TUI Danmark Anmeldelser 

2.448
•
TrustScore 2 ud af 5

1,8

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Anmeldelser i korte træk

Oprettet med AI baseret på nylige anmeldelser

Tager man 203 anmeldelser, de fleste anmeldere var utilfredse med deres overordnede oplevelse. Mange kunder oplevede store problemer med kundeservice, som ofte blev beskrevet som ubehøvlet og uvillig til at tage ansvar for opståede problemer. Derudover var der mange klager over uventede prisstigninger på rejserne og en meget dårlig kommunikation omkring aflysninger og ændringer. Nogle anmeldere var tilfredse med deres ophold, hvor de roste personalets venlige indsats samt den gode mad på hotellet. Flere gæster fremhævede desuden, at rejserne forløb helt uden problemer, og at de fik en rigtig god oplevelse med de lokale guider. Andre forbrugere oplevede, at selve ferien og hotellet var i top, og at alt fungerede som det skulle under hele opholdet.

Det, folk taler mest om

Service

Anmeldere nævner tvetydig feedback om service, idet nogle forbrugere roser den fantastiske betjening og... Se mere

Holidays

Kunder deler tvetydig meninger om ferie, og anmeldere oplever ofte stor skuffelse undervejs. Forbrugere... Se mere

Staff

Forbrugere finder personale tvetydig, idet nogle gæster roser medarbejdere for at være hjælpsomme og... Se mere

Price

Mennesker rapporterer stor frustration omkring priser og uventede merudgifter, hvor anmeldere ofte bemærker... Se mere

Anmeldelser, der former dette resumé

Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Vores hotel manglede elektricitet næsten en hel dag og havde mange udfald de næste dage. TUI-guiderne forsøgte at kontakte hotellet 1. dag men svarede ikke på yderligere henvendelser senere. Vi m... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Billeje på Zakynthos Vi lejede en bil på Tuis hjemmeside via et firma der vist hedder car Traveller og go mobility. Da vi ankom og skulle hente bilen var der pludselig tilgået et forsikringsbeløb... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Selve rejsen var fin hotellet i top. Var på Sicilien og Etna gik i udbrud. Hjælpen fra Tui var lig 0. Vi måtte selv booke nye fly billetter. Måtte selv booke hotel og betale. Fik at vide at vi s... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Vi købte en rejse på et 4 stjernet voksenhotel. Beskrevet som eksklusivt og roligt. Vi kom til et hotel, hvor receptionen lignede et depotrum, ikke en eneste solseng der ikke var vakkelvorn, træte... Se mere

Virksomheden har svaret


Virksomhedsoplysninger

  1. Rejseselskab

Skrevet af virksomheden

Rejser til sol, strand og ski! Besøg TUI for at få inspiration til din næste rejse eller bestil, hvis du allerede har besluttet dig.


Kontaktoplysninger

1,8

Under middel

TrustScore 2 ud af 5

2 t anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen nylige anmeldelsesinvitationer

Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Hos Trustpilot er indhold fra rigtige mennesker i fokus. Denne virksomhed kan dog også anvende vores AI-svarværktøj, som hjælper dem med at skrive svar.

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

1,8

Alle anmeldelser

(2.448)

253 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse
Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Dårlig kundeservice ifm familie rejse

Vi har igennem en årrække rejst på vinterferie med TUI med hele vores familie og har hver gang været godt tilfreds. Denne vinter (2026) skal vi til Ægypten (11 voksne og 3 børn). Min datter skal bo alene på et værelse hvilke koster et enkelt værelse tillæg . Fair nok. Nu vil hun gerne ha en ven med på ferien og jeg har derfor kontaktet TUI for at høre hvad mulighederne er for at få en extra person med . Det kan godt lade sig gøre og TUI kundeservice oplyser i denne forbindelse at enkeltværelses-tillægget vil blive modregnet i prisen for den extra rejsende. Men den pris som TUI vil ha det skal koste,at få den extra person med svarer 100 pct til den pris som det koster per person hvis vi booker rejsen til to personer … dvs ingen modregning af det allerede betalte enkelt-værelses tillæg(cirka 9000 dkk)Jeg har forespurgt mere end een gang, hvordan det hænger sammen og hver gang fået en gang sludder om, at prisen har ændret sig (men jeg kan se på TUI`s egen hjemmeside at det ikke passer). Vi synes,at en overpris på 9000 dkk er for meget,så vi har valgt ikke at tage min datters ven med … men jeg synes det meget utilfredstillende,at det skulle ende sådan og får mig til at overveje hvilke rejse selskab jeg skal benytte med af næste gang…

17. november 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Peter,
Tak for din anmeldelse. Jeg er ked af, at du har modtaget en forkert pris i forbindelse med tilføjelsen af en ekstra person til jeres rejse. Det beklager jeg naturligvis.

Jeg kan se at min kollega har forsøgt at komme i kontakt med dig tidligere i dag, men uden held. Du er meget velkommen til at ringe til os, så vi kan få talt sagen igennem og hjælpe dig videre herfra.

Vi sætter stor pris på al feedback, både når noget går mindre godt, og når det hele spiller. Mange gæster deler oftest deres oplevelse, når de bliver skuffede, men uanset hvad hjælper det os med at blive bedre, og det er vi taknemmelige for. Jeg kan nemlig se, at du kun har valgt at skrive en anmeldelse, da du ikke havde en god oplevelse.

Jeg håber, vi snart får fat i hinanden, og at vi kan finde en god løsning sammen.

Jeg ønsker dig en rigtig dejlig dag.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Det er den værste ferie vi nogensinde…

Det er den værste ferie vi nogensinde har været på og vi har rejst med TUI igennem 30 år
det er den dyreste ferie (20.000kr ) for 1 uge vi har været på og den dårligste
Hotellet var blev kontaktet af Tui da det var vores bryllupsrejse og vi gerne ville være væk fra børneområdet , vi fik et værelse (selv om vi havde booket en 2 værelset lejlighed) lige udenfor børnelegepladsen og pirat skibet
så vi fik lov at betale 1200 kr ex for et andet værelse
der var så beskidt på hotellet der lå mad rester flere steder vi fik ikke vasket op hele ugen og havde ikke flere rene glas, maden var så dårlig at der var flere ting vi ikke ture spise. Der var flere af drikkevarerne der kostede ex penge og ikke var med i all inclusive .Vi skulle betale (lægge ud) for håndklæder 40 euro. Betale for plastik mønter 4 euro for at få lov til at få noget at drikke ved poolen, vi skulle betale for en safetyboks.
der blev kun redt seng der blev ikke gjort rent på badeværelset hele ugen og i brusekabinen låå der gamle hår og gulvet var sort af savns ja jeg kunne blive ved og det kalder de et 4 stjernet hotel
vi har været på 2-3 stjernet hoteller der var mere service og rengøring på
personalet var trætte og selv foto damen fortalte direkte til os at det var sidst på sæsonen og at de bare gerne snart ville slippe for turister
Da vi kom til Danmark og jeg klagede via Tui`s hjemmeside var det er kæmpe parodi hvor at det hele forgik på svensk der var ingen forståelse for vores dårlige oplevelse og katastrofale bryllupsrejse
Tui`s medarbejder var endda så fræk at slutte deres mail af med vi håber i har haft en god oplevelse på Mallorca .da jeg bad om at få en leder i tale var svaret vi har alle samme holdning til klager om vi er ledere eller medarbejder
JEG REJSER ALDRIG MED TUI IGEN !!!!!!!!!!!!

19. september 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Lonnie,
Tusind tak for din anmeldelse. Jeg er ked af at høre, at jeres bryllupsrejse på Mallorca ikke blev den helt særlige oplevelse, I havde håbet på.

Når I angiver ønsker til placering, videregiver vi dem altid til hotellet, men vi kan desværre ikke garantere en bestemt placering. Værelsesfordelingen styres af hotellet selv, og processen afhænger af mange logistiske forhold og kapacitet i den aktuelle periode. Dette fremgår både på vores hjemmeside og din billet.

Jeg kan også se, at I har haft spørgsmål til depositum på poolhåndklæder og leje af Deponeringsboks. Disse oplysninger fremgår under “Om hotellet” på vores hotelsider. De er derfor en del af den information, man som gæst kan orientere sig i, inden rejsen bestilles.

I forbindelse med All Inclusive, er det som udgangspunkt lokale drikkevarer og spiritus, der er inkluderet, medmindre andet er angivet. I jeres tilfælde fremgik de specifikke betingelser for dette også ved bestilling.

Det er selvfølgelig ærgerligt at læse, at svaret fra vores reklamationsafdeling ikke blev oplevet, som du havde forventet. Jeg kan dog se, at alle jeres punkter er blevet gennemgået og besvaret ud fra gældende rejsevilkår og branchepraksis.

Da vi ikke kan dele konkrete sagsdetaljer i et offentligt svar, vil jeg meget gerne opfordre dig til at svare direkte på den mail, du allerede har modtaget fra vores kollega. På den måde kan dialogen fortsætte samlet et sted, og eventuelle uafklarede forhold kan blive belyst grundigt dér.

Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive. Vi tager jeres oplevelse med os i arbejdet med at blive endnu bedre.

Jeg ønsker dig en rigtig god dag.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg bookede en rejse til Zanzibar og…

Jeg bookede en rejse til Zanzibar og hotellet viste sig på ingen måde at leve op til de 3,5 stjerner det ifølge brochure/hjemmeside skulle have. Direkte fejl ifrh til hvad hotellet kunne tilbyde -facilteter var listet men disse var ikke at finde på hotellets eller dets område og ej heller i nærheden.
TUI's reklamations afdeling (svensk kontor) kunne ikke være mere ligeglade men den klage jeg indgav og jeg følt mig så respektløst og dårligt behandlet som kunde. Jeg rejser ikke med TUI igen efter denne oplevelse!!

30. september 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Anders,
Tak for din anmeldelse. Jeg er ked af at høre, at din ferie på Zanzibar ikke blev som forventet. Din feedback tager vi selvfølgelig meget alvorligt, og jeg sørger for, at den bliver givet videre internt.

Jeg har været i dialog med vores reklamationsafdeling for at sikre mig, at din sag er blevet vurderet korrekt. Jeg kan desværre ikke gå i detaljer i et offentligt svar, men jeg vil gerne slå fast, at min kollega, der har håndteret din sag, har gjort det professionelt. Der har på intet tidspunkt været tale om ligegyldighed fra vores side.

Hvis du fortsat føler, at der er noget i din sag, som ikke er tilstrækkeligt afklaret, eller hvis du ønsker en uddybning, er du meget velkommen til at svare direkte på den mail, du allerede har modtaget fra os. Så kan dialogen fortsætte der, hvor alle oplysninger allerede er samlet.

Tak igen fordi du tog dig tid til at dele din oplevelse. Det hjælper os med at blive bedre.

Jeg ønsker dig en rigtig god dag.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Anbefalet lejebil

Vi har rejst med TUI til Grækenland den 27/9 2025, hvor alt faktisk var ok. MEN de anbefalede os at leje en bil gennem Cartrawler, hvilket vi desværre også gjorde + købte forsikring gennem dem, så vi burde være dækket ind - også mod fx flyforsinkelser.

Der skete så det, at flyet blev 1/2 time forsinket og i mellemtiden lukkede kontoret for afhentning af bil, hvorfor vi har skrevet frem og tilbage ca. 20 gange med Cartrawler og forsikringen, men ingen af dem vil betale.

Jeg mener IKKE at TUI bør anbefale et firma, der lukker 35 minutter efter normal ankomst til lufthavnen og hvor kontoret IKKE ligger i lufthavnen. Det har kostet os ca. 4.000,- SLUT med TUI og Cartrawler

26. september 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Jens,
Tak for din anmeldelse. Jeg er virkelig ked af at høre, at din oplevelse med billeje gennem CarTrawler ikke har været som forventet. Det skal naturligvis være enkelt og trygt både at afhente og aflevere en lejebil.

Selvom billejen administreres af CarTrawler og deres samarbejdspartnere, tager vi hos TUI selvfølgelig din feedback meget alvorligt. Jeg sørger for, at den bliver delt med de relevante teams, så vi kan blive endnu bedre til at rådgive og kommunikere tydeligt omkring billejeprocessen fremover.

Jeg kan se, at du har givet os 1 stjerne, og det er naturligvis ærgerligt, hvis dette ene forhold har overskygget den samlede oplevelse, hvis resten af jeres rejse ellers forløb som forventet. Vi sætter stor pris på, at du deler din oplevelse med os, da det hjælper os med at forbedre den service, vi tilbyder vores gæster.

Hvis du har flere spørgsmål eller ønsker, at vi kigger yderligere på noget i forbindelse med din bestilling, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.

Jeg ønsker dig en rigtig god dag.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Fejl i rejsepapirer, som de ikke ville løse

2 måneder inden afrejse, gør jeg opmærksom på, at der er en fejl i billetten, som de retter. Da vi får den endelige billet, er fejlen der igen, og da jeg beder dem rette den, giver de os alle nye billet numre. Problemet opstår i, at vi har betalt for sæder på de gamle billet numre. TUI vil intet gøre, for at løse problemet, og fortæller mig over telefonen, at vi ikke har købt billetterne hos dem, men hos flyselvskabet. Hvilket ikke er korrekt, idet vi har købt en pakkerejse hos TUI.
Jeg kunne ikke få lov til at snakke med en leder, der kunne afhjælpe problemet, og den mandlige person jeg snakkede med, smed røret på, da jeg ikke ville acceptere, at de ikke ville hjælpe med at løse det problem de havde skabt.

16. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Marlene,
Tak for din anmeldelse. Jeg er virkelig ked af at høre, at du oplevede fejl i din billet, som efterfølgende har skabt flere udfordringer for jer. Det skal selvfølgelig være trygt og enkelt at bestille en rejse hos os, og derfor tager jeg din feedback direkte videre til den ansvarlige afdeling, som håndterer de billetter, vi udsender til vores gæster. Det er vigtigt for os at lære af sådanne oplevelser, så vi kan forbedre processen fremover.

Når man rejser på en pakkerejse med rutefly, købes flysæder og andre tilvalg direkte hos det relevante flyselskab, og disse services administreres i deres systemer. Det betyder, at vi desværre ikke kan foretage ændringer i de bestillinger fra vores side, da vi ikke har adgang til at redigere i flyselskabernes sædereservationer. I sådanne situationer vil både vores kundeservice og vores ledere være underlagt de samme muligheder og begrænsninger, og derfor er du blevet vejledt direkte af vores kolleger, som allerede har givet dig den korrekte information.

Tak fordi du gør os opmærksom på dette. Vi tager al feedback alvorligt, også når den handler om forhold, vi ikke selv kan ændre, men hvor vi stadig kan blive bedre til at kommunikere tydeligt.

Jeg håber at I trods forløbet får en god løsning med flyselskabet og ønsker dig en rigtig skøn dag.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fungerer

Vi havde bestil en rejse til næste sommer, hvor min mor gerne ville med. Vi ringede og efter kort tid var min mor også booket på rejsen. Vi har før rejst med TUI, og det har fungeret. Vi har ikke haft brug for guiderne. Det harvet godt at komme tidligt afsted, s man også for noget ud af den første dag. Det er også godt at kunne rejse hjem omkring middagstid

1. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Ebbe,
Tusind tak for din anmeldelse. Det glæder mig at høre, at både dine tidligere rejser og din oplevelse med vores kundeservice har været positive. Vi gør altid vores bedste for at levere den bedste service, så det er dejligt at læse, at du har mærket det.

Tak fordi du deler din feedback og for den tillid, du viser os.

Jeg ønsker jer en helt fantastisk ferie til sommer. Vi glæder os til forhåbentlig at hjælpe jer igen i fremtiden.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Super Thailands rejse

Super anbefaling til vores Thailands tur.

4. november 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej familien Odsherred,
Tusind tak for jeres skønne anmeldelse. Det glæder os virkelig at høre, at I havde en god rejse til Thailand og en ferie, der levede op til forventningerne.

Tak fordi I vælger at rejse med TUI og for at dele jeres oplevelse her. Vi sætter stor pris på jeres tillid, og vi håber allerede nu at få fornøjelsen af at sende jer afsted på endnu en dejlig ferie i fremtiden.

Jeg ønsker jer alle en rigtig skøn dag.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Skuffende oplevelse og dårlig håndtering fra TUI

Vi rejste med TUI til Gran Canaria og boede på et hotel som på ingen måde levede op til hverken billederne eller beskrivelsen på TUI’s hjemmeside. Værelset var beskidt, der var snavs og mug flere steder, og standarden var generelt langt under, hvad man kunne forvente af et hotel, der præsenteres som et 4-stjernet resort.

Vi henvendte os til TUI under opholdet og efter hjemkomst, men oplevede desværre, at vores henvendelser ikke blev taget seriøst. Vi fik et standardsvar uden forståelse for vores oplevelse, og TUI afviste enhver form for kompensation – på trods af at vi dokumenterede forholdene tydeligt med billeder.

Det er virkelig skuffende at opleve så ringe service og så lidt ansvarstagen fra et rejseselskab som TUI. Vi rejste med en forventning om kvalitet og tryghed, men står tilbage med følelsen af at være blevet ført bag lyset af misvisende billeder og manglende kundeservice.

Vi håber, at TUI begynder at tage kundernes oplevelser mere alvorligt fremover – men for vores vedkommende bliver det et stort NEJ TAK til Tui.

19. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Frederik,
Tak for din anmeldelse. Jeg er meget ked af at høre, at hotellet ikke levede op til dine forventninger.

Hotelstjerner tildeles officielt ud fra den lokale standard på den destination, man rejser til, og det er ikke noget, vi som rejsebureau fastsætter. Vi viser udelukkende de officielle hotelstjerner. Derudover arbejder vi hos TUI med vores egen vurdering af hoteller, som vi kalder T’er, og som afspejler vores interne kategorisering af stedets faciliteter og oplevelse. Du kan læse mere om, hvordan vi vurderer hoteller, her: https://bit.ly/4nL8zgp

Jeg kan ikke gå i detaljer om hele forløbet i din sag her, men jeg kan se, at min kollega fra reklamationsafdelingen har sendt dig en begrundelse baseret på gældende rejsevilkår og branchepraksis.

Hvis der er noget, du fortsat mener mangler at blive afklaret, er du meget velkommen til at svare direkte tilbage på den mail, du har modtaget fra os, så dialogen kan fortsætte der.

Tak igen fordi du tog dig tid til at dele din oplevelse. Jeg håber at du får en rigtig god dag.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

En uge til syd Italien

En uge til syd Italien, tæt på Tropea. Helt igennem fantastisk. Alt var perfekt, transfer fly hotel og maden . Tip top service

16. juli 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Kim,
Tusind tak for din skønne anmeldelse. Det glæder os virkelig at høre, at jeres uge i Syditalien har været helt fantastisk, og at både transfer, fly, hotel og mad levede op til jeres forventninger.

Det betyder meget for os, at I har oplevet en god service hele vejen igennem.

Vi håber, vi får lov til at byde jer velkommen på endnu en dejlig rejse i fremtiden.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg rejser typisk 2-3 gange om året, dog aldrig med Tui igen

Jeg rejser typisk 2-3 gange om året, og har gennem årene booket mange rejser via TUI, men denne oplevelse har desværre været meget skuffende. Og absolut sidste gang med Tui!!

Der har ingen information været om, at vi selv skulle checke ind online inden afrejse.
Der står kun på billetten af de råder til at man checker in online. Men at man os kan gøre det ved check in i lufthavnen.
Resultatet blev, at vi ved check-in i lufthavnen fik en bøde på 20 euro pr. person, hvilket jeg finder helt urimeligt, når informationen ikke fremgik tydeligt i jeres materiale eller rejsedokumenter.

Hvis der ikke gives klar besked om sådanne krav, kan man lige så godt booke fly og hotel separat, da man i så fald i det mindste har fuld kontrol over processen – og bedre kundeservice.

Jeg lavede en klage da vi kom hjem omkring dette, men Tui vil ikke betale de 20 euro pr person, da de mener man selv skal følge op på hver enkelt fly selvskab regler.
Så hvis i vil ha go kundeservice, så vælg ikke Tui!

16. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Laila,
Tak for din anmeldelse. Jeg er ked af at høre, at du ikke føler, du har fået den nødvendige information i forbindelse med check-in hos flyselskabet.

Check-in regler og procedurer varierer fra flyselskab til flyselskab, også når man rejser på en pakkerejse. Hvert flyselskab beskriver deres check-in informationer på deres egen hjemmeside, og disse oplysninger fremgår også af vores hjemmeside under det pågældende flyselskab. Derudover oplyser vi altid på flybilletten, at “hos visse flyselskaber kan check-in kun ske online, og du vil blive opkrævet en afgift direkte af flyselskabet i modsat fald,” når rejsen er bestilt som pakkerejse med rutefly.

Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis du oplever, at informationerne ikke har været tydelige nok, og at det har påvirket dit syn på pakkerejser fremover. Der er mange fordele ved at vælge en pakkerejse, blandt andet at man er dækket af pakkerejseloven, hvis noget uforudset skulle opstå.

Jeg synes også, det er ærgerligt, hvis én enkelt del af rejsen har ført til en bedømmelse på 1 stjerne, hvis resten af rejsen forløb som forventet.

Tak igen for din feedback. Jeg ønsker dig en rigtig god dag.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Fra drømmeferie til mareridt – TUI låste vores baby inde

Aldrig har hjemkomsten fra en ferie føltes rarere end efter vores første – og sidste – rejse med TUI.
Vi havde booket en bungalow med Swim-up (familieværelse) på TUI BLUE Village Atlantica Aegean Park.

Allerede ved ankomst blev vi skuffede: swim-up poolen var iskold og ubrugelig, så den del af opholdet var reelt penge ud af vinduet. Derudover var udsigten elendig og på ingen måde som på de billeder, TUI bruger som præsentation af stedet.

Midtvejs i ferien blev vi bedt om at flytte værelse hurtigst muligt, fordi ballonen over vores terrasse var ved at kollapse efter et mindre jordskælv (som vi ikke engang havde mærket). Da jeg så, hvordan personalet “reparerede” skaderne, forstod jeg også bedre, hvorfor det hele virkede usikkert.
Vi var desuden blevet syge, og med en baby og alt det udstyr, der følger med, var det ekstremt ubelejligt. Som kompensation fik vi en lille flaske vin, som vi endte med at give videre til nogle andre gæster.

De følgende dage blev vi gentagne gange kimet ned af receptionen, bl.a. for at fortælle os, hvor “fantastisk” det var, at vi måtte beholde vores betalte late check-out (1.000 kr.) – noget, vi selvfølgelig havde forventet.

Men det mest alvorlige skete senere:
Hotellet låste vores sovende baby inde på værelset.
De havde ved en fejl annulleret vores nøglekort, efter vi havde puttet vores barn og forladt værelset med babyalarmen. Jeg måtte løbe i panik til receptionen og bede dem åbne døren omgående, mens vores baby lå derinde alene. Ikke nok med at det aldrig burde kunne ske – jeg fik hverken en undskyldning eller nogen form for seriøs reaktion fra personalet bagefter.

Efter hjemkomsten har TUI valgt at refundere 350 kr. – altså under 1,5 % af rejsens samlede pris.
Det siger vist alt om deres kundehåndtering og respekt for gæster, der rejser med små børn.

23. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Titan,
Tak for din anmeldelse. Jeg er virkelig ked af at høre, at jeres ferie ikke levede op til forventningerne.

Vi forstår naturligvis ønsket om en varm pool, især når man rejser med børn. Mange hoteller har opvarmede pools, og på hotelsiden på vores hjemmeside kan man se, hvilke pools der er opvarmede og i hvilke perioder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at vandtemperaturen kan være lavere uden for højsæsonen.

Vores gæsters sikkerhed har altid førsteprioritet. Når vi modtager meldinger om, at et værelse ikke er sikkert at bo i, vælger vi af hensyn til gæsten at tilbyde et andet værelse. Det er meget uheldigt, at det skete, mens flere i rejsefølget var syge, og det beklager vi.

I forhold til situationen med nøglekortet vil jeg gerne understrege, at ingen fra vores personale bevidst har låst jeres baby inde på værelset, og ingen har været klar over, at der var et barn alene derinde. Vores nøglesystem er automatisk, og når et værelse registreres som udtjekket, deaktiveres nøglekortene. I dette tilfælde må der være sket en fejl i systemet, som har registreret et forkert tidspunkt for udtjekning. Det er vi meget kede af og beklager dybt.

Vi vil selvfølgelig gerne se nærmere på alle de forhold, du nævner. Vores reklamationsafdeling håndterer alle henvendelser efter hjemkomst, og de kan give en grundig gennemgang af sagen. Du kan indsende din reklamation via vores formular her: https://bit.ly/3U7F1xS Når du har beskrevet hele forløbet, vender afdelingen tilbage, så snart sagen er behandlet.

Tak igen for din feedback. Jeg ønsker dig en rigtig god dag.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Har altid fået det jeg forventede.

TUI har altid behandlet min mand og jeg så godt. Vi har fået det vi forventede af vores rejser. Kundeservice er søde og servicemindede og og bestræber sig altid, for at imødekomme os. Vi har intet, at udsætte på dem.

26. marts 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Irene,
Tusind tak for din fine anmeldelse. Det betyder rigtig meget for os at høre, at du og din mand altid føler jer godt behandlet, og at jeres rejser lever op til forventningerne hver gang.

Det glæder os også, at I oplever vores kundeservice som søde og servicemindede, og at I føler jer godt imødekommet. Det er lige præcis den oplevelse, vi ønsker at give vores gæster.

Tak fordi I rejser med os. Vi ser frem til at byde jer velkommen igen på jeres næste ferie.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk godt rejsebureau

Vi havde en fantastisk ferie i Kroatien.
Super godt hotel og rigtig søde guider, som var meget servicemindede. Der var absolut ikke noget at klage over. Vi har rejst med Tui adskillige gange og har aldrig haft nogle negative oplevelser

20. september 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej,
Tusind tak for din fantastiske anmeldelse. Det glæder os virkelig at høre, at jeres ferie i Kroatien var en succes med både et godt hotel og vores søde og servicemindede guider.

Det betyder meget for os, at I har rejst med os flere gange og aldrig har haft negative oplevelser. Den tillid sætter vi stor pris på.

Vi håber, at vi snart får fornøjelsen af at sende jer afsted på endnu en dejlig ferie.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Allan,
Tusind tak for din fine anmeldelse! Det glæder os virkelig at høre, at både bestilling gennem appen, rejsen og den information, du modtog undervejs, har været den bedste oplevelse for dig indtil nu.

Hvor er det også dejligt, at du mødte vores guider på destinationen og følte dig godt hjulpet hver dag, det betyder meget for os.

Vi er glade for, at turen til Kreta forløb helt uden problemer, og vi ser frem til at byde dig velkommen igen på en ny rejse.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Gode priser

Vi har rejst med TUI mange gange og skal til lanzarote med dem til november
Jeg har absolut aldrig haft noget at klage over og synes de har levet op til hvad der er blevet lovet
Og priserne har været gode

26. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Lars,
Tusind tak for din anmeldelse og for din loyalitet gennem flere rejser med os. Det betyder rigtig meget at høre, at du altid har været tilfreds, og at vi har levet op til det, vi har lovet.

Hvor er det dejligt, at I snart skal afsted til Lanzarote! Vi håber, at turen i november bliver lige så god som jeres tidligere rejser.

Vi glæder os til endnu en god ferie sammen med jer.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Den bedste ferie

Vi har været en tur på Kreta og som altid rejste vi med Tui, vi blev opgraderet til et fantastisk hotel og med all inklusive pga nogle program ændringer på det vi oprindeligt havde bestilt. Det var bare den bedste ferie. Der var Tui guider på hotellet hver dag. De hjalp os med, at finde en bådtur og ringede ned til firmaet så vi fik alle informationer. Det var super service. Vi fik en masse snakke med guiderne og tips til at udforske øen.
Alt fra flyturen til selve ferien dernede alt spillede bare. Kæmpe ros herfra. Vi glæder os allerede til næste gang vi skal rejse med Tui.

2. juni 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Julie,
Tusind tak for din fantastiske anmeldelse! Det betyder virkelig meget for os at høre, at jeres ferie på Kreta blev så vellykket – og at opgraderingen til hotel og all inclusive var med til at gøre oplevelsen endnu bedre.

Det er skønt at læse, at vores guider gjorde en forskel for jer under opholdet, både med gode råd, hjælp til udflugter og hyggelige samtaler. Vi lægger stor vægt på personlig service, så det glæder os, at I har mærket det hele vejen igennem.

Tusind tak for roserne. Vi glæder os allerede til at byde jer velkommen ombord igen næste gang, I skal ud og opleve verden.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Godt tilfredse og vil bruge igen

Vi har været med Tui til Mallorca 2 år i streg, og vi har været godt tilfredse begge gange.
Det eneste super trælse vi oplevede var 1. År med suttlebus fra lufthavnen, hvor vi skulle vente i over 1,5 time, inde i en varm bus, uden nogen info., men i år valgte vi i stedet at leje en bil, til ca. Samme pris.

15. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Tina,
Tak for din anmeldelse. Det glæder mig at høre, at du har været tilfreds med dine rejser til Mallorca med os. Det er selvfølgelig ærgerligt at læse om udfordringerne med transferbussen, det skal naturligvis fungere, og det beklager jeg.

Jeg håber, vi snart får fornøjelsen af at sende jer afsted på en ny ferie.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Ingen guider på rejsemålet trods i de…

Ingen guider på rejsemålet trods i de mails vi fik inden afrejse, var nævnt hvilken guide det var tilknyttet hotellet

31. august 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej,
Tak for din anmeldelse.

Jeg har forsøgt at indhente flere oplysninger fra dig for at kunne undersøge din bestilling nærmere, men jeg har desværre ikke fået svar på min henvendelse.

Vi har guider på alle vores rejsemål som vi flyver til med charterfly. Der er guider tilknyttet forskellige hoteller, men det er ikke alle hoteller, der får besøg af en guide, dette afhænger blandt andet af, hvor mange gæster vi har indkvarteret på det pågældende hotel.

Du er meget velkommen til at kontakte vores kundeservice og oplyse dit bestillingsnummer, så kan de undersøge nærmere, hvorfor du ikke mødte en guide under dit ophold. Kundeservice kan kontaktes her: https://www.tui.dk/kundeservice/

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at det er ærgerligt, hvis dette ene forhold har ført til en bedømmelse på 1 stjerne, især hvis resten af din ferie ellers levede op til forventningerne.

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Ikke en god oplevelse

Vi manglede info fra TUI for indtjekning der skal være online 24 timer inden, IKKE før, IKKE efter. Man kan miste sin tur på forskellige måder hvis man ikke følger med. Jeg bookede forkert dato grundet et fejlsøg på TUI's hjemmeside selv hvor jeg havde tastet rigitg dato ind. Tabte 20.000kr inden vi kom afsted, var nødt til at booke ny tur uden at kunne flytte mit depositum over til den nye rejse. Navneskifte kostet mig 2500kr for at fjerne et efternavn.
Samme mangle på booking nr på vej hjem hvor vi skulle tjekke ind 24timer før online, eller miste flyet eller betale ekstra IGEN. Tui har kun åben fra 09.30 om morgen, de vil heller sove end at yde service, de på chat sidder hjemme med småbørn og kan ikke rigtig hjælpe med noget før det andet åbner. Masse unødvendig stress, og nesten 30.000kr kastet ud af vinduet pga procedyrer der gør at TUI tjener xtra. Vi finder fra i dag et nyt rejseseskab efter å have brugt dem i over 10år til 15 rejser. Når indtjening er motivation bliver servicen væk. Find noget andet end TUI for at være sikker

10. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Michael,
Tak for din anmeldelse. Jeg vil meget gerne forsøge at besvare dine kommentarer.

Jeg har gennemgået din billet og kan bekræfte, at information om check-in fremgår dér. Derfor er der ikke tale om manglende oplysninger. Samtidig vil jeg gerne præcisere, at man både kan checke ind online og i lufthavnen med det flyselskab, du har rejst med, også uden for præcis 24-timers vinduet.

Det er naturligvis ærgerligt, at den første bestilling du bestilte, blev med en forkert dato. Inden betaling modtager man altid en bestillingsbekræftelse på e-mail, hvor alle oplysninger fremgår, så man har mulighed for at sikre sig, at alt er korrekt. Når betalingen gennemføres, er rejsen bindende, og der opkræves derfor et afbestillingsgebyr ved annullering.

Det samme gælder ændringen af navn på den nye bestilling. Navneændringer er altid forbundet med et gebyr, som fastsættes af det flyselskab, man rejser med. Vi følger blot de gældende regler og priser.

Du nævner også vores åbningstider og service. Vi åbner kl. 08.30 på hverdage og kl. 09.00 om lørdagen, og vi bestræber os naturligvis på at yde god service inden for vores åbningstider. Derfor er det heller ikke korrekt, at vi “hellere vil sove længe”.

Det er rigtig ærgerligt, at du efter mange rejser med os, denne gang har haft en mindre tilfredsstillende oplevelse og overvejer at fravælge os fremover. Samtidig kan vi ud fra din beskrivelse se, at flere af de forhold, du nævner, ikke skyldes fejl fra vores side, men forhold uden for vores kontrol eller oplysninger, som var tilgængelige under bestillingen.

Vi vil meget gerne i dialog med dig for at få uddybet din oplevelse og se, om der er noget, vi kan hjælpe med. Du er derfor meget velkommen til at kontakte vores kundeservice: https://www.tui.dk/kundeservice/

Bedste hilsner,
Karar

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Fup-priser hos TUI …..

TUI reklamerer med gode priser på deres webside. Eksempelvis 6. December til Hurghada til 8.060 kr. Når man har været det hele igennem med bagage og værelse så stiger prisen når man går til betaling pludselig fra 8.600 kr alt incl. til 15.700 kr …… Samme fupnummer 2 dage i træk…. Når man ringer og spørger dem hvorfor så er forklaringen at det er systemets skyld. Det må da være et gammelt russisk system …! Glem det TUI…. Har bestilt nu hos Spies !

Opdatering efter TUIs svar…… jeg har dokumentation for at det samme sker to dage i træk…. Samme tilbudspris begge dage …. men dobbelt op når man skal bestille. Så deres forklaring holder ikke…. Kan se at andre har haft samme dårlige oplevelse som mig….

24. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
TUI Danmark-logo

Besvarelse fra TUI Danmark

Hej Niels,
Tak for din anmeldelse. Jeg er ked af at høre, at du ikke er tilfreds med prisstrukturen på vores hjemmeside, og jeg vil naturligvis gerne uddybe, hvordan den fungerer.

Priserne på vores hjemmeside er dynamiske og kan ændre sig løbende på baggrund af flere faktorer, blandt andet udbud og efterspørgsel. Det fremgår under hele bestillingsprocessen, at prisen kan ændre sig, indtil rejsen er endeligt bestilt.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at den rejse, du kiggede på, steg i pris, men det kan også gå den anden vej, hvor prisen falder.

Hvis du ønsker hjælp til at finde den rette rejse, sidder vores kundeservice altid klar til at hjælpe dig. Du finder vores kontaktoplysninger her: https://www.tui.dk/kundeservice/

Tak igen for din feedback, og jeg ønsker dig en rigtig god dag.

Bedste hilsner,
Karar

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere