SlankeDoktor.dk Anmeldelser 112

TrustScore 3.5 ud af 5

3,7

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Se, hvad kunderne siger

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Som udgangspunkt en STOR rodet hjemmeside, der kun muligvis virker efter hensigten. Og hvis den ikke gør, får du at vide, at du "bare" skal gå ind i opsætningen på din computer ( eller din arbejdspl... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

En befrielse, at få oplyst, at jeg kunne spise alt det jeg kunne lide, når blot jeg holdt kontrol med , hvor stor mængden(kalorieindhold) jeg indtog. Forskellige vejledningstrin, fra intensiv v... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Slankedoktoren er en god hjælp til dem der har prøvet utallige slankekure. Lige når man starter virker det hele uoverskuelig. Der er mange ting man skal afprøve med kurver, skemaer, venneanmodni... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg meldte mig til SlankeDoktoren, da jeg føler at jeg skal stå til ansvar....både over for mig selv og over for min vejleder. Det kræver megen indtastning, for at man skal blive hængende og ikke tabe... Se mere

Virksomhedsoplysninger

  1. Fitness- og ernæringstjeneste

Oplysningerne kommer fra forskellige eksterne kilder

SlankeDoktor.dk leveres af: Aller Media A/S Postbox 420 0900 København C Kundeservice: E-mail: kundeservice@slankedoktor.dk Kundeservice besvarer din mail indenfor 72 timer.


Kontaktoplysninger

3,7

Middel

TrustScore 3.5 ud af 5

112 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen anmeldelsesinvitationer registreret

Denne virksomhed har ikke inviteret sine kunder til at skrive anmeldelser, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Alle pengene værd!

Jeg har været på slankedoktor før. Jeg tabte dengang ca. 32 kg på ca. 6 måneder. At der så skete nogle ting, som fik mig til at give lidt op og lige så stille "melde mig ud af kampen" er bestemt ikke slankedoktors skyld. Alle de tabte kilo kom tilbage igen - og i løbet af de kommende cirka 6 år kom yderligere 20 kg til.

Da jeg så endelig igen nu var parat til at gå i gang med at ændre min dårlige livsstil, var der ingen tvivl om at det skulle ske ved hjælp af slankedoktor.dk. Jeg ved jo at det virker så længe jeg selv gør en indsats.

Jeg meldte mig ind i december 2013, og her 9 uger senere er de første 15½ kilo forsvundet. Til den historie hører nok lige at jeg faktisk skal tabe ca. 95-100 kg for at nå ned på min idealvægt - så selvfølgelig ryger der meget her i starten.
Men det er gået helt uden problemer indtil videre fordi jeg ikke skal spise bestemte madvarer i bestemte mængder på bestemte tidspunkter. Kostplanen angiver det som diætisten anbefaler mig - altså de rammer som jeg skal "arbejde indenfor" hvis jeg vil opnå at vægttab.
Det vil sige at kostplanen meget nemt kan tilpasses min dagligdag og de fødevarer jeg kan købe i mit nærmeste supermarked - og den tid jeg gider bruge på at lave mad.
Jeg synes virkelig det er kedeligt at lave mad, men der findes nemme løsninger, som ikke kræver at jeg skal bruge flere timer i køkkenet. Derudover så har jeg ikke forsøgt at ændre alle mine dårlige vaner på én gang - og det har der heldigvis også været plads til.

Det er ikke noget med at du ikke må spise kulhydrater/kun må spise proteiner/kun må drikke juice og at du aldrig mere må spise slik eller drikke rødvin, men du lærer hvor meget disse ting fylder i dit kalorieregnskab. Der er ikke noget, der er forbudt at spise, men der er nogle ting, det er mere fornuftigt at indtage i begrænsede mængder.

Så alt i alt - 5 stjerner til slankedoktor.dk. De dygtige diætister og fællesskabet med andre i "samme båd" betyder alt!

13. februar 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Nemt og overskuelig.

Jeg har været medlem af slankedoktoren i godt 5 måneder. Det har givet mig den tro på at mit vægt tab kan lade sig gøre. Min kost plan er nem og overskuelig. Det er også altid nemt at finde opskrifter til den daglig mad. Dagbogen er en god ting, den får en omgang når det ikke er så nemt eller vægten står stille. Jeg vil sige at det er det godt sted at være medlem, da man ikke er alene og det gør det nemmere at give en ekstra skalle når man ved at der nogen der holder øje med en. På godt 5 mdr er der røget 5 kg og der skal ryge 5 mere. Så jeg ser frem til sommer om målet er nået.

7. februar 2014
Uopfordret anmeldelse
SlankeDoktor.dk-logo

Besvarelse fra SlankeDoktor.dk

Kære Hanne

Tillykke med dit flotte vægttab. Vi er glade for at høre, at vores funktioner har hjulpet dig. Og ikke mindst at vores netværk har motiveret og støttet dig.

Venlig hilsen
Lisa Bolting, diætist og chef SlankeDoktor.dk

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Et godt produkt som hjælper mig til en bedre hverdag.

Jeg har været glad for at bruge Slanke Doktor. Mit nuværende vægttab er 15 kg. og jeg er overbevist om at jeg når mit mål.

19. januar 2014
Uopfordret anmeldelse
SlankeDoktor.dk-logo

Besvarelse fra SlankeDoktor.dk

Kære John

Tillykke med det flotte vægttab. Og mange tak for din kommentar. Vi vil blive bedre til, at udarbejde indhold, der er mere specifikt henvendt til vores mandlige medlemmer.

Venlig hilsen
Lisa Bolting, diætist og chef SlankeDoktor.dk

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Perfekt slankeven

Det er super godt, du går højere op i maden fordi du skal skrive alt ned og at det er ikke kun dig der ser hvad du spiser (Du snyder mindre). Og så kan man lave kurve for hvor meget du er minket i cm og vægt - det er mega godt og ordentlig motivation nå du ser at du minker :)

15. december 2013
Uopfordret anmeldelse
SlankeDoktor.dk-logo

Besvarelse fra SlankeDoktor.dk

Hej MissEysturdal

Dejligt at høre, at du kan bruge vores kurver, grafer og tilpassede funktioner til at motivere dig til vægttab. Forsat god kamp, vi håber, du holder fast i den gode motivation.

Venlig hilsen
Lisa Bolting, diætist og chef SlankeDoktor.dk

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Effektivt grundlag for et gør-det-selv slankeprojekt

Jeg meldte mig lige efter min 65års fødselsdag til et 3mdrs abonnement på slankedoktor.dk for at prøve at nå fra 77 til 70 kg. (Jeg har ikke været under 70 kg siden 1968.) Til min store overraskelse og glæde smeltede de 7 kg af mig på 7 uger, uden at jeg følte, at jeg led afsavn! Det, der hjalp for mit vedkommende, var 1) den daglige indrapportering til min profil på hjemmesiden af, hvad jeg havde puttet i munden (meget disciplinerende!), 2) mængden af gode og varierede og både pris- og arbejdsmæssigt overkommelige opskrifter på hjemmesiden, 3) samt motionsdagbogen på min profil, der støttede mig i at sætte en time af HVER dag til motion. Det var også rart at modtage ros og gode tips fra diætisten hver måned. Jeg kan anbefale konceptet til alle, der har brug for en ikke-dogmatisk og fornuftig håndsrækning til at smide nogle kg og få etableret bedre kostvaner.

14. december 2013
Uopfordret anmeldelse
SlankeDoktor.dk-logo

Besvarelse fra SlankeDoktor.dk

Hej Thyra

Tillykke med dit flotte vægttab. Vi er glade for at høre, at vores funktioner har hjulpet og ikke mindst motiveret dig.

Venlig hilsen
Lisa Bolting, diætist og chef SlankeDoktor.dk

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

En ven i nøden

Det er dejlig at føle at man bliver taget i hånden og ledt igennem en jungle. Altid klar med rosende ord og nye gode ideer. Samt mulighed for et fællesskab, hvis man er brug for moralsk opbakning i hverdagen.
Jeg er rigtig godt tilfreds med den vejledning jeg modtager.

27. oktober 2013
Uopfordret anmeldelse
SlankeDoktor.dk-logo

Besvarelse fra SlankeDoktor.dk

Hej Birgit

Tak for dine rosende ord, der er givet videre til en glad vejleder. Vi er glade for, at SlankeDoktor.dk kan give dig den støtte, du har brug for, for at lykkes.

Venlig hilsen
Lisa Bolting, diætist og chef SlankeDoktor.dk

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Det virker :-)

Jeg har fundet en metode der virker for mig, tilpas med råd og vejledning og MASSER af lækre opskrifter.

26. oktober 2013
Uopfordret anmeldelse
SlankeDoktor.dk-logo

Besvarelse fra SlankeDoktor.dk

Hej Pernille

Det er vi meget glade for at høre.

Venlig hilsen
Lisa Bolting, diætist og chef SlankeDoktor.dk

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Det her fungerer

Slankedoktor fungerer for mig, fordi jeg hver måned får råd, vejledning og opskrifter fra en diætist. Det er bekvemt, fordi jeg slipper for at skulle møde op et sted. Jeg har tabt 11 kg på 8 uger. Jeg er stor tilhænger af kalorieberegneren. Den gør det nemt at holde styr på kalorieindtaget. Jeg er fortsat topmotiveret.

19. oktober 2013
Uopfordret anmeldelse
SlankeDoktor.dk-logo

Besvarelse fra SlankeDoktor.dk

Tillykke Mette med det flotte vægttab. Hvor er vi glade for at høre, at den online vejledning bare fungerer for dig.
Fortsat held og lykke med det videre forløb.

Venlig hilsen
Lisa Bolting, diætist og chef SlankeDoktor.dk

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Forandring der virker

Jeg er glad for SD fordi det er motiverende at skulle skrive alt hvad jeg spiser og motionerer ind og får respons på det fra vejleder, det hjælper mig til at holde fast i den beslutning jeg har taget om at blive sund og slank. Der er mange gode råd og gode opskrifter så man ikke løber surt i det med maden.

10. oktober 2013
Uopfordret anmeldelse
SlankeDoktor.dk-logo

Besvarelse fra SlankeDoktor.dk

Hej Claus

Vi er meget glade for at høre, at det virker for dig. Forsat god vind i din flotte beslutning om et sundere og slankere liv.

Venlig hilsen
Lisa Bolting, diætist og chef SlankeDoktor.dk

Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

meget besværligt

er svært at finde ud af hvad man skal gøre blandt andet kalorieberegneren kan jeg ikke finde ud af,også svært at finde ud af at få venner,den måde det var for et par år siden var super let.

21. september 2013
Uopfordret anmeldelse
SlankeDoktor.dk-logo

Besvarelse fra SlankeDoktor.dk

Kære Birthe

Tak for din feedback. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at forstå vores side bedre, og hjælpe dig med funktionerne som kalorieberegneren.

Det er meget forskelligt fra medlem til medlem, om de vælger at bruge kalorieberegneren. Nogle synes, det er for tidskrævende og vælger derfor at skrive maddagbog, mens andre godt kan lide at se tallene sort på hvidt. Hvis du gerne vil i gang med at bruge kalorieberegneren, så har vi en god brugermanual, som vi meget gerne sender til dig. Vi kan også hjælpe dig med at søge venner frem, der matcher dig.

Skriv endelig til vores kundeservice på kundeservice@slankedoktor.dk, så kan vi ringe dig op. Eller ring til os mandag og onsdag kl.10-11 på telefon: 72342083.

Venlig hilsen
Lisa Bolting, diætist og chef SlankeDoktor.dk

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

God rådgivning, dejlig hjemmeside med masser af inspiration.

Jeg tilmeldte mig slankedoktor.dk for en måned siden. Der gik 4-5 dage inden jeg fik min første vejledning. Diætisten havde taget udgangspunkt i mine indtastede dagskoster samt et spørgeskema, som jeg skulle udfylde. Vejledningen var nem at følge og jeg fik en masse tips og ideer til at komme godt igang. Deres hjemmeside er fyldt med mange spændende ting, som lækre opskrifter ( både fra brugere og diætister), grupper med andre medlemmer, masser af ideer til snacks og hyggestunder, motionsguider, kostdagbog, kostberegningsfunktion med statistikker over ens fremskridt, ja jeg kan blive ved. Jeg har tabt mig ca. 3 kg og føler mig mæt og godt tilpas hver dag. De råd jeg har fået er virkelig gode og til at følge idet de tager udgangspunkt i mad som jeg kan lide. Jeg er sikker på at denne gang er jeg på rette spor. :)

9. september 2013
Uopfordret anmeldelse
SlankeDoktor.dk-logo

Besvarelse fra SlankeDoktor.dk

Kære Laila

Vi er meget glade for at høre om din flotte start - det er rigtig godt gået. Det lyder til, at du har fået det skudt godt i gang.

Vi ønsker dig fortsat god vind og god kamp mod kiloene.

Venlig hilsen
Lisa Bolting, diætist og chef SlankeDoktor.dk

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

ikke en succes

Jeg tilmeldte mig slankedoktor fordi jeg selvfølgelig gerne ville tabe mig, og have støtte og vejledning til dette. jeg synes ikke vejledningen er optimal; jeg gav flere problemområder, samt kostområder jeg gerne ville undvære (fx spiser jeg i forvejen ikke meget kulhydrat, og er ikke interesseret i det. jeg var opmærksom om mine problemområder, ønskede vejledning i hvordan jeg undgik dem), min vejleder vejledte mig alligvel ikke i den ønskede retning. Kort sagt, synes jeg ikke vejledning og kostplan er personligt som de lover, følte at det bare var en standard formular de sendte ud... første efter et par vejledninger begyndte den at tage hensyn, efter jeg blev ved med at rykke.
det eneste jeg fik ud af sitet, var kalorieberegner og kurver, men det kan jeg sagtens selv lave..
jeg ville melde mig ud, men når det selvfølgelig ikke inden grænsen (har 3 mdrs abbonnement). Hvilket jo resulterer i, at jeg skal betale for 3 mdr mere. det er jo fair nok, for det står der jo med småt et eller andet sted, men det er stadig en meget lang opsigelsesperiode efter min mening. jeg var heller ikke klar over, at ved udløb af de første 3 mdr, trækker de bare selv automatisk penge fra ens konto, det synes jeg de burde have tydeliggjort. jeg fik ikke engang en mail om at mit abonnement var forlænget (selvom jeg da får nok andre mails fra dem)
jeg har afmeldt mit medlemsskab, men har ingen bekrætigelse fået på det. har skrevet en mail som der ikke er blevet svaret på, og så er deres telefon tid jo begrænset til et par timer to dage om ugen (hvor jeg altså arbejder). og nåår jo, da jeg modtog min velkomstpakke var den ødelagt, fordi den ikke var sendt forsvarligt, hvilket jeg heller ikke har fået kompensation for..
jeg ville jo egentligt gerne have talt med dem i tlf. om disse problemer, men kan aldrig komme igennem, og kan jo ikke tage 30 mins pause mit i en arbejdsdag for at forsøge at komme igennem....
Jeg håber andre har bedre oplevelser med dem.

6. september 2013
Uopfordret anmeldelse
SlankeDoktor.dk-logo

Besvarelse fra SlankeDoktor.dk

Kære anmelder

Vi er kede af at høre, at du ikke fik det ud af dit medlemskab, du havde håbet på. Jeg ville meget gerne have undersøgt din vejledning og kostplan, men uden dit navn kan det ikke lade sig gøre.

Vi stræber efter at gøre vores vejledning så relevant for den enkelte som muligt og er altid meget lydhøre over for konstruktiv kritik. Vores kostplaner tilpasses den enkeltes kaloriebehov og vægttabsønsker, og vi forsøger at lave dem som en ”stram” guideline, der efterlader plads til personlige valg og uden strikse og obskure retningslinjer, der er svære at følge og overholde. Det er ærgerligt, at der gik flere vejledninger, inden du følte, at det var noget du kunne bruge. Du må meget gerne skrive en mail til os, så vi kan tjekke op på din vejledning og din vejleder. Vi vil hele tiden gerne lære af erfaringer og gøre det bedre.

Med hensyn til dit abonnement så sender vi påmindelsesmails ud, der minder om, at det er et løbende abonnement. Det sker ganske automatisk, så det virker mærkeligt, at du ikke har modtaget dem. Med det sagt, så er vi meget fleksible over for de kunder, der ikke når at opsige deres abonnement inden for tidsfristen. Vi har altid den enkelte sag for øje og finder en løsning, der tager hensyn til begge parter. Vores kundeservice er hurtig til at besvare henvendelser på mail og har nærmest ingen opkald i vores telefontid. Så det virker utroligt, at du ikke har kunnet komme igennem - måske du har ramt os på en travl dag. Hvis man skriver en mail til os, om at man gerne vil ringes op, så gør vi meget gerne det – også uden for telefontiden.

Ved opsigelse af et medlemskab, modtager man automatisk en bekræftelsesmail. Du skriver, du ikke har modtaget noget, og derfor vil jeg meget gerne tjekke op på det. Vil du ikke skrive til vores kundeservice på kundeservice@slankedoktor.dk, så vi er sikre på, at dit medlemskab er afviklet.

Venlig hilsen
Lisa Bolting, diætist og chef SlankeDoktor.dk

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Sletter ikke persondata trods anmodning - og svarer ikke på henvendelser.

I en periode var jeg medlem hos Slankedoktor og tabte mig pænt. Var flittig til at notere data og dagbøger, og tiden kom, hvor jeg meldte mig ud. Efterfølgende blev jeg af andre medlemmer gjort opmærksom på, at mine data stadig er tilgængelige på sitet. Derfor kontaktede jeg flere gange Slankedoktor og bad dem om at slette eller skjule mine data, hvilket de tilsyneladende ikke har gjort - og de har heller ikke svaret på mine henvendelser. Jeg tænker det er personlige - for ikke at sige private - oplysninger, og jeg ønsker ikke de skal være tilgængelige for andre, nu jeg ikke længere selv er medlem. At SD vælger ikke at slette eller svare på mine henvendelser, finder jeg dybt uetisk og utroværdigt. Jeg finder SDs omgang med disse personlige oplysninger meget kritisabel.

27. august 2013
Uopfordret anmeldelse
SlankeDoktor.dk-logo

Besvarelse fra SlankeDoktor.dk

Kære Mona

Vi har begået en fejl. Vi er ikke vendt tilbage til dig med information og bekræftelse på, at dine data er slettet.

Vi slettede dine data efter din henvendelse d.9/8, og kundeservice har slet og ret glemt at vende tilbage til dig. Da du skriver denne anmeldelse her på Trustpilot, leder vi selvfølgelig efter den korrespondance, vi har haft med dig, og her vi opdager vi, at du aldrig har fået svar tilbage. Det er en rigtig ærgerlig fejl, da vi straks kunne meddele dig, at dine data ville blive slettet.

Vi er glade for at høre, at du fik noget ud af dit medlemskab, da du var medlem hos os. Og vi er lige så ærgerlige som dig over, at det skulle have denne lidt kedelige slutning.

Venlig hilsen
Lisa Bolting, diætist og chef SlankeDoktor.dk

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Det virker for mig

Læste Lone Hansens anmeldelse og vil gerne komme med følgende kommentar.

Jeg har også genindmeldt mig i SD efter nogle års pause, og jeg er rigtigt godt tilfreds med alle forandringerne.

Kalorieberegneren er meget brugbar og utrolig fleksibel fordi man både kan oprette opskrifter og madvarer og søge i det meget store kartotek, der allerede ligger.

Og så forstår jeg slet ikke det med at siden er rodet, jeg synes det er ret nemt at finde rundt.

De gamle hold gav ikke meget mening for mig. De var vel sammensat efter objektive kriterier som alder, vægt og vægttabsmål, men vi var alt for forskellige i livssyn, syn på slankningen og aktivitet på sitet til at kunne bruge hinanden. Denne gang har jeg jo selv "plukket" mine venner. Jeg begyndte med at læse i debatten, og så sendte jeg de første forsigtige venneanmodninger til et par stykker som havde skrevet noget klogt. Og så begyndte jeg selv at skrive i debatten, og så kom der pludselig venneanmodninger til mig. Jeg skriver dagbog flere gange om ugen og mine venner kommenterer flittigt, og jeg kommenterer i deres dagbøger. Og til forskel fra sidst er det kommentarer, der giver mening, fordi de kommer fra folk jeg har noget til fælles med.

Jeg har fået samme vejleder som tidligere og er stadig tilfreds. Og hvis jeg var utilfreds, ville jeg nok først prøve at løse det med vejlederen. Jeg er lærer til daglig, og jeg håber eleverne taler med mig, hvis de er utilfredse inden de melder sig ud af skolen eller poster deres utilfredshed offentligt.

Vedrørende det psykiske aspekt tror jeg Lone Hansen har helt ret, for mange af os er der sikkert en psykisk årsag eller i hvert fald en psykisk konsekvens af mange års overvægt. Men om man kan lave psykologhjælp, terapi eller psykisk rådgivning på nettet er jeg mere tvivlende overfor. Men man kunne sikkert lave mere coaching/sparring på målsætninger og vores problemer med at fastholde vores beslutninger. Men til det formål synes jeg nu jeg har stor glæde af både min vejleder og mine nye "venner".

5. august 2013
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Super super super

Jeg må sige at jeg får en super god og personlig vejledning fra min diætist, jeg føler virkelig at hun læser hvad jeg skriver og spørger om, og svarer meget konkret på det. Hun stiller også gode spørgsmål som jeg så kan svare på inden næste vejledning. Så det er bestemt ikke standard svar jeg får.

Det med grupper og venner kan godt være lidt svært til at begynde med, jeg er så blevet ved med at lede, og har så nu fundet en super god gruppe, men det tog lidt tid at finde en aktiv gruppe, selvfølgelig kunne jeg selv starte noget, men jeg har så meget andet jeg arbejder med i mit liv, så jeg er super glad for de ildsjæle som gør en indsats. Jeg kan huske fra tidligere af med at man kom på et hold, men havde ikke så gode erfaringer der, som regel havde vi ikke så meget til fælles på de hold, så foretrækker jeg altså som det er nu, hvor jeg kan søge venner og grupper ud fra forskellige kriterier, alt efter hvilke områder jeg synes jeg har brug for input. Nogle kan dreje sig om kost, nogle om motion, nogle ved de psykiske aspekter både under og efter vægttab. For mit vedkommende har det også været skønt at finde andre som slås med både psykisk sygdom og overvægt, og kender de problemstillinger der er i det. Der er jeg glad for selv at have valgt nogle frem for at jeg og andre var blevet "påduttet" hinanden.

Det eneste jeg savner er også mulighed for at få træning vejledning uden at skulle vælge den store pakke, som jeg desværre ikke har råd til eftersom jeg har mange andre høje udgifter, som desværre bliver nødt til at blive prioriteret højere. Heldigvis har jeg kunnet tilkøbe mig en motionsplan, som er rigtig nyttig for mig, og kender andre som også har en, og så kan vi støtte hinanden i at opnå vores motionsmål ad den vej. Når jeg læser om mine venners motion, så inspirerer og motiverer det mig helt klart til selv at komme i gang og holde det ved lige.

Synes det ville være skønt, hvis der kommer noget coaching på, der tog udgangspunkt i de psykiske aspekter af et vægttab, da den del helt klart fylder rigtig meget i et vægttabsforløb/livsstilsændring, det tror jeg mange ville være rigtig glade for.

Ellers er jeg fuldt ud tilfreds med sd som det er nu, og det har jeg også været før.

5. august 2013
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Personlig støtte til slankekuren

Slankedoktor.dk er et godt redskab til at støtte i en periode hvor du vil tabe dig. Diætistvejledningen er god og standardiseret og det er rart at få et slankenetværk som virkelig bakker dig op. Men det er en forudsætning at du er godt motiveret inden du starter. Hvis du bar har brug for at lave kalorieregnskab og motionsregnskab er der andre netbaserede databaser som fungerer bedre på Ipad og PC'er

5. august 2013
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Meget skuffet gensyn med SD.

Jeg har meldt mig til SD efter et nogle års fravær. I mellemtiden er SD blevet rodet og et skuffende bekendtskab. Siderne er blevet lavet om. Der er da kommet bedre grafik, men det hele virker ugennemtænkt og rodet. Man bliver ikke længere puttet på et hold, hvor man har et overblik over dem, som man er i gruppe med. Der er således ikke længere nogen holdånd og det er tilfældigheder, der kommer til at afgøre om man finder venner derinde. Det virker som om de fleste sejler deres egen sø.

Diætisterne sender stadigt kun standard breve med en smule personlige kommentarer for, at det skal lyde personligt. Rent venstrehånds arbejde. Ikke ligefrem en oplevelse af, at man har en "personlig" vejleder. Gab, jeg har hørt hele smøren før! Og det relaterer sig ikke rigtigt til min problemstilling med en kronisk sygdom og det faktum, at jeg er blevet vegetar i mellemtiden og har brug for lidt mere specifik vegetarisk rådgivning. Fik, som det første, en standard kostplan, hvori hovedingredienserne var lagt an på kødpålæg, kød, fisk og kylling. Grønsager var tilbehør eller fyld fordi anbefalingerne siger 600 om dagen. Som vegetar (næsten veganer) kan man absolut ikke bruge denne kostplan til en pind, da det vil føre til mangelsymptomer af forskellig art. Desuden havde jeg oplyst, at jeg har irritabel tyktarm. Alligevel indeholdt kostplanen råd om fuldkornsprodukter (i form af grovboller, groft rugbrød), selvom alt nyere forskning viser, at man skal holde sig fra dem. Dette burde en diætist vide alt om. Jeg kan således ikke se, hvordan SD kan kalde det "personlig vejledning. Den "nye" kostplan havde, indledningsvist, præcist den samme ordlyd som den gamle jeg fik for flere år siden. Til trods for, at det var en ny diætist, hvilket jo tydeligt viser, at det er en standard kostplan man sender ud til alle. Faktisk irriterede det mig en hel del efterfølgende, at jeg fik en standard smøre, da jeg troede, at SD ville have gjort fremskridt i de år jeg har været væk og faktisk taget kritikken, fra dengang, til sig. Men Nej. Rådene er alt for generelle og tager ikke udgangspunkt i den enkelte. Dette er ikke "personlig" vejledning og lever således ikke op til de flotte ord på forsiden. Det ville have været mere nærliggende at spørge ind til, hvilke områder den enkelte har brug for vejledning og tilføje links til de standard tekster, som der alligevel henvises til. Og så ville det have været nærliggende at sætte sig ind i vegetar/veganer kost som diætist, når man skal vejlede folk, der tydeligt skriver, at de er det. Det virker fuldstændigt useriøst.

Bevares, der er kommet en kalorie beregner. Den er helt fin. Men jeg har en smartphone app, der kan præcist det samme, og lidt til, til en brøkdel af de omkostninger, som SD koster. Jeg havde forventet en forbedring af den personlige vejledning, da SD kun lige kan måle sig med mange af de apps, som findes på markedet nu og som faktisk virker mere gennemtænkte. Nogle endda helt gratis. Man burde kunne forvente lidt mere seriøsitet i den "personlige" vejledning, når nu den øvrige del af funktionerne fås bedre andre steder.

Og så ser jeg stadigt en meget stor mangel hos SD: Der er absolut INGEN hjælp at hente, hvis det er psykiske årsager, der leder til overvægt. Jeg vil vove den påstand, at hovedparten af svært overvægtige har en psykisk komponent inde i billedet. Mig selv inklusive. Her er der ingen hjælp at hente hos SD. De mennesker vil falde fra eller ikke opnå et varigt vægttab, da der ikke bliver ændret på dette undervejs! Det havde været rart, hvis man kunne vælge vejledning fra en psykolog med speciale i overvægts problematikker i stedet for diætist eller træner. Så det kan godt være, at SD pryder sig med, at de har hjulpet over 100.000, men lur mig om der ikke er rigtigt mange, der har taget kiloene på igen efterfølgende.

Desuden kunne det være rart, hvis man kunne vælge om man ville have vejledning, fra diætist eller træner, i stedet for som det er nu, hvor man ikke engang bliver tilbudt trænervejledning før man har købt den store pakke og derefter skal opgradere til at kunne få trænervejledning. Jeg kan ikke rigtigt gennemskue om man så skal betale 1999, kr. yderligere, for 6 mdr., eller om man kommer til at betale differencen på 500,- kr. for at opgradere fra Stor Pakke. dette er meget uklart på hjemmesiden. Nogle af os har en rimelig god eraring med fedtfattig og fiberrig mad og vil meget hellere benytte os af en træner, i stedet for en diætist, så vi kan blive holdt lidt til ilden med motionen. På den anden side, hvis trænervejledningen er lige så standardiseret som diætisten, hvilket jeg har oplevet første gang jeg var medlem, så har det ikke meget med "personlig" vejledning at gøre.

Iøvrigt virker det som om sitet's database er ustabil. Flere af de ting, som jeg havde indtastet, forsvandt igen efter, at jeg havde gemt dem.

Så i øjeblikket oplever jeg ikke, at SD er pengene værd i forhold til det der loves på forsiden. Mine forventninger er ikke blevet mødt. Og vi fraskriver os de 14 dages fortrydelsesret, når vi tilmelder os, så ifølge SD kan vi ikke få vores penge retur. Juridisk kan man dog ikke fravige lovgivningen på området, hvor meget SD end måtte ønske dette. Så alle har reelt krav på at få deres penge retur, hvis de ønsker at benytte sig af de 14 dages fortrydelsesret de er berettiget til i henhold til lovgivningen. Den slipper SD ikke udenom, da kunden ikke har mulighed for at kontrollere produktet med egne øjne, inden man betaler. Det er noget, som SD's jurist har overset. Desuden får man ikke det produkt, som man betaler for. Derfor har man, ifølge købeloven, ret til at få sine penge tilbage. Hvis sælger ikke leverer det, som loves, har man reelt set krav på at få sine penge retur. Så skal købet gå tilbage. Dette står der utryggeligt i købeloven.

SD ville være langt mere reelle, hvis de gav 14 dages prøvetid svarende til fortrydelsesrettens periode. Så kunne folk springe fra, hvis sitet ikke levede op til deres forventninger eller behov. Dette kan mange andre hjemmesider finde ud af. Man betaler først, når prøveperioden ophører. Fx Netflix, HBO og ViaPlay, der alle er abonnements services.

Det er desuden bemærkelsesværdigt, at SD stadigt ikke har fundet ud af at stoppe deres abonnements bondefangeri, når nu alle landets fitness centre, og andre internet abonnements services, kan finde ud af at tage kritikken til sig. Forbrugerombudsmanden har været ude med skarp kritik omkring denne praksis, hvorefter fitness centrene har rettet ind. Det samme gælder alle landets blade. Er der 30 dages opsigelse, så betaler man KUN for en måned ekstra, hvis man kommer for sent i forhold til indmeldelses dato. Også selvom man har tegnet et 6 el. 12 mdr. abonnement. Dette må SD da kunne finde ud af.

Som servicen kører nu, kan jeg ikke anbefale den, da man ikke får den personlige rådgivning, som man forventer man har betalt for. I øjeblikket ligner det en useriøs pengemaskine.

3. august 2013
Uopfordret anmeldelse
SlankeDoktor.dk-logo

Besvarelse fra SlankeDoktor.dk

Kære Lone

Man kan vist kun forvente, at en online virksomhed som vores udvikler og forandrer sig. Ellers fik vi sikkert også hug for at stå stille og ikke følge med. Alt nyt kræver tilvænning, og funktioner og udseende bliver lavet om i løbet af flere år.

Vi gør rigtig meget for at lytte til vores medlemmer og inddrage dem og deres ideer på sitet. Og da flertallet udtrykte utilfredshed med de hold, som du omtaler, gentænkte vi konceptet og lader det nu være op til den enkelte, hvem de vil være i gruppe og venner med. At det er tilfældigt, synes vi absolut ikke, da du kan søge efter venner ud fra postnummer, alder, vægt med mere. Sammen med at vi finder de profiler der matcher dig bedst. Vi ved, der er mange, der har tætte og gode venner på siden, der holder hinanden fast i at lykkes med vægttabet.

I forhold til klagen på din vejledning, så oplever du at få en generel vejledning, da du ikke havde registeret, hvad du spiser. Jeg beklager, men vi gør netop opmærksom på, hvor vigtigt det er, for at du kan få god vejledning. Det er korrekt, at vi havde det meste af et døgn, hvor log in på sitet var svært, men det skulle have været muligt, at du nåede at skrive et par dage alligevel. Det er altid en god ide at henvende sig til vores kundeservice, da vi er meget lydhøre overfor klager og folks utilfredshed. Skriver du til kundeservice, så tjekker vi op på din vejledning og tilbyder dig at skifte vejleder, hvis du gerne vil have en frisk start.

Du har modtaget en kostplan og dit første følgeråd på baggrund af mangelfulde oplysninger, hvilket gav en start med generelle råd. Men der er stadig mulighed for, at begge parter kan rette op og gøre din vejledning personlig. Vi har sikret, at din vejleder kommer en tur ekstra forbi dig for at rette op på de ting, du ønsker dig. Du har i din profil skrevet, at du af og til spiser kød. Derfor har din vejleder også sat kød i din kostplan, selvom du skriver, du er vegetar. Og grundet den manglende indtastning af din mad i de første dage inden kostplan, er den blevet generel og har åbenbart ramt ved siden af dine kostvaner.

Vores kalorieberegner er under konstant forbedring. Vi arbejder på en stor opdatering, hvor vi i denne forbindelse også har involveret vores medlemmer, hvor vi efterspørger deres ideer og forslag.

Vi tager dine tanker omkring det psykologiske aspekt til os, men vi vil gerne gøre klart, at vi ingen steder skriver, at vi tilbyder eller lige nu har eksperter ansat til dette. Dermed ikke sagt, at det ikke er noget, som vi skal overveje og tilbyde vores medlemmer.

Vi er en E-mærket virksomhed og er dermed også under løbende kontrol. At kalde det bondefangeri er vist at stramme den, når tydelige informationer og brugerbetingelser gør vores abonnementsregler klare og tydelige – brugerbetingelser som du ved indmeldelsen accepterede. Vi prøver absolut ikke på at snyde eller fange nogen i et medlemskab, de ikke har lyst til at være i. Du har bundet dig til 3 mdr. da du meldte dig ind, men herefter kan du opsige dit medlemskab med 30 dages varsel. Ifølge forbrugerreglerne, som der henvises til i brugerbetingelserne, tilbagebetaler vi eventuelle restbeløb, hvis man har bundet sig for en 6 eller 12 måneders periode. Dette kræver kun en mail til vores kundeservice.

Vi er kede af den dårlige start, der kunne have været undgået, havde du henvendt dig til vores kundeservice og få svar derfra først.

Venlig hilsen
Lisa Bolting, diætist og chef SlankeDoktor.dk

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".

Læs mere om andre typer anmeldelser.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere