Et fint lyst værelse i rolige omgivelser. Hotel og værelse er rent og pænt. Lækker mad. Personalet var smilende og meget imødekommende og hjælpsomme. Fin beliggenhed tæt ved sandstrand. Mange mulighe... Se mere
Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere
Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere
Anmeldelser i korte træk
Oprettet med AI baseret på nylige anmeldelser
Det, folk taler mest om
Anmeldelser, der former dette resumé
Virksomhedsoplysninger
Skrevet af virksomheden
Velkommen til Hotel Marina i Grenaa – med masser af maritim stemning, wellness, afslapning og en beliggenhed tæt på natur, strand og by. Når hverdagens stress og ansvar bliver for meget, kan Hotel Marina tilbyde afstresning af sjæl og krop. Her kan du få opladet din energi ved et af vores mange spændende ophold. Hotellet er tæt på skov og strand, har en dejlig wellness-afdeling og er klar til at forkæle dig med dejlige retter fra restauranten. Hotel Marina er det helt rigtige valg til et afslappende weekendophold, en golftur med spa og wellness, eller en dejlig familieferie. Ud over spændende ophold, skaber vi også de perfekte rammer for livets fester, erhvervsmøder og de store konferencer. Som gæst på Hotel Marina har du fri adgang til vores faciliteter; slap af i vores wellness faciliteter og fine værelser, oplev naturen eller gå en til vandet, og gå ikke glip af det spændende byliv i Grenaa, byen med den eminente maritime stemning. Hotellet er beliggende på kystvejen tæt ved Grenaa havn og med direkte udsigt over Kattegat og tæt adgang til en række af Danmarks bedste badestrande. Oplev den maritime stemning på Hotel Marina i Grenaa.
Kontaktoplysninger
Kystvej 32, 8500 , Grenaa, Danmark
- 86322500
- info@hotel-marina.dk
- www.hotel-marina.dk
Ingen nylige anmeldelsesinvitationer
Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative
Har besvaret 6 % af deres negative anmeldelser
Svarer typisk inden for 24 timer
Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot
Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.
En stor tak til Hotel Marina i Grenå og det fantastiske personale
Vi havde booket et ophold på Hotel Marina i Grenå fra den 25. til 28. juli gennem Hotels.com og havde glædet os meget til en afslappende ferie. Allerede ved ankomst blev vi mødt af smukke omgivelser, et hyggeligt og indbydende hotel og en dejlig lejlighed – alt tegnede til en skøn ferie.
Desværre blev vores hund akut syg kort tid efter check-in, og vi måtte forlade hotellet tidligt næste morgen for at komme til dyrlæge. Dagen efter gik vores elskede hund desværre bort.
Midt i sorgen oplevede vi en helt utrolig varme og medmenneskelighed fra receptionisten, som med stor empati foreslog, at vi kontaktede Hotels.com for eventuelt at få refunderet en del af opholdet. Hun fortalte, at hotellet selv ville have gjort det, hvis vi havde booket direkte – og den omsorg og forståelse betød meget for os i en svær tid.
Senere kontaktede vi hotellet igen, og her blev vi endnu engang mødt med venlighed og hjælpsomhed. Med hjælp fra både hotellet og Hotels.com lykkedes det faktisk at få en del af opholdet refunderet.
Vi vil gerne sende en stor tak til hele teamet på Hotel Marina for jeres imødekommenhed, menneskelighed og støtte. Det er ikke noget, man kan tage for givet – og det vil vi ikke glemme. Vi håber at kunne vende tilbage under gladere omstændigheder.
En hjertevarm oplevelse midt i en svær tid
Vi havde booket et ophold på Hotel Marina i Grenå fra den 25. til 28. juli og glædede os til nogle skønne dage. Desværre blev vores elskede hund akut syg, og vi blev nødt til at tage hjem allerede første dag. Kort efter måtte vi sige farvel til vores lille vovse – en hjerteskærende oplevelse for os som familie.
Midt i sorgen oplevede vi en helt utrolig venlighed og forståelse fra personalet på Hotel Marina. Receptionisterne var ikke bare professionelle, men oprigtigt medfølende og imødekommende. Vi følte os mødt med varme og respekt i en svær situation – noget vi aldrig vil glemme.
Selve lejligheden var desuden virkelig lækker – ren, pæn og med alt, hvad vi kunne ønske os. Og som en ekstra gestus valgte hotellet helt uventet at refundere hele beløbet for opholdet, selvom de bestemt ikke var forpligtet til det. Det siger alt om, hvilken hjertevarm og serviceminded tilgang de har til deres gæster.
