Cultours Aps Anmeldelser 

138
•
TrustScore 5 ud af 5

4,9

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Se, hvad kunderne siger

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Lige hjemkommet efter en fantastisk tur til Berlin - temaet var militærhistorisk: Berlin i perioden 1933-1945. Det har været en kæmpe fornøjelse - vi har set en masse historiske steder, fået ny i... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Har været på endnu en fantastisk rejse med Cultours. Får virkelig noget for pengene på deres rejser. Denne gang “Berlin 1933 - 1945 Fra triumf til tragedie”. Tom som chauffør og Peter Hambro som guide... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Rejsen Berlin 1933 - 1945 var særdeles interessant. Vi fik et væld af oplysninger serveret på en både informativ og underholdende måde - af en særdeles vidende og veloplagt rejseleder. Turen er - trod... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Ekstremt vidende og fortællelystne rejseledere, og virkeligt dygtige omvisere på de guidede ture. Vi fik serveret masser af viden på turen - og den nye viden, genererer nye spørgsmål, som vi efterføl... Se mere

Virksomhedsoplysninger

  1. Kulturrejseudbyder

Oplysningerne kommer fra forskellige eksterne kilder

Cultours er et lille rejsebureau, der udelukkende arrangerer temarejser. Vi arrangerer ca. 50 rejser om året. Vi forsøger at yde den bedst mulige service overfor vore rejsedeltagere, og vi bestræber os på at informere så nøjagtigt og objektivt som muligt om rejserne og deres indhold.


Kontaktoplysninger

4,9

Fremragende

TrustScore 5 ud af 5

138 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen nylige anmeldelsesinvitationer

Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

4,9

Alle anmeldelser

(138)

16 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse
Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

En helt igennem perfekt tur!

Var deltager i turen Normandiet D-dag fra den 20 september til den 5 oktober i år, i øvrigt første gang jeg rejser med Cultours.

Turen oversteg i den grad mine forventninger, der var simpelthen ikke noget at pege fingre af, jeg nævner i flæng:
- En meget vidende og sympatisk rejseleder ved navn Niels Vistisen som løbende informerede os om hvad der nu ventede os, samt fortalte forhistorien så vi var vel forberedte når vi ankom.
- Niels og chaufføren Johannes hyggede om os på hele turen.
- En meget lærerig tur, med besøg på de væsentligste steder.
- Hyggelige hoteller med god mad.
- Perfekt tilrettelagt tur.
- Hyggelige rejsekammerater, ingen sure miner.
I det hele taget så foregik hele turen i en meget optimistisk og glad atmosfære.
Jeg kan varmt anbefale dette firma og agter da også at deltage i turen til østfronten næste år.
Med venlig hilsen
Ole Spetzler Hansen

7. oktober 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Belgien og Nordfrankrigs slagmarker - Fin tu

Jeg deltog i denne rejse 9-14/9 2014.
Turen gik til Ypres og Verdun m.v., og var vel arrangeret og præget af en god stemning også selvom programmet ind imellem var lidt presset.
Rejselederen Torsten Granov var velforberedt, holdt gode foredrag undervejs og var god til at få alle med.
Hotellerne var ikke ligefrem luksus, men der var (næsten ok) Wifi, og niveauet var som man kan forvente i mindre byer.
Der var masser af snak og hygge for de som havde lyst til det, - og mange vidende medrejsende. Kan anbefales.

21. september 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Belgien og Nordfrankrigs slagmarker - 5 stjerner

Netop hjemkommen fra turen til Belgien og Nordfrankrigs slagmarker, som vi oplevede som en veltilrettelagt og spændende informationstur med besøg på slagmarker, museer og kirkegårde i Belgien og Nordfrankrig. Der blev formidlet et fint overblik og indsigt i begivenheder og baggrund for de grusomme kampe. Vi kan på det varmeste anbefale turen og retter en stor tak til guide og chauffør samt medrejsende.
Annie og Jørn Martin Peterslund

17. september 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Blodige minder i smukt bjerglandskab

Isonzo slagene 1915 – 18
Rejsen fra 16.4. - 21.4. 2015

Glimrende lærerig tur til autentiske skyttegrave, kanonstillinger, mindesmærker og logistik udfordringer i det smukke bjerglandskab på grænsen mellem Italien og Slovenien.
Flere interessante museumsbesøg og bjergvandringer under kompetent ledelse af Cultours’ rejseleder og et par lokale ildsjæle, der med entusiasme, godt humør og et imponerende detailkendskab til historien og terrænet gjorde os klogere på virkeligheden omkring Isonzofloden op til, under og efter 1. verdenskrig.
Fortrinlige hoteller, fin forplejning og god stemning i gruppen, der var på 13 personer.

22/4/2015
Gert Kjeldal

15. september 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Cultours er selskabet, som kan formidle historie, så det synger for øren.

Er netop kommet hjem fra turen til Slagmarker fra 1. & 2. Verdenskrig. Det var helt igennem en fantastisk tur, som klappede på alle måder. Der blev formidlet historie på en meget levende og interessent måde med tilsat en portion nordjysk humor. Udover formidlingen bidrog de besøgte museer til stor levendegørelse af krigens gru.
Selskabet Cultours evner også at skabe en god stemning i bussen, ved frokosten og middagen.
Udover at køre bussen arrangerede chaufføren fremragende frokost i det grønne. Jeg kan på det varmeste anbefale Cultorus.

15. september 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk selskab

Jeg er netop kommet hjem fra turen "Belgien og Nordfrankrigs slagmarker", det var en fantastisk oplevelse og alt var tip top, vi fik set en masse interessant og fik forklaret en masse. Vores rejseguide kunne svare på en masse dirkede ud af posen, meget imponerende. Det eneset lille minus var vores hoteller i Belgien og Frankrig, de var noget under, hvad man normalt oplever, men det var vi informeret om på forhånd, alt var ærligt lagt frem, så man kunne afstemme sine forventninger på forhånd, så det var ikke et problem. Oplæg og information inden selve afrejse var fint. Et super selskab som jeg kun kan anbefale.

15. september 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Omsorg for de rejsende

I de 10 år jeg har brugt Cultours, har jeg oplevet at få stor viden med mig hjem om de ting/steder vi har besøgt. Stor hjælp med at komme rundt da jeg er født spastiker (dårlig gående). Turlederne er altid villige til at undersøger ting om, besvare spørgsmål. Der skabes hurtig en god stemning af sammenhold på/ omkring hele rejseholdet

13. august 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Loppemarked

Veltilrettelagt og vellykket tur med et morsomt formål.
God idé med en lastbil til at hjembringe "rovet" i (også selv om, vi ikke benyttede den.)
Gode, hjælpsomme og vidende guider og chauffør.

25. juni 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk! Spændende! Formidabelt! ganske Enkelt!

Har gennem flere år rejst med Cultours, og har været med på omkring 10 af deres ture.
Jeg mente at det var på tide at jeg skrev min mening om deres rejser.
Som overskriften lyder, kan der ikke være tvivl om mit standpunkt.
Som interesseret i historiens gang (specielt den anden verdenskrig) har det altid været mit ønske at se og opleve nøglesteder der havde med krigens gang at gøre.
Især Tyskland har altid haft min store interesse.

Jeg faldt så i 2009 over et lille rejseselskab ved navn Cultours.
Og siden da har jeg haft uden forbehold de største rejseoplevelser i mit liv.
Historie som hobby, fylder en meget stor del af mit liv, sikkert også derfor har det at rejse med Cultours simpelthen været en oplevelse af dimensioner.

At stå på Omaha Beach hvor de allierede gik i land i 1944.
At stå på Zeppelinfeld i Nürnberg hvor de store Rigspartidage foregik.
At bevæge sig rundt på Obersalzberg blandt ruinerne af Adolf Hitlers sommerhus Berghof.
At besøge Hitlers hovedkvarter i Østprøjsen.

Jeg kunne blive ved og ved og ved.
Cultours er et rejseselskab MEGET ud over det sædvanlige.
Guiderne er alle yderst kompetente, og jeg har personligt haft mange spørgsmål til dem gennem tiden.
Jeg har aldrig nogensinde oplevet at de ikke kunne give et tilfredsstillende svar.
De har styr på ALT.

Turene er planlagt ned til mindste detalje og man kommer stort set ALTID til at opleve ting der ikke engang er på programmet.

Hvis du nogensinde har haft et ønske om at komme ud og opleve historiens vingesus, så vil Cultours på INGEN måde skuffe.

En speciel tak, til Cultours`s direktør og guide Torsten Granov som jeg har rejst med gentagene gange, for nogle fantastiske oplevelser og hyggelige debatter gennem tiden.

Jeg ved godt at denne anmeldelse nærmest er en lovprisning af Cultours.
Men det er netop hvad det er. Der er intet andet at sige.

Cultours skriver på deres hjemmeside at "De holder mere end de lover" nej! dette er en underdrivelse, de holder MEGET mere end de lover.

Ps. Den næste rejse er allerede bestilt, denne gang går den til Polen.

6. maj 2014
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Ferie, oplevelser og samvær helt i top

Efter endnu en tur (til Vietnam i marts 2013) med Cultours vil jeg gerne anbefale deres rejser til alle der ikke har prøvet at rejse med dem.
Det var min 6. rejse med dem og jeg gør det gerne igen. Hver gang har jeg oplevet at tingene fungerer, rejsegruppen (som ikke er er særlig stor, dvs. op til 20) fungerer fint, rejselederne er hyggelige, vidende, meget engagerede og bliver en del af gruppen. Vi bor på gode hoteller (hvis de findes på lokaliteten) og måltiderne er udsøgte, så vi får et varieret indtryk af landets gastronomi. De lokale guider er udsøgte og har ofte været med Cultours i flere år. I flere tilfælde er de meget gode bekendte af Cultours guide.
Bestil roligt en rejse og jeg er sikker på at I vil nyde det. Vi er mange der kommer tilbage igen og igen.

4. juni 2013
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

De holder, hvad de lover

Jeg er imponeret over den gode forberedelse. Der fortælles levende undervejs, så oplevelsen bliver langt rigere, end hvis man selv skulle have gravet historien frem. De lokale guider gør historien levende og nærværende

31. januar 2013
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Enestående service og viden

Efter at have rejst 6 gange med Cultours, kan jeg kun give selskabet mine bedste anbefalinger. Der er kontrol med alt og alt fungerer perfekt. Rejseledere er vidende og lader denne viden komme de rejsende til gode. Man er klogere, når man kommer hjem. Man skal være forberedt på, at man ikke sover længe om morgenen, og der er ikke megen tid til at gå en tur om aftenen. Der er noget at opleve hele tiden. Især Torsten Granow er enestående, og har en enorm viden om en masse emner, men især militærhistorie - og så er han desuden et usædvanligt tiltalende menneske.

13. november 2012
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Oplevelser for alle pengene

Jeg har været med Cultours på "D-dags tur" til Normandiet og til Skt. Petersborg "i Dagmars fodspor" og begge rejser var til topkarakter. At rejse med Cultours er utrolig lærerigt og smæk fyldt med oplevelser. Dagene er minutiøst planlagt ned til mindste detalje og det kan være lidt hårdt at absorbere alle indtrykkene. På den anden side vil jeg ikke være foruden een eneste af de oplevelser jeg har haft. Jeg kan anbefale Cultours til alle der måtte ønske indhold i deres ferie. Hvis du vil sove længe og bruge dine dage på shopping og cafebesøg skal du vælge et andet rejsebureau.
God Ferie:-)

11. november 2012
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Tema-rejse for de, der ønsker at opleve lidt mere...............

Vel tilrettelagt og tempofyldt busrejse, hvor der sker noget hele tiden og hvor tiden virkelig udnyttes. Besøg på steder "som skrev historie" og rimelig tid til "fordybelse" på de forskellige lokaliteter.
I bussen gennemgås grundigt baggrundsstof,
det vi passerer forbi
og det vi besøger. Gode lokaler guider, der dog ikke altid lever op til rejseledernes høje
standard. (Men det vil vist også være svært, med den baggrund, de(rejselederne) har)
God og afslappet stemning, som selskabet påvirker i gunstig retning.
Klart et selskab jeg anbefaler til andre.
Kan forekomme i den dyre ende, men her er f.eks. alle entréer, div. billetter o.s.v + middag hver dag betalt. Og så får man rigtig mange kvalitets-oplevelser for pengene. Så hvis der skal sammenlignes med andre selskaber,hvor man selv skal betale alverdens ting undervejs, tror jeg ikke der er den store forskel.

9. november 2012
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Cultours rejser - det bedste emneorienterede rejseselskab.

Jeg har sammen med en gammel skolekammerat her i foråret 2012 deltaget i en rejse til Normandiet, arrangeret af Cultours.dk. Emnet var invasionen i 1944 i Normandiet i Frankrig.
Det var en super oplevelse, god bus, dygtig og engageret rejseleder. Gode hoteller og god mad. Alt gik op i en højere enhed. Jeg kan kun sige, at jeg gerne en anden gang rejser med Cultours.dk. Jeg har fået fuld valuta for alle pengene.

9. november 2012
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Professionelle rejseledere med stor viden og indsigt i temaet.

Vi har deltaget i 2 militærhistoriske rejser med Cultours. Og begge gange har vi oplevet et meget professionel team af rejseledere,som på en meget kyndig og levende måde har formidlet rejsernes temaer.
Det har ligeledes været en fornøjelse at opleve samspillet mellem rejserledere og chauffører på de ofte lange stræk der har skulle tilbagelægges på en enkelt dag.
Cultours rejser er rejser med et meget koncentreret og specialiceret indhold om rejsens specifikke emne.
Vi kan på det varmeste anbefale rejser med Cultours.

8. november 2012
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Velfungerende

Cultours tager sig af en masse gode rejseoplevelser. Chefen, Torsten Granov, er rigtig god til at finde interessante og vedkommende rejsemål og guider.

8. november 2012
Uopfordret anmeldelse

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere