Overforbrug af montørtimer
Jeg bor i Skagen og har en del gange brugt VVS-firmaet "Nordjysk VVS Teknik A/S" med Jacob i spidsen, da han er pålidelig, fair og hurtig.
Da vi så skal have klaret endnu en VVS-opgave, ringer jeg naturligvis til Jacob. Firmaet er i mellemtiden blevet opkøbt af Lytzen, men dette ser jeg intet problem i.
Det er dog så lige ind til jeg modtager regningen.
Jeg bliver faktureret materialer som normalt, og så bliver jeg faktureret for 7,5 time montør-timer.
Dette er jeg ret uforstående over for, da jeg arbejder hjemme de fleste dage i ugen, og var hjemme netop denne dag, da montøren var her.
Han kom ved 9-tiden, og gik igen lidt efter kl. 13 - så altså 4 timer i alt.
Han forlod ikke matriklen én eneste gang, og var ikke ude at køre efter noget.
Jeg ringer til Jacob og stiller mig uforstående over for dette, og han sender opgaven videre.
Jeg bliver så ringet op, at de kan fjerne 1,5 montør-timer fra regningen, da de bliver nødt til at fakturere mig for at montøren er kørt hjemmefra hans bopæl.
Jeg spørger så, hvorfor jeg skal betale for dette, når de har en afdeling/bygning i Skagen, hvor de holder til, og de slår sig på i deres markedsføring at de har en afdeling i Skagen.
Men sådan er det bare fra deres side af..
Jeg er fuldkommen i chok over, at man kan få sig til at skrabe flere penge til sig, ved at påføre flere montør-timer til regningen, og bruge verdens DÅRLIGSTE undskyldning!!!
Det er sidste gang jeg har brugt dette firma, trods at jeg faktisk rigtig godt kan lide Jacob!
Har fortalt denne historie vidt og bredt, for at andre ikke skal falde i fælden!!!
23. oktober 2023
Uopfordret anmeldelse