Nogenlunde godt produkt med nogenlunde dårlig support
Vores firma har købt en "Campaign Manager"-løsning hos WebDanmark.
Produktet fungerer i grove træk, men der er visse mangler og fejl.
Det værste er dog supporten.
Virksomheden er generelt meget lidt meddelsom. Deres reaktionstid ved fejlretninger og support iøvrigt er lang (en uges responstid er ikke unormalt).
Konsulenter og udviklere er ikke altid enige om hvad produktet kan, og om hvad der er muligt og ikke-muligt.
WebDanmark er, efter min opfattelse, een af den slags virksomheder, der forstår at sælge varen og virke professionelle før og under et salg.
Men desværre også en virksomhed hvor facaden krakellerer lynhurtigt når det indledende salg er overstået og vi kommer til faserne for eftersalg og support.
Det kan ikke blive til mere end to stjerner.
De to stjerne er for et produkt, der virker stort set som lovet.
Havde de supportmæssigt været til at komme i kontakt med, var det blevet til een stjerne mere.
Havde meddelsomheden været bare en lille smule bedre, var det blevet til een stjerne mere.
Og havde produktet og dets lovede samspil med MS CRM i højere grad været gnidningsløst havde hele pladen været fuld....men sådan er det altså bare ikke.






