Elendig kundeservice
Jeg forsøgte at bytte et produkt, jeg havde købt hos MyProtein. Ved en fejl kom jeg desværre til at sende den forkerte pakke retur, da jeg skulle sende to pakker afsted samtidig.
MyProtein modtog pakken for snart en måned siden, og siden da har jeg gentagne gange forsøgt at få den sendt tilbage til mig. Jeg har skrevet til deres kundeservice 7-8 gange, men hver gang bliver jeg mødt med standardiserede autosvar, der tydeligvis ikke forholder sig til det, jeg faktisk skriver. Det efterlader mig med en klar oplevelse af, at man hverken bliver hørt eller taget seriøst som kunde.
Det mest absurde er, at MyProtein har bekræftet modtagelsen af pakken og samtidig meddelt, at de vil refundere pengene for det returnerede produkt. Problemet er bare, at pakken slet ikke indeholdt det produkt, jeg havde købt hos dem – og det kan på ingen måde forveksles med det. Alligevel virker det ikke til, at nogen reelt læser eller forstår henvendelserne.
Efter næsten en måned uden en reel løsning står jeg stadig uden min pakke og uden hjælp fra deres kundeservice.
Efter denne oplevelse kommer jeg ikke til at handle hos MyProtein igen, og jeg kan desværre ikke anbefale andre at gøre det. En virksomhed, der ikke kan håndtere en simpel kundeservicehenvendelse, er ikke værd at handle hos.

Besvarelse fra Myprotein







