En uforglemmelig oplevelse
Jeg var på Scanway / Tyrkiet Ekspertens guideskole i november 2009, og jeg kan, uden tvivl, sige at det var en af de bedste tider i mit liv.
Jeg tog afsted uden at kende en sjæl, men det bliver der lynhurtigt ændret på, for alle kommer hurtigt til at snakke sammen og lære hinanden at kende.
Man skal dog ikke tro at man tager afsted på 1 måneds ferie med vilde byture, selvom det er der også plads til, men at være på guideskole er hårdt arbejde.
Der er undervisning 6 dage om ugen, og det er rigtig hårdt. Man presser sig selv og får skubbet sine grænser 100%, men det man får ud af det, er det hele værd !
Det er hårdt, men godt ! Man lærer sig selv at kende på en helt ny måde, og den personlige udvikling der sker i løbet af blot en måned, er uvurderlig. Jeg har lært mig selv bedre at kende, jeg har fået rykket mine grænser, jeg har fået nye venskaber og er nu meget bedre rustet til hvad der end måtte komme.
Man får desuden ikke kun et rigtig godt forhold til ens medelever, men også til ens instruktører, og også til lokalbefolkningen i fantastiske Bodrum, Tyrkiet, hvor guideskolen bliver afholdt.
Man bliver lært op i salg, i at håndtere evt. krisesituationer, i at køre en god udflugt eller transfer (tur fra lufthavnen) - kort sagt nogle præsentationsteknikker, som man kan bruge i alle aspekter af livet.
Selvom man vælger ikke at være guide efterfølgende, er man stadig udstyret med nogle rigtig gode redskaber, som man kan bruge videre i livet og på arbejdsmarkedet.
Personligt fik jeg nogle rigtig gode venskaber ud af det, som jeg stadig har den i dag, plus jeg startede med at arbejde som rejsekonsulent på Scanway / Tyrkiet Ekspertens callcenter i Alanya, hvilket rangerer rigtig højt på listen over de bedste jobs jeg har haft, og til sidst som rejseleder for Scanway / Tyrkiet Eksperten i Alanya, hvor jeg har boet de sidste 2 år.
Det har uden tvivl været noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv, og jeg har aldrig nogensinde fortrudt det !
Så gør dig selv den tjeneste, og giv dig selv den fantastiske personlige udvikling der følger med, og tag på Scanway / Tyrkiet Ekspertens guideskole !
God fornøjelse !