Spira Forsikring GS Anmeldelser 

335
TrustScore 4 ud af 5

3,9

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Anmeldelser i korte træk

Oprettet med AI baseret på nylige anmeldelser

Vurderer man 78 anmeldelser, anmelderne havde en fantastisk oplevelse med dette firma. Kunderne roser den hurtige og professionelle service, hvor kompetente og yderst imødekommende medarbejdere hjælper igennem hele forløbet med stor venlighed og grundig rådgivning. Mange fremhæver også, at skader og sager bliver håndteret utrolig effektivt, og at man altid føler sig tryg, forstået og rigtig godt taget imod. Nogle anmeldere var ikke glade for pludselige, voldsomme prisstigninger på deres forsikringer, som kom bag på mange trods et langvarigt og tilfredsstillende kundeforhold. Desuden nævnte en del personer også udfordringer med manglende opbakning samt besværlig hjælp fra kundeservice, når der virkelig opstod større problemer.

Det, folk taler mest om

Service

Kunder deler positive meninger om service og fremhæver ofte den hurtige respons og venlige behandling.... Se mere

Staff

Anmeldere udtrykker stor tilfredshed med personalet, som beskrives som kompetente, imødekommende og... Se mere

Customer service

Anmeldere nævner tvetydig feedback om customer service. På den ene side fremhæver forbrugere kompetente og... Se mere

Price

Mennesker rapporterer tvetydige oplevelser med priser, hvor nogle indledningsvis oplever gode og fornuftige... Se mere

Response time

Forbrugere finder responsen og responstiden tvetydig, da oplevelserne spænder vidt mellem tilfredshed og... Se mere

Anmeldelser, der former dette resumé

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Vi har altid gode oplevelser med Spira forsikring. Fra første kontakt møder vi kompetente og imødekommende medarbejdere, som hurtigt besvarer vores spørgsmål og giver grundig rådgivning. Vi føler... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Har været kunde ved Spira (Gartnernes Forsikring) hele mit voksne liv. Fantastisk selskab. Bund solide og reelle i alt havd de foretager sig. Fik meget uheldigt totakskadet en nyindkøbt bil. I løbet a... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Vi har dags dato afsluttet et kapitel med spira forsikring efter en brand vi havde på vores terrasse 18 okt. Hurtigt i forløbet kom der både skadeservice, tømrer og de andre aktører på, for og minimer... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Havde tyveri af 2 Stihl motorsave og et topnøglesæt fra min ulåste staldbygning. Ringede til Spira og fik god information om hvad jeg skulle gøre. Indsendte mail om hændelsesforløbet, de stjålne ting... Se mere

Virksomheden har svaret


Virksomhedsoplysninger

  1. Forsikringsselskab
  2. Ulykkesforsikringsselskab
  3. Bilforsikringsselskab
  4. Virksomhedsforsikringsselskab
  5. Erhvervsforsikringsselskab
  6. Boligforsikringsselskab

Skrevet af virksomheden

Spira Forsikring hed før Gartnernes Forsikring. Vi er et kundeejet forsikringsselskab med et stort, grønt hjerte og begge ben på jorden. Det har vi haft siden 1908. Hos os får du forsikringer i øjenhøjde, fair priser og personlig, professionel rådgivning. Vi går meget op i, at vi altid er nemme at få fat på, og vi tager dig og dine behov alvorligt og personligt. For os handler forsikring om meget mere end bare ting og penge. Vi er her for dig hele vejen – også hvis uheldet er ude. Hos os er du en del af et kundeejet fællesskab. Det betyder, at du – og alle vores andre kunder – hver især ejer en lille smule af os. Og, at overskuddet går til at udvikle os, så vores forsikringer, priser og service konstant forbedres – til gavn for alle. Vi er ikke større end, at vi altid har tid til dig. Om du ringer til os, skriver eller får besøg af din forsikringsrådgiver, bliver du mødt af mennesker, der interesserer sig for dig og taler i et sprog, du forstår.


