blevet annulleret, og jeg kan bare bestille et nyt. Det gør jeg så. En lille uges tid senere ankommer begge gardiner så, og jeg kan se at de også har trukket penge for begge.
Jeg kontakter dem igen, og de beklager at de ikke lige havde fået annulleret ordren som de ellers havde sagt. Men jeg skulle bare lade være med at hente pakken fra pakkeshoppen, så ville de få det tilbage, og så ville jeg straks få pengene tilbage.
Jeg venter, og de får så gardinet tilbage. Men ingen penge kom retur til mig. Der går nogle flere dage, og pludselig bliver gardinet leveret igen - denne gang hjemme hos mig, så jeg ikke bare kan lade pakken ryge retur. Når jeg tjekker tracking nr på den pakke som blev leveret, kan jeg se at det er fordi Velux har sendt den igen. Og samtidig skriver de så en mail til mig om at jeg kan sende pakken tilbage til dem hvis jeg gerne vil returnere det. Returnere? Jeg skulle aldrig have haft det!
Alt hvad jeg har fået af svar fra deres support har senere vist sig at være forkert.
Opdatering efter svar:
Det er nu 5 dage siden de svarede her, og påstod at de har krediteret mine omkostninger. Jeg har dog endnu ikke fået mine penge tilbage. Ikke at jeg er vildt overrasket, da det lidt er i tråd med hvad jeg ellers har oplevet hos dem. Kan ikke regne med hvad de skriver.

5. september 2024
Uopfordret anmeldelse
VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)-logo

Besvarelse fra VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)

Hej René

Vi beklager meget det omstændige og tidskrævende forløb. Desværre må vi give dig helt ret i, at den kundeservice du har oplevet, ganske enkelt ikke er god nok.

Årsagen er interne misforståelser og manglende overdragelse af information om, hvorfor du ikke afhenter gardinet. Derfor gensender vores lager fejlagtigt det gardin, som du har ønsket annulleret.

Vi har nu krediteret dine omkostninger, og du skal naturligvis ikke have mere besvær med at returnere det fejlagtigt fremsendte gardin.

Med venlig hilsen
Lone Stahlhut Christiansen

Nordic Operations Support Manager, VELUX Nordic

Opdateret:
Som informeret er din kreditnota lavet den 18/9, og herfra kan der gå op til fem bankdage, før pengene er på din konto.

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Velux har bevirket vandskade

Jeg har to Velux vinduer i stråtag, knap 20 år gamle. Nu er de skyld i at jeg har fået to vandskader, med vand løbet ind i vægge og isolering samt etageadskillelsen. Årsagen er at underkanten af bly inddækningerne er eroderet væk. Velux nægter at hjælpe, og nægter at det skyldes produktions fejl. Forsikringen kan ikke bruges, da den ikke dækker fejl og utætheder på vinduer. Nu står jeg til en kæmpe regning for udskiftning, samt mulighed skimmelsvamp i vægge og isolering. Køb aldrig Velux!! NB vinduerne ER blevet efterset og vedligeholdt med jævne mellemrum ifm vask og af tækkere ifm skift af mønninger og vandbrædder. Alligevel slipper blyet vedhæftningen efter så relativt få år.

9. september 2024
Uopfordret anmeldelse
VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)-logo

Besvarelse fra VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)

Opdatering:

Hej Birgitte

Set i lyset af din opdatering med udskiftning af vandbrædder, kan jeg godt forestille mig hvad der kan være sket med inddækningen.

Jeg vil gerne forklare nærmere, og du er velkommen til at henvende dig på +4545164516. Spørg efter Johan.

Oprindeligt svar:

Hej Birgitte

Vi skal være de første til at beklage, at vinduerne ikke har levet op til din forventning.

Opdatering:

OpriVi producerer vinduer med holdbarhed og funktionalitet for øje, men som alle andre bygningsdele kræver vinduerne eftersyn og evt. vedligehold.

Hvis vinduerne er 20 år gamle, kan der være sket meget siden installationen, som vi ikke kan forudse. Derfor er pleje og vedligeholdelse afgørende på lige fod med resten af dit tag.

