HOLD JER LANGT VÆK FRA NISSAN
Den 8. februar 2024 køber jeg en ren el bil Nissan Ariya for kr 324.900 og samtidig laver jeg en serviceaftale, som jeg betaler til hver måned. Den 30.09.24 sætter bilens alarm igang, når jeg går fra bilen med nøglen, værkstedet laver en software opdatering, så skulle det problem være løst. Den 13.10.24 sker samme problem igen, Falck kører igen bilen på Nissan værksted, og der har den så stået i 19 dage, de har kun ladet den op (jeg har en app på min tlf over bilen, så jeg kan se alt hvad der sker med bilen) Jeg har flere gange spurgt om en låne bil, men det kan man kun få, hvis den skal til service eller den har fået en skade, men åbenbart ikke ved fabriksfejl. Så ringede jeg til ovennævnte firmas kundeservice, det gjorde jeg kl 10 da de åbnede og forklarede mit problem, men nu her 4,5 timer senere er der ikke sket noget. Jeg er handicappet og kan ikke komme op i bus eller tog, så jeg har et stort problem, med de andre biler jeg har haft, nye som gamle, har jeg altid fået en låne bil, når den skulle på værksted, men det kan åbenbart ikke lade sig gøre hos Nissan, så jeg kan kun anbefale, at I holder Jer langt væk fra Nissan.








