Desværre ikke titlen værdig
Desværre ikke titlen værdig
Bestilte bord ca. 1 måned i forvejen. Eneste oplysning var, at den ene part ikke spiste svinekød. Det skulle vise sig at være en større udfordring end køkkenet kunne håndtere.
Jeg må lige nævne, at det har en imponerende virkning, når man fra fabriksgrafitti træder ind i den smukke og smagfuldt indrettede restaurant.
Vi undlod at bestille vinmenu, men i stedet bestilte vi et glas af henholdsvis hvidvin, rødvin og portvin (til desserten) pr. person. Der var intet menukort, så vi kendte hverken menuen eller det præcise antal af retter. Vi kendte således heller ikke prisen pr. glas af vinen. Blot blev der på Alouettes hjemmeside oplyst: Menu 695 dkk, men ikke specificeret...
De første 3 småretter fulgtes af en dejlig hvidvin. Alt til stor tilfredshed. Flot anrettet og særdeles velsmagende.
Vi blev undervejs spurgt om vi ønskede mere hvidvin, eller vi ville gå over til rødvinen. Det er jo særdeles vanskeligt at svare på, når man ikke kender menuen, hvorfor vi spurgte hvad der ventede os yderligere. Der blev svaret: Én hovedret, desserter og kaffe m petit fours".
Vi fik så rødvinen, som undertegnede ikke brød sig om. Tjeneren nåede lige at sige, at så måtte vi købe en flaske. Men ombestemte sig åbenbart. Jeg fik et glas af en anden rødvin, der ikke var noget særligt, men i det mindste ikke havde samme bitre eftersmag som den første.
Hovedretten kom på bordet. Den bestod af svinekød. Min mand fandt den udmærket, men savnede lidt grøntsagstilbehør. Jeg selv fik serveret nogle små salatblade, hvorunder der gemte sig et par kantarel-lignende svampe, der var grillstegt, samt to tynde pore-skiver. Portionen var en del mindre end den salatskål, der vanligt følger stort set enhver ret i vores hjem. Kæmpe skuffelse.
Desserten var middelmådig - og tjeneren havde glemt alt om vores portvin, som vi efter skuffelsen over hovedretten end ikke gad bede om.
Så blev vi spurgt om vi ønskede kaffe eller the. Vi bad om cappuccino. Den var dårligt nok lunken. Endnu en skuffelse - ligesom de 2 små ligegyldige petit fours.
Da regningen kom, viste det sig at kaffen ikke var inkluderet i menuen. Det havde været rart at vide - om end det muligvis ikke havde ændret vores valg. Et glas vin kostede henholdsvis 130.- og 150.-. Kaffen 50.- En karaffel vand 35.-.
(Vi blev ikke mætte af maden og afsluttede med lidt ost og den savnede portvin da vi var hjemme.)
Hvis Alouette lader svinekød fast indgå i deres retter - og ikke har overskud til at have lidt andet kød liggende - så ville det være helt fair at skrive i forbindelse med vores pladsbestilling, at det var en uheldig dag/måned/i det hele taget - at komme, da hovedretten bestod af netop svinekød. Men de reagerede ikke.
Så alt i alt - det er muligt at Alouette har fortjent deres Michelinstjerne - men det gør de i hvert fald ikke længere... Kun 2 stjerner, fordi oplevelsen lå så langt fra forventningerne til en Michelinrestaurant.
Episoden fandt sted i maj 2019.
28. april 2020
Uopfordret anmeldelse