Med venlig hilsen,
Johan Hassager

Technical & Remote Service Manager
VELUX Danmark

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Værdiløs garanti

For 3 år siden flyttede vi ind i vores nybyggede funkishus, hvor vi har i alt 10 ovenlysvinduer. For nylig opdagede vi, at det øverste lag hærdet glas var fuldstændig krakeleret i 1 af dem ( som en knust forrude i biler). Vi gik straks op på taget for at undersøge hvad der dog var sket og ringer til vores tømrere og beder dem udbedre skaden så hurtigt som muligt. Da Velux reklamerer med, at der er 10 års garanti på deres vinduer, går vi ud at skaden hører under denne garanti. Stor er derfor vores forundring, da vi får besked på at skaden ikke er dækket, da Velux mener det må have været en sten, der har forårsaget bruddet i glasset. Da der hverken lå sten eller andre løse genstande i vinduet eller på taget, er vi overbeviste om, at det har været andre årsager, der har forårsaget bruddet. Regningen lyder på 9.500 kr. Vi har derfor konstateret at garantien Velux reklamerer med, ikke er det papir værd, den er skrevet på. Samtidig er vi bekymrede for de 9 øvrige vinduer.

3. september 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg har lige haft en megagod oplevelse…

Jeg har lige haft en megagod oplevelse med en samtale i kundeservice. Var i telefonisk kontakt med Oliver - og havde en del spørgsmål vedr. bla. fjernbetjening, reservedele mm. Oliver var helt enormt serviceminded - og jeg var helt klar til at svare og top-rate på de 3 spm, der skulle komme automatisk efter samtalen. De kom af en eller anden årsag ikke - men så må jeg give min ros her: Kæmpe tak til Oliver - og også til efterfølgende kort samtale med Sebastian, der på samme måde var superimødekommende. Virkeligt god service!

6. september 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

VELUX App Control (KIG…

Har netop købt VELUX App Control (KIG 300) til vores vinduer fra 2007 - imponerende at så gamle vinduer understøttes af nye produkter.
App'en er nem at sætte op - plug & play - og prisen på 925 kr meget rimelig.

14. august 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Insisterede på kvittering for afsendt pakke påtrods af pakketracking

Der gik lidt mere end to måneder, adskillige mails, og hjælp fra GLS, før jeg endelig modtog penge retur, for de varer jeg havde returneret.

VELUX var hurtige til at sende mig en returlabel jeg skulle bruge til at sende varerne retur, og jeg afleverede pakken med returvarer i en GLS-pakkeshop den 21. maj, nogle dage efter kunne jeg via. GLS-tracking og pakkens oplysninger se at den var kommet frem, og tænkte ikke mere over det før jeg i slut juni undrede mig over at jeg ikke havde fået pengene retur. Derfor skrev jeg til velux den 25. juni. Jeg fik svar om at de ikke kunne se at pakken var kommet retur, og blev bedt om en kvittering. Da min telefon desværre var gået i stykker i den mellem læggende periode, havde jeg ikke den kvittering jeg fik på sms. Til gengæld havde jeg en kopi af returlabel med pakkens oplysninger, som jeg sendte, sammen screenshot fra GLS-hjemmeside. Men efter nogle mails frem og tilbage, stod de klart at personen jeg skrev med, ikke mente at anden dokumentation end en kvittering kunne bruges, og personen ville kontakte lageret og få dem til at se efter pakken. Da jeg den 20. juli ikke havde hørt tilbage, skrev jeg igen. Jeg fik at vide at lageret endnu ikke var vendt tilbage. Jeg bad om en forklaring på hvorfor GLS-tracking ikke var tilstrækkelig dokumentation på at pakken var sendt og leveret, hvor til jeg fik svar om at det var standart VELUX-procedure at der blev bedt om en kvittering. Den 23. juli sendte jeg en mail hvor jeg bad om at en leder kom ind over sagen da jeg ikke mener at det kan være rigtig at GLS-tracking er en mindre valid dokumentation for at pakken er sendt end en kvittering, og skrev at jeg gerne ville klage over den lange behandlingstid. Samme dag sendte jeg yderligere dokumentation, som GLS videresendte til mig.
Jeg modtog hverken svar på den ene eller anden mail, men fik samme dag en tom mail fra VELUX med en vedhæftet returseddel, som jeg ikke tidligere havde modtaget, og som manglede et af de produkter jeg havde returneret. Jeg sendt en svar mail, hvor jeg spurgte hvordan jeg skulle forstå den tomme mail, og den vedhæftede returseddel.
Dagen efter modtog jeg et svar hvor der stod: Du har sendt noget retur som du skal have en kreditnota på. Den er sendt til dig.
Samt en separat mail med kreditnota vedhæftet.
Den 31. juli gik pengene endelig ind på min konto.

Men frustrationen over forløbet (der var lidt flere mails frem og tilbage end gengivet her), og den måde det er blevet håndteret på fra VELUX side, kommer til at tage lidt tid at ryste af mig.

Kommentar til velux svar.
Fint at I har rettet op på svartid. Jeg er uforstående overfor at det lige pludselig er gls der kræver en kvittering. De havde jo netop i deres system registering af at pakke var indleveret og leveret til jer, samt dokumentation for leveringen. Desuden var de aldrig indblandet i sagen, udover at jeg ringede til dem for at spørger om de kunne hjælpe med yderlige dokumentation for at pakke var sendt og leveret, hvilket de kunne. Det var alene jer der satte spørgsmålstegn ved om pakken var sendt og leveret. Så det lyder ælig talt som en let købt måde at prøve på at løbe uden om at forholde sig til det, jeg ville sige er det, mest centrale klagepunkt i min anmeldelse.
Jeg er nyt for mig at I skulle have taget et produkt retur som I normalt ikke tager retur, det er kke noget I på noget tidspunkt har gjort opmærksom på, så den må stå for egen regning. Jeg har ikke planer om at være taknemlig for at I har taget en ubrugt og uåbnet vare retur, uanset om det er en I kategoriserer som en reservedel.
Tilgæld er jeg lettet over ikke at skulle bruge mere tid på at få mine penge tilbage.

20. juni 2024
Uopfordret anmeldelse
VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)-logo

Besvarelse fra VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)

Hej Ronja

Mange tak for din detaljerede beskrivelse af forløbet. På baggrund af din henvendelse har vi gennemgået hele forløbet og erkender fuldt ud, at det ikke skal komme dig som kunde til last, at andre afdelinger ikke vender tilbage. Det er faktuelt korrekt, at vi har brug for en kvittering, da det er kravet fra GLS’ side, og det er en kundes ansvar at kunne dokumentere returnering. Dog har din beskrivelse medført, at vi har skærpet krav til interne svartider, og overholdes disse ikke, vil VELUX naturligvis sikre, at tvivlen vil komme vores kunder til gode. Hermed bør vi kunne sikre langt hurtigere afslutning på en returnering og kreditering end tilfældet har været i dette tilfælde. Vi beklager endnu engang din oplevelse, som ikke bør ske fremover, men vi håber, at du trods alt kan glæde dig over, at du har fået krediteret et produkt (en reservedel), som normalt ikke returneres.

Med venlig hilsen
Lone Stahlhut Christiansen

Nordic Operations Support Manager, VELUX Nordic

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Mangel på kundeservice

Igennem vores lokale håndværkere køber vi i foråret 2024 et elektrisk fladttagsvindue fra Velux. Efter montering af vinduet kan vores håndværkere konstatere, at vinduet ikke kan åbne, hvorfor de konsulterer Velux for fejlsøgning. Efter et par timers fejlsøgning, konstaterer Velux selv, at en af deres egne teknikkerne skal undersøge sagen. Derfor må vores elektriker og tømrer indstille arbejdet og vende tilbage efter besøget af Velux tekniker. 1 måned senere kommer Velux tekniker forbi og udskifter motoren. Fin og effektiv service. Velux har dog ikke mulighed for at afslutte installationen af vinduet, hvorfor jeg må aftale med tømrer og elektriker, at de kommer forbi endnu engang for at færdiggøre installationen. Dette resulterer, forståeligt nok, i yderligere arbejdstimer og kørsel, som jeg som køber af vinduet hæfter for. Efter afslutning af sagen kontakter jeg Velux telefonisk for at oprette en sag om kompensation for yderligere håndværkertimer. Velux afviser blankt at kompensere for det ekstra arbejde den tekniske fejl har forårsaget håndværkerne. Velux siger “det var jo bare motoren, der blev skiftet. Håndværkerne kunne bare have færdiggjort arbejdet”.
Her står jeg som køber tilbage med en række ekstraregninger fra mine håndværkere grundet en produktionsfejl fra Velux. Og Velux vil ikke imødekomme min forspørgsel på nogen måde. Det kan et firma af Velux kaliber gør meget bedre… Opsummeret et skønt produkt - knap så skøn kundeservice.

18. juli 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

God kundeservice

Vi kom desværre til at bestille forkerte gardiner af to omgange og endda returnere dem for sent, men der var ingen problemer fra Velux side og vi fik endda samme rabat på sidste forsendelse som første.

5. juli 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk produkt

Fantastisk produkt. Intet mindre end det!!!
Bestilte mørklægningsgardin til et 25-30 år gammelt veluxvindue kun efter typeskiltet. Så kommer der et gardin der er gennemtænkt til perfektion både i udførelsen og monteringen.
Jeg er imponeret over så godt det fungerer. Topkarakterer herfra!!!

10. juli 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Dårlig service og behandling

Dårlig service og behandling
Vi har fået 2 fladtagsvinduer fra Velux monteret, der kan åbnes elektrisk. Efter en rum tid, får vi fortalt, at Velux har lavet en fejl, hvor der er risiko for alvorligt stød ved berøring af vinduerne.

Velux tilbyder 2 løsninger.

1. En synlig installationsboks ved hvert vindue (ikke køn specielt i vores køkken-alrum)
2. Solcelle monteret uden på vindue - så kan det åbne 3 gange dagligt og vi skal koste penge på udskift af batteri hvert 10 år ca.

Velux forsøger at tvinge os til at vælge en af de 2 suboptimale løsninger med trussel om at vi påtager os alt ansvar i tilfælde af personskade, hvis vi ikke vælger. Vi ønsker ikke de grimme bokse monteret, og har bedt om godtgørelse for ekstraomkostninger vil vil få for solcelle-batterier, hvis vi skal acceptere denne ringere løsning.

Vi er bange for at vaske de elektriske vinduer og tørre dem af, og kan ikke se andet end, at det nok også udgør brandfare (selvom Velux hævder det ikke er tilfældet).

Kan på ingen måde anbefale Velux, som har lavet en alvorlig produktfejl og herefter forsøger at tørre problemet af på deres kunder. Har skrevet med dem i flere måneder, men de er ikke imødekommende udover, at forsøger at true mig til at vælge en af de 2 løsninger.

10. juli 2024
Uopfordret anmeldelse
VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)-logo

Besvarelse fra VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)

Hej Peter

Som du jo i sagens natur er bekendt med, måtte vi i foråret 2023 udsende en produktadvarsel vedrørende VELUX elektrisk fladtagsvindue CVU (ny generation), da vinduets metaldele – dvs. kæde, reset-knap og regnsensor - under særlige omstændigheder kan være strømførende.

Vi har som en løsning på denne udfordring foreslået to udbedringsmuligheder, som vi anser for at være konstruktive og rimelige: 1) Ved at etablere en ekstern strømforsyning (KUX 110), som fladtagsvinduerne i dag bliver solgt med, bag en inspektionslem - eller 2) ved at gøre fladtagsvinduet solcelledrevet, hvilket er en fuldgod løsning, som vi oplever stor kundetilfredshed med.

At der kan forekomme vedligeholdelsesudgifter på bygningsdele må sædvanligvis påregnes. Vi har forlænget de elektriske deles garantiperiode fra tre til 10 år, hvilket er udover, hvad man normalvis kan forvente.

Jeg har fuld forståelse for din frustration over produktadvarslen. Når eller hvis du vælger ikke at gøre brug af vores to udbedringsløsninger, er vi nødt til at gøre dig opmærksom på, at du derved jo også påtager dig en risiko overfor vinduespudsere, håndværkere på taget og personerne i din egen husstand.

Jeg håber derfor, at du vil genoverveje din holdning til løsningsforslagene og vende tilbage.

Med venlig hilsen,
Johan Hassager

VELUX Danmark
Technical & Remote Service Manager

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Vinduer er stadig ikke leveret

Jeg skulle have haft leveret 9 stk Velux vinduer i fredags. Fik besked kl. 12 om vinduerne alligevel ikke kunne leveres og at de ville blive leveret mandag. Nu er det tirsdag og vinduerne er stadig ikke leveret. Idag får jeg besked om vinduerne ikke kommer før torsdag, selvom vinduerne står på en palle et sted. Velux vil ikke informere om hvorfor de først kan levere torsdag. Hvis vinduerne vel at mærke kommer torsdag er de næsten en uge forsinket. Jeg havde bestilt håndværkere i hele denne uge, hvilket nu er forgæves og tabt arbejdskraft. Det er dybt kritisabelt at leveringen er næsten en uge forsinket og derudover horribel kundeservice.

11. juni 2024
Uopfordret anmeldelse
VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)-logo

Besvarelse fra VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)

Hej Michelle

Vi svarer dig nu efter, at dine ovenlysvinduer er leveret, og hvor vi har været i telefonisk kontakt af flere omgange. Som nævnt er der områder, hvor vi vil evaluere på baggrund af din henvendelse, men på de overordnede linjer er det få ting, vi kunne have gjort anderledes.

Når en tømrer eller boligejer bestiller ovenlysvinduer hos en forhandler, vil man få oplyst en forventet leveringsdato, som vi bestræber os på at overholde, hvilket vi oftest også gør. Der kan dog opstå ex. produktions- eller logistikudfordringer, der gør, at vi som i dit tilfælde leverer 5 hverdage senere.

Det er naturligvis meget beklageligt, men iflg. vores samhandelsbetingelser med forhandler kan leveringen fortsat anses for være rettidig op til 10 hverdage fra den forventede leveringsdato. I disse tilfælde vil forhandler løbende blive informeret og er forpligtet til at videregive denne information.

Jeg takker dig for vores samtaler og håber, at du vil stå tilbage med en ovenlysløsning, som du bliver glad for mange år fremover.

Med venlig hilsen
Lone Stahlhut Christiansen
Nordic Operations Support Manager, VELUX Nordic

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Velux løste misforståelsen

Jeg har netop købt et automatisk Velux vindue.
Da jeg jeg talte med Velux forstod jeg at jeg kunne få en gratis app control hvis jeg registrerede mig inden en måned.
Nu viser det sig at det var en kampagne det løb en måned….
Velux løste misforståelsen og udviste stor fleksibilitet. Det synes jeg er en god kundeservice til en loyal kunde der har købt mange af jeres produkter gennem tiden.

3. juni 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Ingen svar efter henvendelse

Mit mørklægningsgardin er gået i stykker derfor gik jeg på Velux web shop for at bestille et nyt. Jeg kunne ikke finde det rigtige iht id mærket i min vindueskarm. Derfor ringede jeg til kundeservice hvor jeg talte med en mand som sagde han ville undersøge det og vende tilbage. Han fik både min mail og mobil nr. Da jeg ikke hørte fra ham efter nogle dage ringede jeg igen og talte med en kvinde som lovede at undersøge hvem jeg havde talt med og vende tilbage.

Der er nu gået 18 dage og jeg har stadig intet hørt.

10. maj 2024
Uopfordret anmeldelse
VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)-logo

Besvarelse fra VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)

Hej Anna Marie

Det vil jeg gerne beklage! Vi har et erfarent kundeserviceteam, som ønsker at hjælpe, når og hvor det er nødvendigt.

Jeg kan ikke forklare, hvad der er sket i denne forbindelse, men jeg vil i stedet høre dig, om du vil give os muligheden for at rette op på din oplevelse.

Du må meget gerne kontakte os (igen) på 45164516 og spørge efter Rune Nielsen, som jeg har talt med om ovenstående. Så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig videre.

Mvh.
Søren
VELUX Danmark

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Elendig håndtering af Velux

Jeg fik sidste år monteret et fladtagsvindue fra Velux, som vi ved indflytning og løbende har fået vasket og gjort rent. Det viser sig så noget tid efter, at Velux har lavet en fejl, hvor der er risko for stød ved berøring af vinduet.

Velux tilbyder derfor to løsninger enten en synlig installation i lysningen til vinduet eller en solcelle udenpå selve vinduet, der gør at vinduet i gennemsnit kan åbnes 3 gange dagligt.

Ønsker man ikke en af de to løsninger, så tvinger Velux dig til at underskrive en ansvarsfraskrivelse, hvor de påpeger at nu accepterer man selv risikoen for elektrisk stød.

Må indrømme jeg er en smule rystet over en virksomhed af denne størrelse håndterer deres egne fejl på denne måde.

Jeg er ikke interesseret i en synlig installation, og jeg ønsker ikke et vindue, der kun kan åbnes i begrænset omfang, men det bliver man nu tvunget til!

Kan på ingen måde anbefale Velux

28. maj 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Dårlig kvalitet efter udbedring af produktionsfejl

Juli 2024: Velux reagerer ikke på nogen kritik vedr deres forfejlede udbedringskampagne på fladtagsvinduer.
Hvis andre oplever problemer så opfordrer jeg til at vi går sammen om en henvendelse evt. via forbrugerklagenævnet.
Skriv til mig på j_hauerslev @ hotmail.com

----

Bor i hus med tre fladtagsvinduer, hvoraf de to er den gamle model (2018).
Fik for to år siden monteret den nye model som desværre er fejlbehæftet og hvor der skal skiftes motor grundet fare for stød.

Det nye vindue er i vores stue, og motorens helt lydløse gang er virkelig en fornøjelse, særligt henset til at det sidder i et opholdsrum - de “gamle" vinduer larmer markant mere!

Efter at have rykket Velux fire gange på 9 mdr kom de endelig her i starten af maj.

Vi valgte løsningen med fast strømforsyning til vinduet, da det åbner og lukker på automatik styret af husets øvrige installation.

Skift af motor har desværre medført at Velux, muligvis af sparehensyn da der formentlig er tale om en anseelig mængde fejlbehæftede vinduer, har monteret en motor der larmer i en grad hvor man ikke kan abstrahere fra det! Rigtig ærgerligt, og så lige i ens stue...

Jeg er meget utilfreds, og håber virkelig ikke for nye købere at modellen nu produceres med en motor af den kvalitet som er leveret hos os - for den larmer som noget der er lavet til industri og absolut ikke beboelse.

26. maj 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Velux i strid med købeloven.

Vi renoverede vores hus i efteråret 2022 - hvor vi isatte 2 velux ovenlys med motor og censor. Er nu blevet kontaktet af velux. Der er er fejl i produktionen, hvilket medfører et sikkerhedproblem, da metalrammen kan være strømførende.
Dette har velux 2 uacceptable løsninger på - der bestemt er i strid med købeloven.

Problemstillingen er som følger:
Løsning 1 – ny strømforsyning:
• Ikke muligt da det ikke vides hvor i tagkonstruktionen den strømførende installation ligger.
• Vi vil ikke have synlig strømforsyning i vores lysninger – hverken som boks eller luge. Vores lysninger er meget synlige og en firkantet boks eller installationslem vil være meget skæmmende.,

Løsning 2 – solcelledrevet motor:
• Vores ene velux-vindue er monteret på vores største badeværelse. Det er dette vi primært bruger til bad etc. Her er veluxvinduet det eneste vindue – og det er foruden ventilationen den eneste mulighed for at lufte ud. Dette betyder at motoren aktiveres imellem 5-15 gange om dagen i vinterhalvåret. Især i vinter-halvåret vil en gennemsnitlig garanteret åbning på 3 gange i døgnet ingenlunde slå til. Det opfylder slet og ret ikke målet med vinduet, eller hvad vi købte. Denne løsning er derfor ikke en mulighed uden en skriftlig garanti for minimum 10 åbninger i døgnet. Året rundt.
• Vores andet veluxvindue er i køkkenet. Dette åbnes blot et par gange om dagen – men en formulering på gennemsnitlig 3 åbninger i døgnet forslår heller ikke her.

Velux har ikke andre løsninger. Er op til 6 uger om at besvare email-henvendelser og vender ikke retur på lovede telefonopkald.

Derimod mener de at hvis vi ikke takker ja til et af deres to uacceptable tilbud, så skal vi underskrive en ansvarsfraskrivelse, så det ikke er velux ansvar hvis vi får stød....

Vil på det bestemteste råde alle til at købe et andet produkt, hvis der ønskes ovenlys.

3. maj 2024
Uopfordret anmeldelse
VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)-logo

Besvarelse fra VELUX Nordics (Denmark, Norway & Sweden)

Hej Signe

Det er beklageligt, at vi i 2023 så os nødsaget til at udsende en produktadvarsel vedrørende VELUX elektrisk fladtagsvindue CVU (ny generation), da vinduets metaldele under særlige omstændigheder kan være strømførende. Det er en situation, som vi meget gerne have været foruden.

I den forbindelse har vi, som du beskriver, foreslået to løsninger, som jeg anser for at være konstruktive og rimelige. En solcelledreven løsning vil trods sin relative begrænsning kunne dække en families almindelige brugsbehov. Også i et bade- eller køkkenmiljø.

Det kan eksemplificeres ved, at den solcelledrevne løsning er fuldt ud kompatibel med vores intelligente, automatiserede indeklimakontrol VELUX Active, som via sensorer monitorer luftkvaliteten og åbner/lukker vinduerne for at skabe det optimale indeklima.

Sagt med respekt for, at I er omfattet af produktadvarslen, som vi er kede af at påføre jer, så tror jeg, at det er en løsning, som I vil blive glade for.

Når du skriver, at vores løsningsforslag ”bestemt er i strid med købeloven” vil jeg nævne, at vi naturligvis har rådført os med vores jurister for at sikre os, at det ikke er tilfældet.

Jeg håber, at I vil genoverveje løsningerne og vende tilbage til os.

Med venlig hilsen
Johan Hassager

VELUX Danmark
Technical & Remote Service Manager

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".

Læs mere om andre typer anmeldelser.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere