Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S Anmeldelser 172

TrustScore 3.5 ud af 5

3,4

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Anmeldelser i korte træk

Baseret på anmeldelser, oprettet med AI

De fleste anmeldere var nogenlunde tilfredse med deres overordnede oplevelse. Kunderne er generelt tilfredse med den service, de modtager, og fremhæver ofte personalets imødekommenhed og kompetence. Mange oplever en god og hurtig betjening, og flere nævner en positiv oplevelse ved køb af bil samt service og reparationer. Dog er der en del utilfredshed med kommunikationen og håndteringen af værkstedsopgaver. Nogle kunder rapporterer om manglende information, forsinkelser og uventede ekstraomkostninger. Derudover har nogle oplevet problemer med fejlfinding og reparationer, hvor de føler, at der er blevet forsøgt mersalg eller at arbejdet ikke er udført korrekt.

Det, folk taler mest om

Service

Kunder havde tvetydige oplevelser med service. Mange forbrugere roser den gode service, hurtige reparationer... Se mere

Staff

Brugere beskriver tvetydige interaktioner med personalet. Mange kunder rapporterer positive oplevelser, hvor... Se mere

Product

Anmeldere fremhæver tvetydige aspekter af produktet. Nogle kunder rapporterer positive oplevelser, såsom en... Se mere

Customer communications

Forbrugere finder kontaktoplevelsen negativ. Mange rapporterer manglende kommunikation og behov for selv at... Se mere

Price

Mennesker rapporterer tvetydige oplevelser med priser. Nogle kunder føler, at de har betalt for meget, med... Se mere

Baseret på disse anmeldelser

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Har netop fået min bil serviceret i Randers. Jeg oplever kun god service og med fleksibilitet.

Virksomheden har svaret

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg har netop købt min nye (brugte) bil hos Bilhuset Haldrup og har fra første besøg i det flotte showroom til selve afhentningen fået en service i absolut topklasse. Kim Vittrup har fulgt processe... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg vil give 5 stjerner til Bilhuset Haldrup for rigtig god service og for en dejlig betjening da jeg kom forbi for at kigge på “ny” bil. Dejlige smil i receptionen og en kompetent og informativ medar... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg kan kun give Bilhuset Haldrup 5 stjerner for en rigtig god oplevelse i forbindelse med købet af min “nye” brugte bil. En flot, veludstyret ID4 fra 22. Hele købsforløbet var trygt og professionelt... Se mere

Virksomheden har svaret


Virksomhedsoplysninger

  1. Autoværksted
  2. Bilforhandler

Skrevet af virksomheden

Velkommen til Bilhuset Haldrup. Kom forbi og oplev vores store udvalg af nye samt brugte biler - Vi forhandler Hyundai, Nissan & BMW.


Kontaktoplysninger

3,4

Middel

TrustScore 3.5 ud af 5

172 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Har besvaret 76 % af deres negative anmeldelser

Svarer typisk inden for 2 uger

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

jeres forretningsgang er yderst kritisabel

6 ugers forløb efter skift af nox sensor og vedblivende motorfejl efter reparation , med forsøg på opdatering af software, hvilket resulterede i at, motorstyringen skulle skiftes pga af en overførselsfejl

jeg har skrevet en mail til jer, som i har valgt ikke at svarer på - nu får i den også her - i tilfælde af at den skulle være endt i jeres spam filter ......

Som jeg har gjort opmærksom på både skriftligt og i telefonen, står jeg uforstående overfor det faktum, at I ikke ønsker at tage et økonomisk ansvar og betale for den motorstyring, I har ødelagt, ved en fejlslagen opdatering af min motorstyring.

I har ødelagt min bil ved et fejlslagent forsøg på at downgrade og opgrade min motorstyring.
Jeg har talt med 2 andre Nissan værksteder som begge kunne fortælle mig, at det er risky business at foretage denne downgrade /opgrade manøvre, og at når der er tale fejl på overførsel af data skyldes det typisk fejl på kabel/forbindelse eller ustabil internet forbindelse

I vælger ikke at fortælle mig om risikoen inden I går i gang.
Beskeden jeg fik fra mekanikeren var; at "Nissan sender en fil som vi læser ind og så er fejlen væk
Så enkelt er det."
Jeg fik endda besked om, at jeg bare kunne vente imens. Det var godt, jeg ikke gjorde det, for jeg indleverede bilen d.15.1 og fik den igen d.23/2

I er ikke villige til at tale om nogen form for kulance i forhold til de udgifter I har pålagt reparationen.

I vælger ikke at tage ansvar, og vil ikke engang gå i dialog omkring situationen.
Under hele forløbet har det været svært at få jer i tale. Jeg har ikke kunnet få lov til at tale med hverken mekanikeren eller værkfører. Kommunikationen har foregået gennem Cecilie, som ofte ikke har kunnet svare på mine tekniske spørgsmål eller gå i dialog om andre løsningsforslag.

Jeg er blevet spist af med sms og mails, selvom jeg flere gange har bedt Cecilie om, at få Dennis eller Michael til at kontakte mig.
Desuden har jeg selv skullet henvende mig på daglig basis, for at høre om min bil blev færdig i dag.

Jeg synes, jeres forretningsgang er yderst kritisabel, og jeg føler mig på ingen måde taget alvorligt eller inddraget i beslutningsprocesserne omkring min bil og det på trods af at det er mig der har stået med regningerne.

23. februar 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Min fars Qashqai med automatgear fik…

Min fars Qashqai med automatgear fik flyttet speederen til venstre side (pga. af handicap) for nogle år siden hos Haldrup i Randers.
Da bilen nu skulle laves tilbage pga. salg, ville Haldrup have 6250,- kr for det. Jeg kontaktede Kvik center Randers for at høre deres pris. Kvik center endte med at bruge godt og vel 30 min. på opgaven, og regningen lød på 645,- kr.
Min far har været trofast kunde hos Haldrup gennem mange år, nu sidder vi tilbage med en følelse af, at han sikkert har betalt langt flere penge end, han havde behøvet i tidens løb. 10 gange dyrere for det samme stykke arbejder lyder fuldstændigt vanvittigt i vores ører.

27. januar 2026
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Hej,

Vi forstår godt, at prisforskellen kan virke markant, når man sammenligner to tilbud direkte. Det er dog vigtigt at understrege, at der kan være væsentlig forskel på, hvordan opgaven udføres.

Ændringer af speederplacering – særligt i forbindelse med handicaptilpasning – er ikke en simpel opgave. Det indebærer ofte indgreb i bilens sikkerheds- og styresystemer, hvor korrekt udførelse, dokumentation og ansvar spiller en afgørende rolle. Som autoriseret værksted følger vi producentens forskrifter og sikrer, at bilen lever op til alle gældende krav efterfølgende.

Vi kan ikke udtale os om, hvad der konkret er udført hos andre værksteder, eller hvilke forudsætninger deres pris er baseret på. Men vores priser afspejler den tid, ekspertise og det ansvar, der følger med at udføre arbejdet korrekt og forsvarligt.

Med venlig hilsen
Bilhuset Haldrup

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Super gode oplevelser 10/10 ⭐️

Det er altid en 10/10 oplevelse at komme hos Bilhuset Haldrup i Randers ⭐️

Jeg bliver altid mødt af et smilende, venligt, imødekommende og kompetent personale – både i receptionen og på værkstedet 🤩

Jeg har haft super gode oplevelser med både reparationer, servicetjek, dækhotel og dækskifte. De er altid hurtige til at hjælpe og meget imødekommende 💪🏼☺️

Alt i alt et sted, hvor man virkelig føler sig velkommen ☀️

6. marts 2026
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Hej Emilie,

Tusind tak for den flotte anmeldelse og de 5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Det betyder rigtig meget for os at høre, at du føler dig godt taget imod – både i receptionen og på værkstedet. Vi gør os umage for at give alle vores kunder en tryg og god oplevelse, så det er virkelig dejligt at læse, at du har haft gode oplevelser med både reparationer, service, dækhotel og dækskifte.

Tak fordi du tog dig tid til at dele din oplevelse – vi glæder os til at byde dig velkommen igen hos Bilhuset Haldrup i Randers ☀️

Hilsen Bilhuset Haldrup

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg har intet at klage over :-)

Jeg har intet at klage over :-) Lige fra ankomsten, hvor man virkelig blive taget godt imod af smilende medarbejdere, fik diagnostiseret hvad der var galt med min bil, løst problemet og imens fik jeg endda muligheden for en lånebil. Top service!

2. marts 2026
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Hej Camilla,

Tusind tak for din anmeldelse 😊

Det er rigtig dejligt at høre, at du har haft en god oplevelse hos os fra start til slut. Vi er glade for, at vi kunne finde fejlen på din bil og få den løst, og at en lånebil kunne gøre det hele lidt nemmere imens 🚗

Tak for de pæne ord og for at du tog dig tid til at skrive anmeldelsen. Du er altid velkommen hos os👏🏼

Hilsen Bilhuset Haldrup

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Serviceniveau i top

Jeg har af flere omgange oplevet utrolig god service, både ved køb og skift af vinterdæk, og køb og skift af batteri på bilen. Vi fik tid samme dag, til begge services og begge dele var skiftet indenfor en time :-)

17. februar 2026
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Hej Ally,

Tusind tak for din anmeldelse og de flotte ord 😊

Det betyder meget for os at høre, at du har haft gode oplevelser hos os både ved køb og på værkstedet. Vi er glade for, at vi kunne hjælpe hurtigt med både vinterdæk og batteri, så du hurtigt var godt kørende igen 🚗

Du er altid meget velkommen forbi igen👏🏼

Hilsen Bilhuset Haldrup

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg skriver denne anmeldelse da jeg har…

Jeg skriver denne anmeldelse da jeg har hørt om den utrolige dårlige service med en handel med en ny bil og købet af vinterhjul til denne. Voldsom dårlig behandling da hjulene var skæve og bilen hoppede. Der stod valget mellem at køre på sommerhjul i vinter eller at betale for at have en lånebil imens.

20. december 2025
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Hej,

Vi må dog være ærlige og sige, at vi finder det meget problematisk, at du vælger at anmelde en sag, som du ikke selv har været en del af. Anmeldelser bør baseres på egne oplevelser – ikke andres fortællinger – da det ellers giver et misvisende billede af virkeligheden.

Vi kan naturligvis ikke kommentere konkrete kundesager i detaljer offentligt, men vi tager altid hånd om eventuelle udfordringer i tæt dialog med den pågældende kunde og arbejder på at finde en løsning.

Vi vil derfor opfordre til, at anmeldelser herinde fremover tager udgangspunkt i egne oplevelser.

Med venlig hilsen
Bilhuset Haldrup

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Top service og dejlige smil

Jeg vil give 5 stjerner til Bilhuset Haldrup for rigtig god service og for en dejlig betjening da jeg kom forbi for at kigge på “ny” bil. Dejlige smil i receptionen og en kompetent og informativ medarbejder som viste mig forskellige modeller. I øvrigt en flot forretning med et indbydende venteområde og god kaffe. Jeg kommer igen👍

12. november 2025
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Hej Lone,

Tusind tak for de 5 stjerner og den skønne anmeldelse!

Det glæder os rigtig meget at høre, at du oplevede både god service, dejlige smil i receptionen og en kompetent og informativ gennemgang af vores biler. Vi gør os umage for, at både stemningen og rådgivningen skal være i top – så det betyder meget, at du lægger mærke til det.

Og hvor er det dejligt at høre, at både forretningen, venteområdet og kaffen faldt i din smag ☕

Vi glæder os til at byde dig velkommen igen!

Med venlig hilsen
Bilhuset Haldrup

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

5 stjerner til Bilhuset Haldrup

Jeg kan kun give Bilhuset Haldrup 5 stjerner for en rigtig god oplevelse i forbindelse med købet af min “nye” brugte bil. En flot, veludstyret ID4 fra 22.
Hele købsforløbet var trygt og professionelt, og jeg følte mig godt vejledt fra start til slut.

26. februar 2025
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Hej David,

Tusind tak for de 5 stjerner og de flotte ord!

Det glæder os virkelig at høre, at du har haft en rigtig god oplevelse i forbindelse med købet af din ID.4 – det er en fantastisk bil, og vi er glade for, at den har fundet det rette hjem.

Hos Bilhuset Haldrup lægger vi stor vægt på, at hele købsforløbet skal føles trygt, gennemsigtigt og professionelt, så det betyder meget for os, at du har følt dig godt vejledt fra start til slut.

Vi ønsker dig mange gode og elektriske kilometer i din “nye” bil – og du er selvfølgelig altid velkommen forbi igen.

Med venlig hilsen
Bilhuset Haldrup

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Det faglige niveau er kritisabelt og giver unødige omkostninger.

Jeg vil gerne i denne korte form, informere andre om den manglende faglige kompetence, brudte aftaler, lang reparationstid, og mangel på kundeservice, jeg har oplevet hos Bilhuset Haldrup BMW Service i Randers.
Jeg skulle have skiftet en defekt turbolader på min BMW, en almindelig fejl på denne BMW N47 motormodel.
Fejlen på turboen var registreret i bilens fejl-log. I stedet vil værkstedet starte med at udskifte partikelfilteret, selv om der i bilen var log-data, der viste at partikelfilteret var ok, og bilen selv havde regenereret filteret for 3 dage og 200 km siden, og det kan kun lade sig gøre. når filteret er ok. Jeg gør opmærksom på dette, og får at vide, at de ikke vil gå videre i sagen hvis ikke jeg via BMW app'en accepterer denne dyre reparation til 26.000 Kr. Jeg er handicappet og svært ved at undvære min bil, og har ikke mulighed for at finde et andet værksted, men jeg får lovning på, at jeg kan få det udskiftede partikelfilter med hjem, det udgør jo en anseelig værdi. Så jeg bliver nødsaget til at acceptere arbejdet i BMW app'en, og så må vi kigge på dette senere.

Efter lang tid bliver jeg kontaktet af værkstedet, at det ikke hjalp at skifte partikelfilteret, og at det er turboen der er defekt, netop den fejl som bilen kom ind på værkstedet med, og som var registreret i fejl-loggen. Der bliver skaffet og udskiftet en renoveret turbolader, og nu går motoren normalt.

Da jeg efter knap 4 uger på værkstedet vil hente bilen, får jeg at vide at aftalen om udlevering af mit originale partikelfilter ikke er muligt, trods en skriftlig aftale om det. Det opfatter jeg som et bevis på at man vil forhindre kendskabet til partikelfilterets reelle tilstand. Jeg beder om at snakke med værkstedschefen, men jeg får at vide at det har de allerede gjort, og hvis jeg vil have nøglerne til min bil, må jeg betale 35.500 Kr. Det virker jo suspekt og underligt, og vidner om den manglende kundeservice.
Jeg står nu tilbage med en viden om, at jeg skulle have ladet min BMW reparere på det lokale autoværksted, og i dialog med mekanikeren der, fået udskiftet turboladeren, og så havde jeg været kørende i løbet af en uges tid og været 25.000 Kr rigere.

14. november 2025
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Kære Jens,

Tak for din udførlige tilbagemelding. Vi beklager naturligvis, at du har haft et forløb hos os, som ikke har levet op til dine forventninger.
Indledningsvis skal vi understrege, at alle reparationer og anbefalinger i sagen er foretaget på baggrund af den fejldiagnosticering, der blev udført i overensstemmelse med BMW’s gældende testprocedurer og tekniske forskrifter. Når der registreres fejlrelaterede værdier i systemet, som kan indikere utilstrækkelig gennemstrømning eller belastning af partikelfilteret, kan producentens anvisninger kræve, at denne fejl udbedres, før yderligere fejlsøgning fortsættes. Dette sker for at sikre en korrekt og systematisk fejlafklaring.

Det forhold, at turboladeren efterfølgende blev konstateret defekt, ændrer ikke ved, at den oprindelige tekniske vurdering blev foretaget på det foreliggende diagnosegrundlag på tidspunktet for beslutningen. Ved komplekse fejlbilleder kan flere komponenter påvirke hinanden, og den endelige årsag kan først fastslås, når indledende fejl er udbedret.

Reparationsarbejdet blev ikke igangsat uden forudgående accept. Tilbuddet på udskiftning af partikelfilter blev fremsendt via BMW’s godkendelsessystem og iværksat efter digital accept, hvilket er i overensstemmelse med gældende aftale- og værkstedspraksis.
Vedrørende det udskiftede partikelfilter bemærkes, at reservedele, der udskiftes som led i reparation, som udgangspunkt håndteres i henhold til gældende retur- og garantibetingelser, herunder eventuelle krav fra leverandør eller producent. Hvis der i forløbet har været en misforståelse omkring udlevering, beklager vi naturligvis eventuel uklarhed, men dette ændrer ikke ved det udførte reparationsarbejdes faglige og kontraktmæssige grundlag.

Vi afviser, at der er foretaget unødige reparationer eller handlet i strid med gældende faglige standarder. Arbejdet er udført efter producentens forskrifter og på baggrund af dokumenterbar diagnose.
Hvis du ønsker en yderligere gennemgang af forløbet, er du velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen
Bilhuset Haldrup

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg har netop købt min nye (brugte) bil…

Jeg har netop købt min nye (brugte) bil hos Bilhuset Haldrup og har fra første besøg i det flotte showroom til selve afhentningen fået en service i absolut topklasse.

Kim Vittrup har fulgt processen hele vejen og sikret, at jeg kunne få bilen hurtigt efter underskrivningen af slutsedlen – virkelig fremragende service fra start til slut. Kan kun varmt anbefale dem.

19. november 2025
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Hej Pablo,

Tusind tak for din flotte anmeldelse og for de varme ord! 🙌

Vi er rigtig glade for at høre, at du har haft en så god oplevelse hos os – hele vejen fra dit første besøg i showroomet til afhentningen af din “nye” brugte bil. Det betyder meget for os, at du har følt dig godt taget imod og oplevet service i topklasse.

Vi giver selvfølgelig rosen videre til Kim Vittrup – han vil uden tvivl blive glad for at høre, at hans indsats har gjort en forskel, og at processen forløb hurtigt og trygt for dig.

Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med bilen og mange sikre og gode kilometer fremover. Skulle du få brug for hjælp eller have spørgsmål på et tidspunkt, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

De bedste hilsner
Bilhuset Haldrup

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Overholder ikke aftaler

Overholder ikke aftaler. Lånebil er under al kritik.

Da jeg er klar over, at jeg er i tidspres , så kontakter jeg værkstedet inden bookning af aftale for at sikre mig, at jeg kan få bilen udleveret og gjort klar til aflevering efter endt leasingaftale. Værkstedet bekræfter, at de kan nå at reparere bilen og jeg kan booke aftale. Ved aflevering af bil til reparation gør jeg igen værkstedet opmærksom på at bilen skal udleveres senest torsdag samme uge. Det noteres af værkstedet.
Tirsdag får jeg en sms om at bilen er vurderet af taksator, men jeg hører ikke noget om, at jeg ikke kan få bilen udleveret til det aftalte tidspunkt torsdag. Derfor er jeg fortsat i troen på, at alt nok skal gå efter planen.
Torsdag morgen kontakter jeg værkstedet og minder om, at det er vigtigt at få bilen udleveret. Værkstedet kan ikke garantere bilen færdig før fredag. Igen gør jeg værkstedet opmærksom på vores aftale og informerer om at bilen skal afleveres til FDM test fredag kl 11 og den skal være rengjort inden. Hvis ikke bilen afleveres på tidspunktet hos FDM vil mit firma blive opkrævet leasing for yderligere en måned og jeg blive beskattet yderligere en måned. Bilen er pga udløb leasing ikke indregistreret efter denne måned. Det er derfor meget vigtigt aftalen his FDM overholdes.
Værkstedet kan stadig ikke garantere udlevering af bilen til aftalt tid. Værkstedet har ikke adviseret mig løbende omkring deres forsinkelse, da jeg som forbruger ikke aner noget om hvor lang tid, værkstedet skal bruge efter taksator har besigtiget bilen og derfor sætter det mig og mit firma i en meget stressende situation med risiko for ekstraudgifter.
Jeg bliver nødsaget til at bede værkstedet om at udlevere bilen så hurtigt som muligt, da det vigtigste er at nå FDM tiden. Jeg får en ikke rengjort bil udleveret efter gentagne opfordringer 10.45 fredag og kan derfor ikke nå at få bilen rengjort tilstrækkeligt inden aflevering til FDM. Dette bliver påtalt og mit firma får en ekstraudgift grundet dette!

Som svar til nedenstående, har jeg ikke fået nogen pjece ved indlevering omkring hvordan et forløb er. Jeg vil gerne indrømme at jeg ingen viden har omkring, hvor lang tid en skade tager at udbedre og derfor ikke har været urolig før torsdag, da jeg først hører der (da jeg selv ringer til værkstedet) at bilen ik blir færdig.
Desuden bad jeg selv om, om værkstedet kunne være behjælpelige med at vaske og støvsuge bilen inden udlevering, da jeg måtte aflyse tiden til rengøring, nu jeg ikke kunne få bilen udleveret til den aftalte tid. Jeg måtte bede værkstedet om at undlade vask og støvsugning, da jeg ellers ikke kunne nå at få bilen afleveret til FDM til tiden.

28. november 2025
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Hej Maiken,

Tak for din anmeldelse. Vi er kede af, at du er utilfreds med forløbet – men vi bliver også nødt til at nuancere forløbet lidt.
Da du indleverede bilen d. 24/11, var ønsket, at den skulle være færdig senest torsdag d. 27/11. Reparationen kunne dog først gå i gang, når bilen var takseret og godkendt af taksatoren fra dit forsikringsselskab. Den godkendelse kom først tirsdag d. 25/11, og det informerede vi dig om samme eftermiddag. Før denne godkendelse

Torsdag d. 27/11 bad du om bilen klar fredag morgen kl. 9.10, fordi den skulle afleveres til leasingselskabet kl. 11.00. Her gjorde vi dig tydeligt opmærksom på, at vi manglede en kofanger, som først ankom fredag d. 28/11 om morgenen. Derfor kunne vi ikke love den klar på dit ønskede tidspunkt, men vi forventede den færdig senest kl. 12.00 jf. sms besked.
Dertil informerer du os om, at du kommer kl. 10.50 og afhenter din bil. Bilen blev færdig kl. 10.45 så faktisk før den reelt lovet tid som var kl. 12.00. Dét synes vi er udmærket service 😉

Angående lånebilen: Du har lånt en Hyundai i10, fordi det er den type lånebil vi har til rådighed. Vi kan ikke garantere en lånebil i samme mærke eller klasse som kundernes egne biler, og vi har ikke BMW-lånebiler. Alternativet var at du ikke havde en lånebil.
Vi forstår godt, at situationen har været frustrerende for dig, men vi har fulgt den proces, der gælder, og løbende informeret dig om status og muligheder. Du har dertil også fået en pjece med processen for reparation af en forsikringsskade da du indleverede din bil.

Vi taler med, hvad vi antager er din mand, omkring at vi rigtig gerne ville støvsuge og vaske bilen inden i får den, dette takker han ja til. Du nævner så efterfølgende, at du IKKE ønsker dette da du ikke havde tiden, hvorfor bilen leveres i samme tilstand som den kom i.

Vi anbefaler dig til en anden gang, at undgå reparation af en skade samme uge som du skal aflevere din leasingbil.

Hvis du ønsker at tage en dialog om forløbet, er du meget velkommen til at kontakte os direkte – så ser vi gerne på det sammen.

Mange hilsner
Bilhuset Haldrup

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Kom forbi med en lille bitte ting som…

Kom forbi med en lille bitte ting som værkstedet klarede med det samme uden at bestille tid , blev modtaget super godt i receptionen, følte mig virkelig velkommen 😊

27. november 2025
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Kære Anette,

Hvor er det dejligt at høre – tusind tak for din fine anmeldelse! 😊

Vi er glade for, at du følte dig godt modtaget i receptionen, og at værkstedet kunne hjælpe dig med det samme. Du skal altid være velkommen til at kigge forbi, når der er noget, vi kan hjælpe med – stort som småt.

Mange hilsner
Bilhuset Haldrup

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Min første gang jeg bruger Bilhuset…

Min første gang jeg bruger Bilhuset Haldrup i Randers, da jeg normalt kommer fr Hobro og bruger det i byen, men da jeg ikke var vågen under bookning kom det så til at blive i Randers 😅 Rigtig sød personale og dejlig og hyggelig atmosfære i butikken og venteområde, hvor der var kaffe, te og kakao maskine til fuld rådighed. Fik en regning som også svare til Den jeg ville have fået i Hobro, så ingen overraskelse der. Fik også et tilbud på pris på hvad de fandt der skulle laves indenfor kortere tid, det var rigtig fint 👍 Vores bil er en hyndai i30 hatchback fra 2018 som ikke har kort mere end de 94000 km, så den har heldigvis mange gode km endnu. Tak for god kundeservice og godt værksted.

27. november 2025
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Kære Janni,

Tusind tak for din fine anmeldelse! 😊

Vi er glade for, at dit første besøg hos os i Randers blev en god oplevelse – også selvom det startede med en lille fejlbooking 😅 Dejligt at høre, at du følte dig godt taget imod, nød venteområdet, og at pris og tilbud var som forventet.

Din Hyundai i30 lyder heldigvis som en bil med mange gode km endnu – vi står klar, når du får brug for os igen👍

Mange hilsner
Bilhuset Haldrup

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Glemt bremsevæske service og 2000 kr. pr. Time i værkstedet.

Jeg har haft min BMW til service ved bilhuset haldrup. Da jeg måneden efter får en kontrol lampe med service overskredet på bremsevæske, bliver jeg noget overrasket.
Da jeg først spørger ind til det får jeg fortalt at BMW tit har forskudte service.
Da jeg skriver at både service og bremsevæske service havde forfald i oktober 2025. Opdager i at i har lavet en fejl og tilbyder at få det lavet hurtigst muligt til en “ekstra god pris”. Jeg spørger hvad den ekstra gode pris er da jeg sammen med service fik et tilbud på skift af 2 støddæmper manchetter. Jeres tilbud på det lød på 5500,- (5000,- af det var arbejdsløn)
Jeg fik det lavet et andet sted og det tog 2,5 time. Det vil sige i tager 2000,- pr. Time i værkstedet. Meget chokerende da det var en helt anden pris jeg fik det lavet til. Nå men tilbage til den “gode” pris… i tilbyder 20% rabat på bremsevæske service. Det matcher slet ikke det bøvl jeg har med at skulle aflevere og hente bilen igen. Derudover har jeg givet næsten 7000,- for et service og forventer at min bil er nyserviseret.
Har aldrig givet i nærheden af det for et service ved Seat Randers som jeg brugte før. Hos dem var service og pris altid i orden. Så efter jeres uheldige forsøg på at yde god service så kan det være Seat Randers også kan servicere min BMW fremadrettet når I nu ikke kan finde ud af det :-) Jeg kommer ikke igen, det har i selv sørget for.

21. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Rigtig søde og venlige mennesker

Rigtig søde og venlige mennesker
Hjælp mig med en skade på min bil til UG

7. november 2025
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Hej Nadia,
Tusind tak for din flotte anmeldelse! 😊
Vi er rigtig glade for at høre, at du har haft en god oplevelse hos os, og at vi kunne hjælpe dig godt videre med skaden på din bil. Det betyder meget for os, at du føler dig godt behandlet!

Hilsen Bilhuset Haldrup

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Hyundai I20 Indkaldelse

Har en Hyundai I20, der er kaldt ind via motorstyrelsen til en reklamation på serien.

Bestiller tid og er desværre 2 dage før nødsaget tim at aflyse aftale. Får besked på at lave en ny.

Den laver jeg og får kontakt til Randers afdelingen, der ikke kan forstå, at jeg i første omgang ikke fik besked om, at delen ikke er på lager, så den skal bestilles hjem. Det vil de sørge for og der ville være en længere leveringstid på delen. Dette var i august måned.

Så kom jeg lige i tanke om det, at jeg hellere måtte følge op, hvad er der sket. Ingenting, de har ikke lige fulgt op og dermed er delen ikke bestilt endnu, da de sidder i Randers og det er Hobro, der skal skifte delen og have sørget for bestilling.

Så hvis du vil holdes for nar, så brug dette værksted. Nu håber jeg, at de holder aftalen lavet i dag eller finder jeg sikkert ud af det, når jeg følger op igen, men der går ikke lang tid denne gang.

7. november 2025
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk oplevelse


Fantastisk oplevelse i forbindelse med leasing af ny Hyundai ioniq 6 hos Mads.
Meget imødekommende, kompetent og venlig. Alt i alt rigtig god og behagelig oplevelse - vi solgte vores eksisterende bil ved samme lejlighed - rimelig pris og god håndtering.

13. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Hej Mathias,

Tusind tak for den flotte anmeldelse og de rosende ord!
Det glæder os rigtig meget at høre, at du har haft en god oplevelse med leasing af din nye Hyundai IONIQ 6 hos Mads, og at processen med både den nye bil og salget af din eksisterende gik godt.
Vi sætter stor pris på din tillid og håber, du bliver rigtig glad for din nye bil.

Hilsen Bilhuset Haldrup

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Åbenbart ingen garanti eller reklamation

Har købt en bil hos dem april 2024. Den er begyndt og larme rigtig meget. Det kunne godt tyde på at vandpumpe og evt tandrem skal skiftes. Bilen har kun kørt 93.000 km - og haldrup mener ikke der er garanti på den eller det er en reklamation. På trods af det er under 2 år siden jeg købte den. Jeg mener bestemt der er 2 års garanti når man køber en bil ved forhandler.. Jeg er rasende over de bare løfter skuldren og siger det ikke er deres problemer. Når bilen ikke har kørt mere- så burde den ikke allerede skulle have skiftes vandpumpe og tandrem..
dårlig dårlig dårlig… De vil gerne sælge.. men de vil sku ikke fikse noget på garanti- uha nej da..

17. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Hej Jette,

Vi er kede af at høre, at du har haft en dårlig oplevelse, og vi forstår godt, at det er frustrerende, når bilen begynder at larme.
Vi vil dog gerne præcisere, at vi naturligvis overholder loven og yder 24 måneders reklamationsret ved køb af brugte biler. Reklamationsretten dækker fejl, der var til stede ved leveringen, men i dette tilfælde vurderes fejlen ikke at have været der fra start.
Bilen, du har købt, er 6 år gammel, og både tandrem og vandpumpe er dele, der indgår i bilens normale service- og slitageintervaller. Det betyder, at det er helt normalt, at disse dele skal skiftes efter et vist antal år eller kilometer – og det er derfor ikke en reklamationssag, men almindelig vedligeholdelse.
Vi hjælper naturligvis gerne med et tilbud på udskiftning af tandrem og vandpumpe, så du trygt kan køre videre.

Hilsen Bilhuset Haldrup

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Service tjek og vinterdæk

God og hurtig betjening der blev lavet det der skulle. Ingen slinger i valsen.

14. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Hej Jacob,

Tusind tak for din fine anmeldelse! 😊
Det glæder os at høre, at du har haft en god oplevelse hos os med både serviceeftersyn og skift til vinterdæk. Vi sætter stor pris på din tillid – og vi står altid klar, hvis du får brug for os igen.

De bedste hilsner
Bilhuset Haldrup

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Fik nedstående besked fra Haldrup 3…

Fik nedstående besked fra Haldrup 3 Juli, da vores bil var på værksted for en forsikringsskade. Døren har aldrig fejlet noget og fejler stadig ikke noget her 3 mdr efter?? Mærkeligt de kunne finde en fejl som aldrig har været der?? Snyder de?

Hej Flemming.
Jeres dørlås på højre bagdør er i stykker.
Vi kan have den hjemme i morgen tidlig og have bilen klar til jer som aftalt 😁

Prisen er kr. 2.200,- inkl moms og montering. Er det noget i ønsker, at få lavet?

Vh
Cecilie

8. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S-logo

Besvarelse fra Bilhuset Haldrup - Hobro & Randers A/S

Hej Flemming,

Da din bil var på vores værksted for at få udbedret en forsikringsskade, kontaktede vi dig både telefonisk og via sms, da vi konstaterede, at din dørlås ikke fungerede korrekt.
Du har været i dialog med flere af vores medarbejdere – herunder dem, der reparerede din skade tilbage i juli måned. Cecilie, hvis sms du har valgt at fremvise her på siden, gav dig blot et tilbud i tilfælde af, at du ønskede at få fejlen udbedret.

Vi gjorde dig opmærksom på, at fejlen i dørlåsen var periodisk. En periodisk fejl er ikke konstant, og det er derfor ikke muligt at forudsige, hvor ofte den vil opstå. Det var således ikke en fejl, vi var skyld i – vi ønskede blot at vejlede dig og hjælpe, hvis problemet skulle opstå igen.

Vi er glade for at høre, at du ikke har oplevet yderligere problemer med dørlåsen.

Din tidligere anmeldelse fra dengang, du afhentede bilen, er stadig synlig. Derfor undrer det os, at du har valgt at oprette en ny.
Vi har allerede besvaret din første anmeldelse og har haft dialog med dig omkring sagen.

Hilsen Bilhuset Haldrup

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".

Læs mere om andre typer anmeldelser.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere