Økologisk bondegård med holdning
Hellevad Vandmølle er en mindre gård der drives økologisk parallelt med et antal ferielejligheder. Der er natur, dyr og underholdning for store og små og gæsterne inviteres til at deltage i visse daglige rutiner.
Stedet er familiedrevet og oser af atmosfære og god stemning. Så længe familien synes det er sjovt, fortsætter projektet - og dén holdning kan mærkes positivt!
En stor del af gæsterne er gengangere, og det er ikke uden grund. Familien har virkelig skabt et unikt åndehul.
..og ikke mindst: Mor Elsebeth's evner i køkkenet gør at ingen går sultne i seng!

