Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Virksomhedsoplysninger


Kontaktoplysninger

2,7

Under middel

TrustScore 2.5 ud af 5

10 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Usselt

Vi lærte at rulle 3 forskellige sushi-ruller på kurset, men en fornøjelse var det bestemt ikke. Tværtimod.

Som jeg kan se flere herinde har nævnt, så måtte vi, og de øvrige kursister, også gennemleve det ubehag det er, at blive usselt behandlet af en grænseoverskridende og konfliktsøgende kursusudbyder fra sekundet vi ankom til kursets afslutning. Havde jeg ikke allerede betalt de 1.590 kr. for 2 personer, så var vi gået igen før overtøjet kom af.

Noget andet der heller ikke bidrog til den gode stemning var, at vi var 3 kursister som blev anbragt særskilt, stående, i et iskoldt, ildelugtende køkken (det stank af rådne madvarer), imens de 9 øvrige kursister kunne sidde på stole i et opvarmet lokale bag ved køkkenet. Al undervisning foregik selvfølgelig i det opvarmede lokale, så vi måtte løbe frem og tilbage mellem køkken og lokale, hvis vi skulle have del i den undervisning vi havde betalt for, eftersom der ikke blev taget hensyn til os og det faktum, at vi var blevet amputeret fra de øvrige kursister.

Mailen med "praktiske oplysninger" kom også bag på os, eftersom INTET blev stillet til rådighed på kurset. Hver enkelt kursist skulle selv medbringe; kniv, skærebræt, karklud, hjemmesko, opbevaringscontainere og sushimåtte. Oveni blev vi også bedt om at gøre rent da kurset var slut.

Manglende gavekort (måtte printe en faktura som julegave), aflysning af kurset, ændrede tider, forsinkelser, manglende kommunikation osv. er blot nogle af de andre kapitler i denne dårlige oplevelse.

4. januar 2025
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Vi fik en del med om teknikker. råvarer og hygiejne.

Vi havde købt en fælles julegave til os 3 i familien.
Vi havde tilmeldt os dette kursus. Vi fik nogle dage inden kurset et mail med klare instruktioner om hvad vi skulle have med og hvad vi kunne forvente af kurset.
Vi fik en del med om teknikker. råvarer og hygiejne.
Zoë var ret god til i små steps at give gode instruktioner og hun kom med gode små kommentar hvis der var noget man skulle rette på i de teknikker vi brugte.
En super oplevelse både for os 2 voksne og teenager datter. Vi vil meget gerne på et kursus mere nu hvor alle grund ting er på plads.

22. september 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Uforskammet og spild af penge og tid

Uforskammet og spild af penge og tid
Hvis jeg kunne have givet 0 eller minus stjerne for denne oplevelse havde jeg gjort det. Jeg har sjældent mødt så uforskammet en person, der i den grad får en til at føle, at man aldrig nogenside i livet har lyst til at lave sushi. Jeg kan ikke nok pointere, at dette kursus er spild af penge (min søn har betalt 800kr pr person og givet mig og ham denne oplevelse i gave) og tid. Jeg bedømmer sjældent oplevelser - jeg føler dog, at jeg er nødt til at advare folk mod denne. At Zoë føler sig berettet til at behandle og tale til folk så nedladende og grænseoverskridende, når man i hendes selskab, er mig en gåde. Jeg ønsker ikke, at hun nogensinde skal svare på denne anmeldelse, da jeg stadig ikke helt er kommet mig ovenpå oplevelsen, og jeg vil føle, at hun kun er ude på at fortsætte hendes måde at være på.

14. juli 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Save your money!

Jeg havde købt to pladser på ramen-kursus i november 2022 til min kæreste og jeg, men jeg må konstatere, at det desværre ikke er pengene værd. Øv.

Af et madlavningskursus at være, er der minimal madlavning - jeg hakkede et forårsløg, et blad hvidkål og nogle svampe. Min kæreste fik lov at pille æg.
Derefter får vi lov til, på skift, på de (kun) to komfurer manuvisionhuset tilbyder, at lave to enormt simple supper, en med miso og en med soya - grundsuppen (dashi) var allerede lavet, kødet der skulle i var allerede stegt.
Selvom vi skulle have været der i to timer slutter kurset en halv time tidligt, og man må gå hjem undervældet, og med en følelse af at man har spildt 1200kr.

Tiden blev altså mest af alt brugt på et lidt mangelfuldt og subjektivt “foredrag”, i en stemning der mildest talt var underlig, kølig og til tider unødvendigt skrap. Jeg ved ikke om vores foredragsholder havde fået det forkerte ben ud af sengen, eller ikke er klar over hendes tilstedeværelse i et rum. Uanset, var det akavet og træls.

Alt i alt vil jeg råde folk til at gå til de mere etablerede madlavningskurser. Her laver man reel mad, der er komfur til alle og stemningen plejer at være upåklagelig.
Dette kursus er en under middel oplevelse - og du kan finde bedre viden om ramen via internettet. Save your money.

13. november 2022
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Trist Sushi oplevelse

Vi (min mand og jeg) havde fået gavekort til kurset. Der var ikke en 'brugsanvisning' på, hvordan vi skulle tilmelde os. Sendte en SMS med billede af gavekort og fik at vide, at vi skulle sende mail. Ok. Derefter spørgsmål om, hvem der havde betalt. Tja, der var flere om gaven. Foreslog et par navne, men fik så at vide, at det var en af de øvrige. Havde været nemt med et referencenummer. Kom til kurset, men besked om, hvor vi skulle vente, var noget uklar. Blev hentet og ventede herefter et kvarter på, at kurset startede. Som andre anmeldelser har noteret, fik vi at vide, at vores medbragte måtte var for dårlig og kniven for sløv. Hvorfor stilles redskaberne ikke til rådighed? Dette er også et hygiejneproblem, da fisken og grøntsagerne, vi skulle hakke, efterfølgende blev samlet i en fælles skål. Godt nok var vi blevet bedt om at vaske hænder. Men ville hellere kun have spist det, vi selv havde rørt ved. Et langt foredrag om forskellen på norsk og færøsk fiskeopdræt, fiskehandlere, anprisning af Magasins fiskeafdeling og dårlige Sushi restauranter gav anledning til undren. Kun 3 slags fisk blev introduceret og skuIle skæres og anvendes i så begrænsede mængder, at det færdige resultat kun smagte af ris. I øvrigt ingen form for introduktion af kursister, det kunne måske have gjort forløbet hyggeligere.

30. november 2021
Uopfordret anmeldelse
Zoë Escher-logo

Besvarelse fra Zoë Escher

Hej Birte

Tak for din anmeldelse.

Grunden til, at jeg beder dig om at oplyse, hvem der har købt gavekortet skyldes, at navnet på den som har købt gavekortet er referencen.

Kurset startede 15 minutter senere og sluttede 15 minutter senere, da 2 deltagere fra Møn var forsinket. Dette er et sushikursus, hvor der skal være plads til alle deltagere også til dem, som evt. kommer for sent.

På kurset introducerede jeg alle kursister for japanske sushimåtter og japanske ingredienser som bruges i sushirestauranter. Jeg fremhævede også skarpheden på de knive som sushikokke bruger.
Jeg tager kun udgangspunkt i fisk som jeg ved kursisterne kan få fat på hos deres lokale fiskehandler. Jeg fortalte om fødevarestyrelsens regler for omgang og håndtering af rå fisk.

I løbet af kurset arbejdede alle deltagere med flere forskellige slags fisk og grøntsager.

Venlig hilsen
Zoë

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Alt i alt en god oplevelse

Jeg syntes alt i alt at kurset var en god oplevelse. Vi fik forståelse for hvad det kræver at lave Sushi og hvorfor at det koster hvad det koster.
Vi fik selv prøvet at lave 4 ruller og Syntes selv at vi blev bedre rulle for rulle.
Det eneste vi savnede, på en varm dag, var adgang til nogle drikkevarer ud over vand.

27. juni 2021
Uopfordret anmeldelse
Zoë Escher-logo

Besvarelse fra Zoë Escher


Hej Annette,

Tak for anmeldelsen.

Det er nu muligt, at købe forskellige drikkevarer i købet af kurset.

Venlig hilsen
Zoë

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Ubehageligt og skuffende - tag ikke afsted!

Var til sushikursus for begyndere og vi fik den værste behandling jeg nogensinde har oplevet på et kursus. Zoe var enten vanvittigt uoplagt den dag, eller også er hun ikke egnet til at undervise almindelig kursusdeltagere. Dårlig og misvisende information om sted og praktikaliteter (f.eks. at man ikke måtte have sko på), dårlige forhold (vi sad ved gamle fold-ud borde på beskidte stole i et lille rum der ikke er beregnet til madlavning), iskold og ubehaglig modtagelse, "skæld ud" for at have medbragt de forkerte sushimåtter, nedgørende foredrag om hvor ringe de medbragte knive var og at vi alligevel ikke ville kunne få fat i så god og lækker og fantastisk fisk som hun havde medbragt. Den første 1½ time brugte vi på at høre hende fortælle i nedladende vendinger om alt og alle end hende selv eller Japan, og fik lov at skære 1/6 agurk, 1/2 peberfrugt, 2 stykker surimi og et lille stykke fisk. I alt på 2½ times kursus med virkelig, virkelig dårlig stemning lavede vi 4 ruller (3 af dem med vejliedning) og undrede os over at den begyndende lovprisning af hvor avanceret det japanske køkken er og hvor lavt og mindreværdigt den sushi du kan købe i Danmark er, så resultered i 4 så ordinære og fuldstændig uspektakulære (men dog velsmagende) ruller som dem vi kom hjem med. Måske, havde Zoe været mere imødekommende og "lun" og havde det været en sjov og hyggelig oplevelse, havde det ikke gået os på at komme hjem bare med viden om hvordan 3 forskellige ruller laves, men vi lærte ikke noget, som man ikke lige så godt kunne have set sig til på youtube (uden at blive skældt ud og irettesat samtidigt!), netop fordi vi ikke selv fik lov at koge risen, anvende marinaden, blande surimi-massen osv. Oven i kom så at flere af deltagerne i sure beskeder blev irettesat over at have vendt tangpladen forkert, at have lagt avokadoen skævt, at have brugt for meget fisk, at have skåret grimt, at have hakket for groft. Alt i alt en virkelig tarvelig oplevelse og absolut IKKE de 1250,- kroner værd, jeg brugte på 2 billetter.

9. marts 2020
Uopfordret anmeldelse
Zoë Escher-logo

Besvarelse fra Zoë Escher

Hej Anne,

Tak for din anmeldelse.

Det er et sushikursus du har tilmeldt dig og ikke en middag på en sushirestaurant.

Jeg starter indledningsvis med at sige, at jeg gerne vil sikre at alle deltagere går fra kurset med hjemmelavet sushi af god kvalitet. Det betyder, at jeg i løbet af kurset fortæller, giver feedback, korrigere for hvordan du skærer råvarer, håndtere råvarer og, hvordan du laver sushirullerne. Således, at du præcis ved, hvor meget du bør bruge af de forskellige råvarer, så du kan lave sushiruller også derhjemme.

På kurset introducerede jeg alle kursister for japanske sushimåtter og japanske ingredienser som bruges i sushirestauranter. Jeg fremhævede også skarpheden på de knive som sushikokke bruger.
Jeg tager kun udgangspunkt i fisk som jeg ved kursisterne kan få fat på hos deres lokale fiskehandler. Jeg fortalte om fødevarestyrelsens regler for omgang og håndtering af rå fisk.

På kurset forudsætter også, at du som deltager ved, hvordan du skylder grøntsager og andre råvarer under koldt vand. På kurset lærer du også at koge sushiris.
På kurset skærer du også fisk og grønsager til sushi, så du får en forståelse af, hvilke teknikker japanske sushikokke bruger når de lavet sushi.

Venlig hilsen
Zoë

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

elendig service

Havde et gavekort de ikke ville indløse da de efter jeg havde købt det ændrede terms and conditions.

Ingen service eller forståelse fra firmaet.

29. august 2019
Uopfordret anmeldelse
Zoë Escher-logo

Besvarelse fra Zoë Escher

Hej Thomas

Tak for din anmeldelse.

Alle gavekort er gyldige i et år.
Det står flere steder på hjemmesiden herunder vilkårene.


Hilsen
Zoë

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Købte sushi kursus til mit gudbarn

Zoe du svare 2 år efter men ikke på alt hvad jeg skriver. Har forsat dine mails hvis du ønsker dokumentationen.
Købte sushi kursus til mit gudbarn. Men absolut ikke tilfredsstillende med det vi oplevede undervejs. Prisen kr. 445.00
Forløb:
1 Fik bekræftelse på kursus.
2 Modtog mail om at det var en anden dato.
3 Fik ny mail om at dato var den aftalte men at tidspunkt nu var ændret.
Jeg kommer desværre til, at ændre på tidspunktet for afholdelse af sushikursus for børn den 3. marts 2019.
Kurset afholdes fra kl. 15.30-17.30 hos danbolig, Østerfælled Torv 10, 1. sal, 2100 København Ø.
4 Mail om at der kun var kursus for børn
5 Modtog mail om det vi skulle medbringe:
Jeres børn bedes hver især medbringe en sushimåtte, forklæde, skærebræt, skarp kniv og en mellemstor opbevaringsbeholder, så de kan tage de mange lækre sushistykker som de har lavet med hjem.
Så kom dagen. Glæden var stor. Vi havde lidt udfordringer med at finde stedet. Vi ankom lidt forsent da vi ikke kunne finde stedet. Da vi ankom fik jeg den besked at hun forventede vi sluttede kl. 1730.
Kom ind i lokalet og begyndte at pakke de ting ud som vi var informeret om vi skulle ha med. Jeg ville sætte mig i en stol der stod i lokalet. Men fik meget surt og meget bestemt at der var forældre ikke måtte være i lokalet samt ar der var mange cafer i området. Mit svar jeg forlader ham ikke og sidder lige uden for døren.
Der er ingen steder opgivet, at man ikke må være tilstede.
Vi skulle åbenbart også ha medbragt engangsklud. Ikke noget der er opgivet i de mail vi har modtaget. Syntes absolut ikke det er ok, at man lige gør kurset 1/2 time kortere på dagen uden kompensation. Ikke et sted jeg har lyst til at vælge en anden gang.

9. marts 2019
Uopfordret anmeldelse
Zoë Escher-logo

Besvarelse fra Zoë Escher

Hej Janniie,

Tak for din anmeldelse.

Sushikursus for børn er et kursus kun for børn. Det står også på hjemmesiden.
Sushikursus for børn er et kursus for børn i aldersgruppen 10-13 år. Det står også op hjemmesiden. Det betyder, at det er en fejl at dit 6 årigt gudbarn blev tilmeldt kurset.

Sushikursus for børn afholdes ikke længere.

Venlig hilsen
Zoë

Vis anmeldelser på alle sprog (10 anmeldelser)

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".

Læs mere om andre typer anmeldelser.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere