Vi hyrede dette firma i Aalborg til at…
Vi hyrede dette firma i Aalborg til at installere solceller, og fra starten gjorde vi det helt klart, at vi ville have det hele udført hvidt og officielt – altså på papir. Desværre har oplevelsen været meget skuffende.
Under installationen begyndte en af deres medarbejdere at bore store, synlige huller i vores bryggers et helt uhensigtsmæssigt sted. Vi måtte stoppe ham og bede om, at boksen blev placeret et mere diskret sted, hvilket han gjorde, men hullerne står der stadig og er aldrig blevet udbedret.
Efter installationen lod firmaet store paller ligge og rådne i vores have i omkring seks måneder. De blev først fjernet efter gentagne henvendelser. Da vi tog fat i ejeren om hullerne i væggen, fik vi at vide, at montering af boksen ikke var en del af prisen, og at medarbejderen havde gjort det “i sin fritid”. Det giver ingen mening for os, da vi hele tiden havde gjort klart, at vi ville have den fulde installation udført officielt af firmaet.
Som prikken over i’et har den samme medarbejder stadig appen til vores solcelleanlæg på sin private telefon og dermed adgang til vores forbrugsdata. Det giver alvorlige bekymringer omkring professionalisme og databeskyttelse.
Vi havde forventet en professionel og ordentlig installation, men er i stedet blevet efterladt med skader på huset, mange måneders bøvl og dårlige undskyldninger.




