Dåsemad og frisk fra frost
Taarbæk Kro:
Jeg var inviteret på pigefrokost, og vi var meget spændte og i højt humør. Det viste sig at man måtte iføre sig et særdeles godt pokerfjæs for ikke at bryde sammen i en kombi af gråd-latter-forargelse over stedets tilstand, service og mad.
Det var en VIRKELIG lummer dag, og da vi ankommer står sildene og brødet allerede på bordet(og vi var der faktisk 15min før tid), på skålene lignede det størknet silde-sovs op ad kantererne(ikke tørret af). Brødet var knastørt og man kunne næsten ikke få et helt stykke brød på gaflen uden det smuldrede af.
Derefter får vi serveret fiskefilet. Den er knastør og har ikke set skyggen af frisk fisk - nærmere frisk fra frost.
Nu opstår første dilemma for personalet - skal alle vores tallerkener fjernes eller ej. Det står de og diskuterer for enden af vores bord, yderst upassende at gøre det foran os og ikke lige at træde væk for at få styr på det. Og undskylder balladen med at de har fået ny tjener - ja ja, blame it on the new person. Christ man, stakkels medarbejder.
Nu kommer de så ud med en platte med forskellige smørrebrøds pålæg. Ved første øjekast ser ok ud, men det viser sig at det er en platte af dåse- og konservesmad.
Generelt svømmede platten af safterne og væden fra diverse anretninger - saft/fedt fra bøf/løg, lage fra rejer, smeltet ost, m.v.
Rejerne sejlede i lage og smagte mere af lagen end af reje. Lagen sejlede ud på resten af platten.
Osten var lagt i en bunke og der var kun mug- og tørost, så det rammer ikke særlig bredt, og det kunne snildt være serveret på en tallerken for sig selv, evt. efter maden så det ikke nåede at smelte.
Laksen, høsesalaten og bøf med bløde løg smagten udemærket. Det var stortset også kun det jeg fik spist på min platte(og jeg er IKKE kræsen).
Jeg nåede heldigvis ikke at kaste mig over det der lignede leverpostej med sky... Det viste sig at være foie gras(fra dåse naturligvis, ikke at forglemme).
Når nu man vælger at servere en platte med mange forskellige elementer, OG med et kontroversielt spise som foi gras, så ville det være MEGA god stil af tjeneren lige at fortælle hvad der er på platten "nu skal i høre, på platten er der det, det og det...".
Da vi alle er færdige med at spise, informerer vi tjeneren om at vi er færdige og beder om kaffen. Tjeneren kigger nærmest forfærdet på os, som om hun tænker inde i sig selv "skal I nu også ha' kaffe....armen altså".
Vi får samlet tallerkener, platter, m.m. samlet sammen i bedste højskole stil.
Kaffen kommer ind i termokander - med brune streger efter gammel kaffe, og der var gammelt brunt skår i min kaffekop. Desuden savnede jeg at tjeneren spurgte om alle drak kaffe eller om nogen ville ha' te. Dette måtte vi selv, os te-drikkere, bede om.
Jeg fik et stykke rabarberkage til kaffen, og det var den største skuffelse længe, især med tanke på at de er i sæson. Det var IKKE en frisklavet kage - den var frisk fra frost, og så var kagen brandvarm - havde den lige fået 4min i microovnen? Nej nej nej...
Nu sad vi udenfor på terrassen, så det var fint nok, men indenfor bar stedet præg af slidtage, manglende rengøring(fedtet på døre, kanter, osv), gammel lugt og generelt manglende vedligeholdelse af stedet. Meget meget slidt og beskidt sted.
På hjemmesiden slår stedet, naturligvis, på sin fornemme adresse og belliggenhed ud til havn, vand og storslået udsigt. Og den holder 100%. Det som ikke holder er, at de bryster sig af at kvalitetsmad... Jeg citerer "...velassorterede udbud af frisk fisk og skaldyr på vores menukort. Køkkenet går ikke på kompromis med kvaliteten, og vi sikrer at alle vores gæster går tilfredse herfra, en oplevelse rigere."
Vi så ikke skyggen af frisk fisk, men derimod frisk fra frost og dåsemad, samt service i den absolutte laveste ende af skalaen. Ikke kun fra den nye tjener, men fra alle sammen.
Jeg undrer mig i den grad at man slår sig på hundredevis af år med traditioner og kvalitetsmad. Jeg har været på middelmådige cafeer, som havde større ambitioner og langt mere kvalitet i både servering og madoplevelse, end det Taarbæk Kro formåede at levere.
Og det er sgu da trist synes jeg! For stedet oser af potentiale og mulighederne burde være uanede, men det virker til at ejeren har givet op og lader skibet sejle sin egen sø.
De burde tilmelde sig den nye omgang af programmet "Med kniven for struben", så stedet kan komme på det kvalitetsniveau de selv ser sig selv i og som jeg mener de har potentiale til.
Utroligt ringe på alle parameter og absolut ikke et sted jeg vil anbefale til nogen. Ualmindelig dårlig madoplevelse og middelmådig servicering, som gør udsigten til skamme.
26. juni 2016
Uopfordret anmeldelse