Anmeldelse af Scanwayguideskole


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fyld rygsækken med oplevelser for livet og redskaber til hverdagsbrug

Jeg har været så heldig at tage del i Scanway Tyrkiet/Ekspertens guideskole som løb afsted i februar 2012, og jeg fortryder ikke et eneste sekund.

Mandag morgen stod jeg uforstående overfor hvad livet skulle bringe mig. Jeg var kørt lidt fast i mit arbejde, som på dette tidspunkt var baseret på flere små vikariater. Så jeg gik en hel dag og fonderede over, hvad jeg mon skulle tage mig til. Pludselig kom jeg i tanker om denne drøm om at skulle være guide, som jeg har haft siden jeg var blot 13 år.
Tirsdag formiddag ringede jeg til Scanway Tyrkiet/Eksperten, som fik mig tilmeldt under virkelig god og hurtig betjening af Bettina.
Søndag sad jeg i flyet, med sommerfugle i maven og var på vej til at tage et kæmpe skridt ind i et helt nyt liv og en helt ny tilværelse.

Scanways guideskole havde så meget at byde på. Vi gennemgik flere emner og temaer indenfor salg og service. Vi lærte hvordan det var at kaste sig ud i noget, og pludselig stå og snakke foran selskaber. Vi lærte hvordan man håndterede konflikter og hvordan man skulle handle under krisesituationer, samt meget meget mere.

Nu tænker i nok, at i er vant til at stå og snakke foran mange mennesker. Men det troede jeg også at jeg var. Jeg har gennem flere år spillet teater med fokus på improvisation, og troede egentlig at jeg havde god kontrol over nerver og nervøsitet, men det fandt jeg hurtigt ud af at det ikke var realitet. Forskellen fra et liv som sælger, skuespiller, foredragsholder osv. til at være guide, er større end man lige regner med. Den største forskel ligger i at man som sælger har let ved at påtage sig en rolle eller en maske, hvilket til tider kan gøre det meget lettere at handle, for især som skuespiller, ligger der ingen forventning til selve skuespilleren, men til rollen som skuespilleren bærer. Som guide ligger forventningen udelukkende for den person du er og intet andet, og jeg lærte 100% på Scanways guideskole at stå inde for den person!

4 uger intens arbejde på smukke Hotel Diamond of Bodrum i den skønne by Bodrum, hvor du bliver taget i mod med åbne arme af befolkningen, og føler næsten det er dit andet hjem, når du står og skal hjem igen.
4 uger med alle typer mennesker i alle aldersgrupper, som både du kan lære af, men som også selv kan lære noget. Venner som du kommer til at huske resten af livet.
4 uger med opgaver, test, eksamen, hygge, afslapning, fest, galla, underholdning.

Scanway guideskole er guideskolen som giver dig plads til dine udfoldelser og som ruster dig til resten af livet, om du skal bruge det som guide eller om du skal bruge det i en helt anden branche, så kan du bruge det hvor som helst, når som helst, og du udvikler dig mere end du tror. De dygtige instruktører ved hvad de taler om, og med deres erfaring, præsentere de en for livet i rejsebranchen, og for et seriøst firma hvor loyalitet og samarbejde vægtes højt.

Jeg fortryder som sagt ikke et sekund af at jeg tog på guideskole, på trods af at det var MEGET akut. Jeg føler mig rustet og klar til at gå livet i møde med rygsækken fyldt med oplevelser og redskaber jeg kan bruge til en hver tid.

I dag arbejder jeg som guide i Side i Tyrkiet for Scanway Tyrkiet/Eksperten, og jeg er overbevist om, at min rejse som guide ikke slutter endnu.


godt råd til andre: GØR DET!

22. maj 2012
Uopfordret anmeldelse