GoMore Danmark Anmeldelser 

3.883
•
TrustScore 3.5 ud af 5

3,7

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Anmeldelser i korte træk

Oprettet med AI baseret på nylige anmeldelser

Ser man på 451 anmeldelser, de fleste anmeldere var nogenlunde tilfredse med deres overordnede oplevelse. Forbrugerne fremhæver ofte, at platformens app er utrolig nem at bruge, og at det generelt er meget enkelt at finde samt leje en bil. Mange kunder oplever en rigtig god og professionel service, og de værdsætter især muligheden for en hurtig og fleksibel nøglefri adgang til køretøjerne. Nogle anmeldere var ikke glade for manglende kundeservice og utilstrækkelig hjælp, når der opstod uventede og alvorlige tekniske problemer med de lejede biler. Derudover nævnte flere forbrugere, at de stødte på uventede gebyrer, ekstra omkostninger og besværlige uenigheder omkring brændstofregnskabet efter endt lejeperiode.

Det, folk taler mest om

Product

Brugere beskriver tvetydige oplevelser med produkt, idet nogle anmeldere roser bilerne som værende i flot... Se mere

User experience

Kunder noterer konsekvent positiv oplevelser med brugeroplevelse og fremhæver, at appen er nem at bruge samt... Se mere

Price

Anmeldere fremhæver tvetydige aspekter af pris, idet forbrugere oplever rimelige og overkommelige priser på... Se mere

Customer service

Anmeldere nævner tvetydig feedback om kundeservice, hvor nogle oplever fantastisk hjælp og hurtig... Se mere

Anmeldelser, der former dette resumé

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Nemt at finde biler at leje, men gå altid efter udlejere med mange gode anmeldelser. Nogle af dem som er nye udlejere eller har dårlige anmeldelser kan være forfærdelige at have med at gøre.

Virksomheden har svaret

Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Godt koncept. Nemt at bruge app, men måske skal I lige tjekke bilparken indimellem. Lejede en Skoda Octavia - som virkede noget slidt. Forruden var fedtet eller også trænger viskerne til at blive sk... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Tilbagemelding og observation af lejet køretøj Jeg skriver for at dele min oplevelse og observation i forbindelse med min leje af jeres bil i går. Køretøjet fremstod i særdeles flot, ren og præsent... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg har kun haft gode oplevelser med GoMore. Til korte og mellem distancer synes jeg prisen er helt fint, nok også fordi jeg bor et sted hvor der gode parkeringsmuligheder og altid gode udlejere at... Se mere

Virksomheden har svaret


Virksomhedsoplysninger

  1. Biludlejning

Skrevet af virksomheden

GoMore er Danmarks største platform for privat biludlejning og leasing. Mere end 1 million medlemmer mødes på GoMore, for at arrangere billig og miljøvenlig deling af biler. Vores platform forbinder mennesker gennem privat bildeling og gør det nemt at leve uden at eje en bil. Fællesskabet er kernen i alt, hvad vi gør i GoMore. Det er et fællesskab for alle os, som tror på, at de fleste ting bliver bedre, når de deles. Vi er stolte af at være med til at fremme en adfærd, der skaber nye muligheder indenfor mobilitet og fører til handling, der understøtter mere bæredygtige måder at forbruge og pendle på. Deling er en god måde, hvorpå vi kollektivt kan tage vare på vores fælles planet og fremtid.


Kontaktoplysninger

3,7

Middel

TrustScore 3.5 ud af 5

4 t anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen nylige anmeldelsesinvitationer

Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Har besvaret 100 % af deres negative anmeldelser

Svarer typisk inden for 48 timer

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

3,7

Alle anmeldelser

(3.883)

495 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse
Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

GoMore er nemt at finde ud af.

Systemet er nemt at bruge og det sagt med den baggrundsviden, at mange digitale løsninger ikke altid er nemme at bruge. GoMore er en undtagelse her, selv jeg kunne finde ud af det.

16. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Claus,

Tusind tak for de 4 stjerner! ⭐⭐⭐⭐

Det er virkelig fedt at høre, at du oplevede GoMore som nemt og overskueligt at bruge — især når du selv nævner, at digitale løsninger ikke altid er din favorit 😄Vi arbejder netop på at gøre det så enkelt som muligt for alle, så det er en kæmpe cadeau, at du følte dig godt hjulpet hele vejen igennem.

Tak fordi du tog dig tid til at dele din oplevelse med os. Hvis du har idéer eller feedback til, hvordan vi kan gøre oplevelsen endnu bedre, hører vi meget gerne fra dig. Målet er selvfølgelig, at du får en 5-stjernet oplevelse hver eneste gang 🚗⭐

Og ikke mindst: tak fordi du er en del af GoMore-fællesskabet!

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Nemt og billigt fungerede præcis som…

Nemt og billigt fungerede præcis som det skulle og service var perfekt da jeg efter havde glemt pakke i bilens bagage rum klarede vi det på 2 min

15. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Nicolaj,

Tusind tak for din skønne anmeldelse og de 5 stjerner! ⭐⭐⭐⭐⭐

Det betyder virkelig meget at høre, at du havde en nem og god oplevelse med GoMore — præcis sådan det skal være 🙌Og ekstra fedt, at I hurtigt fik styr på den glemte pakke i bagagerummet. Det er netop den slags fleksibilitet og hjælpsomhed, vi gerne vil være kendt for 🚗📦

Tak fordi du tog dig tid til at dele din oplevelse, og vi håber at se dig på GoMore igen snart!

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Ikke hvad det har været.

Før i tiden var jeg meget glad for GoMore og havde kun gode oplevelser og var tilfreds med bilerne. Hvis man vælger de dyrere biler er det sikkert fint men NU hvis man Vælger de billigere udlejningsbiler så får man virkelig hvad man betaler for. Oplevede 4 gange i træk problemer.
En bil kunne ikke låses op og stod midt om natten og havde brug for den. Måtte efter 30 minutter opgive og bede om penge retur og det var 800kr som jeg så havde brug for på stedet for at leje en ny. Men der gik jo nogle dage før de var tilbage. Men Fandt så en anden i nærheden og den var meget ringe og ubehagelig at kører i og valgte dagen efter at aflevere og finde en ny. Den var ikke klar på tidspunktet og havde ingen strøm på ( el bil ). Jeg ender med at vente 1 time på den og får den så på 40% strøm. Dagen efter ønsker jeg en dag mere og booker den over systemet ( den står ledig ). Pengene bliver trukket og alt fint. 10 minutter efter skriver udlejer at det kan jeg da ikke bare uden lige at skrive og spørge da udlejer skal bruge bilen selv. Men det jo meningen når den står ledig og til at booke. Jeg bliver nødt til at aflevere den og finde en anden. Den anden var ok Men dagen efter da det regnede rigtig meget opdagede jeg at vindueshviskeren var i stykker. Kunne ikke bruge den da den skrabede pibende hen af forruden (havde dokumentere en lang streg henover ruden fra hviskeren. Og ender med at kører med mit liv som indsats afsted på arbejde. Efter en hektisk uge med de forskellige biler har jeg ikke brug for at leje bil. 2 uger EFTER den som jeg ikke kunne leje en ekstra dag får jeg en skadesanmeldelse. Jeg skulle have forårsaget 3 små ridser/prikker ved bagklappen. Som jeg nærmest ikke kan se på billederne før eller efter leje. Har haft bilen i 24timer. Den erkender jeg ikke da jeg ikke har gjort det og anmeldelsen kommer 2 uger efter min endt leje?? Men jeg bliver afvist og står nu og venter på en regning. Samtidig med at skadeanmeldelsen ikke var at til at svare på da jeg ikke aner hvad dato den skade sku være sket og hvad kl og hvordan ulykken skulle være opstået. Men kunne ikke gå videre i anmeldelse uden at skrive svar og datoer. Så det blev en del underlig datoer og ‘det ved jeg ikke’ svar - som jeg aftalte da jeg ringede og klagede til support. Han var i øvrigt meget forstående og hjælpsom. Mange af Bilerne er så ringe det er utrolig man kan leje de biler ud. MEN det skal siges at GoMore support er til stor hjælp med at få penge retur. At der er problemer med udlejere og stand på biler falder tilbage på GoMore. Er hvert fald færdig med at bruge tiden der på at leje biler :-(

7. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Dorte,

Tak for din ærlige og detaljerede anmeldelse. Det lyder som en rigtig frustrerende række oplevelser, og det er helt forståeligt, at det har påvirket din tillid til at bruge GoMore.

Det du beskriver rammer desværre nogle af de udfordringer, der kan opstå i en dele-model som GoMore, hvor bilernes stand og udlejernes håndtering kan variere fra bil til bil, da hver enkelt udlejer er ansvarlig for at deres biler er klar til leje. Langt de fleste lejeperioder foregår dog fuldstændig problemfrit og lige efter bogen, så det er virkelig uheldigt, at du på det seneste har oplevet udfordringer ved flere af dine lejeperioder. Det er vi virkelig kede af.

Vi forstår også godt, at det kan føles en smule utrygt først at få besked omkring en skade ca. 2 uger efter din leje sluttede. Ved mindre skader, som den der har været tale om her, kan der desværre gå noget tid før udlejeren eller andre lejere bemærker den og dertil kan der yderligere gå nogle dage, før vi har behandlet sagen og kan kontakte den relevante lejer. Der kan desværre derfor nemt gå nogle dage, før man som lejer får besked. Vi kan dog se på billederne, du har taget ved lejestart og lejeslut, at de tre hakker i bilen er kommet under din lejeperiode, hvorfor sagen nu behandles af vores forsikringspartner Codan.

Selvom vi arbejder målrettet på at sikre en ensartet standard og høj tryghed for brugerne, vil der i et delekoncept som dette naturligt kunne opstå udfordringer, som ikke altid kan forebygges fuldstændigt.

Derfor er det også rigtig positivt at høre, at du har haft god kontakt med vores Customer Care, og at de har været hjælpsomme med refunderinger og dialog. Vi gør nemlig en stor indsats for at håndtere problemerne hurtigt og smidigt, så du kan komme godt videre, selvom selve lejen ikke har været helt tilfredsstillende.

Det er helt forståeligt, at du efter den samlede oplevelse er lidt tøvende for at fortsætte med at leje biler gennem platformen. Vi håber dog stadig, at du vil give os en chance mere, jeg har derfor sat nogle GoMore point ind på din profil, som kan benyttes ved en fremtidig booking - så kan vi forhåbentlig vise dig, at det stadig er nemt, fleksibelt og trygt at leje biler gennem GoMore. 🚗✨

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Nem booking og problemfri afhenting /…

Nem booking og problemfri afhenting / aflevering

10. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Michael,

Tusind tak for de 5 stjerner! ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Det gør os så glade at høre, at både booking, afhentning og aflevering fungerede nemt og problemfrit — præcis sådan skal det være 🙌

Vi håber, vi får lov til at sende dig afsted i en GoMore-bil igen snart. Tak fordi du er en del af GoMore-fællesskabet! 🚗

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Software på gomore hjemmeside virker…

Software på gomore hjemmeside virker ikke. Man skal være forberedt på at der snydes med det tidspunkt man skal aflevere bilen på.
I mit mit tilfælde blev afleveringstidspunktet fremrykket 2 timer uden at jeg fik besked.
Ydermere kunne bilen ikke afleveres på det aftalte sted i København pga ingen parkeringspladser.
Måtte kører 5 km før jeg kunne aflevere bilen i den anden ende af byen end aftalt.
Fik på denne baggrund en bøde på 450 kr af Gomore pga for sent afleveret bil, hvilket jeg naturligvis synes var urimeligt. Skrev til Gomore det urimelige og forkerte i den ulovligt opkrævede bøde, men firmaet er angiveligt fuldstændigt ligeglade. Det står nu klart at det drejer sig om at trække så mange penge ud af brugere som muligt. Brug derfor ikke denne tjeneste hvis du ikke vil blive snydt!

1. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Christian,

Tak for din anmeldelse. Vi er bestemt ikke ligeglade, så jeg er ked af, hvis det er den opfattelse du har fået.

Vi vil gerne understrege, at der ikke er blevet ændret på afleveringstidspunktet fra GoMores side. Det er dig selv som Lejer, der vælger både start- og sluttidspunkt for lejeperioden, og bookingen bliver først gennemført, når du har gennemgået og acceperet booking deltaljerne.

I dette tilfælde var lejeperioden booket til at slutte kl. 20.30, og dette fremgik både inden du accepterer bookingen og i den efterfølgende bekræftelse, du har fået. Du kan ligeledes se dette i appen både forud for og under hele lejen.

Du afleverer dog først bilen kl. 21.49, hvilket er 76 minutter efter det aftalte tidspunkt. Derfor blev gebyret for sen aflevering opkrævet i henhold til vores betingelser. Gebyret går til at kompensere udlejeren for den ulejlighed, det medfører, når deres bil ikke bliver leveret tilbage til den aftalte tid.

Hvis du ved en fejl er kommet til at vælge klokkeslettet 20.30 fremfor et senere tidspunkt og først har opdaget det på bagkant, forstår vi selvfølgelig godt, at det er ærgerligt. Tiden har dog været oplyst gennem hele forløbet, og det har også været muligt for dig at forlænge lejen til et senere tidspunkt inden lejen sluttede. Vi må derfor fastholde det opkrævede gebyr.

Vi forstår samtidig godt, at det kan være frustrerende at finde parkering i København, særligt i travle områder. Det ændrer dog desværre ikke på, at bilen blev afleveret væsentligt senere end den aftalte sluttid for lejen og at man må indregne tid til parkering i sin lejeperiode.

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fungere fint når man lige mangler…

Fungere fint når man lige mangler transport.

10. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Peter,

Tusind tak for de 5 stjerner! 🌟

Det er præcis sådan, vi håber, GoMore skal fungere – nemt og fleksibelt, når man lige står og mangler transport 🚗🙌

Tak fordi du er en del af GoMore-fællesskabet!

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Vær meget obs på brændstof!

GoMore er glimrende og app’en er funktionel og intuitiv. Kundeservice er altid søde. Det er vigtige punkter.

Desværre er der omfattende “udfordringer” med brændstofafregningen, så husk altid at tage billeder af brændstofmåler ved start og slut, samt at gemme kvittering fra benzinstationen. Ellers kommer du hurtigt til at betale ekstra selv om du har fyldt tanken. De er altid søde til at hjælpe, men jeg er meget træt af at bruge tid på det næsten hver eneste gang, uanset hvad forklaringen er.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har måttet spilde tid på at diskutere dette med GoMore. De fleste gange bliver vi enige, men ikke altid.

@Laura, tak for fint svar. Jeg håber I snart får løst problemet.

8. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Ulrik,

Tak for din anmeldelse og for de pæne ord om app’en og din generelle oplevelse med GoMore. ⭐

Vi forstår godt, at det er frustrerende at opleve gentagne fejl i brændstofregistreringen. Vi vil dog gerne understrege, at vi selvfølgelig ikke forsøger at snyde nogen i forbindelse med brændstofafregning.

De gange, du har kontaktet os om uoverensstemmelser, har vi gennemgået sagerne, rettet værdierne så de stemte og du er blevet opkrævet/refunderet korrekt. Det ændre selvfølgelig ikke på, at det er frustrerende at bruge tid på - det forstår vi og er selvfølgelig ikke det vi ønsker.

