AL2bolig Anmeldelser 18

TrustScore 2 ud af 5

2,0

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere


Kontaktoplysninger

2,0

Under middel

TrustScore 2 ud af 5

18 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Har besvaret 100 % af deres negative anmeldelser

Det tager typisk over 1 måned at svare

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Regning på knap 22.000 kr.

Al2boligs udtjente varmevæksler gik i stykker hvorefter koldt og varmt vand for knap. 22.000 kr. (udover normalforbruget) fossede igennem deres egne udtjente varmevæksler i 5 uger. Alligevel sender de en regningen på 22.000 kr.

Det er ikke et sundt boligselskab og kan ikke anbefales.

I har helt urimeligt i jeres betingelser skrevet, at man skal kontrollere sit vand og varmeforbrug en gang om ugen hvilket I ved at der ikke er nogen normale mennesker der gør. Ja jeres mand kom dagen efter og bestilte en vvs mand der så først kom efter en uge hvor vandet stadig fossede ude. Ud fra jeres helt igennem urimelige vilkår, så skal der i alle fald fratrækkes den første uge og den sidste uge. Men I bør tage regning for jeres opslidte og udtjente varmvands beholder 😡

Nej det var ikke afgørelsen, for de tog ikke stilling til om det var ok at opkrævede beløbet. Men de tog stilling til at regningen var korrekt hvilket der ikke har været tvivl om. Det er der stor forskel på. Så man skal bare ikke leje en lejlighed hos jer, på den måde I udnytter at kunder ikke har overskud til at føre sag mod jer.

1. september 2025
Uopfordret anmeldelse
AL2bolig-logo

Besvarelse fra AL2bolig

Kære H.B

Tak for din feedback.

Det er en rigtig ærgerlig regning at få, og vi har fuld forståelse for din frustration.

Som vi har oplyst i tidligere korrespondance, så er det lejers ansvar at kontakte Driftslinjen ved konstatering af uregelmæssigheder i forbruget samt at indberette driftsforstyrrelser som f.eks. en defekt varmeveksler.
Vi sendte en medarbejder dagen efter, du kontaktede Driftslinjen og vi har dermed reageret så hurtigt, vi kunne.
Dette var også afgørelsen, da sagen var for Beboerklagenævnet i september.

Hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker at drøfte sagen nærmere, er du meget velkommen til at kontakte os på info@AL2bolig.dk eller give os et kald på 87 45 91 91.

De bedste hilsner,
AL2bolig

Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Blandet, men mestendels god oplevelse.

Boede i Lisbjerg. Skøn varmemester. Godt driftscenter. Ved problemer med at lukke et vindue, blev der straks sendt en tømrer ud. Service niveauet er generelt højt, og det er nogle dejlige mennesker der arbejder i Al2Bolig.

Dog meget langsommelig proces at få ting gennemført. Det tog årevis at få parkeringspladsen asfalteret, og selvom etablering af legeplads var godkendt tog dette også enormt lang tid om at blive godkendt. Stadig kun 1 ladestander til elbil, og man laver aftaler med administrationen på beboermøde der aldrig bliver fulgt op på.

Tilgengæld fin og fair vurdering af afregning ved fraflytning. Jeg følte mig bestemt ikke bondefanget, men synes tværtimod varmemester var meget fair og kompetent. Ingen uventede store regninger.

Generelt en fin boligforening med styr på tingene, og glimrende personale. Topkarakter til driftslinjen, men administrationen trækker ned.

15. maj 2025
Uopfordret anmeldelse
AL2bolig-logo

Besvarelse fra AL2bolig

Hej Martin

Tusind tak for din anmeldelse og for at dele dine oplevelser fra din tid i Lisbjerg.

Vi er rigtig glade for at høre, at du har haft en god oplevelse med vores driftscenter og varmemester, og at du har følt dig godt behandlet både i hverdagen og i forbindelse med din fraflytning. Det er netop vores mål at sikre en tryg og ordentlig service i mødet med beboerne, og det glæder os at det er lykkedes hos dig.

Samtidig sætter vi stor pris på, at du også peger på de steder, hvor der er plads til forbedring. Din feedback er vigtig og hjælper os til at blive bedre – så mange tak for det!

De bedste hilsner,
AL2bolig

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg bor i Åbyhøj og har en utæt…

Jeg bor i Åbyhøj og har en utæt skorsten. Det er mange år siden den var i brug, men det regner ind på loftet, og trægulvet har taget skade. Det har jeg gjort AL2bolig opmærksom på rigtig mange gange gennem de sidste 1 1/2 år. Eneste reaktion er, at de sendte en murer med 4 baljer til at sætte rundt om skorstenen - det hjælper ikke. Meget mærkeligt for der foreligger en bevilling til at den kan blive fjernet.

7. marts 2025
Uopfordret anmeldelse
AL2bolig-logo

Besvarelse fra AL2bolig


Kære Sonja

Tak for din anmeldelse.

Vi er rigtig kede af at høre, at du har haft en træls oplevelse – det er selvfølgelig ikke den oplevelse, vi ønsker, at nogen af vores beboere skal have.

Vi har fulgt op på sagen og kan forstå på håndværkeren, at han har forsøgt at få fat i dig uden held. Han prøver at kontakte dig igen snarest muligt, så vi kan få sat skub i arbejdet.

Tak fordi du gjorde os opmærksom på problemet.

Husk at du altid er velkommen til at kontakte os på: 87 45 91 91.

Med venlig hilsen
AL2bolig

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Hold jer langt væk

Hold jer langt væk!

Vi boede i en af deres studieboliger i 4 måneder, var helt på bunden økonomisk i forvejen og måtte derfor flytte.

Vi kunne ikke opsige da vi fandt ud af at vi kunne flytte da de havde lukket de første dage af Januar og måtte derfor betale for Januar. Det i sig selv er jo reglerne, så det er jo egentlig fair nok. Men oven i alt det andet, var det selvfølgelig ikke noget med at sige at de ville skrive ind at vi havde opsagt d. 1. Januar.

Da vi så havde opsagt og havde pligt til at vise lejligheden frem, kørte vi til Århus fra Odense for at gøre dette. Der kom to for at kigge på lejligheden. De første havde fået tilbudt vores lejlighed og sagde heldigvis ja. Men de andre havde fået tilbudt en anden studiebolig i samme bygning, som skulle være identisk med vores. Vi var altså ikke blevet spurgt om vi ønskede at "arbejde gratis" for dem og betale for at køre hele vejen fra Odense for at vise en andens lejlighed frem. Det var altså virkelig langt ude. Da jeg ringede for at informere om at dette var sket, hvilket jeg i sidste ende forsøgte at gøre både til udlejningen, på email, til viceværten og til udlejningsfirmaet, fik jeg bare at vide at det vidste de da ikke lige hvad der var sket og sagde at det i hvert fald ikke var dem der stod for det. Altså, ingen tog ansvar. Viceværten sagde endda, I stedet for i det mindste bare at sige at han beklager, at vi godt kunne glemme at forsøge at snakke med nogen om det og at vi ikke ville få noget ud af det.

Vi havde som sagt kun boet der i 4 måneder og lejligheden så ud som da vi flyttede ind, nymalet, ren og flot. Vi havde lavet huller i vægge og loft til lamper og hylder, så det var da det eneste der skulle være galt. Vi havde også skrubbet løs for at få det mindste kalk der måtte være væk på badeværelset. Jeg havde ringet til viceværten ugen inden vi ville gøre rent for at høre om vi eventuelt skulle male eller fylde hullerne ud, hvor jeg havde fået at vide at jeg ikke skulle prøve at udfylde hullerne, da det kunne blive dyrt for mig. Da vi så fik flytterapporten havde de taget 6700 for både maling, oprydning efter håndværke, udfyldning af huller, kalkfjerning mm. Så, utrolig dyrt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende når jeg har flyttet og jeg følte mig virkelig udnyttet.

Derudover, da jeg spurgte om hvornår det jeg havde betalt for meget ville blive udbetalt i aconto, fik jeg at vide at det først var i Januar om et år og at hvis de ikke selv kontaktede mig, skulle jeg bare lige selv ringe. Altså, om et år.

Hold jer lang væk. Det er meget meget dyrt at flytte uanset, hvor godt i passer på lejligheden og hvor kort tid i bor der.

6. marts 2025
Uopfordret anmeldelse
AL2bolig-logo

Besvarelse fra AL2bolig

Hej Mariam

Vi er kede af at høre, at din oplevelse ikke har levet op til dine forventninger, for det er naturligvis vigtigt for os, at vores beboere føler sig godt behandlet.

Vi forstår, at flytteprocessen kan være en stor og til tider stressende oplevelse, og vi beklager, hvis du har oplevet forvirrende eller manglende information i forbindelse med den. Vi bestræber os på at gøre disse processer så tydelige som muligt, så vi tager din feedback med videre.

Hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker at drøfte sagen nærmere, er du meget velkommen til at kontakte os på info@AL2bolig.dk eller give os et kald på 87 45 91 91.

De bedste hilsner,
AL2bolig

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Utrolig dyr fraflytning.

Utrolig dyr fraflytning.. Jeg lejede et værelse, som jeg kun boede i i 8 måneder. Har aldrig hængt noget op, havde ikke seng, (lå på en madras på gulvet, en meget slidt, tynd madras) og jeg havde sågar ingen gardiner hængende. Jeg skulle betale 5200,- for depositum, da jeg får mit flytteopgør, skal jeg af med 43kr. Jeg har ikke oplevet noget lignende før, og jeg er i chok. Hold jer for alt i verden væk fra AL2Bolig, hvis I ikke vil blive snydt.

16. december 2024
Uopfordret anmeldelse
AL2bolig-logo

Besvarelse fra AL2bolig

Hej Dawood.

Tak for din feedback. Vi er kede af at høre, at du har haft en utilfredsstillende oplevelse i forbindelse med fraflytningen. Vi stræber altid efter at sikre en retfærdig og gennemsigtig fraflytningsproces, og det er vigtigt for os, at vores beboere føler sig godt behandlet.

Vi vil meget gerne i dialog med dig, så vi kan blive klogere på sagen. Du er velkommen til at kontakte os på: info@AL2bolig.dk eller give os et kald på 87 45 91 91.

De bedste hilsner,
AL2bolig

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Uegnet til beboelse

Ungdomsboligerne: Søhøjen 60-62 i Tilst er uegnet til beboelse.

Til at starte med kan jeg oplyse, at der ligger et okay pænt trægulv i de fleste af lejlighederne.

Men fordi trægulvet ligger skævt eller i spænd mod murene, og fordi der er et stort hulrum mellem trægulvet og betongulvet nedenunder, så knirker/larmer gulvene så meget når folk går rundt på dem, at det lyder som tordenvejr i alle de omkringliggende lejligheder.

Hvilket naturligvis gør, at det kan være meget svært at sove, slappe af eller koncentrere sig om at læse lektier, når man bor der.

Og hvis du så er så uheldig, at du har en overbo eller en nabo, der har en eller flere hunde i deres lejlighed, også selv om de reelt set kun må have én, så når disse hunde kaster rundt med et kødben, eller noget andet, der er lavet af et hårdt materiale, så lyder det som kanonslag inde i din lejlighed, når dette materiale rammer deres gulv.

Knap så fedt, når du skal læse lektier, eller bare trænger til at slappe af efter en lang dag i skolen.

Og når vi er med det med hunde, så ser AL2Bolig ingen problemer med at videregive forkerte oplysninger på nettet, når de skriver, at man ikke må have hund i ungdomsboligerne.

Dette kunne ikke være mere forkert..

Man må godt have hund i ungdomsboligerne, man skal bare være flyttet ind i lejlighederne inden januar 2022, da de på det tidspunkt indførte, at nye beboere ikke må have hunde.

Det glemmer de bare at oplyse på deres hjemmeside.

Men dette gør, at når man som beboer søger efter en ungdomsbolig hos boligkontoret i Aarhus, og har som kriterie at man ikke ønsker at bo et sted, hvor der også må være hunde, så dukker ungdomslejlighederne op på Søhøjen 60-62 i Tilst.

Men faktum er, at der er masser af beboere, der har hund/hunde.

Det vælger AL2Bolig bare ikke at oplyse på nettet.

Og når man konfronterer dem med det, synes de ikke selv, at de har videregivet nogen forkerte oplysninger, og derfor ser de heller ikke nogen grund til at rette oplysningerne på nettet.

Virkelig ærgerligt..

Og hvis du gør AL2Bolig opmærksom på, at visse beboer har flere hunde i deres lejlighed, også over en længere periode, hvilket de ikke må, så har det ingen konsekvenser for den enkelte beboer.

Men hvorfor så have en regel, om at der kun må være én hund, hvis der alligevel ikke bliver gjort noget for at overholde den regel?

Så, hvis du er en person, der er ligeglad med at bo hos en boligforening, der videregiver forkerte oplysninger på nettet og som ikke tager klager alvorligt. Samtidig med at du er i stand til at sove som en sten, eller ikke hører særlig godt, og/eller er ligeglad med dine naboer, så er AL2Bolig det perfekte sted for dig at bo.

Men hvis du derimod gerne vil bo et sted, hvor beboerne respekterer og opfører sig ordentligt overfor hinanden. Og hvor boligforeningen videregiver korrekte oplysninger på nettet, og hvor de tager hånd om de sager, hvor deres egne regler ikke bliver overholdt, så kan jeg på ingen måde anbefale AL2Bolig i Tilst.

1. juni 2023
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Uærlig og direkte fusk med fraflytning

Uærlig og direkte fusk med fraflytning
Bondefangeri af grov karakter som på ingen måde kan anbefales andre lejere.

Find en anden bolig med en administration som er ærlig og ikke bondefangeri som AL2. Det er et stort utroværdig bolig haj selskab og baseret på bondefangeri.

Ved min udflytning flytter administrationen datoer rundt og jeg skal betale for arbejde og maleri selvom de forkortet min mulighed for at gøre det selv.
Se vedlagte skrivelser hvorpå de frasiger sig alt ansvar og på ingen måder kan stå til ansvar for deres egen fejl.
Det er bondefangeri og snyd og bedrag

Hej Peter
 
Det er helt fint at det først bliver den 11 Juli klokken  8.00
 
Venlig hilsen
Driftslederassistent

Bagefter fremsender de et nyt flyttesyn og har rykket dato en uge frem og herved mener de jeg skal betale for klargøring når de selv forkortet min tid til at male og gøre klar.! Det er under alt kritik.

Hej Søren 
Jeg har modtaget denne skrivelse fra jer at flyttesynet allerede er den 4/7 

Dvs syn er ikke den tirsdag d.11 juli men allerede den 4 juli

Jeg modtager aldrig svar for dette spørgsmål? Hvilket er meget utroværdigt og uærligt.

Deres svar på vedlagte dokumentation på de selv flytter synsdato og forkortet min klargøring med en uge.

Og så forlanger de jeg skal betale for det ??? Det er til grin….
Hej Peter
 
Du har fremsendt en opsigelse, hvoraf det fremgår at boligen er klar til syn den 1. juli 2023. Der er den 7. juni 2023 indkaldt rettidigt til syn den 4. juli og du har accepteret dette og du har deltaget i synet den 4. juli 2023. Hvis du ikke kunne acceptere synstidspunktet eller du mente, at der var sket en misforståelse, skulle du have gjort os opmærksomme på dette inden fraflytningssynet blev foretaget.
 
Vi fastholder den fremsendte flytteafregning og imødeser din indbetaling.
 
Venlig hilsen
Afdelingsleder

Svar:
Det er ikke godkendt og der er tale om bondefangeri fra jeres side.

Jeg har skrevet min besked til jeres leder hvor jeg har påpeget datoen den 4 og der fik jeg intet svar.

I kan selv læse dialogen og der er fremsendt mail tråd hvori jeg påpeger dette men uden svar. 

Så nej det vil jeg på ingen måde godkende og det er under al kritik og jeres sjusk skal selvfølgelig ikke ramme mig.

Se jeres mails igen og læs ordentligt igennem. Sæ kan i vel selv læse jer frem til i selv ændre dato og jeg aldrig fik svar fra jer angående i fremrykker synsdato.

Jeg vil ikke betale jer for det sjusk i selv laver

12. september 2023
Uopfordret anmeldelse
AL2bolig-logo

Besvarelse fra AL2bolig

Hej Per

Vi beklager, hvis du har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med din fraflytning. Det lyder umiddelbart til, at der må være sket en misforståelse i kommunikationen. Vi vil naturligvis dykke ned i, hvordan det kan være opstået.

Ved uenighed om flytteafregningen går sagen automatisk videre til Beboerklagenævnet, som kan træffe en afgørelse.

Venlig hilsen
AL2bolig

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Simpelthen ikke i orden!!!

Jeg afventer stadig vores opgørelse på vores forbrug. Jeg regner med vi får noget af vores a’conto tilbage betalt.
Det jeg undre mig over er, at jeg har boet på Torstilgårdsvej i 10 år, og hvert år har jeg fået et års opgørelse for et år, til september. Hvordan kan det være at vi er fraflyttet vores lejlighed i juni, men stadigvæk har vi inter hørt fra Jer? Jeg synes ikke det kan passe, at jeres vicevært afsætter et sky høj pris for at vedligeholde et fraflyttet lejlighed og vi så “bare” skal acceptere det, og i kan ingen gang sætte en process i gang med at afregne et slutafregning for jeres tidligere lejere, der er fraflyttet. Det er simpelthen dårligt stil.

4. november 2021
Uopfordret anmeldelse
AL2bolig-logo

Besvarelse fra AL2bolig

Hej TP

Regnskabstidspunktet for Langkærparken er 30.09 2021 og, jf. den almene lovgivning for forbrugsregnskaber, kan der derefter gå op til fire måneder, før forbrugsregnskabet udsendes.

Du kan derfor forvente at modtaget dit forbrugsregnskab i januar 2022. Dette gælder, uanset om man er lejer eller fraflytter.

Jeg håber, det giver mening. Ellers er du altid velkommen til at give os et kald :-)

De bedste hilsner, AL2bolig

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Tilst Ertebjerg fra A til B Parkeringspladsen

vi har brug for politi på parkeringspladsen, mange mennesker bliver de sent på aftenen og drikker og spiser, og efter kaster de , deres affald i parkeringspladsen, det er modbydeligt udsigt i Danmark i Ertebjerg Tilst fra A til B, vi betaler skat til at bo i et sted fyldt med svineri,støj ... + politiet gør intet, politiet fortalte mig, at det er en offentlig parkeringsplads, så folk kan komme overalt og gøre alt, hvad de vil, og jeg skal se og holde kæft.

20. marts 2021
Uopfordret anmeldelse
AL2bolig-logo

Besvarelse fra AL2bolig

Hej Chrink
Jeg ved, at du tidligere har været i dialog med vores driftscenter om dette. Som aftalt skal dine henvendelser om uro på parkeringspladsen, udover til politiet, også gå direkte til AL2boligs driftsleder i Tilst, som du havde dialogen med i februar.
De bedste hilsner, AL2bolig

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Urimelig priser ved fraflytning og dårlig service fra start til slut

Ved fraflytning blev der synet, og deres mening dominere over ens eget. Du som fraflytter har intet at sige der kan ændre på noget. Hvis de synes du ikke har gjort ren, så får du en kæmpe regning for rengøring. Selvom jeg har behandlet boligen godt imens jeg har boet der. Derudover har jeg brugt flere dage på rengøring.
Ved indflytning skal i være opmærksomt på de tal de skrive på synsrapport. Det kan komme til at koste hele depositum. Jeg tænkte ikke over det i starten, og sagde bare at jeg var enig ved indflytning.
Deres service har været dårligt fra start til slut. Jeg har fortrudt at være lejer hos dem.

1. februar 2021
Uopfordret anmeldelse
AL2bolig-logo

Besvarelse fra AL2bolig

Hej Hoang

Det er trist at læse, at vores service ikke har levet op til dine forventninger. Har du kontaktet os i forbindelse med dette? Hvis nej – så send en skriftlig indsigelse via info@AL2bolig. Som fraflytter har du også mulighed for at indbringe sagen for beboerklagenævnet, hvilket du kan læse mere om her: https://bl.dk/raadgivning-og-regler/administration-og-beboerdemokrati/almen-boligjura/administration-og-drift/

Du er også velkommen til at kontakte AL2bolig for vejledning.

De bedste hilsner, AL2bolig

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Netop fraflyttet

Netop fraflyttet. Alt gik fair til, og vi har generelt været meget tilfredse. Vi fik en stor del af depositum tilbage da vi har behandlet lejligheden ordenligt. Der mangler en stjerne fordi 2 ud af 3 af dem der er ansat på deres drift telefon er utrolig trætte af tilværelsen og sure på alt og alle. Kan varmt anbefale dette selskab.

8. januar 2021
Uopfordret anmeldelse
AL2bolig-logo

Besvarelse fra AL2bolig

Hej Kristian

Vi er glade for at høre, at du har haft en god oplevelse hos AL2bolig. Vi beklager, at du er blevet mødt af en træt medarbejder. Og så takker vi for den konstruktive kritik, som vi bestemt vil tage med videre.

Venlig hilsen
AL2bolig

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Hold jer væk

Hold jer væk. Jeg er simpelthen rasende efter at have modtaget min flytteafregning. For at gøre en lang sag kort - til syn af lejligheden ser jeg ridser, hakker og mærker (samt røde pletter) på trægulvet i alle rum. Dette fortæller jeg manden, som noterer ovenstående dog "UNDER LAK". På daværende tidspunkt tænkte jeg ikke over, hvad det har af konsekvenser, men det betyder at gulvet er behandlet og har fået ny lak. På trods af væg til væg gulvtæppe, skal jeg betale behandlingen af gulvet og grundet papirerne, som jeg desværre ikke havde kigget grundigt på, kan jeg ikke vinde min klagesag. Herudover en dyr rengøring på over 2300kr, hvilket ville være helt fint, hvis det også så godt ud da jeg flyttede ind. Badeværelset havde mug mellem fliserne, da jeg flyttede ind, som jeg selv sagtens kunne skrabe væk. Jeg ringede til selskabet omkring dette, som sendte nogen (bestemt ikke proffesionelle) til rengøring ad 3 omgange, hvor der hver gang ikke var gjort ordentligt rent, så jeg gav op og ringede ikke igen.
Jeg er simpelthen så vred. Vær ekstra grundige med jeres mangelliste og kig ENDELIG godt på hvilke tal de forskellige ting i lejligheden får i synsrapprten og hvad de står for. Ellers tager de godt og grundigt bagenden på jer. Føj,

9. oktober 2018
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Urimelig priser ved fraflytning

Urimelig priser ved fraflytning, i den tid vi har boet til leje har vi aldrig oplevet noget lignende. Ingen overensstemmelse mellem depositum, boligens værdi og flytteafregning - overhovedet!
Ærlig talt vil jeg sige det er noget svineri, og grov udnyttelse af lejere.

Derudover havde lejlighederne flere gange problemer med skadedyr, som ikke blev taget hånd om på tilfredsstillende vis. Generelt var vedligholdelse af lejlighederne ikke tilfredsstillende (hvilket gør at man kan undre sig endnu mere over flytteafregning).

Havde jeg vidst hvad jeg ved i dag, var jeg aldrig flyttet ind.

6. august 2018
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Fuldstændig absurde priser på…

Fuldstændig absurde priser på renovering ved fraflytning. Mildest talt målløs over, at man kan tage over 1000 kroner for at feje nogle fliser, der allerede var blevet fejet. Tænk jer grundig om, hvis i ønsker at leje ved al2bolig.

24. juni 2018
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Dyr fraflytning og dårlig service

Kan kun råde folk til ikke at leje bolig hos dem, og hvis, de gør, så tage kopier af elt hvad de aflevere ved indflytning og tage billeder, eller kommer man til at betale deres priser og de ligger langt over gennemsnittet af almindelig håndværkspriser. Og almindelig sild på tingene er der ikke noget der hedder. Og så selv om det er 25 år gammel og aldrig skifte.

20. januar 2016
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Ringe

Dårlig service, oftest når man ringer, får man kontakt til en sur person, og når der er noget der skal ordens fx ændring af tv pakke (som man, samt internet,er tvunget til at have igennem dem til høje priser) går der evigheder og ikke blot den lovede tid
Hilsen en utilfreds fra flytter

21. juli 2014
Uopfordret anmeldelse

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".

Læs mere om andre typer anmeldelser.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere