ADVARSEL - HOLD DIG LANGT VÆK FRA DETTE FIRMA !!
Jeg aldrig mere vil benytte El-installatør Karsten Mortensen, da han tager sig godt betalt og gerne lægger ekstra tid til. Han laver forkerte installationer og skærer hjørner. Og hvis du ikke er tilfreds, så tager han gerne en tur i retten med dig. Det er trist at god service er så svær at finde, Karsten er blot endnu et medlem af gruppen af virksomheder som er ligeglad med om du er tilfreds eller ej, bare de får deres penge. Her er min historie:
Jeg bestilte montering af et 400v kabel fra tavle til komfur hos El-installatør Karsten Mortensen. Det viste sig at tavlen mere eller mindre skulle bygges om da der manglede en fase, fair nok. En faglært og en lærling bruger 8 timer i lejligheden på denne enkle opgave. Det viser sig at der skal ny måler op, den bestilles hos Dong og som normal "service" laver de lus og gratis strøm uden om måleren indtil Dong kommer. Mit komfur virker, men jeg vælger ikke at bruge det da jeg gerne vil betale for min strøm. Jeg blev faktureret 9 timer denne dag!! for både faglært og lærling, en lærling er åbenbart påkrævet af sikkerhedshensyn, selv om han står med hænderne i lommen det meste af tiden. Bid mærke i "sikkerhedshensyn"
Et par dage senere kommer Dong, elektrikkeren kommer en halv time før for at fjerne de ulovlige lus. Dong ser hurtigt at tavlen ikke er lavet korrekt efter bekendtgørelsen, så der bruge nu en time på at ringe frem og tilbage til El-installatør Karsten Mortensen som må erkende at tavlen skal laves om. Denne dag blev jeg faktureret 1½ time for deres egen fejl!!
Ugen efter kommer elektrikkeren så for at lave hele tavlen om, men denne dag vejer sikkerheden åbenbart ikke så tungt, for nu er en lærling ikke påkrævet. Jeg skal da i det mindste ikke betale for en lærling, men bliver dog alligevel faktureret 2 timer for at de retter deres egen fejl.
Da jeg får den samlede regning gør jeg naturligvis opmærksom på de fejl jeg mener der er i timerne, men frem for dialog, så får jeg dette svar fra El-installatør Karsten Mortensen personligt:
CITAT fra Karsten: "Det forholder sig således, at når man skal udføre laugs arbejde så kræver sikkerhedsstyrelsen, at der er 2 medarbejder til stede af sikkerhedsmæssige årsager, derfor er der en lærling til stede i deres tilfælde.
Hvis de ser på den arbejdes rapport som jeg har vedhæftet som dokumentation, så kan de se at samtlige timer stemmer med hvad de er fakturaret. Ifølge elektrikerens overenskomst, så må en medarbejder max arbejde 7,5 time på en dag, så den dag hvor medarbejderen har 9 timer der er de ikke blevet fakturaret noget for overarbejde.
Derfor er fakturaen yderst rimelig. De er velkommen til at prøve deres sag ved ankenævnet, de skal dog vide at de kommer til at betale sagens omkostninger. Vi fastholder derfor vores krav og ser frem til at modtage deres betaling."
Ingen imødekommenhed, og jeg skal da også lige have af vide at de gerne slæber mig i retten og at jeg skal betale alle omkostninger. Tak for kaffe, god dansk kundeservice. Men jeg svarer så Karsten og gør opmærksom på at det kun er knap 4 timer som jeg ikke er enig med og uddyber med samme forklaring af sagen som ovenfor. Jeg slutter med at hvis han vil give mig et afslag på de 4 timer, så skal vi ikke bruge mere tid på sagen.
Kort efter får jeg igen svar fra El-installatør Karsten Mortensen:
CITAT fra Karsten:
"Vores medarbejder møder kl. 7.30 og slutte normalt kl. 15,30. Der er kørsel frem og tilbage og der skal udfyldes kvalitetssikring på kontoret hver gang.
Du skal vælge enten betaler du eller også køre du en sag i anke nævnet, ellers ryger sagen vider til retslig inkasso."
8. december 2015
Uopfordret anmeldelse