Fantastisk hotel
Fantastisk hotel med virkelig god betjening. Maden var meget, meget lækker - og der var rigtig mange nye smagfulde retter hver dag. Dessert-/Kagebordet (som jeg normalt ikke er vild med i udlandet) var helt overdådigt ..... vi kaldte det "det sønderjyske kaffebord" :-)
Rengøringen var i top - tjenerne var glade og venlige - guiderne var sjove og gode til at få os alle med på lidt sjov og ballade.
Vi fik alle tyrkisk bad og massage - og det var både billigt og godt - selv de unge mennesker var helt saglige efter halvanden times forkælelse.
Hotellet ligger endvidere lige ved stranden - og palm wings watersports ligger lige uden for døren - og her kan man leje jetski og meget andet underholdning på vandet ....... det var virkelig sjovt.
Selvom det er et stort sted, så var det roligt - og der var en rigtig god atmosfære - specielt i den meget store hall og på terrassen, hvor gæster sad og spillede kort, brætspil og hyggede om aftenen.
Jeg kan varmt anbefale dette skønne sted - og tager selv meget gerne derned igen !!!! :-)








