Sjælelig fotografering i det grønne med Zenani
Det er nu anden gang, at jeg har booket en fotosession med Zenani udover alle andre fotosession, som jeg inddirekte har booket ved at anbefale Zenani til mine samarbejdspartnere. På intet tidspunkt var jeg i tvivl om, at Zenani igen skulle tage mine billeder, som jeg bruger på min hjemmeside, linkedIn, Facebook, Instagram såvel som til alt andet PR.
Jeg kan godt lide, når jeg bliver spurgt om hvad jeg vil have og hvad jeg forventer, men når jeg kontakter en fotograf forventer jeg, at fotografen ser mig på en helt anden måde end jeg selv ser, at fotografen indfanger det helt unikke ved mig og ser igennem mine blinde vinkler for at vise sider frem, som jeg ikke selv ser.
Det er præcis hvad Zenani kan og det er præcis der hvor Zenani glimter for hun ser dig, udvendig og indvendig, og fanger din smukke sjæl og det du sender ud i verden.
For mig blev det en fotosession, hvor vi både grinte, var dybt seriøse, udforskende, legende og blev et med naturen, som på det tidspunkt lige var vågnet fra den sidste vinterdvale og omfavnede os med sine fine lysegrønne blade. En magisk dag!
Tak Zenani, du har min bedste anbefalinger!
16. juni 2022
Uopfordret anmeldelse