Kontaktoplysninger

3,9

God

TrustScore 4 ud af 5

335 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen nylige anmeldelsesinvitationer

Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Har besvaret 100 % af deres negative anmeldelser

Svarer typisk inden for 1 uge

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

3,9

Alle anmeldelser

(335)

70 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse
Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Til Spira Forsikring,

Til Spira Forsikring,

Jeg ønsker hermed at indgive en formel klage over min behandling som kunde hos Spira Forsikring.

Sagen begyndte, da jeg modtog en opkrævning fra jer med beløb, som jeg ikke kunne få dokumenteret eller forklaret. Da jeg kontaktede jer for at få en redegørelse for, hvor kravene stammede fra, kunne I ikke fremlægge dokumentation for, hvilke udgifter der skulle være afholdt i forbindelse med min bil. Under vores dialog blev vi derfor hurtigt enige om, at opkrævningen skulle slettes, da den ikke kunne underbygges. Jeg finder det stærkt kritisabelt, at der overhovedet blev fremsendt et betalingskrav uden tilstrækkelig dokumentation.

Efterfølgende anmeldte jeg en parkeringsskade på min bil. Jeg har en forsikring, der inkluderer fri parkeringsskade, og anmeldelsen vedrørte en mindre bule i en dør. Skaden blev behandlet og udbedret, som forsikringen netop er tegnet til at dække.

Til min store overraskelse valgte Spira Forsikring efterfølgende at opsige mig som kunde med henvisning til denne parkeringsskade. Jeg finder dette både urimeligt og uforståeligt. Der var tale om en mindre skade, som var dækket af min forsikring, og som jeg havde en berettiget forventning om at kunne anmelde uden efterfølgende at blive sanktioneret ved opsigelse af mit kundeforhold.

Samlet set efterlader forløbet et indtryk af mangelfuld sagsbehandling, først ved fremsendelse af en uberettiget opkrævning uden dokumentation og siden ved opsigelsen af min forsikring efter en skade, som var omfattet af min dækning.

17. juni 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Kære Marius
Tak for din anmeldelse.

Vi har sendt dig en klagevejledning, som du kan følge, hvis du ønsker at indgive en klage.

Dernæst vil vi pointere, at vi løbende risikovurderer de risici vi indtegner.
Når vi ændrer i policer/dækninger eller bringer dem til ophør, sker det altid iht. gældende lovgivning og regler.

Mvh. Orhan Yilmaz, Kundeservicechef

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Hæver priserne mega højt

Spira hæver nu deres priser på forsikringer mega højt så nu vil vi undersøge om andre kan være billigere, alt var godt da det hed gartnernes forsikring og har været det i mange år.

15. juni 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Kære Helge. Tak for din anmeldelse. Vi har stor forståelse for, at det for kunder, der som dig bliver stillet en markant prisstigning i udsigt, kan virke voldsomt. Baggrunden for prisstigningen har intet med vores navneskifte at gøre. Det er tværtimod et udtryk for, at vi tager vores ansvar overfor vores kunder seriøst. Det har vi altid gjort, da vi hed Gartnernes Forsikring, og det gør vi fortsat som Spira Forsikring.

Som vi har beskrevet i det brev, vi har sendt dig, har det været strengt nødvendigt at hæve priserne for at bringe balancen tilbage mellem prisen på vores forsikringer og vores skadeudgifter. Da vi er et kundeejet selskab, er formålet for os ikke at sikre et stort overskud, men udelukkende at sikre en fortsat sund økonomi i vores selskab, så vi også fremover kan tage godt hånd om vores kunder – også når de kommer ud for en skade. Det er vores vigtigste formål.

Mvh. Lene, Spira Forsikring

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Alt har fungeret godt og levet…

Alt har fungeret godt og levet fuldstændig op til vores forventninger

11. juni 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Hej Johnny. Tusind tak for anmeldelsen og de fem stjerner. Dem sætter vi stor pris på. Mvh. Lene, Spira Forsikring

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Hold jer væk Systematisk afviselse af sager!!!

Kan ikke anbefales. Jeg er blevet bidt af en hund, og har haft mange voldsomme smerter. Samtidigt har jeg været meget psykisk belastet af hændelsen.
I den forbindelse har jeg været sygemeldt og har haft måtte købe smertestillende på min egen læges opfordring.
Spira er forsikringsselskab for ejeren af den hund som har bidt mig. Altså min modparts ansvarsforsikring.
Spiras første handling var at anmode om adgang til alle mine sundhedsmæssige journaler.. jeg har intet at skjule, så jeg godkender adgangen.
Derefter anvender Spira en udtalelse fra en eller anden tilfædig svensk psykiater som udtaler, at han ikke mener at jeg kan have lidt varige mén af hændelsen, men at det ikke kan udelukkes at hændelsen har påvirket mig psykisk.. en psykiater som jeg ALDRIG har mødt eller talt med, og som ikke engang har set min sundhedsfaglige journal, da Spira ellers jf. GDPR skulle have informeret mig om videregivelsen af mine oplysninger til en konsulent..
Når det er sagt.. så har jeg aldrig påstået varige mén eller erhvervsevnetab. Jeg har blot påstået udgifter til smertestillende og erstatning for svie og smerte.
Den kvinde som har behandlet min sag har været fuldkommen blank på emnet.. altså efter min opfattelse så har hun ikke engang forstået at der er forskel på varige mén og svie og smerte efter dansk lov, og hun har blot eftersendt mig den samme skrivelse 3 gange, og svarer ikke konkret på mine spørgsmål..

Den anden dag modtager jeg altså brev om, at Spira (garfors) forsikring IKKE vil dække mine udgifter eller udbetale erstatning for svie og smerte. Grunden?
En eller anden random psykiater fra Sverige mener ikke ud fra ALENE oplysninger om hændelsen og INTET kendskab til mig, at jeg skulle have taget varig skade af hændelsen.. flot klaret - det har jeg aldrig påstået.. Jeg har påstået svie og smerte og erstatning til helbredsudgifter for en midlertidig periode, ikke varige mén..
Det nye i sagen er nu, at politiet havde henlagt sagen grundet "modstridende forklaringer", men sagen er blevet påklaget til Statsadvokaten, som har givet mig medhold..
Såååå nu kan forsikringstageren (min modpart) gribe til pungen og betale mig ~12.000kr imens det forsikringsselskab som hun troede at hun kunne regne med, kan grine af hændelsen efter at have spist hendes penge i formentligt årevis.. Skam jer.
Jeg er tilfreds med Tryg som forsikringsselskab til min hund, for Spira kan man tydeligvis ikke regne med, hvis du spørger mig..
At Spira ikke engang vil dække udgifterne til smertestillende bevidner en generel strategi, efter min mening, om at alle sager skal afvises første gang.. 'går den, så går den'.. for hvorfor i alverden ville de ikke betale 120kr for panodiler til en tilfældig borger, som er blevet bidt voldsomt i hånden af en hund, som de er ansvarstegnet for? Det giver absolut ingen mening.. efter min mening tyder det på en systematisk afviselse af sager, hvilket ikke er lovligt..

6. juni 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Kære Thomas.
Tak for din anmeldelse. Vi er naturligvis kede af at høre, at du ikke har været tilfreds med vores service og vurdering i din sag. Vi kan ikke i dette forum omtale konkrete faktorer i din sag, men alene besvare henvendelsen på et generelt plan.

Som forsikringsselskab vurderer vi alle sager objektivt med udgangspunkt i gældende lovgivning. Inden en forsikringssag vurderes, gør vi alt for at få sagen helt belyst ved at indhente relevant dokumentation/materiale mv.
Ligesom vi ved vurdering altid gør vores bedste for at komme omkring alle sagens aspekter. Dette gør sig også gældende i den aktuelle sag.

Mhv. Orhan Yilmaz, Kundeservicechef.

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Virkelig god oplevelse

Virkelig god oplevelse. Mors hus måtte godt og grundigt renoveres efter en vandskade og vi fik den bedste behandling hos Spira. God service, god kommunikation. Klar anbefaling herfra.

17. marts 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Kære Dorthe. Mange tak for anmeldelsen. Vi er glade for at høre, at du har haft en god oplevelse med vores skadebehandling trods en ærgerlig situation. Mvh. Lene, Spira Forsikring

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk service – selv som ikke-kunde

Jeg ringede til Spira i en lidt presset situation og var ærligt talt lidt stresset. Jeg kom heldigvis igennem til Herbert – og det gjorde hele forskellen. Han var virkelig forstående, tålmodig og tog sig tid til at svare på alle mine spørgsmål og bekymringer uden at få mig til at føle mig “forkert”. Han har en fantastisk kombination af stor viden og giver en følelsen af man er landet i de helt rette hænder samt fulgte hurtigt op med en løsning.
Vi var faktisk slet ikke kunder i forvejen, men efter den oplevelse har vi besluttet at flytte alle vores forsikringer over til Spira. Så stor ros til Herbert – det er virkelig god service. Vi glæder til at blive kunde - Tusinde Tak!

27. april 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Hej Diana. Tusind tak for anmeldelsen. Den sætter vi stor pris på :-) Jeg giver dine rosende ord videre. Og velkommen til Spira Forikring :-) Mvh. Lene

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Virkelig søde og hjælpsomme har været…

Virkelig søde og hjælpsomme har været en stor støtte for mig i en svær situation

28. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Kære Vibeke. Tusind tak for anmeldelsen. Vi er rigtig glade for at høre, at du har følt dig godt hjulpet og støttet. Det er lige præcis det, vi vægter aller højest, at vores kunder skal opleve. Tak for at dele din oplevelse med os og andre her. Mvh. Lene, Spira Forsikring

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Kundeservice og seriøse priser.

Jeg har haft skiftet mellem en del forskellige forsikrings selvskaber pga. præmie stigning samt manglende kunde service.

Det er der bare styr på ved Spira og præmien stiger ikke til det dobbelte året efter.

22. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Kære Kim. Mange tak for din anmeldelse. Den sætter vi stor pris på. Mhv. Lene, Spira Forsikring

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Elendigt forsikringsselskab ubehagelig…

Elendigt forsikringsselskab ubehagelig og uforskammet rådgiver .
Servicen kan ikke klage der er nemlig ingen
Kunne man give 0 stjerner fik de det

19. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Kære June
Tak for din anmeldelse, som vi naturligvis er kede af. Vi bestræber os altid på at give den bedste kundeoplevelse. Ud fra din anmeldelse, kan vi desværre ikke afgøre, hvad din utilfredshed vedrører, og om der derved er noget, vi kunne have haft gjort anderledes, eller om der er noget, vi kan gøre for at hjælpe dig. Du er altid meget velkommen til at skrive til os på kontakt@spira.dk og uddybe din oplevelse, så vender vi tilbage til dig.

Mhv. Orhan Yilmaz, Kundeservicechef.

Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Useriøs prisstigning

Jeg vil starte med at sige at tiden hos jer som kunde har været helt fantastisk, indtil vi modtag brev fra jer i E-Boks om prisstigninger.

Jeg har i mine 50 år aldrig nogensinde oplevet noget så vildt og useriøst som den prisstigning i præsenterede vores familie for.

Vi gik fra at betale 25.000 kroner, til at skulle betale 35.000 kroner for samme forsikringer.

Jeg syntes at det havde været bedre hvis I havde skrevet og sagt at I ikke ønskede os som kunder mere, fremfor at sende noget så vildt og useriøst som det I sendte til os.

Jeg følte næsten at jeg havde gjort noget forkert, da jeg så de prisstigninger.

Det bliver desværre endestationen for vores vedkommende, da vi ikke ønsker at bidrage med vores kroner til dette foretagende.

Jeg tænker at hvis dette er sendt ud til alle jeres kunder, ja så får i masser af tid til at passe haven.

I har nok ikke så mange kunder, når året det er omme.

Jeg ønsker jer alt held og Lykke på denne vej i har valgt at gå.

Mvh
Thomas Finstad Jørgensen

21. april 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Kære Thomas.
Tak for din anmeldelse. Vi har stor forståelse for, at det for kunder, der som dig bliver stillet en markant prisstigning i udsigt, kan virke voldsomt. At du oplever det som useriøst og føler, at vi ikke ønsker dig som kunde, er vi dog virkelig kede af at høre, da baggrunden for prisstigningen netop er et udtryk for, at vi tager vores forretning og vores ansvar overfor vores kunder meget seriøst.

Som vi har beskrevet i det brev, vi har sendt dig, har det været strengt nødvendigt at hæve priserne for at bringe balancen tilbage mellem prisen på vores forsikringer og vores skadeudgifter. Da vi er et kundeejet selskab, er formålet for os ikke at sikre et stort overskud, men udelukkende at sikre en fortsat sund økonomi i vores selskab, så vi også fremover kan tage godt hånd om vores kunder – også når de kommer ud for en skade. Det er vores vigtigste formål.

Vi håber, at du efter at have søgt grønnere græsgange en dag beslutter at vende ”hjem” igen. Indtil da tak for at holde din anmeldelse i en god og ordentlig tone trods din frustration – det sætter vi stor pris på.

Med venlig hilsen, Lene Harvig, Kommunikationsansvarlig i Spira Forsikring

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Alt gik uden problemer og fin…

Alt gik uden problemer og fin behandling i telefonsamtale.

3. april 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Tusind tak for anmeldelsen, og de fem stjerner :-) Mhv. Lene, Spira Forsikring

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fremragende service og hjælp i min ulykkes sag

Jeg blev i februar 2025 påkørt med 60 km/t lige ind i min sidedør da modparten "overså" sin vigepligt. Jeg fik desværre en kæmpe hjernerystelse, nakke problemer samt varige senfølger som udtrætning, sløvede sanser mv.

Det positive i denne kedelige oplevelse er måden som Spira har hjulpet mig på gennem hele forløbet.

Det jeg sætter allermest pris på hos Spira er, at det er et lille team men med stor servicegrad, empati og forståelse, og det er de samme mennesker man taler med hver gang og ikke en tilfældig ny person hver gang i et callcenter.

Ved min første kontakt efter ulykken hvor jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre hverken med mig selv eller min totalskadede bil sendte Torben ( min faste assurandør) en mail og sms med en personligt skrevet huskeliste over ting jeg skulle huske gøre efter ulykken og hans direkte nummer , og underrettede Anja på hovedkontoret om at jeg ville ringe efter et par dage når jeg var klar til det efter ulykken - super god service.

Min bil blev totalskadet men jeg fik efter få dage en købesum til rådighed som var perfekt til købe en tilsvarende bil - uden brok eller nogen form for nærighed som man ellers hører så tit om forsikrings selskaber.

Hele teamet på hovedkontoret, og især min kontaktperson Anja har gennem hele forløbet været virkelig tålmodig, empatisk og forstående overfor alle mine spørgsmål og forvirring, og taget sig god tid til samtlige samtaler så jeg aldrig følte jeg var til gene eller ulejlighed.

Jeg blev også tilbudt kiropraktor hjælp mv. på deres regning efter ulykken , og jeg følte virkelig en ægte empati og ønske om at hjælpe mig bedst muligt.

Sidst men ikke mindst er min méngrad netop blevet fastsat ( hvilket først sker efter 1 år for at se om der fortsat er varige symptomer ) , og Anja sendte først en mail med argumenter for deres fastsættelse hvor der var små misforståelser over mine senfølger ( som speciallægen ikke havde formuleret ret præcist ) .

En enkel mail og en enkelt samtale med Anja med min forklaring og argumenter var nok til at méngraden og erstatningen med det samme blev sat op og udbetalt få dage senere.

En helt igennem fantastisk oplevelse fra start til slut, og at deres priser så også er de billigste jeg nogensinde har betalt, samt fri kilometer på bilen gør at jeg nok aldrig forlader Spira

PS : Denne anmeldelse er skrevet af egen lyst og jeg modtager hverken rabat eller penge for dette - jeg har bare lyst til at give min største ros og anbefaling til Spira - TUSIND TAK for hjælpen i en svær tid

Mvh Allan Seide

10. april 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Kære Allan. Tusind for din anmeldelse og for at sætte så mange ord på din oplelvelse med os. Vi er rigtig glade for, at vi har kunnet hjælpe dig igennem en svær oplevelse og tid, og vi er særligt glade for at høre, at vi er lykkedes med at give dig lige præcis den oplevelse, som vi ser det som vores fornemmeste opgave at kunne levere til vores kunder, når uheldet er ude. Tusind tak for de pæne ord og for at dele dem her. Mvh. Lene, Spira Forsikring.

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Godt samarbejde med taksator vedr. reparation af kviste

I forbindelse med forsikringssag på tag og kviste havde jeg besøg af taksator Kristian. Jeg oplevede en meget professionel tilgang samt smidig og hurtig kommunikation med håndværkere. Hurtigt klarhed over hvad der kunne dækkes via forsikring og hvad der ikke kunne. Hurtig opfølgning på mail og ved opringning.

1. april 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Kære Anne. Tusind tak for de fem stjerner og for at dele din oplevelse her på TrustPilot. Det sætter vi stor pris på. Mvh. Lene, Spira Forsikring

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk forsikringsselskab

Fantastisk forsikringsselskab. Kom til skade med min ryg. Inden for få timer efter indsend anmeldelses skema kom der svar at jeg var dækket og hvordan jeg skulle forholde mig. Det kalder jeg virkelig god service. Tusind tak for professionel og hurtig hjælp.

1. april 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Kære Maj-britt. Tusind tak for din anmeldelse. Vi er rigtig glade for, at du deler din oplevelse med os her. Mvh. Lene, Spira Forsikring

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Prisstigninger på mellem 40% og 50%…

Prisstigninger på 40–50 % fra den ene opkrævning til den næste – og det over en bred kam, ikke kun i vores tilfælde – kombineret med en tydelig forringelse af servicen.
Det giver ikke indtryk af et selskab, der ønsker at fastholde sine kunder, og derfor har vi valgt at skifte.

23. marts 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Kære Anders.
Tak for dine to enslydende anmeldelser, som vi naturligvis er kede af. Vi forstår udmærket, at det kan virke voldsomt at modtage en så markant prisstigning, som du beskriver her, og vi respekterer naturligvis din beslutning om at søge andre veje, selvom vi ikke er enige i, at vi har forringet vores service. Vi har netop foretaget denne prisstigning, så vi fortsat kan sikre den gode kundeoplevelse, som vores kunder er vant til.

Som vi også har beskrevet i et brev til dig, så hæver vi kun prisen, fordi det er strengt nødvendigt for at bringe balancen tilbage mellem prisen på vores forsikringer og vores skadeudgifter. En øvelse som rigtig mange forsikringsselskaber har set sig nødsaget til over de seneste år. Vi er et kundeejet selskab, så derfor er formålet med en prisstigning for os ikke at sikre et stort overskud, men udelukkende at sikre en fortsat sund økonomi i vores selskab – det er vores ansvar overfor vores kunder, som er vores ejere.

Mvh. Orhan Yilmaz, Kundeservicechef i Spira Forsikring

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Blev opsagt som kunde -uberettiget.!!

Blev opsagt som kunde -uberettiget.!!

Jeg har haft indboforsikring, familieforsikring samt bil forsikring hos dem i 11 måneder, alt gik godt indtil her for leden. Jeg læser en opdateret police til min bilforsikring hvor alt er fravalgt men kun den lovpligtige forsikring er på (ansvarsforsikring) og prisen er nu hermed 300kr dyrere, det skal lige siges at jeg havde hele pakken til bilen!!. Jeg ringer så og spørger hvorfor dette er sket også får jeg svaret at de har lavet en revurdering af mig og det er gået op for dem at de ikke vil have mig som kunde mere. Grundene til at de ikke vil have mig som kunde mere er fordi at for cirka 9 måneder siden fik jeg en parkeringsskade hvor personen der gjorde dette ikke havde efterladt noget information til mig det dækkede spira hvilket er helt fint. Jeg spørger dem så om det er fair at pga en eller anden uansvarligt menneske ødlægger min bil at jeg så skal "æde den"? og her svarere de nej men det er også pga din alder og din bil. Her står jeg og tænker at det er mystisk de gerne ville have mig da jeg var 23 år gammel med den samme bil og idag er 24 år gammel med stadig den samme bil? Jeg føler mig uretfærdigbehandlet jeg har altid betalt mine regninger til tiden og ikke har haft brug for min forsikring udover denne 1 gang hvor det ikke engang hvor min skyld. Spira AKA Garternes forsikringselvskab er noget man ikke skal være en del af.!!! Jeg har aldrig prøvet at blive opsagt af et forsikringselvskab og jeg har haft biler siden jeg var 19 år gammel, selv mine kollegere og venner har heller aldrig prøvet det. Et tillægsspørgsmål jeg tænkte på i aftes var så (hvad med de andre mennesker cirka på min alder der køber en el bil med mange heste hvorfor bliver de ikke smidt ud?.. Det her er en joke! Uretfærdig og groftbehandlet hvor selv dem jeg snakkede i telefon med sagde det ikke var fair men de ikke kunne gøre noget da det var den "højere magt" der har taget beslutning og at det var det!.

17. marts 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Kære Lewis.
Det er aldrig en optimal situation for nogle af parterne, når vi ser os nødsaget til at opsige en kunde. Det er dog vigtigt for os at understrege, at vi aldrig opsiger kunder uden grund, og at vi altid til fulde lever op til gældende lovgivning og regler på området. Vi er klar over, at det ikke nødvendigvis ændrer på din oplevelse af forløbet, hvilket vi naturligvis har fuld forståelse for. Som et kundeejet selskab har vi en særlig forpligtelse overfor vores kunder i at sikre en sund balance i vores forsikringsdrift, herunder at vi ikke løber en uforholdsmæssig stor risiko med de kunder, vi har indtegnet i vores portefølje. Det er et ansvar, vi tager meget alvorligt, og derfor vil der desværre være tilfælde, hvor vi er nødsaget til at opsige en kunde.

Orhan Yilmaz, Kundeservicechef

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Steffen i skadesafdelingen

Steffen i skadesafdelingen har hjulpet os godt i.fbm. et tyveri, som vi ovenikøbet opdagede sent.

Spira for vores bedste anbefalinger.

10. marts 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Hej Lars. Mange tak for anmeldelsen og de pæne ord, som vil blive videregivet. Mvh. Lene, Spira Forsikring

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Super god service

Super god service - ikke nogen robot.

6. marts 2026
Uopfordret anmeldelse
Spira Forsikring GS-logo

Besvarelse fra Spira Forsikring GS

Kære Gerda. Tusind tak for anmeldelsen og de fem stjerner. Mvh. Lene, Spira Forsikring

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere