Kan på ingen måde anbefales
Fugefix udførte et meget begrænset stykke arbejde hos os, og kvaliteten var desværre langt fra tilfredsstillende. Allerede efter halvanden uge er flere af fugerne begyndt at sprække.
Efterfølgende sendte de en fuldstændig urimelig regning for omkring 1,5 arbejdsdags arbejde, hvor de blandt andet påstod, at der var anvendt materialer for cirka 20.000 kr.
Dialogen med dem har været meget svær. De har på intet tidspunkt været villige til at forholde sig til, hvad et arbejde af denne størrelse normalt koster, og i stedet valgte de blot at sende endnu en faktura for noget, de angiveligt havde “glemt” at opkræve betaling for.
Jeg kan desværre ikke anbefale Fugefix. Vores oplevelse har været præget af manglende dialog, dårlig kvalitet og priser, der ligger langt over normalen for branchen.





