Køb træpiller et andet sted
Træpiller mister lynhurtigt deres brændværdi, hvis de ikke opbevares tørt. Det bliver træpillerne hos bioren ikke - Bioren har simpelhen ikke bygningerne og kapaciteten til at sikre træpillernes kvalitet. Derfor anbefaler jeg dig ikke at handle træpiller hos Bioren v. Jørgen Høj.
Jeg har handlet en del af mit træpilleforbrug hos Bioren det seneste årti - mest fordi virksomheden ligger i nærheden af min bopæl. Bioren reklamerer med, at de kun har kvalitetstræpiller, og det står der da også på poserne, men når træpillerne ikke bliver opbevaret tørt, så suger træpillerne fugt gennem de små åndehuller i poserne. Det betyder pillerne, når det er fugtigt i vejret, på kort tid mister sin brændværdi, og derfor har den reelle værdi af de træpiller jeg har haft købt gennem årene mildest talt været af svingende kvalitet.
De tre paller med træpiller jeg har fået senest slår dog sømmet på hovedet, hvad angår dårlig kvalitet - for jo længere pillerne opbevares dårligt des dårligere bliver de. Pillerne er datomærket, og dem jeg har fået er fra April 2020 - altså et par år gamle. At pillerne har stået nogen tid betyder generelt ingenting - kun hvis de har stået fugtigt. De har altså stået dårligt beskyttet og har fuldstændig mistet den hårdhed og glans som er karakteristisk for kvalitetstræpiller, og er langt hen ad vejen ødelagt. Nogle af poserne har suget så meget vand, at pillerne er gået i opløsning og er blevet mast sammen til store klumper.
Pillerne jeg fik i de seneste tre paller er så bløde at de bliver til savsmuld i sneglen. Jeg ville gerne uploade nogle billeder af pillerne som de ser ud i sækkene og i sneglen, men det kan man ikke her på Trustpilot. Du kan evt kontakte mig på FB, hvis du vil se billederne. Pallerne med disse piller, af mærket ‘Fågelfors-Pellets' har Bioren stadig mange af i en stor lastbilgarage, så hvis du handler trods min advarsel, så sørg for du i alle fald ikke får nogle af dem.
Uanset hvor billige sådanne træpiller, som har været opbevaret fugtigt, er, så er de ikke pengene værd, med mindre de skal bruges som husdyrstrøelse.
Jeg har gennem årene forelagt Direktøren, Jørgen Egon Høj, forskellige former for kritik - bla at nogle af pallerne var våde og poserne pillerne var i var så tynde, at de oprindeligt hårde piller havde gjort poserne mere perforeret. Det har han ikke været lydhør over for. Dog har han ikke længere paller som kun er wrappet med folie, men har nu en krympepose på. Det rækker dog tydeligvis ikke, for når man stabler pallerne så går plastikken stykker oven på, og vand kommer derefter ikke kun fra luftfugtigheden, men også som regnvand ovenfra, hvis de ikke uden undtagelse opbevares under tag, ved nedbørsvejr.
Bioren har flere gange, op mod fyringssæsonen, tilbudt en fastprisaftale. Jeg har i år oplevet, at det har været vanskeligt at få Bioren til at overholde denne aftale, og Direktøren ‘beklagede’ jeg insisterede på han overholdte den nedskrevne aftale, og stemningen omkring handlen blev ret ubehagelig. At pillerne ikke, som lovet, var af ‘A1' kvalitet, men viste sig at være af særdeles ringe kvalitet, gør jeg ikke længere vil handle hos Bioren, og jeg foreslår samtidig du også finder et bedre og mere kompetent sted at handle træpiller.







