Statsforvaltningen Anmeldelser 39

Statsforvaltningen gør sikkert et godt arbejde for nogen, men for samværsforældre med en bitter eks, så kan man ikke bruge den til noget.

Efter at have kæmpet i 3 år, var en mandlig konfliktmægler så venlig at bekræfte, at statsforvaltningen ikke skal forholde sig til fakta, men kun hvordan forholdet er mellem bopælsforælder og samværsforælder.

Herved kan bopælsforældre, som af personlige og/eller økonomiske årsager, ikke ønsker at lade samværsforælder have øget samvær/deleordning, bare opdigte diverse historier og bekymringer om samværsforælder og/eller samarbejder hermed, uden at skulle tænke over om de bliver holdt ansvarlige for det de siger.

Når en bopælsforælder sidder og finder på historier, og statsforvaltningen ikke skal forholde sig til fakta (læs: hvad der er sandt eller falsk), så har man som samværsforælder ingen chance, for hvis man klager over det som bopælsforælder giver udtryk for, så blive forholdet mellem forældrene set som "anstrengt" eller ""problematisk", og derved står bopælsforælder i en win-win situation... For hvis man IKKE siger noget til bopælsforælderens historier, så må de jo være sande... og hvis man gør, så er forholdet mellem forældrene så dårligt, at Statsforvaltningen ikke kan anbefale, at samværsforælderen får mere tid med børnene, da det jo er dem man skal tænke på. Og herved ligger beslutningen hos bopælsforælderen.

Da Statsforvaltningen er forpligtet af ombudsmanden, til at afvise alle ønsker fra samværsforælder, når der i deres øjne, IKKE er et "godt forhold mellem forælderne", så er der ikke meget en samværsforælder kan gøre.

Hertil bekræftede konfliktmægleren det faktum, at ovenstående egentlig gør, at bopælsforælder har VETO-ret på at ødelægge/bestemme udfaldet af sagen i statsforvalningen.

Så hurra for den offentlige instans, hvor juristerne sidder og siger, at de ikke tager/vælger side i sagerne, men derimod vægter begge forældre lige meget... Det er bare lidt svært, når reglerne/loven siger, at bopælsforælder har alle rettighederne.

Så KUN en stjerne (med pil ned) herfra.

jeg er en mand jeg er 39 år gammel og arbejder i odense og sagen er den jeg blev den 4 januar 2017 far til den dejligste dreng i verdenen og boede sammen med drengens mor og hendes datter fra da hun var 2 år gammel og hun er idag 4 min dreng er idag 11½ månede

og min eks flyttede her den 16 september og tog børnene med vi havde været i statsforvaltningen til 1 møde min eks havde søgt om børnesagkyndig rådgivning da vi ikke kunne blive enige om samværet og jeg sendte så også en besked til statsforvaltningen om jeg syntes vi også skulle diskutere bopæls retten og fik i svar fra statsforvaltningen at dette ville blive drøftet på det møde vi skulle have i statsforvaltningen om samvær, men på dette møde blev der ikke rigtigt snakket særligt meget om bopæls retten den fik eksen bare sådan uden videre. min søn var 8 måneder da vi var til dette møde i statsforvaltnigen og da han ikke er ældre og hun stadig nat ammede så blev hele den snak om hva der er bedst for min søns tarv i henhold til at jeg kunne være blevet bopæls forældre fejet af bordet men det er min eks der flytter og jeg er blevet boende i det hus han altid har boet i så her havde han jo hans vante omgivelser og han var sådan set kørt ind i hans dagpleje.
men i statsforvaltningen blev der så lavet den her samværs aftale som jeg jo syntes er dybt urimeligt og har stadig ikke forstået jeg skrev under på den men følte det var frivillig tvang for ville jo sådan set enligt gerne se og være sammen med min søn. der er aftalt min eks skal aflevere ham her hver 2 lørdag ca 8.30 og jeg skal aflevere ham igen hos hende kl 17 og så i den ene uge har jeg 2*2 timer og den anden uge 2 timer
idag her 1 måned efter hun er flyttet med børnene står jeg i den situation at jeg syntes jeg oplever samarbejdscikane jeg har nogle anderledes arbejdstider da jeg arbejder skiftehold på en virksomhed som bare gør jeg arbejder på anderledes tidspunkter men det har jeg jo gjordt i al den tid mig og min eks har boet sammen så det er jo ikke ukendt for hende men her starter min samarbejdscikkane desværre også jeg er nød til at flytte rundt på mine muligheder for at se ham og det ved hun når jeg arbejder fra 14.45 til 21.30 er det mig ikke muligt at se ham og de timer skal jeg jo så have flyttet ind i en uge hvor jeg i forvejen har 1 eller 2 gange timers samvær og også weekend bliver ramt da jeg også ind imellem arbejder weekend men vi fik at vide inde i stats forvaltningen at vi skulle samarbejde om at få det til at fungere og jeg har nu oplevet hende sige at når vi har flyttet en weekend kan vi ikke også flytte en hverdag og det har så indtil nu kostet mig 2 timer samvær med min dreng som jeg i forvejen nærmest ikke ser
og når jeg kommer og aflevere ham må jeg ikke sige hej til hans storesøster som jeg har været far for i 2 år og hun må ikke sige hej til mig og når jeg så har det her 2 timers samvær betyder det jeg tager 1 time før fri fra arbejde for at kunne hente ham kl 15 i dagpleje dette giver mig også en mere kørsel på 62km pr gang jeg kører set ud fra hvis jeg bare skulle køre til arbejde og lige hjem og vi kan ikke holde samværet hos min eks da jeg jo ikke må se og hilse på det barn jeg har været far for i 2 år og som er min søns storesøster så mit samvær foregår ude i middelfart by hvor jeg jo ikke kender nogen eller for den sags skyld har noget kendskab til og vi går en tid i møde hvor jeg ikke bare kan opholde mig uden for med min lille dreng det regner og bliver snart vinter men de 2 timer jeg får pr gang er ikke nok til at kunne køre hjem og holde mit samvær med min søn så derfor må jeg jo finde andre løsninger og det gør man jo som en god far så vi har selvfølelig startet far /babysvømmning op og vi elsker vores tid sammen han er glad når jeg henter ham hos dagplejen og når han ser mig men syntes alt dette virker fuldstændigt forkert bare fordi jeg ikke kunne med børnenes mor

jeg har været der fra dag 1 for min søn klippet navlestreng og holdt 14 dages fædreorlov og 13 ugers barsel og 3 ugers sommerferie og haft extra fridage som jeg har brugt på min søn og været der ligeså meget som hans mor ja endag mere på nogle tidspunkter skiftet ble leget med han trøstet ham vist ham omsorg og empati snakket med ham ja været der for ham som en far skal være kørt ham i dagpleje og hentet ham igen

syntes det hele virker totalt overskueligt og jeg er så frustreret og føler jeg bliver trampet på afmagtet og kønsdiskrimineret og må kigge langt efter ligestilling og ved slet ikke hva jeg skal gøre håber og ønsker jo bare at se min dreng mere og mere og ja min pige selv om jeg ikke har nogle rettigheder på den front

vi har et møde igen i statsforvaltningen igen i december men jeg syntes jo allerede samværet driller nu skal dog siges at hun aflevere ham i weekenden som hun skal og det har også fungeret når jeg har dagvagt på arbejde selv om jeg må køre før fra arbejde og selv betale for den extra kørsel da min eks har meldt ud hvis jeg vil se ham må jeg selv betale den kørsel og har da også kunne få flyttet 1 weekend men mangler jo stadig mine 2 timer og kommer garranteret til at mangle flere for ifølge min vagtplan har jeg aften hold og weekend fast hver 3-4 uge svinger lidt

nu har vi så været til andet møde i statsforvaltnngen og nu begydner stridighederne virkelig at tage om sig nu sidder min eks åbenlyst og lyver inde i statsforvaltningen og selv om jeg sidder og kan bevise sort på hvidt at hun lyver så vil statsforvaltningen slet ikke se det bevis og lige pludselig er jeg også en dårlig far som ikke kan give min søn rigtig god mad og tøj på og jeg er også ligepludselig blevet stofmisbruger sådan uden videre og nu har hun så søgt fuld forældre myndighed og det skal vi så ind og snakke om i marts 2018 og ja er så bage for at miste min søn må indrømme jeg magter ikke dette her inde i mit hoved længere og kan slet ikke forstå hendes vrede og indgang vinkel da jeg mener det går ud over børnene også frustreret jeg render med dumme og dårlige tanker som ikke burde være der og er bange for dette tvinger mig ud i en situation som jeg vil fortryde resten af mit liv og som vil påvirke min søn og hans storesøster og vores familier

