Nærværende og unik oplevelse
Nærværende og unik oplevelse.
Et besøg i september var virkelig hver en krone værd. Vi kom da de åbnede og fik set udstillingerne og gjorde os klar til showet. Der er udlån af måtter og tæpper-det var dejligt.
Selve showet var utrolig spændende og at komme så tæt på rovdyr var helt unikt. Falkonerne informerer flittigt og venligt og man får derfor en fuldendt oplevelse. Dyrerne er helt særlige og virkelig sjovt at opleve. Jeg havde en 10 årig dreng med og han var helt opslugt af oplevelsen.
Efterfølgende købte vi en billet til at holde en ugle-og det var ligeledes en stor oplevelse.
Ejeren og de to falkonerer er utrolige venlige og nærværende.
Vi kommer klart igen næste år.