Desværre oplever vi indimellem, at hvis en bil tankes kort tid inden aflevering, når enheden ikke altid at registrere den nye mængde brændstof korrekt inden lejen afsluttes. Hvilket kan føre til unøjagtigheder i den registrering, der overføres til lejekontrakten. Hvis der bliver registreret en forkert mængde, retter vi det naturligvis til, når vi bliver gjort opmærksomme på det. I den forbindelse er billeder af brændstofmåleren ved start og slut en stor hjælp, så kan vi hurtigt få afklaret sagen og sikre, at du bliver opkrævet/refunderet korrekt.

Vi er klar over, at denne tekniske udfordring er irriterende, og vi arbejder sammen med udbyderne af enhederne på at gøre registreringen mere præcis, så alle parter undgår unødigt besvær.

Tak igen for din feedback — den hjælper os med at forbedre oplevelsen på GoMore.

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Nøgle ville ikke dreje før efter 4-5…

Nøgle ville ikke dreje før efter 4-5 min. Ingen parkeringsskive, så vi fik bøde. Vil aldrig leje EC25907 igen

9. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Kim,

Tak for din anmeldelse – og vi er kede af at høre, at du havde en frustrerende oplevelse med bilen.

Vi kan se, at du var i kontakt med vores nødtelefon i forbindelse med opstarten af bilen. Det virkede heldigvis til at være ratlåsen, som efter vejledning fra vores support lykkedes at få løsnet, så bilen kunne starte igen.

I forhold til parkeringsskiven, så skal der være en parkeringsskive i bilen. Hvis I har modtaget en bøde under lejen, må I meget gerne sende den ind til vores support, så vi kan tage et nærmere kig på sagen og vurdere, hvem der skal dække den.

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fin oplevelse med at leje en varevogn

Fin oplevelse med at leje en varevogn. Alt fungerede som forventet.

1. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Cliente,

Tusind tak for din skønne anmeldelse! ⭐⭐⭐⭐⭐

Hvor er det dejligt at høre, at alt fungerede som forventet, og at oplevelsen var alle 5 stjerner værd 🙌

Hos GoMore finder du biler til alle slags behov – lige fra varevogne til flytning, til små bybiler til hverdagen eller stationcars til familieturen. Det smarte ved bildeling er netop, at der næsten altid er en bil i nærheden, der passer perfekt til turen 🚗

Tak fordi du vælger GoMore og er med til at gøre bildeling muligt 💙

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Dejlig lille bil

Dejlig lille bil, nemt og lige til med afhentning og aflevering.
Pæn og ren bil, kører godt og langt på literen.
Svar fra Kim kom hurtigt.
Så alt i alt en rigtig god oplevelse.
Og bestemt ikke sidste gang.

3. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Louise,

Tusind tak for den skønne anmeldelse 🌟🌟🌟🌟🌟

Det lyder som en tur, lige som vi håber den skal være – nem, behagelig og uden bøvl!

Dejligt at høre, at både bilen og kommunikationen spillede hele vejen igennem.

Vi glæder os allerede til næste gang du skal ud og køre med GoMore!🚗😊

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Den slags personlig betjening og…

Den slags personlig betjening og service er sjældent nu til dags

7. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Peter,

Tusind tak for de flotte ord og de 5 stjerner! ⭐⭐⭐⭐⭐
Det betyder virkelig meget for os at høre, at den personlige service gør en forskel. Vi gør os umage for at skabe en god oplevelse hele vejen igennem – så det er fedt at høre, at det kan mærkes 🚗💙

Tak fordi du er en del af GoMore-fællesskabet!

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Billede i Spanien.

Vi havde en god oplevelse ved leje af bil gennem GoMore. Der var problemer med bilen men vi havde hele vejen en god dialog med ejeren så alt blev løst.
Dog havde vi bedt om en baby autostol og at det var isofix i bilen. Der var isofix men stolen havde ikke isofix. Det var ærgerligt og ikke så betryggende. Men ellers var vi tilfredse b

5. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Pernille,
Tusind tak for din anmeldelse og for at dele din oplevelse 🌟
Det glæder os at høre, at I overordnet havde en god tur, og især at dialogen med udlejeren fungerede godt undervejs – det betyder virkelig meget, når der opstår udfordringer 🚗🤝
Vi forstår dog godt, at situationen med autostolen var frustrerende. Når man rejser med små børn, skal udstyret selvfølgelig være i orden og matche det, der er aftalt på forhånd.
Tak fordi du gør os opmærksomme på det – feedback som din hjælper os med at gøre oplevelsen endnu bedre for både lejere og udlejere fremover 💚

Vi håber, vi får mulighed for at give jer en fuld 5-stjernet oplevelse næste gang 😊

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Afvist profil efter at have fulgt GoMores egen supportvejledning

Jeg har haft en meget frustrerende oplevelse med GoMore.

Min profil blev ikke godkendt til at leje bil, fordi GoMore mener, at en anden bruger har logget ind på min profil. Problemet er bare, at jeg gjorde det efter vejledning fra deres egen support. Jeg talte med en medarbejder på telefonen, som forklarede mig, at jeg kunne logge ind på en anden device, fordi screenshots af mit kørekort blev sorte, når jeg forsøgte at uploade dokumentation.

Jeg har altså forsøgt at gøre alt efter bogen og fulgt den vejledning, jeg fik af GoMores egen support. Alligevel bliver min profil afvist, og jeg får at vide, at beslutningen ikke kan omstødes.

Det virker meget urimeligt, at jeg bliver straffet for at følge deres egne instruktioner. Især når samtalen efter sigende er optaget fra deres side, burde de kunne gennemgå den og se, at jeg ikke har forsøgt at omgå reglerne.

Jeg havde forventet en mere fair og professionel behandling, men står nu tilbage med en afvist profil på baggrund af noget, jeg blev instrueret i at gøre af GoMore selv. Derfor kan jeg desværre ikke anbefale GoMore.

6. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Rasmus,

Tak fordi du deler din oplevelse. Vi kan godt forstå, at forløbet har været frustrerende, og vi beklager, at kommunikationen i sagen har skabt forvirring.

Der har desværre været tale om en misforståelse i forbindelse med vejledningen omkring upload af dit kørekort. Vi bad dig tage et billede af kørekort-appen med en anden enhed, fordi det ikke er muligt at tage screenshots direkte fra appen. Problemet handlede derfor ikke om billederne af dit kørekort.

Årsagen til, at din profil i første omgang ikke blev godkendt, var, at vores system registrerede login fra en anden bruger på profilen. Af sikkerheds- og forsikringsmæssige årsager må en GoMore-profil kun benyttes af personen, den tilhører. Da vi vurderede, at en anden person havde haft adgang til profilen, blev sagen derfor markeret til ekstra kontrol.

Efterfølgende har vi gennemgået sagen nærmere, hørt din forklaring og været i dialog med den medarbejder, du talte med. På baggrund af dette blev din profil godkendt.

Vi beklager naturligvis, at processen har været bøvlet og skabt en dårlig oplevelse. Samtidig tager vi vores sikkerhedsgodkendelser meget alvorligt, da det primært er private personer, der udlejer deres biler gennem platformen. Derfor forsøger vi altid at være ekstra grundige, når noget virker usædvanligt.

Nu hvor din profil er blevet godkendt til leje, håber vi selvfølgelig, at du får mulighed for at opleve GoMore i praksis og får en langt bedre oplevelse med platformen fremover 🚗

Tak fordi du tog dig tid til at gøre os opmærksomme på forløbet – feedback som din hjælper os med at forbedre både vores processer og kommunikation fremadrettet.

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Alle er super søde og hurtige

Alle er super søde og hurtige

2. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Birgitte,

Hvor er det dejligt at høre 😄 Tusind tak for de 5 stjerner! 🌟

Vi bliver virkelig glade, når vores support og fællesskab bliver oplevet som både hjælpsomme og hurtige – det er præcis den oplevelse, vi gerne vil give 🚗💚

Tak fordi du er med på GoMore-rejsen, og fordi du tog dig tid til at sende de søde ord vores vej!

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Det virker bare

Det virker bare, app og flow er gennemtænkt. Konkret stod jeg og kunne ikke åbne bilen via app, men et hurtigt opkald (1 min) så blev det Remote ordnet. Thumbs up! Bilen var ren og præsentabel og udlejer var eksemplarisk serviceminded. Jeg kvitterede med bilvask og støvsugning inden tilbagelevering (det burde være standardkrav hvis man kører udenfor storbyer pga støv og skidt). 5 stjerner - vi ses igen 😊 prisen svarede til 1/3 af hvad AVIS ville tage for et identisk lejemål.

4. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej C. A.,

Sikke en fornøjelse at læse din anmeldelse – tusind tak for den! ⭐⭐⭐⭐⭐

Det er fedt at høre, at både appen og hele flowet fungerede, som det skulle, og at vi hurtigt kunne hjælpe dig videre, da teknikken drillede. Vores supportteam elsker den slags “1-minuts løsninger” 💪

Og kæmpe ros den anden vej også – det er så skønt, at der er lejere som dig, der afleverer bilen helt nyvasket og støvsuget. Det sætter både udlejeren og næste lejer uden tvivl stor pris på!

Vi er glade for, at både bilen, udlejeren og prisen levede op til forventningerne.

Vi glæder os til at have dig med på en ny tur igen snart.

Tak fordi du valgte GoMore! 🚗✨

De bedste hilsner,
Laura // Gomore

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Noget jeg ikke gør igen

Første gang jeg brugte GoMore var en meget dårlig oplevelse. Havde på forhånd meddelt udlejer, at intet måtte gå galt, idet jeg skulle hente en person i lufthavnen. Bilen, en hvid Citroen C3, var så beskidt, at ridser på bilen var svære at se. Langt værre var dog, at en advarselslampe viste STOP, og en olielampe lyste rødt. Benzinmåleren var tæt på det røde felt. Gomore oplyste, at bilen ejes af en erhvervsbiludlejer, som havde andre biler i området ved Frederiksberg Alle. Gomore fik ret hurtigt lavet en ny kontrakt på en anden bil ejet af samme udlejer. For fremtiden kommer jeg aldrig til at leje en bil ejet af en erhvervsbiludlejer!! Begge de to biler, jeg stiftede bekendtskab med, havde en selvrisiko på 7.500 kr. UDEN mulighed for at begrænse dette beløb. Så biler med den selvrisikoprofil går jeg langt uden om, da der da tilsyneladende er tale om en erhversudlejer. Min konklusion er, at GoMore i min optik ikke har tilstrækkelig styr på, om deres biludlejere leverer den forventede service.

27. april 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Finn,

Tak fordi du tog dig tid til at dele din oplevelse – det er vi virkelig kede af at læse.

Det lyder som en meget frustrerende start på din første tur, især når du på forhånd havde gjort udlejeren opmærksom på, hvor vigtigt det var, at alt fungerede. En bil i den stand, du beskriver – både hvad angår rengøring, advarselslamper og brændstofniveau – lever bestemt ikke op til de forventninger, man skal kunne have, når man lejer gennem GoMore.

Vi er glade for, at vi hurtigt kunne hjælpe med at finde en alternativ bil til dig og du kunne komme afsted, men vi anerkender fuldt ud, at det ikke opvejer den dårlige første oplevelse. Vi har derfor tilføjet en kompensation på din profil og håber, at du vil give os en ny chance, så vi kan give dig en langt bedre oplevelse næste gang.

Din feedback omkring erhvervsudlejere og selvrisiko er også vigtig for os. Vi arbejder løbende på at skabe større gennemsigtighed i vilkårene, så det er nemmere at træffe et trygt valg inden booking. Samtidig følger vi op på samarbejdspartnere, der ikke lever op til vores standarder. Erhvervsudlejere står selv for deres forsikringsløsning og kan derfor vælge, om de vil tilbyde nedsat selvrisiko eller benytte standardniveauet på 7.500 kr. For privatbiler gælder GoMores forsikringsaftale med Codan, hvor det altid er muligt at tilkøbe reduceret eller fuldt nedsat selvrisiko.

Vi vil meget gerne undersøge sagen nærmere og tage en dialog med den pågældende udlejer. Tak fordi du gør os opmærksomme på dette – det giver os bedre mulighed for at følge op og forbedre oplevelsen fremadrettet.

Tak igen for din ærlige feedback – den er med til at gøre vores service bedre.

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Den lejede bil kunne ikke låses op fra…

Den lejede bil kunne ikke låses op fra appen, og kundeservice kunne heller ikke. Kundeservice fandt en anden bil, der ifølge supporteren var ca 1 km væk… den var så over 2,5 km væk. Afsted afsted med fuld oppakning. Endte med at måtte tage en taxi til den anden bil. Skulle holde et indlæg, så det var en topstressende omgang. Man er nødt til at kunne stole på, at næglefri-teknikken virker hver gang.

2. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Hannu,

Tusind tak for din anmeldelse. Vi er virkelig kede af at høre om din oplevelse. Det lyder både stressende og frustrerende, især når du stod og skulle nå et vigtigt indlæg. Det er bestemt ikke den oplevelse, vi ønsker at give.

Det er selvfølgelig ikke i orden, at bilen ikke kunne låses op via appen, og at du samtidig blev sendt længere væk end oplyst for at finde en alternativ bil. Vi forstår godt, at det har skabt en unødvendig presset situation for dig.
Den nøglefri teknologi fungerer som udgangspunkt meget stabilt, men der kan i sjældne tilfælde opstå tekniske udfordringer. Når det sker, gør vi naturligvis vores bedste for at hjælpe så hurtigt som muligt, og vi er glade for, at det trods alt lykkedes at få dig videre forholdsvis hurtigt.
I forhold til din taxatur mellem bilerne må du meget gerne sende din kvittering til os – så sørger vi selvfølgelig for at dække dit udlæg.

Tak fordi du gjorde os opmærksomme på forløbet. Vi beklager endnu en gang ulejligheden og håber, at vi kan give dig en langt bedre oplevelse næste gang.

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Alt var godt til fornuftige penge ☺️

1. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Kim,

Tusind tak for din skønne anmeldelse! ⭐⭐⭐⭐⭐

Det lyder jo som den perfekte opskrift: alt var godt – og til en pris, der også gav mening 😄

Vi er glade for, at det hele spillede, som det skulle, og at du fik en god oplevelse hele vejen rundt.

Tak fordi du er en del af GoMore-fællesskabet! 🚗🌍

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg har altid sværmet for GoMore og gør…

Jeg har altid sværmet for GoMore og gør det igen.
Super godt og brugbart system.

3. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Katalie,

Tusind tak for den skønne anmeldelse og din fortsatte kærlighed til GoMore! ⭐⭐⭐⭐⭐

At du både har sværmet om GoMore og stadig gør det, er vi virkelig glade for! Vi lover at gøre vores bedste for at blive ved med at leve op til det 💚

Vi glæder os til at være en del af mange flere af dine ture fremover 🚗✨

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fremragende og nemt

Fremragende og nemt

4. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
GoMore Danmark-logo

Besvarelse fra GoMore Danmark

Hej Sally,

Tusind tak for de 5 stjerner, dem sætter vi stor pris på! 🙌

Det betyder rigtig meget for os, at din oplevelse levede helt op til forventningerne. Fremragende og nemt - det er lige sådan, vi gerne vil have, det føles at dele biler gennem GoMore.

Tak fordi du er en del af GoMore-fællesskabet! 🚗✨

De bedste hilsner,
Laura // GoMore

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere