Vestergaardkonstruktion Anmeldelser 

2
TrustScore 3 ud af 5

2,9

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Virksomhedsoplysninger


Kontaktoplysninger

2,9

Middel

TrustScore 3 ud af 5

2 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen nylige anmeldelsesinvitationer

Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

2,9

Alle anmeldelser

(2)

0 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse

Vi udfører kontroller af anmeldelser

Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Upålidelig håndværker - som vi ikke kan anbefale

Efter flere års overvejelser om en tilbygning indhentede vi tilbud og endte med at vælge Vestergaard Konstruktion, da vi havde fået det varmt anbefalet af venner. Anbefalingerne gik på god konstruktiv dialog undervejs i byggeriet, ærekærhed omkring arbejdet og punktlighed.

Efter første samtale med firmaet var vores mavefornemmelse rigtig god. Vi mødte en meget imødekommende, troværdig, ærekær og jovial Steffen Vestergaard, som havde hjertet på det rette sted. Selvom tilbuddet ikke var det billigste, valgte vi at følge mavefornemmelsen og takke ja baseret på de førnævnte værdier og kvaliteter.

I foråret 2014 gik arbejdet i gang. Vi flyttede familien i stuen, havde bad/toiletvogn i indkørslen (venligst udlånt af Vestergaard Konstruktion). Projektet var skudt til at være færdig i uge 28, hvilket var perfekt, da vi ventede barn til august. Det var spændende at følge projektets start, og Steffen Vestergaard var god til at være synlig både via personligt fremmøde og via mail, sms og telefon samt informere om de næste skridt i processen.

Indenfor kort tid begyndte udfordringerne dog at tage form. Udfordringer som fx
• manglende målfaste tegninger over byggeriet, som stoppede håndværkernes arbejde utallige gange – både tømrere, murere, VVS´ere og entreprenører har ofte spurgt os efter målfaste tegninger – dog forgæves. Tegninger som aldrig var lavet eller blev lavet på trods af opfordringer fra Steffens egne håndværkere og os. Dette betød blandt andet, at et varmtvandsrør måtte føres over loftet over til en vandhane, da gulvet på dette tidspunkt var blevet støbt.

• tilbygningens udseende:
Allerede i starten af byggeriet, hvor der var støbt gulv og sat træskelet op, gik det op for os, at tilbygningen ikke stemte overens med plan- og facadetegninger. Ved kontakt til Steffen mødte vi en håndværker, som satte tingene på spidsen; han fortalte os, at vi kunne fortsætte byggeriet med ham, og ende ud med en tilbygning, som vi dybest set ikke havde ønsket, eller vi kunne finde en anden, som ville afslutte det, så vi kunne få det, som vi gerne ville have det. Da vores hus var fuldstændig åbent ud til haven, havde vi ikke modet til at afslutte samarbejdet.

• Nedbrydning
Da nedbrydningen var på sit højeste, og vi havde et åbent hus til haven, fandt vi flere ting fra vores loft, som var henkastet i haven til skrald. Så vi var haven rundt for at redde vores ting fra at blive smidt ud eller ødelagt af vejr.
Senere kom der et skybrud. Det viste sig, at håndværkerne havde fjernet dele af taget fra vores skur, som støder op til tilbygningen, hvilket resulterede i, at mange af vores ting i skuret fik vandskade. Ved kontakt til Steffen ang. dette blev vi mødt med en afvisning, der hed, at det kunne han ikke hjælpe os med.

• Veluxvindue i gang og toilet:
Da vores indledende samtaler omkring byggeriet stod på, lagde vi stor vægt på, overfor
Steffen, at vi havde et stort ønske om veluxvinduer med motorer samt lystunnel. Steffen tilkendegav, at det var en aftale. På efterkant kan vi godt se, at vi skulle have kigget tilbuddet mere detaljeret igennem, for Steffen holdt ikke sit ord. Ved påpegelse af levering af veluxvinduer uden motorer, blev tingene endnu engang sat på spidsen. Steffen kunne godt huske vores dialog omkring vinduerne, men han ville ikke længere betale for det, da det ikke stod sort på hvidt i tilbuddet.

• Gulv i tilbygning:
En del af tilbuddet hed, at vi selv skulle lægge trægulv. Steffen tilkendegav, at det kunne vi sagtens, men han ville sørge for, at murerne gjorde betongulvene klar, og derudover ville han gerne komme forbi fredag eftermiddag og give et par fif. Steffen kom som aftalt efter, at murerne havde brugt en halv time på at slibe gulvene inden de holdt weekend. Han informerede os om, at vi lige selv kunne fjerne nogle ujævnheder, som murerne ikke havde fået med. Derudover godkendte han, at betongulvet var klar til trægulv.
Efterfølgende har vi et trægulv, som vipper i gangen. Steffens første reaktion på problemet var, at han ikke havde godkendt gulvet. Derefter var hans løsning, at hans håndværkere kunne reparere problemet vha. ovnbagt sand. Håndværkeren afmonterede lister og dele af gulvet og lagde sand under. Ved efterfølgende henvendelse om stadig ujævnt gulv, ville Steffens håndværker endnu engang hive gulvet op og lægge tagpap under. Her måtte vi takke nej. Dog skal det nævnes, at Steffen har kompenseret for det ujævne gulv.

• Haven:
En af de mundtlige aftaler vi lavede med Steffen under de indledende møder var, at græsplænen skulle kradses op efter maskiners daglige gennemgang i haven over en længere periode. Da byggeriet var ved at være slut, kunne Steffen ikke huske at have lovet det. Efterfølgende måtte vi selv sørge for haven.

Ud fra vores samarbejde med Vestergaard Konstruktion – herunder Steffen Vestergaard - må vi erkende, at vi har svært ved at genkende manden, der sælger sig selv på at være loyal, holde sit ord, være ærekær omkring sit arbejde, have overskud og indgå i en åben dialog med sine kunder. Vi oplevede, at Steffen trak sig, da udfordringerne blev talrige på trods af, at han opfordrede os til at tage kontakt ved selv de mindste tvivlsspørgsmål. Vi havde svært ved at komme i kontakt med ham telefonisk og afslutningsvis foregik det meste af kommunikationen via mails og sms´er og gennem hans håndværkere. Vi oplevede flere gange, at når vi havde mailet eller indtalt besked på telefonsvareren, så svarede Steffen på spørgsmålene ved at ringe til sine håndværkere, som herefter gav os besked. Allerede halvvejs i forløbet blev Steffen mere distanceret og henviste til, at vi selv kunne tage kontakt til de forskellige håndværkere, som havde noget at gøre med byggeriet, når det var påkrævet.
Steffen forlod sit ansvar. Et ansvar, som vi betalte ham for, og lod os stå med det meste af kontakten.

Byggeriet blev indflytningsklart i uge 35 – altså 7 uger forsinket. Det skal nævnes, at vi undervejs stødte på en kloakskade, som forhalede forløbet et par uger. Byggeriet blev afsluttet fra Steffens side i midten af september.

Eftersom tilbygningen i dag ser anderledes ud end tegningerne, tog vi kontakt til Steffen for at få tegninger, som passer til tilbygningens dimensioner. Dette var ikke muligt, da Steffen tilkendegav, at det havde han ikke tid til. Han mente også, at det kunne vi sagtens selv udfærdige. Ved forespørgsel om en 1-års kontrol af tilbygningen, blev vi blankt afvist med kommentaren: ”det gør man vist kun på nybyggede huse…”

Steffen Vestergaard er super god til at promovere sig selv via de sociale medier – herunder Facebook. Surt er det at se, at huse kan blive bygget færdige sideløbende med vores tilbygning, som blev flere uger forsinket. Ærgerligt at Steffen Vestergaard ikke prioriterer alle sine kunder ligeligt.

Tilbage står vi med et byggeri, som ikke blev, som vi havde forestillet os det. Samtidig står vi med håret i postkassen, hvis der opstår komplikationer med tilbygningen. Jo vi er da glade for vores ekstra nye kvadratmeter, men vi vil aldrig komme til at anbefale Steffen Vestergaard til nogen – for deres skyld!

1. marts 2016
Uopfordret anmeldelse

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere