Mega dårlig Service. Vi har i 4 år i træk brugt stedet som fast overnatning i forbindelse med messe i Fredericia. Altid fin service. Vi kan dog sige det er sidste gang vi har tænkt os at benytte... Se mere
Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere
Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere
Se, hvad kunderne siger
Er lige kommet hjem fra 3 dages (2 overnatninger) ophold på Hejse Kro. Opholdet købt via Risskov Bilrejser og indeholdt 2 overnatninger for 2 personer med morgenmad og aftensmad. Da vi ankom blev vi... Se mere
Deltog i mors dags arrangement, og maden var lagt under standard, i forhold til prisen. Serveringen prøvede at følge med men ingen drikkevarer til maden, virkelig dårlig hvidvin (sød billig papvin... Se mere
Hejse kro er ikke et sted der kan anbefales, hverken til spisning eller overnatning. Maden som vi fik til Dansk Slager Parade 2017 var under al kritik, wienerschnitzlen var super tynd og sølet ind... Se mere
Mega dårlig Service
Mega dårlig Service.
Vi har i 4 år i træk brugt stedet som fast overnatning i forbindelse med messe i Fredericia. Altid fin service.
Vi kan dog sige det er sidste gang vi har tænkt os at benytte stedet. Vores kontor kontakter dem i november 2019 og får telefonisk kontakt med een som hedder Per.
Han bekræfter de har værelser ledige de 2 dage i januar vi har behov for. Vi bliver bedt om at sende en mail med navne. Vi kontakter dem så her i december for at følge op, da de ikke bekræfter vores mail fra november. Nu oplyser den samme person ved navn Per, at alt er optaget. Vi spørger til hvordan det kan gå til, hvortil svaret er - det er der ikke noget at gøre ved - hvad siger jeg så, ja sådan er det siger Per. Jeg spørger til om han vil servicere os med at finde et andet sted i området hvor vi kan bo, nej det kan han ikke hjælpe med. Ikke engang en undskyldning kan Hejse Kro gives os.
Sikke dårlig service
Mug, råd og elendig morgenmad
Mangelfuldt og elendig morgenmad. Råd i vindueskarmen på værelset, mug pletter på sengetøjet og plettede gulvtæpper. Kommer der aldrig igen.
Standarten er så lav, at jeg ikke engang gad bruge tid på at klage...
Dejligt 2-dages ophold på Hejse Kro
Er lige kommet hjem fra 3 dages (2 overnatninger) ophold på Hejse Kro. Opholdet købt via Risskov Bilrejser og indeholdt 2 overnatninger for 2 personer med morgenmad og aftensmad. Da vi ankom blev vi taget ved imod af en ung mand (kokken - måske), men vi fik anvist værelse - skønt værelse med sofa og 2 "lænestole". Aftensmaden - hamburgerryg med bønner og kartofler og den dejligste aspargessovs - smagte pragtfuldt. Næste aftens måltid - mini (170 g) wienerschnitzel med kapers, sild, citron og peberrod samt stegte kartofler og ærter med smørsovs - var bare SÅÅÅÅÅ GODT! Tusinde tak for et par dejlige dage og ros til alt det personale, vi var i berøring med!
Med venlig hilsen
John og Marianne Schou, Sindal
Lige været på Hejse Kro fra fredag til…
Lige været på Hejse Kro fra fredag til lørdag i denne weekend med et par venner. Skøn skøn sted. Lækker mad og super betjening. Det er ikke sidste gang vi kommer
Bedre end middel
Gode værelser, lækker aftensmad og god morgenmad. Eneste minus var at vi ventede ca 45 min på vores aftensmad.
Svingende kvalitet
Kæresten havde købt en Smartbox med middag og kroophold og da jeg fik lov til at bestemme hvor turen skulle gå hen valgte jeg straks Hejse Kro, da jeg altid har hørt en masse godt om stedet. Og sikke et sted. Det var lige sådan vi havde håbet det ville se ud
Ved ankomsten stillede vi os ved baren, hvor vi blev passeret ikke mindre end 3 gange uden at blive værdiget et blik. Vi henvendte os så til sidst selv til en mand som kom ud fra køkkenenet og heller ikke tog notits af os. Denne forsøgte forgæves at tjekke os ind, men måtte tilkalde personen som tidligere var fløjet forbi os. Vi gik ned på værelset, jeg ville tage et bad før middagen, men blev så overrasket over hvor beskidt det var at jeg først tog billeder af det. Herefter gik jeg op til kæresten i baren, hvor vi satte os ved et bord. Igen blev vi ignoreret. Sulten gjorde at vi begyndte at lede efter menukortene. Dette gav heller ikke personalet anledning til at spørge om de kunne tage imod vores bestilling eller om vi evt ønskede noget at drikke, så til sidst måtte jeg gå op til baren for at spørge om det var muligt at bestille. Kvinden med pokerfjæset kom hvorpå vi blev informeret om at den midddag der var med i prisen bestod af forloren hare. Vi var mere interesserede i Wienerschnitzel og fik dem til at fratrække "harens" pris på regningen. Da vi havde ventet et stykke tid på drikkevarerne valgte vi selv at tænde lyset på bordet. Jeg ved godt det bare er mine forventninger til en dansk kro så vil ikke kommentere på personalets nationalitet. Maden var der til gengæld ikke noget at sætte en finger på og vi gik mætte og tilfredse fra bordet. Det samme gjaldt morgenmaden. Tror oplevelsen afhænger MEGET af hvem der er på arbejde den dag.
God oplevelse.....
God mad, alle bestillinger var forskellige og alle retterne var velanrettet og meget velsmagende, alle retterne kom samtidig....
Dejligt med god kromad....
I mangler at få en stjerne, tjenerne skal lige et gear op i tempo og opmærksomhed....
Skulle bruge vores Smartbox og valgte…
Skulle bruge vores Smartbox og valgte Hejse kro, dette er første og sidste gang. Aftensmaden betalte vi selv, stegt flæsk med persillesovs. Det stegte flæsk var ikke sprødt, men smagen var ok.
Morgenmaden som var en del af smartboxen og var ikke særlig lækkert. Der var en tallerken med lidt ost og pålæg, som var tilberedt i så god tid, at det var lunt og pålægget tørt. De opvarmede rundstykker var tør som granit. Ingen rugbrød eller æg!! Kaffen var lunken.
Lad være med at have de store forventninger.
Det er uforståeligt, at man med med så mange dårlige anmeldelser ikke retter op på det!!??
Øv med Øv på.
Vi havde modtaget en smartbox gældende til en overnatning og en to retters menu. Da de fleste af hotellerne er fiktive og ikke mulige at reservere, valgte vi en overnatning på Hejse Kro. Det skulle vise sig at være noget af en fejltagelse. Ved ankomst fik vi at vide at den to retters menu var kroens dagens ret... næppe nogen kulinarisk oplevelse. Menuen bestod af laks til forret og laks til hovedret.... rigtigt kreativt !!!
Inden opholdet havde vi orienteret os om kroens vinsortiment via deres hjemmeside. Desværre viste det sig at vinene ikke var på kortet længere og ikke havde været det længe.... hurra for jeres opdatering !
Vi fik lov at vælge en anden hovedret mod ekstra betaling. Jeg valgte wienerschnitzel og min hustru Hejse kro gryde. Da vi skulle bestille vin havde de kun to hvidvine på kortet hvoraf den ene var udsolgt.... godt gået... Forretten blev serveret men bestod af en rejecocktail i stedet for laks.... Wienerschnitzel var lavet på forhånd og tør som sålelæder... Den "populære" Hejse gryde var spiselig men uden de annoncerede cocktailpølser. Personalet var uopmærksomme og alt for langsomme.... en helt igennem ringe oplevelse og absolut ikke anbefalelsesværdig. - skal man overnatte eller spise i området kan jeg i stedet varmt anbefale Kryb i Ly kro som ligger få kilometer væk...
Man kan i øvrigt undres over at Hejse Kro ikke tager de mange dårlige anmeldelser på Trustpilot seriøse.... her er ikke plads til andet end forbedringer !!!
Dårligt hotel i meget dårlig stand
Virkelig dårlig mad. Friture stegt flæsk, som man kunne brække tænderne på. Det meste personale var engelsk talende eller talte dårligt dansk.
Ingen varmt vand til bad.
Kommer der aldrig igen og anbefaler det ikke til nogen.
Vi var til et arrangement på Hejse Kro …
Vi var til et arrangement på Hejse Kro i går .. Maden var super god... som vor mor lavede det og der var nok af den ... ad libitum blev efter levet til ug plus ... og selve arrangementet med en skøn underholdning med Jens Ø ... der hele tiden var på og sørgede at gæsterne fik underholdning i top klasse ... og personalet ... ja de var en klasse for sig... DE VAR SUPER SØDE OG HJÆLPSOMME ... OG ALTID MED ET SMIL PÅ LÆBERNE... Det kan kun anbefales at deltage i et af deres mange arrangementer.. prøv det og i vil ikke blive skuffet.
Benny Jensen
Har tidligere været på hejse kro
Har tidligere været på hejse kro, med stor succes, betjeningen og maden var i top, og vi mødte kun smilende personale , samt værter .
Vi valgte så igen at besøge hejse kro , da vi kørte igennem fredericia , men kan kun sige at det er nu sidste gang jeg sætter mine ben der igen.
Maden var kold , og man ventede for længe på maden , der var intet personale som kunne kræse om sine gæster, som hidtil. Ingen smilende ansigter . Virker som en kro uden sjæl.
Hvad blev der af den gode kro ? Mad ? Og smilende personale ?
Super Mad til prisen kunne godt …
Super Mad til prisen kunne godt optimeres med et twist , dejlige værelser, centralt beligenhed, man kan altid snakke med chefen og få det lige som man ønsker, kan varmt anbefales at både spise og overnatte samt holde arrangementer.
Er bare det helt rigtige spise sted når …
Er bare det helt rigtige spise sted når du vil have autentisk kromad, man spiser godt og man bliver mæt, servering i top, alt er rent og nydeligt og de har en fantastisk terrasse.
Virkelig dårlig værdi for pengene
Deltog i mors dags arrangement, og maden var lagt under standard, i forhold til prisen.
Serveringen prøvede at følge med men ingen drikkevarer til maden, virkelig dårlig hvidvin (sød billig papvin) og vi kunne ikke få en anden slags da vi spurgte.
Meget sørgeligt at oplevelsen bliver ødelagt for at man kan lave en nem løsning for køkkenet som de kan spytte en masse mængde igennem:(
Jagten på profit på den korte bane kommer til at koste i det lange løb. Vi kommer desværre aldrig igen!
Har besøgt Hejse kro Idag for at få …
Har besøgt Hejse kro Idag for at få kaffe/ kage. En noget skuffende oplevelse.
Fik anvist et bord i mørk kro stue. Måtte derefter selv gå i baren og bestille kaffe og kage. Først fik vi kaffen efter nogen tid kom kagen som var en noget tung blåbær tærte med meget sparsomt vanille creme. Ingen servietter, fik dog en da jeg rejste mig og spugte efter det, svaret var jo dem har vi masser af. Stearinlyset der stod på bordet blev heller ikke tændt. Ikke 70,- pr. Pers værd.
Snyd med Bellevueboks
Jeg skriver fordi vi føler os total snydt, vi var på Hejse kro i søndags og skulle nyde en lækker 3retters menu for 2, havde inden tiden ringet og bestilt og sagt vi havde en Bellevueboks..... vi blev præsenteret for dagens middag, flæskesteg plus en dessert samt noget laks til forret, og fik at vide at det var det vi kunne få......
Hvordan kan det hænge sammen, boksen koster kr. 600 og dagens middag koster 129 pr. Person vi fik godt nok en forret men det hele kan højst løbe op i kr. 400 KAN I FORSTÅ MAN FØLER SIG TOTAL SNYDT,
Jeg ringede efterfølgende og klagede, fik at vide at de ville ringe tilbage, så vi kunne få løst den dårlige opleves på en god måde. MEN DETTE ER IKKE SKEDT, det kan man altså ikke være bekendt, aldrig mere Hejse kro
Får ikke hvad man bestiller
Var ude at spise der på en torsdag aften. Bestiller en Hejse Gryderet skulle være med oksestykker, cocktailpølser og Basmati ris,
toppet med bacon. Cocktailpølserne måtte jeg tænkte mig til. Basmati ris var der så heller ikke noget af. Oksekødet var smagsløst og lugtede gammelt :-( Baconen var meget sej at tygge i. Så alt i alt er det ikke et sted jeg vil anbefale og jeg kommer der nok heller ikke igen.
Røgfyldt kro
Hejse kro er ikke et sted der kan anbefales, hverken til spisning eller overnatning.
Maden som vi fik til Dansk Slager Parade 2017 var under al kritik, wienerschnitzlen var super tynd og sølet ind i en alt for fed panering, den var klæg og ulækker, kartoflerne var totalt udkogte og sejlede i smør og sovsen kunne stables.
Stedet stank af røg, man skulle ind gennem et rygertelt for at komme ind på kroen og mange gange kom der en ulækker brise af røg fra dette telt.
Stolene vi sad på til dette arrangement var uværdige når man skulle hygge sig til god musik.
Friturestegt flæsk og dårligt kød
Vi bestilte godt nok stegt flæsk med persillesovs ad libitum her til aften...
Menukortet sagde INTET om flæsk i ovn og derefter totalt tørstegt i frituren...
Aldrig i vores liv, har vi nogensinde smagt så tørt kød før...
Fik dog maden byttet om til en anden ret i stedet.... Det viste sig dog at blive en endnu dårligere oplevelse...
Karbonader... tørt kød uden smag, ud over smagen af dårlig/ surt kød...
Nabogæsterne i båsen ved siden af bestilte steak...
Da den ikke var "rear" som han bestilte, bad han om at få det rettet... Servitricen kom tilbage med beskeden om, at steaks'ene blev steget 6 timer før, og det gjorde at de alle var medium og man ikke kunne ønske sig en bestemt tilberedning af dem..!!!
Kartoflerne var dog super friske - jorden var stadig på nogle af dem...
Betjeningen var dog rigtig sød og stedet var meget idyllisk og hyggeligt.
Så jo, "Blinkende Lygter" eksisterer virkelig i Jylland...
Nu her nogle timer efter, har vi ondt i maverne og er enige om, at vi ringer til dem i morgen og beder om "refound" - maden er under al kritik!
"kniven for struben" ville gøre underværker for dem.
Vi kommer der ikke igen...
Dette er Trustpilot
Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.
Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".
Læs mere om andre typer anmeldelser.
Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.
Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.
Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.
Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.
Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.








