Anmeldelse af AutoPartner - Jannsen Biler ApS


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Kan ikke anbefale


Kan ikke anbefale basis:

1) Reklamation på ny gearkasse til 30.000kr. på en varevogn vi skal bruge hver dag. Svarer ikke på hvornår den kan udbedres. “Du hører noget når du hører noget”, er svaret. Skyder skylden på underleverandør. Ønsker på min opfordring ikke engang at ringe til underleverandøren dagligt så bilen kan fikses.

2) Jeg bliver tiltalt “Slap lige af kammerat” når jeg beder om, at jeg gerne vil have at reklamationen har et Specifikt og Tidsbestemt næste step.

3) Giver tilbud på 80.000kr for nyt motor inkl arbejdsløn. Fik alternativt tilbud på ny motor hos andet værksted på 41.000kr. inkl alt.

8. januar 2026
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra AutoPartner

Tak for din anmeldelse.

Sagen, der henvises til, blev oprettet som en garantisag og videresendt til vores leverandør samme dag, som vi modtog henvendelsen. I den type sager er vi afhængige af leverandørens leveringsevne, før der kan fastlægges en tidsplan for udbedring.

Vi har løbende været i dialog om sagens status, men kan desværre ikke fremskynde processen yderligere, når sagen ligger til behandling hos en ekstern part. Det er heller ikke muligt at give et specifikt og tidsfast næste step, før vi har et svar retur.

Prisniveau og løsninger kan variere betydeligt fra værksted til værksted afhængigt af motortype, delevalg, garanti og arbejdets omfang, og sammenligninger vil derfor ikke altid være direkte sammenlignelige.

Vi noterer anmeldelsen, men kan ikke genkende fremstillingen af, at sagen ikke er blevet håndteret seriøst eller rettidigt.

Med venlig hilsen
Jens – Jannsen Biler ApS