Vi kommer helt sikkert igen under gladere omstændigheder – og kan varmt anbefale Hotel Marina til alle, der sætter pris på både kvalitet og ægte medmenneskelighed. Tak for at gøre en svær tid lidt lettere.
Jeg købte et gavekort af VO-Danmark
Jeg købte et gavekort af VO-Danmark, og ud fra deres viden om hotellet lød alt jo til at være mere end godt.
Man skal være forberedt på at hotellet ikke er renoveret nok de sidste 40-60 år.
Maden med de 7 retter levede ikke op til forventningerne. Helt almindelige hygiejniske principper er slet ikke overholdt til buffet om morgenen.
For vores vedkommende blev det ikke en billig tur, da de 2.500,- faktisk synes at være et stort beløb kontra det vi fik ud af det.
Egner sig ikke til gentagelse.
Ubeskriveligt ulækkert og nedslidt værelse!
Har liget betalt 2.500 kroner for 2 overnatninger på Hotel Marina i Grenå. Det var det mest ubskriveligt ulækre værese jeg nogensinde har oplevet, og jeg rejste østeuropa tyndt, inden murens fald! Skimmel! Iturevne, mugne gardiner! Myreproblem (som var løst ved at der var strøet myrelokkedåser på gulvet)! Tapetet var i laser! Lakken var helt slidt af gulvet! Der var fugtskader på træmøblerne! Al maling skallede! Filteret i spa-badet i stykker! Helt igennem det værste jeg har set nogensinde. Skam jer! Se billeddokumentation på reviews på Facebook - bare søg på Hotel Marina Grenå...
Et hotel med hus dyr der bider når man ligger i sengen Service kan ikke måles da det vil give minus 4 stjerner Alene chefen opførelse og påklædning viser at det skal man holde fra. Værelserne katastro
Service chefen opfører sig som en konge selv om han liner en vagabond
Vi har kun spist i hotellets…
Vi har kun spist i hotellets restaurant, og det gør vi ikke igen.
Betjeningen var fint, en smule underbemandet, men hvem har også list til at betjene et rum hvor alle kunder klager over maden.
Maden var generelt meget uinteressant, vi bestilte en okse Tomehawk 600 noget kr og flankebøf i en menu 338 kr. Kødet var stegt for længe og var bare tavligt. Tilbehøret var bare kedeligt og fesen.
Ingen hav udsigt kan opveje denne øv oplevelse. Køb din mad et andet sted og tag derefter en drink på terrassen tilbage på hotellet.
Vi var der 2 overnatninger med 7…
Vi var der 2 overnatninger med 7 retters menu den ene dag, generelt et dejlig sted med god beliggenhed, personale tjener var virkelig søde og hjælpsomme, eneste minus var det dobbelt værelse vi fik var meget slidt og trængte til renovering
Vi har oplevet en service og en…
Vi har oplevet en service og en forståelse helt ud over det sædvanlige.
Derudover er personalet friskt og imødekommende.
Vi kan kun give hotel Marina vores allerbedste anbefalinger.
Service var virkelig god
Service var virkelig god, jo hotellet er ikke nyt, hvilket man kunne se på værelserne, men der var pænt og rent.
Restauranten og lounge områder var meget hyggeligt, med god atmosfære.
Tjenerne var meget smilende og glade, og med lidt friske bemærkninger, dejligt ikke alt er så stift, når man tager afsted for at slappe af.
Amanda der betjente os mest, var rigtig sød og meget serviceminded
Dejligt ophold
Dejligt ophold på et lyst og behageligt værelse. God og nærende morgenmad. Smagfuld aftensmad. Serviceminded personale. Gode parkeringsforhold.
Kan varmt anbefales 👍
Fantastisk ophold
Vi var 10 personer (5 par) som havde booket Hotel Marina til et ophold 6.-8. maj 2025. Vi havde et par fantastisk skønne dage med middag begge aftener bestående af 7 anretninger - helt fantastisk. Morgenbuffet var også meget fin.
Værelserne var pæne og der var rent over hele hotellet.
Personalet var helt fantastiske - vi mødte stor venlighed og altid et smil både i reception og restauranter.
Vi var alle enige om, at vi vil besøge Hotel Marina igen.
Bare lad være - Tog hjem efter 4 timer
Vi havde købt et gavekort på 2 nætter inkl 7 AN-retninger, velkomstkurv med bober samt kaffe & kage.
Jeg booker opholdet i god tid og vælger at opgradere til business room med terrasse, da manden og jeg endelig skulle have et par dage hjemmefra.
Vi ankommer kl 17:05 (da vi lige skulle aflevere hund) og checket ind. Her får vi at vide at kagen er fjernet da kl er over 17. Så vi kan desværre ikke få det. men kaffe kunne vi tage i den opstillede automat.
Selv om det ikke stod nogle steder er det da så fint. Vi behøver ikke kage.
Vi kommer ned på business værelset som nok mest af alt ligner noget fra 1850'erne. Det har ihvertfald ikke set en opdatering de sidste 60 år. Der lugter indelukket, gulvet er flere steder slidt ned under laminaten og der er skimmelsvamp i hjørnerne på badeværelset. Sengen er gammel og blød og hovedpuderne - ja de kan ikke noget.
Ikke lige den opgradering jeg havde håbet på.
Velkomstkurven er en flaske bobler (tak), dertil en frugtkurv med 1 pære og en klase vindruer, en lille båtte nødder og 4 mini snickers/mars chokolader. Meget "overdådig" kurv (not) ;)
Vi beslutter os for at forsøge at tage det som en oplevelse og se hotellet lidt an. Deres "spa" område er desværre heller ikke noget at råbe hurra for.
Den ene stjerne giver jeg mest for et faktisk ret ok fitness område - det skal de da ha..
På skiltet i receptionen står der noget med 7 anretninger. Vi havde godt nok fået solgt det her på at det ville være 7 retters menu.. men da vi får kigget på gavekortet kan vi godt se der står 7 anretninger. Nå, vi tager det med et smil og kl 19 indfinder vi os i en stor og ret booket restaurant..
Vi får vores bord og der går vel så en 20-25 min før vi får kontakt til chefen - der har vores bord (og gruppen omkring) og får bestilt nogle drikkevarer.
Vi får så sådan nogenlunde det vi har bestilt og hun siger om vi skal kører forretten - hvorefter vi spørger hvad det her 7 anretninger egentlig består af. Hvad skal vi have at spise overhovedet? (har du undersøgt allergier - øh nej)
Vi får forklaret at 7 anretninger betyder at 3 små retter = forret, 1 anretning til hovedret og 3 anretninger til dessert. ikke hvad vi får.
Hun kommer retur med et lille rundt skærebræt med 6 små bidder på. 3 til hver.
1 lille stykke salat med lidt dressing på, et stykke hvad jeg antager er noget flæsk el bacon med en anden slags dressing på, og en lille skål med noget smør / kold bernaise lignende et el andet med en reje i. Plus en humpel brød vi selv kan skære af.
Jeg ved stadig ikke hvad jeg spiste - det smagte som sådan fint, men er dælme ikke noget særligt.
45 min efter vi har spist den her forrets-anretning har vi stadig ikke fået vores hovedret og vi kan se på bordene omkring at der er flere der også her venter i lang lang tid.
Dem der får deres hovedret rører den nærmest ikke og flere gange kommer chefen forbi men man kan ikke få øjenkontakt med hende.
Tilsidst lykkes det mig at kalde en af de 2 (ENORMT FLINKE) unge mennesker ned til bordet for at hører om vi da ikke kan få vores hovedret. Jeg får forklaret at de har fået nyt system hvor de ikke må servicere os. Men de forsøger i det mindste at hjælpe.
Til sidst kommer chefen endelig ned og sætter gang i vores hovedret. Der går yderligere 30 min og jeg kalder det andet unge menneske hen. Her hører vi fra et andet bord at den ene unge tjener har fået et møjfald af chefen for at være gået til "hendes" borde og det unge menneske jeg står med har næsten tåre i øjenen fordi hun ikke må hjælpe og chefen ikke vil komme ned.
Nu har jeg arbejdet i tjenerbranchen i mange år som ung og man behandler dælme sine folk ordentligt.
Min mand går op til chefen for at hører om vi da ikke snart får noget mad, og bliver mødt af at "hun da ikke har tid til at komme med NU, for hun har både reception, restaurant osv at tage sig til".
Imens står jeg med et ungt menneske ved bordet der nærmest panikker fordi hun ikke må få lov at hjælpe os med fx at anrette vores mad.
Min mand svare pænt at så skulle man måske have flere folk el færre gæster. Det kunne hun da overhovedet ikke tage sig af og hun skulle nok komme når hun havde tid.
Min mand svare hertil at det behøver hun ikke for vi siger bare tak for denne gang og tjekker ud.
Det griner hun af og siger "jarh som om". Men som sagt så gjort. Så da klokken var 21 stod jeg i 10 min og ventede i receptionen på at jeg kunne aflevere nøglen så vi kunne kører hjem. Chefen så mig flere gange men ville ikke komme til receptionen så efter 10 min lagde jeg nøglen ved computeren og vi kørte hjem.
Aldrig om jeg kommer til at sætte mine ben på det her hotel igen. Jeg havde ellers forespurgt på nogle mulige konferencer ref mit job. Men jeg kan desværre kun sige nej tak.
Et hotel der er så slidt, en chef der er så ligeglad med gæster OG ansatte, som ingen ære sætter i at gæster køber oplevelser. Nej tak.
Bare lad være - den sandwich jeg fik på sunset på vej hjem til min egen seng var 200% bedre.
De snyder!
Hotel marina samarbejder med VO-Danmark som snyder firmaer til at betale for gavekort til hotellet som de ikke har sagt ja til. De optager samtalerne og får det kringlet til at det lyder som om man siger ja til at betale for gavekortene. Selvom man udelukkende siger ja til at tænke over det og undersøge det nærmere. Bagefter presser de en til at betale fakturaer. LAD VÆRE MED AT BOOKE OPHOLD PÅ ET HOTEL DER ER MED TIL AT SNYDE FOLK.
Ekstrem lækker mad.
Vi var tre par afsted i tre dage. Vi havde et fantastisk ophold på Marina i Grenå. Maden var i særklasse, både morgenmaden og specielt de 7 retter vi fik om aftenen, var virkelig lækre, både for øje og gane. Personalet var venlige og hjælpsomme, og hotellet, inkl. værelserne var rene op pæne.
Det eneste der trak lidt ned, var at sengen var en 3/4 og at den stod med siden op af en væg. Jeg ved ikke om man kan bestille lidt større værelser og senge, men det vil måske være pengene værd, hvis det er muligt.
Alt i alt vil jeg dog varmt anbefale et ophold på hotellet.
Vi har haft et helt fantastisk ophold…
Vi har haft et helt fantastisk ophold på Hotel Marina. I forhold til pris, så har vi fået langt over hvad vi kunne forvente. 2 overnatninger, 2 x 7 retters aftensmad, rimelig morgenmad mm.. Personalet har været venligt og imødekommende. Der skal være plads til at køre nyt personale ind, samtidig med at der har været ca. 100 spisende gæster, så at der laves små fejl, det er kun del af det at være menneske. Tak for 2 dejlige dage.
Vi har lige haft et fantastisk ophold
Vi har lige haft et fantastisk ophold. 2 overnatninger.
Det mest velsmagende og skønne 7 retters menu.
Venligt, hjælpsomt og smilende personale.
Cyklede rundt i byen og skoven.
Kan så meget anbefales.
Kommer meget gerne igen 😄
Skuffende oplevelse på Hotel Marina
Skuffende oplevelse på Hotel Marina
Vi kom med forventningen om ro og afslapning, men blev skuffede. Værelse 201 ligger lige ved reception og lounge – meget lyt og umuligt at få nattero. Sengen var ekstremt blød og ubehagelig.
Restauranten skuffede begge aftener. Første dag fik vi en "7-anretninger" menu, som reelt var smagsprøver – ikke et måltid. Anden dag gik der 40 min før vi kunne bestille, og min hovedret kom kold.
De positive ting: venligt personale, okay morgenmad og god beliggenhed tæt på stranden.
Men alt i alt – ikke et sted jeg kan anbefale.
På ophold via VO Danmark
På ophold via VO Danmark. Havde en fin weekend, med god betjening og god mad.
Kommer gerne igen.
Perfekt på alle områder
Vi var en gruppe på 37 fra en sportsafdeling for ældre, som havde et dejligt ophold på Hotel Marina med 2 overnatninger. Vi blev betjent af et venligt, serviceorienteret personale. Alle specielle ønsker, bl.a. konferencerum med tekniske faciliteter blev fixet. Måltider, både aftensmenuen (7 retter) og morgensbufféen var perfekt.
Det var et 6-stjernet ophold, men max er 5 stjerner !
Min forlovet og jeg havde vores første…
Min forlovet og jeg havde vores første ophold i hotel Marina Grenaa. Vi har været yderst tilfredse med opholde. Vi havde booket 2 overnatninger. Det har været en dejlig børnefri weekend. Virkelig anbefalings værdig. Både deres morgenmad og restaurant om aften, var over alle forventninger. Vi blev flere gange betjent af deres sødeste medarbejder Nina. Alle medarbejderne var generelt søde, imødekommende og hurtig til at hjælpe! Deres spa område var virkelig hyggelig og afslappende! Bliver ikke sidste gang vi vælger hotel Marina som getaway fra den ellers travle hverdag.
🌟🌟🌟🌟🌟
Dette er Trustpilot
Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.
Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.
Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.
Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.
Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.
Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.








