Mistet tillid og følelsen af at blive mødt med respekt
Jeg har været patient hos Tandlægerne i Rosengårdcentret i omkring 34 år og har gennem størstedelen af tiden været meget tilfreds. Derfor er det også med stor skuffelse, at jeg nu vælger at dele min oplevelse. Jeg er kommet fast hos en der hedder Leif, som desværre stoppede. Han solgte sin del i virksomheden til Helle Laubuch for år tilbage, men fortsatte stadig som fast tandlæge. Han stoppede så sidenhen hvorefter jeg fik en ny tandlæge som blev ansat i klinikken. Han sagde at han havde valgt den pågældende tandlæge til mig, fordi hun var empatisk og havde en god forståelse af patienter med tandlægeskræk. Dette oplever jeg som godt set. Den første tid gik også godt.
I november 2025 henvendte jeg mig med smerter i en kindtand. Der blev taget røntgenbilleder, men jeg fik at vide, at der ikke kunne ses noget, og at smerterne muligvis skyldtes bihulebetændelse. Jeg fik penicillin, men smerterne forsvandt aldrig helt.
Kort efter blev min tandlæge langtidssygemeldt, og mit behandlingsforløb blev overdraget til andre behandlere. I forbindelse med en krone på en anden tand oplevede jeg et meget rodet forløb. Midlertidige kroner faldt af flere gange, og jeg fik senere oplyst, at der manglede en opbygning af tanden, som burde have været lavet fra starten. ( dette skruede prisen længere op) Samtidig fortalte tandteknikeren mig, at den oprindelige krone muligvis kunne have været repareret frem for udskiftet, men at ingen fra klinikken havde kontaktet hende.
Jeg oplevede desuden, at jeg selv skulle koordinere en stor del af kontakten med tandteknikeren og holde styr på dele af forløbet. Som patient følte jeg mig ofte alene med ansvaret for noget, jeg ikke har faglige forudsætninger for at håndtere.
Da smerterne i kindtanden senere blev værre, fik jeg en akut tid. Her blev der taget nye røntgenbilleder fra en anden vinkel, og nu kunne man se, at tanden skulle rodbehandles. Senere fik jeg også oplyst, at jeg havde yderligere behandlingskrævende tænder samt en visdomstand, der burde fjernes. Udover det fik jeg også af vide at jeg havde paradantose, og at jeg havde haft det i længere tid. Dette var jeg aldrig blevet oplyst om. På relativt kort tid stod jeg derfor over for behandlinger for et betydeligt beløb.
Et hul i en tand: 1.900
Rodbehandling plus krone: 20.000
Fjernelse af visdomstand (selvom den ikke gør ondt eller er til gene): 4000
Det, der især har fået mig til at miste tilliden, er ikke kun de mange ekstra udgifter, men oplevelsen af manglende overblik, aflysninger af tider, fejl sms’ er med nye tider i tide og utide ) dårlig koordinering og en generel stresset stemning på klinikken. Ved et besøg fik jeg flere gange at vide, at jeg kun havde fire minutter, hvilket ikke gav mig følelsen af at blive mødt som patient med bekymringer og smerter.
Jeg oplevede også ved flere lejligheder en adfærd blandt personalet, som jeg opfattede som uprofessionel. Blandt andet observerede jeg grimasser og mimik mellem medarbejdere, som gav mig en ubehagelig følelse af ikke at blive mødt med respekt.
Jeg kan naturligvis ikke vurdere, om alle behandlingerne er nødvendige, men jeg kan konstatere, at jeg efter 34 år som patient ikke længere har den tillid til klinikken, som jeg tidligere havde. Det er jeg oprigtigt ked af. Jeg holdt af at komme der i så mange år. De har jo været med mig helt tilbage fra mine ungdoms år, sidenhen mit forældreskab og igennem så mange livsfaser. Jeg håber man fra klinikken side vil skabe bedre rammer for deres patienter, men måske man skal starte med personalet.
