Hej Rebecca,
Tak for dit input. Hos TUR Teori er vi altid glade for at høre fra vores kunder - også når det gælder kritik.
Det omtalte spørgsmål lyder som følger:
"Hvilke trafikanter skal du holde tilbage eller give plads for?"
For at finde svar på dette, skal man se i undervisningsplanen for motorcykel, og her er følgende grupper er angivet som korrekte:
- grupper af børn under opsyn af en leder
- forsvarets og redningsberedskabets kolonner
- ligtog og andre sluttede optog.
Svarmuligheden "Udrykningskøretøjer" skal altså ikke afkrydses, fordi man som trafikant har flere forpligtigelser over for udrykningskøretøjet. Her skal man ikke bare holde tilbage, men om nødvendigt standse for at lade udrykningskøretøjet komme forbi. Man skal altså aktivt sikre, at der er plads til udrykningskøretøjet.
Spørgsmålet er derfor stillet korrekt, og det kunne sagtens være et spørgsmål til selve teoriprøven. Når det er sagt, kan jeg jo da godt forstå, at du svarer, som du gør - men det er desværre ikke helt rigtigt.
Du skriver desuden, at kurset ikke er opdateret siden 2016. Kan du oplyse, hvor du finder denne oplysning, for dette er naturligvis ikke korrekt.
Jeg står til rådighed for de yderligere spørgsmål, du måtte have.
Mvh Christian,
TUR Teori & Forlag