Pas på! En aftale er ikke en aftale hos NCT
Vi blev kontaktet af NCT, fordi de ønskede at sælge os en kopimaskine/printer. Vi aftalte med ejeren af NCT, at de foreløbig skulle overtage servicen på vores printer, når den gamle serviceaftale udløb.
De sendte os en aftale, som vi returnerede. Da den gamle aftale så udløb et år efter, havde de fortrudt, og ønskede alligevel ikke at holde aftalen, fordi maskinen jo "nu var et år ældre". Ethvert forsøg på fornuftig dialog blev hånligt afvist.
Nu er vi så i den situation, at vi slet ikke kan få service på maskinen. Andre forhandlere vil ikke indgå i en aftale på en brugt maskine, så vi kan smide den ud (værdi 50.000 kr) og købe en ny.
Pas på! Finn Nielsen, ejeren af NCT er flink og rar og vil det hele, så længe det ser ud til, at du vil købe maskiner af ham. Men en aftale er ikke noget, han rigtigt regner for noget. Køber du ikke det, han vil sælge dig, så løber han fra alle aftaler.