havde jeg bopæls retten havde hun ham allerede langt mere en jeg har nu for når jeg har aften hold på arbejde op til 7 dage af gangen ville han jo skulle være hos hans mor også ville hun også få weekend og ja selvfølelig lov til at se ham alt det hun ville så længe det ville have passet ind for det er da samarbejde efter min mening men måske er jeg bare dum og underforstået men syntes da det måtte være barnets tarv at han ville ikke have skulle skifte dagpleje og i det hele taget opleve al den negativitet som min eks skaber

lovgivningen på dette område er ikke okey den skal laves om på en sådan måde at når der er stridigheder mellem mor og far skal meldingen være klokke klar fra statsforvaltningen/retten at nu skal i høre her små venner i har lavet et barn sammen og i har fra dags dato 6 måneder til at få det til at fungere så barnet ser jeg begge ligemeget ellers står der en familie pleje herude som tager jeres barn med og så får begge parter kun det samvær vi bestemmer så skulle i dælme se den modstridene part samarbejde

mvh en meget frustreret far som kun ønsker at se sin dreng

Hvorfor sidder skifteretten, Frederiksberg, vigtige informationer vedr. broddent kar til advokat, Carin Juul Genfer overhørigt? Politiet er involveret i form af mine anmeldelser.
Adv. er fordrukken, voldelig, løgnagtig og udnytter hjerneskadede familiemedlemmer. Hun har en ejendommelig dømmekraft og er enerådende uden om vor nærmeste familie.
Megen information, underskrifter, billeder og dokumentation, fra min side, tager skifteretten og advokatsamfundet sig ikke af.
Nu er dødsbosagerne blevet så omfangsrige, at det kræver en dyr advokat til undersøgelse af forholdene.
Dødsbosagerne kan ikke afsluttes, så jeg retter henvendelse til ombudsmanden.
Jeg har villet forebygge dette cirkus, men har ikke fået hjælp, endsige dialog.
Vor familie har altid sat en ære i, at klare vore forhold selv, har aldrig haft brug for advokatbistand.
Jeg har anmeldt et par af Genfers andre negative sager på Yelp og Trustpilot, men hun fortsætter ufortrødent sin natlige useriøse "sagsbehandling" med druk og tv-stirring.
Udgifterne vokser i hendes favør.
Jeg vil meget gerne i dialog med myndighederne.
Lone Munk

Hvordan kan vi være stolte af vores samfund og land når den ene gang efter den anden er børne som bliver taberne i det danske system, takket været Statsforvalg som på ingen måde har de fornødne kompetancer til de arbejde de udføre, unge uerfarne kvindlig jurister som skal behandle så vigtig en sag som vores børn er under ALT kretik hvad vores samfund kan tilbyde vores fremtid!

jeg er for det første SÅ træt af at selvom det er mig (mor) der har mit barn 24/7 og er den der kender mit barn allerbedste, så er det nogle udefra som "kender" barnet udfra CPRNR og navn der skal beslutte "hvad der er bedst for barnet"

Udover det så er jeg også træt af at fordi man vil sit barn det bedste så skal man svines til på groveste måde, og ligemeget hvilke argumenter man kommer med, så kan de ikke bruges til noget.. og man får indirekte at vide at man bare er en hysterisk kvinde og dårlig mor.

De folk der arbejder på statsforvaltningen ser ikke en forældre der ønsker sit barn det bedste, de ser kun en der er ude på at ødelægge alt for den anden forældre.

Skriver efter den oplevelse som min søster har oplevet ifm. behandling af hendes ansøgning om udbetaling af midler til betaling for behandling af hendes 11 årige søn efter meget voldsom færdselsulykke.
Umuligt at komme igennem til sagsbehandler, ingen svar/arrogante svar, når man endelig får kontakt tages der INTET ansvar for min søsters ansøgning.
Hun har nu ventet siden primo januar 2016 og der siges fortsat det samme - ansøgningen er under behandling ......
jeg mangler ord .... INGEN privat virksomhed behandler sine "kunder" således - det er jeres held, at man ikke kan gå andre steder hen ....
At I kan være se jer selv i spejlet er mig totalt uforstående....

Jeg har været bisidder for min søn som efter at være blevet forbudt at se sin søn i 1 1/2 måned blev presset til at skrive under på en aftale som kun tilgode så moderens interesse godt hjulpet af den kvindelige jurist. Det foregik på Ålborg Statsamtet. Mødet blev optaget på diktafon og vi klager over afgørelsen og processen i forløbet men tror ikke meget på vore chancer. Desværre har jeg hørt om lignende tilfælde mange gange.
Mødre kan med held opføre sig løgnagtig, udspekuleret og derved fratage faderen retten til at se sit barn. Ingen ser på hvordan hun opfører sig. Kan ikke forstå at man i Statsamtet ikke kan se hvordan disse kvinder bagefter griner af dem fordi det er lykkedes for dem at lyve sig til et medhold !!!!!!!!!!!!!!!!

0 Stjerner
Jeg kan ikke være mere enig end med nedenstående skriv på trustpilot fra Kim Meldgaard, så rigtigt skrevet som noget kan være.

Jeg ser kun mine 2 børn 4 timer hver 14 dag pga at statsforvaltningen i Ringsted så mig som en fare for mine børns opvækst og trivsel, baseret på voldsomme overdrivelser, skuespil og direkte løgne fra eks kæresten side. "Farmands" mening og hans klokkeklare modbeviser, var de fuldstændigt ligeglade med, og jeg mener fuldstændigt ligeglade!! Jeg fik konstant "ti stille, det er hende der snakker" af vide under samtalen! og ingen af de påstande som eks kæresten fyrede af, blev der spurgt ind til eller blev på nogen måde baggrundstjekket!!, ALT fra moderen blev bare taget som gode varer.

Referatet fra mødet var direkte mangelfuldt og forkert citeret og åbentlyst skrevet til kvindens fordel, men ok... hele samtalen var også kun baseret på at få manden ned med nakken, der blev ikke stillet spørgsmål om moderens evne til at håndtere børn!!

Klager/indsigelse(r) er åbenlyst heller ikke noget man tager seriøst på nogen måder hos statsforvaltningen!! Indsigelserne jeg har sendt er arkiveret "lige lodret" hos statsforvaltningen..

Børnesamtalen blev afholdt, ikke af en uvildig, men af selvsamme såkaldt børnesagkyndige, der sad og nedgjorde mig 4 dage før, og med det resultat at hun noterede en serie af negative ting ned om "far", mit barn ALDRIG vil kunne have sagt... og som mit barn selv siger at hun aldrig nogensinde har sagt!! blandt andet havde jeg kastet rundt med stolene i huset, det kan jeg forsikre om aldrig nogensinde er sket, hvordan en børnesagkyndig kan komme med sådanne udtalelser er for mig meget uforstående, og at lægge sådanne ord i munden på et mindreårigt barn, som i øvrigt gik grædende fra børnesamtalen!!, er for mig et tegn på useriøs og inkompetent sagsbehandling.

Tillykke statsforvaltning, nu har jeg to åbenlyst ulykkelige børn, som nu kommer til at leve deres liv uden far og med en mor, en egotripper af format, der klart prioriterer sig selv i første række fremfor sine egne børn, en der ikke er bleg for at lyve overfor sine børn, og en der hellere vil tage sine børn i storcentre og glo på tøj hver weekend i stedet for bonbonland o.lign. oplevelser i børnehøjde.

Jeg er opdraget med "Ærlighed varer længst", det gælder åbenlyst bare ikke i statsforvaltningen, der er det løgn og skuespil der virker...

Børnenes tarv, min bare r..
Føj for et bundråddent kvindefikseret system og for en gang ensporede magtsyge jurister og såkaldte børnesagkyndige.

I Statsforvaltningen tager man den ene forældre i forsvar, som regel den forældre der ikke magter forældrerollen og tilsidesætter fuldstændigt barnets rettigheder for at idyllisere en forældre uanset hvad barnet har været udsat for af fysisk og psykisk vold og svigt. Al dokumentation for denne vold bliver afvist , selv lægefaglig dokumentaion.

Som overskriften antyder - så er fokus IKKE på barnets tarv - men på forældres rettigheder. Uanset hvad barnet ellers har været igennem!

Har sjældent oplevet så meget omvendt kønsdiskrimination.... Ens sag er stort set afgjort på forhånd.

skulle være garant for upartisk og faglig forsvarlig sagsbehandling, men er det modsatte.

Han sad stiv, bleg og rystet overfor mig i min stue. »Jeg skal skilles« sagde han. »Jeg flytter tilbage til mine forældre på Lolland, indtil jeg har fundet noget i nærheden.«

»Undskyld,« sagde jeg, »men er det ikke hende, der vil skilles? Elsker du børnene mindre? Betyder du mindre for dem, end hun gør?«

»Nej«, svarede han.

»Hvad fanden laver du så her? Hvorfor er du ikke hjemme? Hvis det er hende, der vil opløse familien, hvorfor er det så dig, der skal flytte ud?«

Han tog øjeblikkelig tilbage til den fælles lejlighed. I tre måneder boede de sammen på et grundplan, hvor alt andet end wc og køkken var nøje opdelt i hendes og hans domæne. I dag har børnene hjemme adresse hos ham.

Hvorfor er det i to af tre skilsmisser kvinderne, der tager initiativ til at opløse ægteskabet? Måske skyldes det, at mange af nutidens mænd er blevet overflødig gjort. Kvinden har både en seksuel magt via mandens generelt større begær og en reproduktiv magt i form af evnen til at føde og fastholde et hegemoni over børnene. Når skilsmissen truer, kan hun måske også udfolde en svaghedsmagt ved at gøre sig lille og afmægtig, så hendes egen farmand må trække tegnedrengen frem og investere i, at hun kan blive boende sammen med børnene.

Mandens gamle rolle som forsørger er blevet overflødig gjort, og i stedet er han blevet skaffedyr via skatten og via det offentlige. Det mandlige er blevet en abstraktion. I stedet fungerer det offentlige som en stor far, der både kan befrugte og forsørge via de konkrete mænds sæd og penge.

Kvindernes lavere gennemsnitlige nettobidrag i den erhvervsaktive alder og længere middellevetid betyder, at en gennemsnitlig nyfødt pige over sit livsforløb kan forvente at modtage 1,6 mio. kr. mere fra det offentlige, end hun betaler. Til sammenligning forventes en gennemsnitlig nyfødt dreng at komme til at betale 0,6 mio. kr. netto til det offentlige gennem sit liv. Mænd forsørger altså stadig kvinder, men nu i høj grad over velfærdsstatens udligninger.

Undersøgelser fra den tidligere BG Bank viser, at kombinationen af bidrag fra faderen og offentlige tilskud til moderen, der ofte er registreret med børnenes bopæls adresse, medfører, at moderen i tilfælde af skilsmisse på trods af en måske lavere løn kan ende med en langt større nettoindtægt end faderen.

BG Bank opstillede en “model familie” med tre mindre børn, hvor manden tjente 384.000 kr. om året, mens kvinden tjente 288.000 kr. Efter skilsmissen havde kvinden, hvis hun havde børnene registreret hos sig, 750.000 kr. mere til rådighed til at købe bolig for end manden. Hvis kvinden købte en bolig til 1,5 mio. kr. ville hun opnå et månedligt rådighedsbeløb på 9.000 kr. Manden derimod ville, hvis han købte en ejerbolig til 1,1 mio. kr., og hvis han beholdt bilen, f.eks. for at kunne hente og bringe børnene, oppebære et rådighedsbeløb på 5.149 kr.

Når kvinder langt oftere end mænd ønsker skilsmisse, kan det altså hænge sammen med, at kvinden har færre økonomiske betænkeligheder, fordi skilsmissen medfører en formueudligning i hendes favør. Kvinden kan ofte beholde halvdelen af fællesværdierne, skønt langt de fleste ofte er hjemtjent af manden, og tit kan hun blive boende i det fælles hjem med børnene, ikke mindst via boligbidrag fra det offentlige. Da hun også i reglen langt oftere har børnene hos sig det meste af tiden, kan hun populært sagt fortsætte med at have familie blot minus faderen, der nu anses for en klods om benet.

I øjeblikket er der en stærk tendens til, at højuddannede og højtlønnede kvinder gifter sig med ditto mænd. Faktisk er dette stærkt medvirkende til at øge de sociale forskelle i Danmark. Disse kvinder søger meget sjældent skilsmisse, hvad der utvivlsomt har forbindelse med det store fald i status og indtægter, som det ville medføre. Vi ser samtidig, at de ressourcestærke mænd, der har deres på det tørre i form af en betragtelig kvindetække, ikke på ringeste måde engagerer sig i deres mandlige medfædres usikre retsstilling. Solidaritet er for kvinder og med kvinder.

Favoriseringen af kvinder i forbindelse med skilsmisse kan bidrage til udviklingen af en parallel struktur inden for familie området. Det er selvfølgelig godt, at en kvinde ikke af økonomiske grunde er tvunget til at blive hos en mand, hun helt har mistet den emotionelle kontakt med, men det, at de to køn faktisk har brug for hinanden, er vel også noget af det kit, der både kan få kærligheden til at blomstre og holde familierne sammen?

Den svenske litteraturforsker Horace Engdahl har i den lille bog Cigaretten Efterår funderet over tendensen til, at manden overflødiggøres i det moderne samfund: »Man kan ikke først gøre manden overflødig og derefter bede ham om at komme til forhandling om, ”hvordan vi har det med kærligheden”. Problemet er, at ingen moderne kvinde vil indrømme, at det skulle være nødvendigt for hende at have en mand. Når hun får spørgsmålet, finder hun statistikker frem, som kan bevise, at en kvinde har det bedre og er mentalt sundere, hvis hun bor alene. Socialstaten spiller med på komedien og tilbyder hende moderskab uden fædre.«

Er det virkelig et absolut gode, at vi i dag bliver mindre og mindre afhængige af hinanden? Eller er der vanen tro også en bagside ved enhver frigørelsesgestus? Da mor og far i tidligere tider var mere afhængige af hinanden, var hjemmet ofte også mere stabilt med færre skilsmisser og dermed forbundne traumatiske barndomsoplevelser til følge. Man havde ikke på samme måde som nu friheden til at forfølge sine impulser og søge nye græsgange og eventyr, men man havde til gengæld et større ansvar for hinanden.

Jeg deler imidlertid ikke Horace Engdahls pessimisme på mændenes vegne, men nok på børnenes, der bliver de virkelige tabere i den individuelle frigørelsesstrategi, når de oplever det store hul efter faderen, der ikke kan erstattes af en ny ”far”.

Life Will find a way. Der er flere mænd end kvinder, der går socialt og psykisk ned efter en skilsmisse, men de mænd, der indgår i deleordninger, hvor de har børnene en god del af tiden, klarer sig ofte forbløffende godt. Og det er heller ikke sikkert, at de kvinder, der lader sig skille, nødvendigvis “live happily ever after”, når de opdager, at markedet for det, de kalder kvalitetsmænd, er så godt som tømt, og at deres egen eksmand er blandt de efterspurgte. Kort sagt: Mange kvinders demonstrative gøren sig fri af manden kan i sidste ende blive grebet af manden som stof til hans egen romantiske frihedsdrøm, og så sejler kønnene for alvor hver sin vej.

Det er tankevækkende, at mændene dengang, da de i husmodersamfundet både økonomisk og uddannelsesmæssigt havde de stærkeste kort på hånden, meget sjældent forlod kvinderne. Var det, fordi de altid var lykkelige i deres ægteskaber? Var det bare af magelighed? Eller var det også et udtryk for solidaritet og ansvarlighed over for den, man havde lovet at holde sammen med i medgang og modgang? Alt i alt er der god grund til at give nye fædre følgende råd med på vejen:

1) Sørg for særeje, hvis du ejer væsentlige værdier inden giftermålet. 2) Forbered dig allerede fra bryllupsrejsen mentalt og praktisk på en mulig skilsmisse. 3) Brug denne bevidsthed om kernefamiliens skrøbelighed til at udvikle større nærvær og erkendelse af det værdifulde i ægteskab og familie. 4) Kvalificer dig til at kunne håndtere alle aspekter af barnets velfærd. 5) Lad være med af bekvemmelighedshensyn at lade din kone tage alle lægebesøg, skolehjemsamtaler etc., selv om hun måske så gerne vil. Snak med dine venner om erfaringer med skilsmisse. 6) Sæt dig grundigt ind i skilsmissejuraens krinkelkroge. 7) Lyt til de små signaler fra din kone, der måske ikke er mester i at sende tydelige beskeder om sin ægteskabelige tvivl. 8) Insister på effektiv skilsmisserådgivning, lige så snart du indser, at tingene er ved at skride.

Og hvis du alligevel en dag bliver smidt på porten:

Fasthold, at hun da bare kan flytte ud, for det er jo ikke dig der vil opløse familien. Men det kræver selvfølgelig, at du virkelig kan og af hele dit hjerte vil være enten deleforælder eller hoved forælder. Ellers kan du lige så godt pakke sydfrugterne med det samme.

Den moderne mand er langt fra overflødig, men han risikerer at blive overflødig gjort, med den styre form vi har!!!!.

Mistede min forældremyndigheden over min søn, da SF valgte at tro på de løgne min kone og hendes advokat havde bygget.

Man valgte at man ikke ville indkalde til møde, men at det var vigtigt med en hurtig afgørelse, da man mente jeg ikke var egnet som far, på trods af at jeg havde fået lavet en undersøgelse af kommunen, der klart gav udtryk for at jeg var en egnet far.

At de valgte at tillægge min kone fuldforældremyndighed, kom til at følge sagen helt til Landsretten, hvor jeg desværre også tabte forældremyndigheden, på trods af at man nu havde gennemskuet de fleste af min kones løgne.

Havde aldrig troet at et SF ville handle i så stor strid med FN børnekonvention og ikke holde sig til sin rolle som mægler, og ikke dommer.

Der skal virkelig ryddes ud i SF!

den sagkyndige der deltog i mødet mellem min eks og jeg var ganske god til at forklare vores muligheder og til at vejlede i forbindelse med fremtidigt samvær :-)
man han var dog ikke så god til at tackle eksens bisidder som var meget provokerende

Tilgodeser kun moderens behov fremfor barnets behov. Reglerne ændres dagligt, alt efter hvem man snakker med

Jeg er barn(17) i det her system.
Mine forældre er skilt og har virkelig svært ved at komme til enighed om alt!
Generelt, har alt jeg har oplevet i systemet siden jeg var 11, været helt grotesk. Har ALDRIG snakkede med nogen derinde fra, men alligevel kan de sidde og dømme mine brødres(9 og 13) og mit liv?
Jeg tog derind med min bror på 9, for nu ville vi fandme høres, da vi ikke synes det var okay de havde dømt en sag, på vores forældres påstande, de har jo vidt forskellige billeder af hvad der er bedst for os.
Ingen tænkte på hvad VI faktisk ville, så vi tog derind og det eneste vi fik af vide var at de ikke måtte tale med os, fordi at sagen kørte??
De er helt hen i vejret, selv en børnehave klasse vil kunne gøre det bedre, de går da i det mindste op i retfærdighed ;-)

Medarbejderne synes fuldstændig ligeglade og ukompetente. Endnu en offentlig institution sponsoreret af skatteborgerne for at sikre at en række offentlig ansatte er ansat et sted med dagslang kaffepause. Føj for en organisation. Luk skidtet og invester skattekronerne på andet, kan kun være en bedre investering!

Statsforvaltningen er, af kvinder til kvinder! det kan være svært som far, selv med en god advokat ved sin side at få noget som helst igennem, samt der er særbehandling, til fordel for moderen.
Da det er meget følers der er i spild, står faren dårligt, da statsforvaltningen primært består af kvinder, Statsforvaltningen af kvinder for kvinder.

Så de for et stort flot NUL fra mig (far)